An unexpected meeting..

[cayenne]

hun trykkede sig stille ind i hans favn og nød virkelig bare at der var noget som føltes så rigtigt. det føltes virkelig bare rigtigt at skulle stå her i Derek's favn og bare tale sammen. det var virkelig som om hun huskede at de havde gjort dette før og dog, så var hun stadig helt blank for gamle minder. "Jeg er ked af at jeg bragte dig så megen ulykke ved min død" hviskede hun stille og hun kiggede ham stille i øjnene. han havde utrolig flotte øjne. hun sukede stilla da han snakkede om hvad hun lavede. hun hadede det jo! men hun var fanget. "Det er langt fra noget jeg har valgt Derek. Det er langt fra et valg som jeg har taget. det blev taget for mig. Jeg bosatte mig her efter at have været i himlen længe nok. Jeg havde intet arbejde og kendte intet til landet. Skatteopkræveren kom, jeg kunne ikke betale og jeg endte i hans hus som slave. Jeg havde intet andet vag end at føje ham, gjorde jeg det ikke ville jeg miste hovedet og det var ikke noget jeg havde lyst til overhovedet. Og nu er jeg her" forklede hun stille og sukkede. Hun mærkede hans læber mod hendes kind og hun rødmede utrolig meget. det satte en varm følelse igennem hendes sind og hun kunne ikke lade være med at smile helt ukontroleret. Det føltes virkelig bare så rigtigt.

[Deleted]

At stå der sammen med Cayenne, var virkelig bare noget som kunne få Maurus til at falde til ro også i det indre, for det var virkelig en så ekstremt savnet følelse og fornemmelse, det var heller ikke noget som han kunne komme det mindste udenom overhovedet, hvad end om han ville det eller ikke, så var der ikke noget at skulle gøre ved lige netop denne sag. Han trak vejret dybt og lukkede hende så helt ind i hans eget favntag. Det var virkelig umuligt for ham at gøre andet. Han ønskede hende jo tæt på et sted, selvom dette var noget som var så frygtelig forkert og han vidste det.. Bare ud fra omstændighederne, så var dette virelig så forkert, som det overhovedet kunne vise sig, at blive i den anden ende. "Det knuste mig virkelig," endte han med en frygtelig dæmpet stemme. Ikke at det var noget som han kunne komme det mindste udenom overhovedet. Hans hånd gled stille og roligt over hendes ryg lige så roligt og stille. Ikke at det var noget som han kunne lade være med. Han lyttede til hendes ord. At være skatteopkræver var aldrig det mest heldigsiddende job at skulle stå med. De var ekstremt udsatte i samfundet og det var i den grad også med en frygtelig god grund, det var der heller ikke nogen tvivlv om. "Jeg ved det min kære.. jeg ved det.." endte han stille. Han lod hende bare stå tæt ind mod ham, for det var virkelig noget som han havde savnet noget så frygtelig voldsomt. "Så... jeg går ud fra, at du skal afsted igen?" Han lod den ene hånd falde ned i hans ene lomme, hvor han fremdrog en lille læderpose med mønter i. Han gav den til hende. "Huslejen for denne måned." sagde han roligt og med et stille smil.

[cayenne]

Cayenne smilede stille til ham, det var et forsigtigt smil for hun vidste ikke hvordan han ville tage det hvis hun gjorde det. hun lod stille sin hånd ligge sig på hans kind og nussede den blidt. "Jeg er ked af det. Det var ikke min mening at forlade dig min kære" hviskede hun blidt og var bare glad for at være ham nær. hun følte sig virkelig godt tilpas her i hans favn, det var virkelig en god ting i hendes øjne. hun havde ikke haft det så godt i de år hun havde tilbragt i himmeriget. hun lyttede til ham og bed sig i læben. "Jeg bliver nød til at komme væk derfra, jeg bliver nød til at komme væk på en eller anden måde. Men jeg har ikke lyst til at gå" hviskede hun stille og kiggede ham i øjnene. han havde virkelig flotte øjne, han var virkelig dejlig, det kunne hun se allerede nu. det var helt uvirkelig at stå sådan her med en fremmed som hun egentlig kendte men som hun ikke genkendte. "Jeg tager hen på kroen når jeg er færdig hos min lille slavepisker." hun tav og bed sig stille i læben mens hun rødmede svagt. "Vil du møde mig der lidt senere? jeg bliver nød til at slippe væ fra ham" hviskede hun stille og tog forsigtigt imod hans penge. det var ikke fordi hun nød at tage dem fra ham men hun vidste at hun ville få et lag tæsk hvis hun ikke kom hjem med alle pengene.

