Back at home

[marick]

Det var blevet tidlig morgen og solen ville snart stå op, da Marick og Leah endelig nåede frem til Maricks hus i Ramshia City. Det var et okay stort hus når man tænker på, at han boede alene, altså indtil nu. Der var en fin have hvor der var forskellige blomster. Han gik roligt op til hoved døren og låste den op "Kom med" sagde han med et smil og gik ind og lukkede døren efter hende. De trådte ind i en hall der ledte 3 steder hen. Man kunne gå til venstre ind i stuen og man kunne gå til højre ind i køkkenet eller man kunne tage trappen ovenpå, hvor der var værelser og badeværelse og den slags ting. Man kunne godt se på indretningen af huset, at han havde levet med overskud efter den sidste krig da han kørte den fineste barok stil. Der var fine små skulpture på reoler og der hang malerier på væggene. Møblerne var primært lavet af fint træ og hvert rum så ud til at have en kvantitetskontrast i dets farver. "Jamen velkommen til dit nye hjem" sagde han med et roligt smil. Han var ikke længere påvirket af alkoholen efter den lange gå tur. "Hva vil du i seng og sove eller hvad har du lyst til?" spurgte han da de jo havde haft en lang nat, han kunne altid vise hende rundt hvis hun havde brug for noget. Han undrede sig lidt over hvad hun ville svare, han var selv en smule træt men kunne sagtens være vågen. Han kunne altid finde en madress til sig selv hvis hun gerne ville have noget privatliv, han nægtede i hvert fald at lade hende sove på en madress. Hun skulle sove i sengen og så kunne han altid finde en sofa eller en madress hvis hun gerne ville have privatliv *hmm, hva gør vi med tøj* tænkte han. Han måtte jo nok give hende nogle penge engang næste nat så hun kunne komme ud og købe noget tøj til sig selv, de havde jo ikke hentet noget fra horehuset

[Deleted]

Leah kunne ærligt stå ved, at hun virkelig var nervøs for at skulle leve under samme tag med en mand. Endda en som hun slet ikke lystede at skulle slå ihjel. Han var virkelig den første som nogensinde havde set på hende på denne måde, og for det, så var hun i den grad også utrolig taknemmelig! hun havde fulgt ham hele vejen. Nu var det ikke fordi, at hun forventede sig noget af det helt store, men hun kunne vel håbe.. på bare en smule? Nu var det jo heller ikke fordi, at hun havde nogen personlige ejendele på Horehuset. Hun havde det som hun gik og det som hun måtte stå i og mere end det havde hun jo så ikke.. desværre vel? Hun var jo ikke andet end et objekt som kun lige havde det mest nødvendige, at skulle kunne gøre brug af, det var der jo heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet. Hun vendte blikket mod ham, selvom hun stadig måtte nægte at skulle se ham i ansigtet. Hun fandt det bare ekstremt uhøfligt, at skulle se væk fra ham. "Det.. det er da stort.." sagde hun stille. I forhold til det som hun var vant til, så var det jo næsten et helt palæ! Hun sendte ham et varmt, dog naturligt forførisk smil og trådte stille indenfor. Hun slog armene stille omkring sig selv og lod blikket roligt søge omkring sig. Det var da alligevel et fantastisk sted. Det var jo næsten en skam, at han ikke var her normalt. Det måtte vel også være temmelig trist alene vel? "Er du sikker på, at du ikke er adelig?" spurgte hun pludseligt, efter at hun havde taget adskillige drejninger omkring sig selv, for at være sikker på, at hun havde fået det hele med sig, for det var virkelig helt utroligt at skulle se på, det var der så sandelig ikke nogen tvivl om overhovedet! Hun trak vejret dybt og selv med det stille smil på læben. Hun var for vågne til at gå i seng nu. Nu ville hun da så sandelig også have lov til at skulle se det hele! "Du kunne jo give mig en rundvisning?" spurgte hun stille. "Og så afslutte på soveværelset.. Jeg er ikke krævende.. Jeg kan tage en madras.. eller en sofa eller noget." afsluttede hun stille. Hun ønskede virkelig ikke, at skulle være til besvær for ham. Hun hævede forsigtigt den ene hånd og lod den stryge langs hans kind og igennem hans hår. "Jeg føler stadig, at jeg skylder dig.. Du ved ikke hvor meget det her betyder for mig.." afsluttede hun stille.

