A Meeting With Business

[Deleted]

Darian var en stolt fuldblods og med alt hvad det nu måtte indebære, det var der heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet. Blikket hvilede fast på Alec. Lige hvem manden var, havde han nu ikke nogen anelse om, men det var nu alligevel noget som han agtet at finde ud af før eller siden, det var der ikke nogen tvivl om. De mørke øjne hvilede i hans, dog alligevel med en vis respekt, som han ikke ville eller kunne skjule for ham. Han var en enspænder, det var sandt og det var noget som han havde været hele livet. En flyvsk personlighed som gjorde hvad det passet ham og når det passet ham uden at skulle tage meget hensyn til andre - Det var før nu vel at mærke, for hans liv havde virkelig taget en noget så voldsom drejning. Han angreb dog ikke sine artsfælder uden en grund og det at forstyrre ham i hans aftenssmad var for hans vedkommende meget mere end en grund nok! Han kneb øjnene fast og let sammen. Denne mand irriterede ham virkelig, også selvom han ikke videre havde nogen grund til at skulle gre hverken det ene eller det andet ved ham lige netop nu, uanset hvor meget han så end måtte hade det, det var der heller ikke nogen tvivl om. At det var en vampyrorganisation som arbejdet for at skulle lade deres væsen få den plads i samfundet som de i den grad havde fortjent, var i den grad også noget som måtte vække hans egen store nysgerrighed. Se det var noget som han længe havde ventet på at få lov til at høre! Det næsten tilfredse smil måtte brede sig på hans egne læber. "Ser man det.. ser man det.." sagde han med en rolig stemme, selvom man næsten kunne ane de julelys i hans øjne. Det var virkelig en tanke som faktisk måtte glæde ham! Mere end noget andet faktisk. Vampyrene var og blev den mest ædle race som man kunne komme i nærheden af i hans øjne. Han blev roligt stående og uden at skulle tage blikket fra Alec. "Vampyrene på tronen.. det kan jeg lide." Han smilede et let tilfredst smil og lod hovedet søge let på sned. "Så sig mig.. Siden du påstår, at du ikke ved du ikke kan stole på mig.. Hvorfor vælger du så at fortælle mig alt dette?" Han hævede sigende det ene bryn. Den vampyriske race var noget som han satte meget langt foran alt det andet, også selvom hans prioriteter havde ændret sig en smule med tiden.. for ikke at glemme hans datter som han havde fundet efter et helt år med et liv på gaden. Det var ikke noget som han ville lade ske igen! "Så.. er der noget som jeg kan gøre? For at hjælpe Jeres lille organisation til tops?" spurgte han videre. Med hvad han selv havde i tankerne, så kunne han jo faktisk være en frygtelig stor hjælp. Han måtte bare vide, hvad han havde at vinde på det først.

[alecander]