[Deleted]

Maurus følte i den grad også en lettelse dybt i hans eget sind, selvom han nu stadig måtte erkende, at der var sket meget i hans liv, efter at hun var endt med at forsvinde. Så var lettelsen jo stadig den samme et eller andet sted, det var heller ikke noget som han kunne komme det mindste udenom overhovedet, hvad end om det var noget soms han ville eller ikke, så var det ikke noget som han kunne gøre det helt store med lige i dette øjeblik. Han kunne mærke hende tæt på sig, og det var virkelig bare det bedste ved det hele. De isblå øjne vendte han stille mod hende og med det samme lette træk på hans egen mundvige, det var heller ikke noget som han ville skjule for hende. Han blev roligt stående og lod hende tage pengene. Han ville jo heller ikke at der skulle ske hende noget som helst! Han hævede den ene hånd roligt og strøg den roligt mod hendes kind. At lyve for hende på denne måde, var noget som han vidste var helt og igennm dumt, men hvilke andre muligheder var der for at bare stå den Cayenne nær som han havde kendt til dengang? Ingen! Han bed sig let i læben. Det var virkelig så forkert at gøre det som han gjorde lige nu! "Du er her, og det er det vigtigste, Cayenne.. Det er det virkelig." De isblå øjne søgte roligt hendes blik. Han var magiker og udelukende for hendes skyld. Han trak vejret stille og dybt. Han nikkede dog stille til hendes ord. "Jeg vil møde dig der, Cayenne.. Vi har meget at snakke om." Han plantet et stille kys mod hendes pande. Han ønskede virkelig bare, at hun ville være i stand til at huske! Der var sket så meget for hans vedkommende.. alt for meget siden hun var endt med at forsvinde, det var der heller ikke nogen tvivl om overrhovedet. "Pas nu på dig selv," bad han dæmpet.

[cayenne]

hun kunne ikke få sig selv til at gå endnu. jo mere hun stod sammen med ham jo mere rigtig føltes det. Det var der virkelig ingen tvivl om. At han løj for hende kom heller ikke på tanke, det ville hun slet ikke kunne overskue havde hun vidste det. Selv havde hun utrolig mange spørgsmål til ham men lige nu var det lige gyldigt. Lige nu var det blot vigtigt at hun kunne være ham nær og bare trykkede sig ind i hans favn. hun kunne slet ikke lade være med det, slet slet ikke. hun smilede stille ved hans ord og rødmede let ved hans kys på hendes pande. hun vidste virkelig ikek hvordan man han gjorde hende forfjamsket. en både rar og utrolig irriterende følelse, det var som at have sommerfugle i maven hele tiden. hun bed sig stille i læben og sendte kort et blik ud af det nærmeste vindue. hun måtte se at komme tilbage ellers så ville hendes herre bare blive utoldmodig. "vi har meget at tale om søde. mød mig på kroen" sagde hun blidt og gav ham først et lille kys på kinden hvor efter hun rødmede en smule mere og gav ham så et lille blidt kys på hans læber. "undskyld" sagde hun bagefter og kiggede ham i øjnene. "men det føltes rigtigt at gøre" hun slap ham stille og samlede sine ting sammen. "vi ses snart igen Derek" hu smilede til og ham forsvandt så hjemad mod skatteopkræveren. hun ville melde ham om sin afsked med det samme.