[marick]

Marick syntes bestemt ikke hans hus var noget specielt. Det var måske lidt stort når man kun var én, men han var ikke den mindste form for adelig, han havde bare levet meget godt de sidste par år efter den sidste krig. Han smilte til hende og håbede hun syntes om hjemmet, det var trods alt her hun ville komme til at bo i mange år forhåbentlig. Han kiggede lidt rundt og undrede sig over hvor han skulle starte. Han fik næsten et sæt da hun kom bag ham og begyndte at nusse ham i håret. Han blev næsten helt sagelig og var fristet til at spinde. "Det er ret rart det der" sagde han med et lille smil. Han vendte sig om og krammede hende, bare fordi han havde lyst. "Nu skal jeg vise dig rundt" sagde han med et grin og startede med at gå ind i stuen. "ja det her er jo så stuen" Dette rum havde en rød kvantitetskontrast og havde en fin lille kamin og nogle bløde stole og en sofa og så en stor reol af træ. Han gik tilbage og så ind i køkkenet. "Her har vi så køkkenet, det er blandt andet her jeg opbevare blod. Jeg er desværre løbet tør så jeg skal desværre på jagt næsten nat" sagde han roligt og gik tilbage til hallen og så op af trappen. "Heroppe har vi 3 værelser men de 2 af dem bruger jeg ikke, jeg har mit værelse hvor jeg har garderope og så dobbeltseng" sagde han roligt. "Ud over det har vi så et lille bibliotek med alle de bøger jeg har samlet sammen gennem de sidste 400 år" sagde han med et smil "og så er der badeværelse med badekar" sagde han til sidst. Han gik roligt ind i soveværelset "Jeg er ikke det mindste smule adelig. Min sidste klient havde bare brug for meget hjælp og betalte godt for overarbejde" sagde han med et kort grin

[Deleted]

For Leah som var vant til et ganske lille værels som det eneste hun havde, så var det her i den grad meget specielt! Hun skyldte ham virkelig.. alt det som han havde valgt at skulle skænke hende på en enkelt aften! Hun kunne virkelig ikke lade være, med at skulle smile ved den tanke alene, det var jo faktisk noget som betød ganske meget for hende, det var slet ikke noget, som hun kunne komme det mindste udenom. Bare det at komme væk fra Horehuset, mænd som kun havde den ene ting i tankerne.. Det var virkelig ikke et liv som hun var stolt af, og det var det som Marick havde formået, at skulle flytte det store fokus til, selvom hun virkelig ikke havde været glad for det i begyndelsen. Hun kunne ikke lade være med at smile. "Det er godt Marick," sagde hun blidt. At han igen måtte kramme hende, var dog lige en ting som hun var tvunget til at skulle vænne sig til. Det var helt underligt, at skulle være så tæt på en anden mand, det var der heller ikke nogen tvivl om.. men som det stod nu, så kunne hun virkelig ikke gøre andet end at finde det behageligt faktisk. Hans grin var noget som måtte gøre hende glad på en underlig måde. Hun nikkede smilende og fulgtes med ham rundt i huset på den lille rundvisning. Det var virkelig et palæ som han boede i, i hendes øjne! Hun kunne virkelig ikke lade være med at måbe med det som han kunne fortælle. Hun vendte sig mod ham igen. Hun fulgte ham ind på soveværelset.. Så meget mere end det som hun nogensinde havde været ejer af og det var noget som tydeligt kunne ses. Bare det, at han kaldte det for 'deres' hjem, var noget som betød uendelig meget for hende. "Du lever som en adelig, Marick.. Og her står jeg og ejer kun det jeg har på mig og et værelse på Horehuset med en gammel og slidt seng." Hun vendte blikket stille mod ham, selvom hun stadig måtte nægte, at skulle se ham i øjnene, det var slet ikke noget som hun kunne få sig selv til, det var der ingen tvivl om. Hun ønskede ikke at drive i hans lyster.