At denne vampyr faktisk var interesseret, det glædede ham blot mere end noget andet. Han havde brug for stærke vampyrer til at kunne slås for at erobre de tre lande. Og det ville nok kræve en hel hær af vampyrer! For de skulle både kæmpe mod stærke fysiske kræfter og så selvfølgelig mod stærk magi, hvis de skulle nå at erobre de andre lande. Så han var helt sikker på at Darian kunne bruges, han virkede til at være en sand fuldblodsvampyr. ”Nemlig, det er tid til en ny æra. Vampyrerne har fortjent at nå til tops, som de sande regenter!” sagde han med et koldt smil om læberne. Han var træt af at alle andre væsner skulle bestemme om han måtte jage eller ej, vampyrer havde brug for blod, og en blodbank var der ikke just noget sjovt ved! Ikke for hans vedkommende, han elskede nemlig en god gammeldags jagt, at jage sit offer ind i en blindgyde, forføre hende, for derefter at sætte tænderne i hende! Der fandtes ikke noget bedre end det! Det endte jo med at de andre væsner ville komme til at bestemme over vampyrerne, hvis de ikke selv gjorde noget ved det! Og det havde Alec skam tænkt sig! Han hævede ganske let sit ene øjenbryn til Darians spørgsmål. ”Jo ser du, jeg ved jo ikke om du er dronningen loyal, jeg har ikke brug for nogen spioner i min organisation. Og forræderi bliver straffet hårdt,” påpegede han i en fast tone. Han havde straffet mange vampyrer fordi de ikke havde udført den ordrer de havde fået. Og han kunne ikke tolerere illoyalitet! Han så på Darian med et fast blik. Han kunne tydeligt se at hans organisation interesserede denne vampyr, og det fik ham blot til at trække ganske let i mundvigen. Han nød at se at der også var andre vampyrer der havde samme drøm som ham selv; at vampyrerne skulle regere alle lande. Han kunne godt lide at få lidt opbakning, for han vidste at han ikke kunne klare dette alene. Han havde brug for stærke vampyrer med forskellige specialer, han kunne ikke kun bruge vampyrer der var gode krigere, han havde også brug for nogle der var gode til at spionere, lave bomber, kunne opspore andre racer og personer. Der var en masse ting der var vigtige. Og selvfølgelig skulle alle vampyrer have denne utrolige viljestyrke, og modet til at sætte deres eget liv på spil. Det var skam ikke ligegyldigt! For han kunne ikke bruge svage vampyrer der ikke turde gøre noget som helst. ”Så du er altså interesseret?” spurgte han næsten med en drillende tone, eftersom de lige før havde været i en drabelig kamp. Men det var kun godt! Han rystede ganske lidt på hovedet. ”Nej, jeg har ikke nogen planer lige foreløbig,” sagde han roligt og fiskede et visitkort frem fra lommen, som han kastede over mod Darian. ”Her er adressen til min Mansion. Om du vælger at bo der, eller fortsat vil bo her på gaden, det er op til dig selv, men du skal vide at dørene står åbne, og jeg vil kontakte dig, så snart jeg finder en ny plan for organisationen,” tilføjede han roligt og smilede et stille smil. ”Men fortæl mig en gang, har du nogen nyttige specialer?”

[Deleted]

Darian kunne da ikke være noget andet end nysgerrig på det hele, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. Enhver organisation som ønskede vampyrerne på tronen fremfor alle de andre væsner, var jo alligevel noget som måtte vække hans egen interesse. Mere eller mindre så stod han i den situation nu, at han blot var loyal for ikke at ende med at få kappet hovedet af og specielt med de lovbrud som han havde begået igennem de sidste år, så var det en straf som han vidste måtte vente ham hvis han blev fanget og dømt for det, så det var noget som han tydeligt måtte håbe at han måtte undgå, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. Hans fulde opmærksomhed hvilede på Alec og uden, at han ville se det mindste væk lige netop nu. "Ser man det.. ser man det.." Han vendte blikket kort og tænkende i retningen af kvinden som måtte ligge på jorden, selvom det nu ikke rigtigt var noget som han tog sig sådan af lige nu. Han ejede virkelig ikke nogen medlidenhed lige for denne kvinde. Det var blot en kvinde som havde den plads ved ham og det var udelukkende også derfor, at han var temmelig sikker på, at han jo også kunne bruges. Han slog armene roligt over kors og uden at skulle tage blikket fra manden det mindste. "Jeg kunne ikke være mere enig," sagde han med en rolig og kortfattet tone. Bare tanken var noget som måtte more ham noget så frygteligt! De mørke øjne faldt dirkete til hans skikkelse og uden at skulle se det mindste væk. "Jeg er kun dronningen loyal af en simpel grund.." Han holdt sin ene pegefinger op. "De nye love er slet ikke noget som jeg kan bifalde det mindste. Jeg står til en halshugning hvis hun finder mig og får mig dømt," forklarede han roligt og ganske så kortfattet. "Om jeg er interesseret? Selvfølgelig er jeg interesseret!" fortsatte han med en ganske så bestemt tone. Ikke at det var noget som man skulle kunne tage det mindste fejl af overhovedet, hvad end om det var noget som man ville eller ikke. Han vendte opmærksomheden mod kvinden som prøvede at kravle væk, selvom det slet ikke gik hendes vej. Desuden, så havde hun i den grad også hørt for meget, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Han gik hen til hende, tog fat om hendes baghoved og hage, idet han var gået på knæ bag ved hende. Han vred i et kraftigt tag om så det sagde et voldsomt knæk i hendes nakke idet han roligt rejste sig op igen. Han vendte sig mod Alec. Han havde virkelig intet imod, at skulle dræbe eller skade, for det var noget som han normalt ville gøre uden at det ville koste ham det mindste overhovedet. Han tog roligt imod det visitkort som Alec måtte give ham. Skønt at han ikke vile være i stand til at skulle læse, for det var noget som han aldrig havde formået at lære. "Kan du ikke bare fortælle mig hvor du bor? I tilfælde, at jeg får smidt kortet væk?" fortsatte han med en rolig og ganske så kortfattet tone. Han kunne virkelig ikke fordrage, at skulle lade andre vide, at han faktisk ikke kunne læse. Han hadet det virkelig! "Jeg tror jeg vil være nyttig.. hvis I er ude efter Dvasias' trone," fortsatte han med det kyniske smil på læben. Måske, at det var misbrug af det ene eller det andet, men det var vel også nødvendigt, for at skulle komme frem i livet? Det var i hvertfald sådan som han så det.

