I just wanna go home!

[Deleted]

Det var stadig den samme ekstreme tidlige morgen. Cedric havde ikke mødt så meget som en eneste skikkelse på vejen overhovedet. Hans hjerte hamrede som en sinddsyg hele vejen igennem byen bare for at komme hjem. Han gjorde virkelig alt for at huske hvad han havde set og hvad der var sket, samt hvordan mandens hus havde set ud. Det var slet ikke fordi, at han havde fået navnet med sig, selvom det nu var ham så ligegyldigt. Det som han bare ville, det var at komme hjem og det skulle ske så hurtigt som det var ham overhovedet muligt. Han havde ikke stoppet op en eneste gang på vejen overhovedet, selvom det virkelig bare var blevet tungt for ham, at skulle trække vejret, udelukkende på grund af den gråd som havde sat sig i hans hals. Han skulle aldrig mere udenfor dørene og specielt ikke uden at mor og far var med ham. Det skulle han aldrig nogensinde igen! Han rev og sled i halsbåndet omkring hans hals, det gjorde ondt at vide, at nogen faktisk troede, at de ejede ham på denne måde! Han fik stille og roligt øje på hans hjem, han tøvede virkelig ikke med at skulle sætte farten op så snart ,at han nåede frem dertil. Han skubbede de store låger op, selv md den så kraftige hulken som næsten gjorde, at han næsten ikke var i stand til at skulle få luft. Han nåede endelig op til de store døre og hastede bare indenfor. Hans tårer trillede fast ned af hans kinder. Han løb direkt eforbi Nathaniel på vejen, selv uden at skulle se ham. Nathaniel som bare skævede efter ham. Han var selv knapt lige stået op og at se Cedric på den måde, så var det bare tydeligt for ham, at der var sket et eller andet. Han stormede direkte op af trapperne og hen til mor og fars soveværelse. I sig selv, var han ganske så sikker på at de måtte sove endnu, da det virkelig var ekstremt tidligt om morgenen og der i sig selv, var han helt sikker på, at Kimeya i alle fald stadig måtte sove. Han stormede direkte ind på soveværelset med tårerne trillende ned af hans kinder og med hænderne så fæstet omkring hans halsbånd som han bare ønskede om at skulle få af, selvom det virkelig ikke havde været ham menneskelig muligt på nogen som helst måde overhovedet! Han kravlede direkte op i sengen mellem hans mor og far, ned under dynen og lagde sig tæt ind til Faith, hvor han derefter bare blev liggende. Han havde forbandet ondt i begge sine ben efter at have løbet så meget og så hurtigt bare for at komme hjem. Hans hjerte hamrede som en sindssyg mod hans bryst og med hænderne så meget fæstet omkring hans halsbånd omkring hans hals som han aldrig nogensinde havde gjort det før, det var der heller ikke nogen tvivl om. Hans kinder var våde af de mange tårer som han havde ladet falde nedover hans kinder og hans øjne var helt våde og helt blanke. Han lagde sig tæt ind mod hende og begyndte ellers bare at græde. De mange kys og kærtegn som den mand havde skænket ham, var ting som han aldrig nogensinde havde troet at en mand skulle give ham og aldrig nogensinde skulle det få lov til at ske igen! Aldrig nogensinde! Han prøvede at få kontrol over stemmen og sig selv, selv med den hulken som næsten måtte tvinge hvert eneste ord tilbage i hans egen strube. Han magtede det virkelig bare ikke lige nu! "Få den af.. få den af.. få den af.." hviskede han grådkvalt igen og igen, og det stoppet virkelig bare aldrig op. Hans tøj var beskidt efter de gange, han var skvattet over sine egne ben og han havde fået en anelse hudafskrabninger på knæ og i hans hænder, selvom det slet ikke var noget som han tog sig af lige nu. Han ville hjem og han ville bare hjem til mor og far!