[marick]

Marick var bare glad for endelig, at kunne føle han havde et formål og at kunne gøre noget godt. Han holdte meget af Leah allerede og de skulle nok få det rigtig godt sammen. Han smilte til hende, adelig var han ikke det mindste og det her hus var virkelig ingenting syntes han, men at hun syntes det var så stort fortalte ham noget om hvilke leveforhold hun havde haft de sidste mange år. Han smilte til hende igen og satte sig på sengen. "Nu skal vi lige finde ud af noget. Jeg har kun en dobbelt seng fordi jeg jo ikke ligefrem har haft brug for andet det sidste par år, men vil du have privatliv i nat ? Du kan sagtens få dit helt eget værelse hvis det er det du har lyst til, jeg går ud og køber en ekstra seng i morgen, men vi skal finde ud af hvad vi gør i nat. Jeg nægter at lade dig sove på en slidt madress eller på sofaen, det kan jeg sgu sagtens. Men hvad har du lyst til?" spurgte han og gjorde meget ud af at understrege der ikke var nogle lumske bagtanker bag. Han vidste bare han havde en svaghed når han sov med andre, han havde det nemlig med at holde eller putte om folk hvis de sov i samme seng som ham, en vane fra da hans kone levede. Han fandt roligt sin pung frem "Nu har du jo ik så meget tøj så når du engang har fundet dig til rette, så har du nogle penge her som du kan købe alt det tøj du vil for og nej det er ikke et problem, det her er ikke noget jeg vil kunne mærke på min pengepung" sagde han og smilte skævt "Desuden skylder du mig ikke noget, alene at jeg får selvskab og at du vil være sammen med mig er rigeligt betaling" sagde han glad. Han havde det virkelig godt med endnu en gang, at have en han virkelig kunne stole på

[Deleted]

Leah følte ikke rigtigt, at hun kunne gøre noget andet, end at håbe på, at det ville gå mellem dem, ellers var det så sandelig hende, som havde et enormt problem, det var der heller ikke nogen tvivl om. Det var jo trods alt hans hjem, det var jo hans sted, og hvis det i den anden ende, skulle vise sig, at gå fuldstændig galt, så var det vel hende som var tvunget til at skulle tage afsted igen.. Der hvor hun blot måtte have denne ene lille ting, at skulle søge mod og det var slet ikke en tanke som hun bifaldte. Han havde allerede skænket hende så frygtelig meget, at man skulle tro, at det var løgn, det var slet ikke noget, som han måtte eller skulle tage fejl af på nogen måde overhovedet! At han skænket hende det valg mellem denne seng eller et eget værelse, var mere end det som hun lige havde regnet med. Flere gange åbnede hun bare munden, selvom der ikke rigtigt kom så meget som en eneste lyd derfra. Hun bed sig let i læben. ".. Jeg vil ikke være til besvær Marick," begyndte hun stille. Hun rystede stille på hovedet, så de mørke lokker danset let omkring hendes ansigt og over hendes slanke skuldre. Hun var perfekt skruet sammen på alle måder. Nøjagtigt ligesom en sensuel dæmon burde og ville være det. "Jeg tager bare en madras... eller en sofa eller noget.. jeg vil ikke tage bo i din seng.. Det er jo trods alt din.." På alle måder, så var det her virkelig en helt ny situation for hende og det var både godt.. og det var skidt for hun havde virkelig ikke nogen anelse om hvordan pokker hun ellers skulle reagere på det og det var ikke altid noget som hun brød sig meget om, det var der heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet. Hun trak svagt på smilebåndet. Han skulle virkelig heller ikke købe en ny seng til hende bare sådan uden videre, det kunne hun da slet ikke forlange af ham? At han værdsatte hendes selskab så meget, var noget som måtte varme hende, for hun følte ikke rigtigt, at hun gjorde noget som helst. Privatliv var ikke just et begreb som hun var særlig kendt med på nogen måde, så..? "Jeg.. jeg tager bare en madras, Marick... Virkelig... det er meget bedre, end det jeg er vant til," tilføjede hun med et let skævt smil.