[alecander]

Alecander selv havde selv begået ting, som i den grad havde overtrådt reglerne! Han prøvede endda at få ryddet Jaqia af vejen, så vidste hun det, så ville hun nok gøre alt for at få ham udryddet, og han tvivlede på at hun ville torturere ham, han ville nok få en hurtig død. Så den ting havde de da også tilfælles. Han så ikke væk fra Darian, som han havde vundet hans fulde opmærksomhed. Han var faktisk glad for at han alligevel havde forstyrret denne mand. Og det at prøve kræfter med ham, havde faktisk været ganske morsomt og underholdende! Og han måtte lade denne vampyr, han var faktisk ganske stærk! Men det ville kun komme organisationen til gavn! At han skulle tænke lidt over det, havde han skam ikke noget imod, men han lød interesseret og at han var det var også det vigtigste! Han kunne godt bruge en vampyr som Darian i Dødgængerne! Helt sikkert. Det var han faktisk slet ikke et eneste sekund i tvivl om! At han var enig i hans ord det glædede ham blot. For det var virkelig tid til at vampyrerne tog over! At de indfandt sig deres sande plads i verdenen! Og det var helt til tops, ikke bare som en slags leder, nej de skulle være konger og dronninger over alle andre! I hvert et eneste land! Det var på tide at de andre indfandt sig efter deres lov! At de tvang sig i knæ for vampyrerne, at de var dem fuldstændig underdanig, og at alle andre blev udryddet, det havde han skam ikke det mindste imod! Han ville med glæde gerne selv påtage sig den opgave at bide alle andre, og gøre dem til halvblodsvampyrer, hvis ikke dræbe dem! Tanken kunne han nu kun fryde sig over! For det var virkelig en glædelig tanke, som kunne få smilet frem på hans læber. Hans læber spillede ud i et koldt smil. ”Jamen, hvis du alligevel står til en halshugning, så er der jo kun al slags grund for at komme med i et oprør mod hende,” påpegede han med en fast og bestemt tone, da han ville have denne vampyr med sig! Han ville gøre alt for at få denne vampyr med i sin organisation, for han var lige det han manglede! En sand vampyr, som kun kunne komme ham til gavn! Han var en enspænder, ikke bange for at ryge i flæsket på nogen, viljestærk og så selvfølgelig en sand fuldblods! Han var jo perfekt! At han var interesseret glædede ham blot ”Godt, for jeg kan nemlig godt bruge en vampyr som dig, i min organisation,” sagde han sandfærdigt og nikkede kort mod ham. Han betragtede ham let, da han gik hen til kvinden. Han så koldblodigt til da han vred halsen om på kvinden helt nådesløst, hvilket egentlig var et syn han nød, for han elskede jo blodsudgydelser, det kunne man ikke komme udenom! Han smilede blot et koldt smil, imens han betragtede den døde kvinde, inden han rettede sit blik mod Darian igen. Han trak ganske let på skuldrene til hans spørgsmål. ”Tjo, min Mansion hedder Dracu-Mathimæus, den ligger nord for Ramshia City,” forklarede han roligt og pegede i retningen. ”Den er næsten uundgåelig at se,” tilføjede han med et smørret smil om læberne. Han havde egentlig ikke ofret mange penge på den, for han havde fået sin Djinn til at ønske den frem for ham, men indretningen havde dog kostet mange penge, skønt det ikke var noget specielt, for penge havde han en del af! Han lagde armene lettere over kors. ”Og hvorfor kunne du være nyttig?” spurgte han ganske interesseret og nysgerrigt.