[Silia D. Diamaqima]

Stilheden havde sænket sig over Mansionet. Alle måtte hvile i deres senge, Junior og Cayla havde netop lagt sig i søvnen, Nathaniel og Liya burde begge hvile i den søde søvn, Cedric i hans seng, om ikke andet så så vidt som alle andre vidste, og Faith og Kimeya selv lå i den søde søvn. Gennem gardinerne kunne man netop forvente himlen blive lysere og lysere som tiden måtte gå. Faith lå trygt med Kimeya's arm omkring hende, det var længe siden de havde lagt som det, lige der var hun lykkelig for den samtale som de havde haft som havde bragt dem til dette skridt, nu kunne hun hvile i hans favn og med et smil over hendes læber, sove trygt og godt. At Cedric var forsvundet var ikke noget som Faith endnu havde fundet ud af, hun havde hvilet i den sødeste søævn mere eller mindre hele natten igennem, at blive holdt om på den måde igen det var i den grad noget som hun havde savnet. Døren som blev skubbet op og smækket i netop efter var det som rev hende ud af søvnen. Hun strakte den dovne krop med et langdragent suk, vendte sig i Kimeyas favn hvor hans sovende skikkelse var det som mødte hende, og kun fik et smil til spille omkring hendes læber. Hun nåede kun at lade hånden glide blidt over hans varme kind, de skridt op af trappen var styrtende og kun ganske krot efter blev døren smækket op. Det gav et sæt i hende, hun vendte sig igen mod døren, hvor Cedrics grændende skikkelse faldt hende i blik. Hjetret begyndt fast at hamre mod hendes bryst, mens hun hurtigt skubbede sig op i en siddende stilling "Cedric" udbrød hun stille. Hun kunne se at tårerne løb ned over hans små kinder og det halsbånd som han hele tiden gik og rev i. At han hoppede op i sengen tvang hende kun til at gøre en smule plads fra Kimeya's krop så det var muligt for Cedric at kravle under hendes dyne og putte sig ind til hendes farve skikkelse, lige der var det kun en fordel at Kimeya endnu havde været warlock da den lille knægt var blevet skabt "Hvad er der dog sket min skat?" hviskede hun stille, trak ham ind til sig og lod hånden blidt stryge ham over håret. Hendes hjerte hamrede, hun følte en knude i maven af ren og skær bekymring, lidt modergen måtte der alligevel hvile i hende, hun elskede trods alt den lille knægt frygtelig højt. Hun blev roligt ved at stryge ham over håret at se ham på den måde var det eneste som kunne få en panik til at brede sig i hendes krop, og virkelig kun gennembore hende "Rolig Rolig kære... Fortæl mor hvad der er sket" endte hun så ganske blidt, overfor ham ændrede tonen sig i den grad til en langt mere kærlig go omsorgsfuld. De grønne øjne faldt til det halsbånd som måtte hviel omkring hans hals, det var tydeligt at noget var gået helt galt og det gjorde hende ærlig talt bekymret "Kimeya" udbrød hun næsten hjælpeløst lige her behøvede hun hans hjælp, der var en del ting der havde ændret sig siden hendes søn var kommet til verden, hun var i den grad beskyttende overfor ham, der fandtes ikke den ting som hun ikke ville gøre kun for hans lykke, lige der havde Elanya altid haft ret, selovm man ikke var født til at være moder, så ville man altid elske den skabning som du selv havde været med til at bringe til verden, og opfostre den. Knægten så direkte forfærdelig ud, hun var næsten desperat efter at vide hvad pokker som var sket, hvor pokker havde han været?At dømme efter jord og hudafskrabninger så var det i den grad ikke på hans værelse i sengen, hvor han burde have været.