[marick]

Marick smilte til Leah. Han var virkelig glad for at hun havde sagt ja til at bo med ham, han havde været ret alene siden sin kones død, så det var rart at få noget selvskab og få noget at vende hjem til, at man endelig kan føle at der stadig er brug for en. Han satte sig på sengen og så roligt på hende "Jamen jeg vil slet ikke høre på det der. Jeg nægter at lade dig sove på en sølle madres" sagde han til hende og redte sengen mens han snakkede med hende. "Jeg er virkelig glad for at du vil bo sammen med mig. Jeg har ikke rigtig haft en grund til at vende hjem, men det har jeg nu. Jeg vil ikke lade dig sove på en madres for du er mere værd end det. Jeg plejer at sove i en blød seng til hverdag, jeg har godt af at se tingene fra et andet perspektiv end det jeg er vant til og det samme har du, så i aften sover du i denne dejlige seng og så går vi ud og køber en god seng til dig i morgen. Desuden nåede vi aldrig at hende dit tøj og dine ting så det skal vi også erstatte i morgen. Jeg har rigeligt med penge så jeg synes vi skal gå ud og finde noget tøj til dig. Du kan jo ikke blive ved med at have den kjole på desværre" sagde han med et stille grin og han var nu færdig med sengen. Han stillede sig hen til hende og krammede hende igen, han vidste godt det nok ville være underligt for hende at få så mange kram, men det måtte hun vænne sig til. "Jeg håber du vil nyde at bo her" sagde han smilende

[Deleted]

Leah vidste virkelig ikke rigtigt hvordan hun skulle reagere. Hendes blik hvilede i gulvet og selv uden at skulle se det mindste væk overhovedet. Det var slet ikke noget som hun kunne komme udenom overhovedet. Hun bed sig let i læben. Hun ville virkelig ikke være til besvær, men han gjorde det så sandelig heller ikke nemt for hende! Hun ville jo ikke føle sig som en byrde. Det ville hun virkelig ikke! "Jamen.." begyndte hun næsten bebrejdende. Det andet ønskede hun jo ikke. Det var jo hans seng! Det var jo ikke hendes ejendom. At han så slet ikke så på hende mens han talte, var nu ikke noget som gjorde hende noget. Det gav hende også bare muligheden til at skulle tage sig sammen for det andet ville virkelig ikke være hende nogen hjælp! "Det.. det er virkelig meget sødt af dig, Marick.. Det er det virkelig.. Hvis du dog bare vidste hvor meget det her virkelig betyder for mig.. Det er virkelig ikke enkelt for mig at sige, men... tak.. tak for det hele," sagde hun stille. Hun hævede blikket stille mod ham og med et lille smil, selvom hun stadig undgik at skulle se ham i øjnene. Hun ønskede virkelig ikke at skulle rive i lysterne og begæret lige nu og specielt ikke til en mand som formåede at hjælpe hende så frygtelig meget som det han måtte gøre lige i dette øjeblik, det var der heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet, hvad end om det var noget som hun ville eller ikke. "Jeg har intet af værdi på Horehuset.. Jeg har mere eller mindre bare det jeg går og står i.." Blikket faldt igen stille nedover hende selv. Det var nu ikke fordi at hendes beklædning var meget.. afslørende, men det var jo hvad hun var vant til. Hun fik kun lige nok til at hun ville være i stand til at klare sig og få det hele til at gå rundt og ikke så meget som en eneste krone mere. Et sted utroligt, at hun overhovedet holdt det ud, men hun slog jo ihjel i fritiden.. Bare for at komme af med de frustrationer på en eller anden måde. "Jeg.. jeg insistere.. vi.. kan ligge i sengen.. begge to?" foreslog hun stille. Hun var vant til at ligge tæt på en mand. At han kom hen og krammet hende igen, fik hende svagt til at sitre. Det var noget som hun i den grad skulle vænne sig til.