[Deleted]

Skulle Jaqia ryddes af vejen, så kunne han i den grad være en hjælp, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Han blev stående og med blikket hvilende på Alec. Denne mand havde tydeligt vækket en helt anden form for interesse i ham, det var slet ikke nogen tvivl om, så det var ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af. Han trak køligt på smilebåndet, selv så levede han livet farligt. Selvom det jo selvfølgelig var sådan som han kunne lide det, men dette var virkelig noget som var ganske vigtigt, at han var opmærksom på i den anden ende. Kunne han bruges, så ville han mere end gerne give den hånd med, hvis det var muligt eller nødvendigt i hans øjne. Han vendte blikket ned mod det lille kort som han havde hvilende i hans hånd. Ikke kunne han læse, men det var ikke noget som han ville gøre offentlig for ham specielt! Denne mand havde tydeligt fået en sjældent set respekt fra hans side af, så det var noget som man i den grad også skulle være glad for i den anden ende, ingen tvivl om det. "Børn udenfor ægteskab, det straffes hårdt, kan jeg fortælle dig." Han gned tænkende sin hage. Blev han taget i det eller hvis det blev gjort kendt for Jaqia, så havde ha nvirkelig et problem. Hundrede piskeslag for det hold tvillinger som han havde fået med Kira i sin tid, selvom han ikke havde nogen anelse om hvor nogen af dem måtte være henne. Ikke at det var noget som rørte ham det mindste lige nu. "For ikke at glemme.. alt det småtteri som jeg har lavet ved siden af." Et næsten så uskyldigt smil bredte sig over hans læber, selvom man i den grad ikke kunne beskrive ham som uskyldig på nogen måde! Han havde virkelig været kold og kynisk og det hvilede i den grad i ham når det endelig måtte være. At han direkte måtte fortælle ham, at han kunen bruges, var noget som gjorde ham ganske enkelt.. glad indvendig. Han var vant til at rejse som det lystede ham og komme som det nu passet ham. "Det glæder mig at høre, hvis du kan bruge mig til.. et eller andet," sagde han roligt. Han blev stadig roligt stående på sin plads. Denne mand havde vækket den interesse i ham som man ellers sjældent formåde at skulle gøre noget ved, det var i den grad også helt sikkert. "Nord for Rimshia City.. Det skal jeg huske." Han fik roligt kortet i lommen, så han vidste lige hvor han havde det, selvom han ikke havde taget blikket fra Alec det mindste. Hvis det kunne give ham et sted at være, ikke bare for ham, men også for Chrystal, så ville han være lettet og så ville han være tilfreds. "Jeg ved ikke hvordan i har det med.. ikke vampyriske væsner?" spurgte han roligt og med en kortfattet tone. Der var betingelser hvis han skulle arbejde under andre, men det var nu heller ikke de største eller vildeste betingelser for den sags skyld. Alt han krævede var at Chrystal kunne være sikker, så var han fuldkommen ligeglad med hvad det ellers skulle koste ham i den anden ende. "Hvis du vidste hvilke kontakter jeg har på Castle of Darkness.." Han hævede sigende det ene bryn. En kær gammel ven af ham - Christiannus, var spion for Jaqia så han ville kunne få mange gode og fine ting at vide når det endelig var nødvendigt. Han lagde armene roligt og stille over kors og uden at se det mindst væk fra ham overhovedet. "En ven af mig kan fortælle mig ekstremt meget omkring det som sker i både Dvasias på Castle of Darkness, men også det som sker i Castle of Light. Selv er jeg en engeljæger.. jeg kan takle lidt af hvert," tilføjede han med et lettere skævt smil.