[Deleted]

Cedric var virkelig helt grædefærdig lige for øjeblikket. Han havde ondt i hele kroppen af at løbe så langt så hurtigt. Det som havde været det vigtigste for ham, det var virkelig bare, det at skulle komme hjem og det var virkelig ikke gået hurtigt nok. Han puttede sig helt ind til sin mor. Lige her og nu, var han fuldstændig ligeglad med, om han måtte vække dem eller ikke, han havde virkelig bare noget så desperat brug for dem lige nu. Han bar med sig Kimeyas stolthed og den nægtelse for, at skulle vise sig som den svage, men lige her, var han virkelig nødt til det. Det som Jay havde gjort ved ham, havde virkelig været så grænseoverskridende! Tårerne trillede fast ned af hans kinder og i og med, at han var kravlet op i sengen og tvunget Faith til at trække sig en anelse væk fra Kimeya af, så havde det også revet ham ud af søvnen. Cedric var virkelig bare ligeglad. Han havde virkelig bare brug for sine forældre lige nu!
Kimeya vendte blikket stille mod dem. Selv lå han uden dyne eller noget som helst. Han greb ud efter kåben og tvang den omkring sin krop. Bare en vane, når det var omkring hans knægt. Knægten var ild-dæmon og det, at komme for tæt på hans kulde, ville kun gøre ham dårligt tilpas og det var virkelig ikke noget, som han ønskede, at skulle give knægten lige nu, det var der heller ikke nogen tvivl om. Han fik hurtigt øje på det halsbånd som Cedric havde om halsen. At det var blevet låst fast, kunne han tydeligt se i Cedrics nakke. Det var da kun tydeligt, at knægten havde været udenfor, selvom han virkelig ikke formåede, at skulle blive sur eller noget lignende lige for øjeblikket.
”Få det af.. få det af.. få det af..” hviskede Cedric med en tydelig gråd i stemmen. Hans krop rystede som havde den været fanget i en tydelig choktilstand. Hans hænder og knæ var beskidte. Han havde stadig sine sko på og hans hjerte hamrede som en sindssyg mod hans bryst, så det var kun tydeligt at han havde været ude at løbe og han havde løbet frygtelig meget. Han så op på Faith tydeligt hjælpeløst. At hun ikke var moderligt anlagt, var slet ikke noget som han kunne fornemme på nogen som helst måde overhovedet, det var der heller ikke nogne tvivl om overhovedet. Han slap halsbåndet og lagde armene omkring sin mor, som han kraftigt måtte knuge sig ind mod. Han havde altid været en mors dreng og det var noget af det, som han for altid ville være ,det var der heller ikke nogen tvivlv om overhovedet på noget som helst tidspunkt. ”H-han var s-så kold…” hviskede han skræmt. Panik og den rædsel som slet ikke skjulte sig på nogen måde overhovedet, den var bare ikke til at undgå lige netop nu.
Kimeya bed sig i læben. Han greb omkring sin ellers så ubrugte dyne, kastet den over sin egen krop, inden han stille lagde sig tæt ind mod Faith og Cedric, så han lå tryg mellem dem. Varmen måtte Kimeya bare bide i sig lige nu og det gjorde han. Hans knægt var virkelig det vigtigste lige nu og hvis nogen overhovedet havde lagt en hånd på ham, så..! ”Hvem har gjort det min dreng?” spurgte han med en kortfattet, dog faderlig stemme. Han skjulte hånden i hans ærme og strøg ham roligt ovr hovedet, selvom raseriet i den grad var at skulle spore i hans blik, han måtte virkelig bare bide det så kraftigt i sig, også mest for Cedrics skyld, han skulle ikke skræmmes mere end det som var sket allerede ,det var der jo så sandelig heller ikke nogen tvivl om. Cedric lukkede øjnene ved sin fars strøg over hans hoved. Hans far var lige så kold som manden havde været og det var det som han kunne forbinde med ham. Han trykkede sig ind mod sin mor. ”H-han k-kysset mig… l-lagde mig i h-hans seng..” hviskede han skræmt. Han gøs kraftigt ved tanken omkring det hele. Det var der, at Kimeya resulterede i at skulle se rødt. Han var virkelig bare rasende. Ingen skulle få lov til at lægge hånden på hans søn!