[Deleted]

At Maurus måtte lyve for at komme tæt på hende, var slet ikke en tanke som han ønskede at få frem. Han ville vel bare have hende til at huske noget mere og bare.. præsentere hende for sandheden lidt efter lidt? Han holdt af hende, det gjorde han virkelig og det var virkelig også så forbandet meget! Han sendte hende et stille smil. Han havde det virkelig forbandet med at skulle lyve, selvom der nu ikke var noget som han sådan rigtigt kunne gøre ved det lige nu uanset. Han lod hovedet søge let på sned og uden at skulle fjerne blikket fra hende. "Jeg møder dig på kroen," sagde han roligt og med det stille smil på læben. Han kunne love hende, at han ville være der, det var der heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet. Han ønskede heller ikke at noget mere skulle ske hende, så hun skulle vel også meget snart videre? Uanset hvor meget han måtte foragte den tanke, så måtte han jo også tænke på hvilken retning hans eget liv havde taget i øjeblikket.. En helt anden end det som det havde været før Cayenne var blevet væk for ham. Det blide kys som hun dog valgte at skulle tildele hans læber, fik ham virkelig bare til at smile. Hun havde absolut intet at skulle undskylde for, det var i den grad helt sikkert! "Vi ses snart min kære," sagde han roligt og så stille efter hende. Han kunne virkelig ikke lade være med at smile.
Som tiden måtte gå, havde han selv valgt at skulle forlade hjemmet. Han havde taget vandringen mod kroen ligesom det havde været ham selv lovet på denne måde. Han havde været oppe ved bardisken og bedt om et glad rødvin som han havde fået med sig ned til den ellers sædvanlige plads. Den mørke kappe lod han hvile omkring hans skuldre idet han tog plads. At folk skævet lidt efter ham, var slet ikke noget som han tog sig af. Det var noget som han var vant til, selvom det var blevet meget værre nu efter at Matthew var endt med at blive hængt. Han tog sig ikke af det. De isblå øjne hvilede lige frem for sig, med den samme gennemborende facade som sin kære bror. Han førte glasset roligt op til læberne og tog en tår inden han lod glasset roligt klinge mod bordpladen. Han blev siddende.. ventede blot på at Cayenne ville komme.

[cayenne]

Cayenne havde endelig fundet Derek. ikken fordi hun havde søgt meget efter ham men det at have fundet ham, den eneste hun kunne huske fra før sin død. den tanke var stadig noget hun ikke havde fundet sig helt til rette med endnu, den var stadig underlig. Det havde lykkes hende at slippe væk fra skatteopkræveren med en god del af hans penge. et lille smil gled over hendes rosa læber mens hun satte vej mod kroen. han havde ikke brokket sig da hun havde sat op, han havde egentlig ikke gjort ret meget da han var bevistløs og såret. engle burde virkelig ikke være i stand til at skade andre men det var hun. Hun var heller ikke en almindelig engel, hun var født kun halvt engel, den anden halv del var dødsengel og en meget voldelig en af slagsen. bare fordi hun var død og genopstået var den ikke forsvundet helt endnu. Hun nåede kroen og gik med rolige skridt ind af døren. Mon Derek allerede var kommet? Hun vidste det ikke endnu. hendes blik gled rundt og hun opfangede Derek sidde med et glas rødvin. hun smilede blidt til ham og gik så roligt over til ham og satte sig på en stod overfor ham. "Hej igen min kære" sagde hun blidt og lagde forsigtigt en hånd oven på hans og smilede stille. hun blev så let genert for øjeblikket.

[Deleted]

Roligt og tålmodigt blev Maurus siddende på sin plads og valgte selv bevidst at skulle ignorere alle de mange blikke som blev ham sendt på denne måde. Han var desuden også meget vant til dem, så det var jo heller ikke fordi, at der var noget nyt i det for hans vedkommende, det var der heller ikke nogen som helst tvivl om. At Cayenne endte med at skulle stå i døren, fik ham virkelig bare til at smile. Det gjorde ham virkelig glad at skulle se hende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Han rettede sig roligt op idet hun selv kom ham i møde. At hun lod hånden vandre stille over hans, fik blot ham selv til at vende hånden om og nussede roligt hendes håndflade. "Jeg har ventet på dig," begyndte han stille. De havde meget at snakke om, det var bare fakta, uanset hvor meget han så end måtte hade, at han sad her og var tvunget til at skulle lyve for hende, det var virkelig noget af det værste ved det hele, det var heller ikke noget som han kunne komme det mindste udenom overhovedet. Han skubbet sit glas med rødvin lidt til side. At det var gået mere eller mindre smertefrit for sig med at komme fra den skatteopkræver, kunne han dog udmærket godt se, hvilket i den grad også var noget som måtte gøre ham glad. "Det gik smertefrit for sig, kan jeg se," sagde han roligt og uden at smilet ville falme det mindste. Det lettet ham i den grad, for han kunne ærligt indrømme, at det havde været noget af det som han havde været mest bekymret for af det hele.

[cayenne]

hun var virkelig intet andet end glad for at se ham igen. smilet sad af sig selv om hendes læber og hun gik over og satte sig ved hans side. med hans hånd i sin lod hun blikket glide ned på deres hænder og rødmede let. Det var nu egentlig utrolig dejligt at sidde sammen med en som hun egentlig følte at hun kendte. det var faktisk utrolig dejligt. Det at han nussede hendes hånd fik hende kun til at glæde sig og gengælde det før hun igen vendte blikket op mod hans ved hans ord. "Tja det gik smertefrit nok" sagde hun blidt og lod hovedet søge let på sned mens hun slet ikke fjernede blikket fra ham. hun studerede ham, så alt ved ham for at være sikker på at der ikke bare var en lille klokke inde i hendes sind som ringede i en eller anden form for genkendelse. men der var ingen og så alligevel så genkendte hun ham. det var utrolig forvirrende! hun bed sig stille i læben og betraktede ham. "vi har meget at snakke om Derek. og jeg har nogle spørgsmål som du nok er den eneste som der kan svare på" sagde hun blidt og gav hans hånd et lille klem. hun tænkte over hvad hun havde gjort den aften og vendte stille øjnene mod hans blik. "Før jeg døde, var jeg også en engel der eller er jeg blot genfødt som en? jeg opføre mig langt fra som alle engle så jeg har været i tvivl længe"

[Deleted]

Maurus sendte hende et stille og roligt smil. For alt hvad han vidste, så var han vel også den eneste som ville være i stand til at skulle besvare hendes mange spørgsmål? Derek var død og det var virkelig også den eneste grund til at han i det hele taget turde at skulle lyve for hende på denne måde, selvom han virkelig havde det så forfærdelg elendigt med at skulle gøre det. Det var virkelig noget af det værste som han vidste! Han lod hende roligt tage om hans hånd, hvor han selv roligt tog omkring hendes. "Det er jeg da glad for at høre," sagde han roligt. Han nikkede roligt mod hende. Han ville præsentere hende for sandheden lige så roligt og stille, for det ville jo trods alt også være det som ville gavne ham selv i den anden ende - forhåbentligt. Det var i alle fald det som han selv måtte håbe på i den anden ende, ellers ville det da i den grad være ham som ville have et problem, for han ønskede hende virkelig kun det bedste, det var der heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet. "Det ved jeg at vi har.. meget at snakke om." Han lod hovedet søge let på sned. Siden Cayenne havde forsvundet fra ham, så var Angelica jo dukket op i hans liv, hvilket i den grad også var noget som han skulle tage højde for. Han holdt jo af dem begge, men også på hver deres måde. Han sendte hende et stille smil ved hendes spørgsmål. "Du har aldrig været en ren engel, Cayenne.. Det er noget som du er blevet til," sagde han roligt. Han gned sin hage med en let eftertænk som mine og uden at skulle tage de isblå øjne fra hendes blik. "Du var en engel og en dødsengel, da jeg mødte dig.. Selvom du altid har været en ren engel i mine øjne," påpegede han roligt og blot ganske ærligt. Det var bestemt ikke nogen løgn. "Hvorfor spørger du om det?" tilføjede han efter et stille øjeblik. Det undrede ham dog meget.

[cayenne]

Cayenne gav Dereks hånd et lille klem. hun havde virkelig brug for at vide det for selvom hun var blevet genfødt som engel så følte hun sig ikke som en. Hun bad ikke, hun troede ikke på en gud der styrrede ens liv men at man selv var herre over det og hun fik det egentlig underligt i en kirke. hun skuttede sig let ved tanken og lod hånden køre igennem det mørke hår mens hun lyttede til hans stemme. han havde en dejlig stemme. "Hmm det forklare en hel del" sagde hun roligt og med et let uskyldigt smil. "Jeg er ikke glad for kirker, jeg beder aldrig og Gud, han eksistere vel men kun i hjertet på den som tror på ham. Ellers så tror jeg ikke. Desuden så fandt jeg en underlig behagelig følelse da skatteopkræverne følte smerte" hun smilede undskyldende og nussede hans hånd blidt med sin tommelfinger. "Han ville ikke lade mig gå og da han holdt mig tilbage blev jeg vred." hun rødmede svagt og bed sig i læben. "undskyld" sagde hun blidt og mente det. det var jo ikke fordi hun ønskede at skade nogen men hun havde bare ville væk og dette var så den eneste måde hun hade kunne komme på. "men Derek hvad med dig? Har du nogle spørgsmål?" spurgte hun blidt og lagde hovedet let på sned igen.

[Deleted]

Cayenne var virkelig det som Maurus ville beskrive som intet andet end en ren engel, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet, hvad end om det var noget som han ville eller ikke, så kunne han virkelig ikke komme det mindste udenom det. Han trak vejret dybt. Det at skulle lyve for hende på denne måde, var virkelig noget af det værste som han nogensinde havde gjort. Han kunne virkelig ikke fordrage det! Han var i sandhed en magiker af sin og sjæl. Han var ikke så mørk som hans bror havde været igennem hans liv. At det så var hans egen bror, som havde sørget for, at han var skilt fra Cayenne vidste han dog ikke noget om. "Det forklarer vel en hel del. Et sted tror du vel på noget mere mellem liv og død? Ellers ville du sikkert ikke sidde her," påpegede han roligt. Han lod hende roligt tage omkring hans hånd. Han kunne virkelig ikke undgå, at skulle sende hende det varme og blide smil. Det kunne han virkelig bare ikke, hvad end om det var noget som han ville eller ikke, så var det virkelig ikke en mulighed som han havde, ahvd end om det var noget som han ville eller ikke, så var det ikke fordi at han havde det største valg lige der og da, det var i den grad også helt sikkert. "Det er den Cayenne som jeg kan huske.. Et lidt vildt temperament når man først trykket på de forkerte knapper." Han blinkede let drilsk til hende og med det varme og lette smil på læben. Det var slet ikke noget som han kunne formå at skulle skjule det mind ste overhovedet, det var der heller ikke nogen som helst tvivlv om overhovedet, hvad end om det var noget som han ville eller ikke, så var det virkelig helt og særdeles umuligt for ham på alle tænkelige måder overhovedet. "Du har intet at undskylde for.." afviste han roligt. At hun spurgte ind til om han havde nogen spørgsmål fik ham dog blot til at lade de isblå øjne falde direkte i hendes eget blik. Han havde egentlig intet at spørge om. "Egentlig ikke.. Du besvarede dem alle da du stod ved min hoveddør." Han trak let på skuldrene og lod blikket stille falde mod hendes blik. Ikke at han kunne lade være. Det var virkelig bare så dejligt at se hende igen.

[cayenne]

Hun var glad, lykkelig for at sidde her sammen med ham, lykkelig for ikke længere at være alene. hun kunne mærke at hun kendte ham, manden foran hende, Derek. hun kendte ham men alligevel kunne hun intet huske om ham. hun smilede skævt og rødmede ved hans ord. "jeg ved ikke hvad jeg tror på. De fleste fortalte mig at jeg døde mens jeg beskyttede en jeg holdt meeget af, min død var vidst voldsomt nok til at give mig en chance mere. Jeg fik afvide hvem der gjorde det men navnet ringer ingen klokke" sagde hun blot og trak stille på skuldrene mens hun blot begyndte at nusse hans hånd roligt. "hmm jeg har da ikke særlig meget temperament" hun prøvede at se uskyldig ud men grinede så lidt. "Okay måske en lille smule men han var altså irriterende" hun lod kort blikket falde i jorden mens hun blot tænkte lidt. der var et spørgsmål i hende, et spørgsmål som hun virkelig gerne ville have svar på. hun havde ellers ikke tænkt meget over det før, ikke før hun havde mødt ham her tidligere, men nu, nu ønskede hun at få det afvide. hun måtte vide det. hun bed sig stille i læben og kiggede op på ham, dog uden at sige noget. han havdeflotte øjne, hun nød bare at lade sig fange af dem og bange betrakte ham roligt og med et let smil. man kunne se at hun ønskede at sige noget men at hun ikke gjorde det. hun ville hellere vente bare lidt med det spørgsmål.

[Deleted]

Så længe at Cayenne var glad, så var Maurus i den grad også, det var heller ikke noget som man skulle komme det mindste udenom overhovedet. Han sendte hende det varme smil, det var simpelthen umuligt for ham, at skulle gøre noget andet, det var i den grad også helt sikkert, hvad end om det var noget som han ville det eller ikke. Han blev roligt siddende og med blikket hvilende på hende. En ren engel havde hun aldrig været af race, men det havde hun dog alligevel i aller højeste grad været i hans øjne, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet, hvad end om det var noget som han ville stå ved eller ikke, så var der ikke noget at skulle gøre ved lige netop den sag, hvad end om det var noget som han ville eller ikke. Det var simpelthen bare helt og særdeles umuligt for ham. "Hvem gjorde det?" spurgte han stille. Selv det var et spørgsmål som han havde søgt svarene på i så frygtelig lang tid, så det var heller ikke noget som man direkte skulle tage det mindste fejl af, for det var det i den grad! Hans blik hvilede på hende og ikke mindstm ed blikket som måtte understrege det klare alvor. "Du har ikke særlig meget temperament? Skal vi vædde?" spurgte han med en let drillende stemme. Han vidste jo udmærket godt, at hvis der var noget som hun havde, så var det i den grad temperament! Han vendte hånden roligt og greb roligt omkring hendes, for at trykke den i sin egen. "Se, det der er den Cayenne som jeg kan huske," påpegede han med et sigende hævet bryn og med det drilske smil på læben, selvom det jo var den rene sandhed. Temperamentsfuld og vidste hvad hun ville.. det var virkelig den Cayenne som han havde haft ved sig dengang. "Nå.. hvem var det som gjorde det mod dig?" vendte han roligt tilbage til.

[cayenne]

Hun bed sig genert i læben mens hun bare lyttede til ham, lyttede til hans ord, hans åndedræt og bange ham i det hele taget. hun var virkelig glad for at være her sammen med ham. Det at han vendte hånd, tog hendes i sin og gav den et lille klem fik hende blot til at smile og hunkiggede roligt op på ham. han var virkelig en fantastisk fyr, hun kunne forstå hvorfor hun, åbenbart, havde været så meget sammen med ham. han var jo utrolig dejlig. hendes smil falmede dog en smule da han spurgte indtil hvem der havde gjort det. Ikke fordi hun ikke ville sige det men hun var bare bange for at det ville ødelægge stemningen og det ønskede hun jo heller ikke. det at han kort kommenterede hendes temperament fik hende dog til at smile igen, et lille håb om at han måske havde glemt det andet men det var jo ikke tilfældet. "Ehm. manden som slog mig ihjel hed Matthew, Matthew Igleèias. Iføge dem oppe i himlen havde jeg en information som han vilel have fat i men jeg nægtede at give den til ham. efter han havde flået mine vinger af of jeg stadig tav gik han over gevin og slog mig ihjel" forklarede hun stille mens hedes blik kun hvilede tomt på deres hænder. hun prøvede at huske, hun ønskede at huske, hun ville vide hvorfor det var sket.