[Silia D. Diamaqima]

Det var ganske tydeligt for Faith at der var noget som måtte være helt galt, det var frygtelig sjældent at Cedric lod tårer falde go det var frygtelig sjældent at han frivilligt lagde sig ind mellem dem i smørhullet, han var jo en knægt som gerne ville vise at han var stor der var så mange punkter hvor han måtte minde om Kimeya, det med at sove hos mor og far det var ikke godt. Frit lod hun Cedric putte sig ind i hendes favn, slog dynen stille omkring hans lille skikkelse, ikke meget lavere end hende selv faktisk, kun for at holde ham varm lige der var der en klar fordel i at hun var den som kunne holde om ham. Blidt strøg hun ham over håret prøvede at tysse blidt på ham, som for at berolige. Hendes hjerte hamrede fast hvor hun i den grad sad med en underlig nervøsitet, hvad pokker var der sket? mareridt kunne da ikke gøre dette ved ham, han plejede at være den som bare tændte lyset og lagde sig til at sove sådan istedet, klarede det selv. Kimeya var ligeså blevet revet ud af søvnen hun veklsede blikke med ham som i den grad måtte sige det hele. Så vidt Faith vidste havde han hviet i sin seng gennem hele natten men hvordan pokker kunne han så se så pokkers beskidt ud? "Så min skat, vi skal nok få det af" lovede hun blidt, så på det halsbånd som måtte hvile omkirng hans nakke kun med skræk, hvem pokker havde skænket ham det? Han? hun så mod Kimeya ved hans ord, han var trods alt isdæmon men han kunne vel ikke vide noget han lå jo hos hende? Hjælpeløst lod hun blikket glide omkring næsten søgende efter mere information, hvem end som havde lagt den finger på hendes søn ville meget snart ikke have det specielt godt mere, det var noget som hun i den grad kunne love. Tungespidsen strøg stille over hendes læber, allerede nu var hun oppe at koge hvilket kun resulterede i en langt varmere hud.De sidste ord var det som for alvor fik Faith's øjne til at glideop. Hjertet slog et enkelt klik og mere skulle der ikke til før hun blev brændende hed. Hun skænkede et blik til Kimeya der sagde at han måtte rykke sig en smule længere væk for hun kogede virkelig, det var næsten som flammerne kunne spejles i hendes indre "Hvem gjorde det, Cedric?" hendes tone var blevet helt anderledes, igen så rolig at det måtte være skræmmende hun bed det virkelig bare i sig, den var så følelsesløs og så fast lige der var hun mildest talt ligeglad med at det var en leders tone, ingen skulle få lov at ligge enf inger på hendes søn på den måde! Den mand ville vente sig en død på en lang smertsommelig måde, tanken om at hendes søn var blevet brugt på den måde gav hende direktekvalme, specielt nu hvor hun selv var så pokkers ømtålelig overfor hendes krop. Faith sank en klump som havde sat sig i halsen, ligenu tvang hun sig virkelig bare til at stå som den rolige, tog de dybe indåndinger kun for ikke ende med lade raseriet slippe ud nu og her.

[Deleted]

Cedric formåede bare ikke, at skulle falde til ro lige nu og her, det var der ikke nogen tvivl om. Fars kulde, kunne han virkelig kun forbinde med den mand, som han havde været tæt på lige nu og det gjorde ham noget så usikker som han aldrig nogensinde havde været det før. Kimeya befandt sig allerede på kogepunktet. Han måtte dog kort møde Faiths blik.. troede hun virkelig, at han havde givet deres søn det halsbånd på? Hans hjerte hamrede som en sindssyg mod hans bryst og med en noget så voldsom sitren som han på ingen måde formåede, at skulle lægge det mindste skjul på. Han knyttede hænderne fast og tog dog hurtigt imod Faiths advarende blik. Han kunne udmærket godt fornemme den varme som havde bredt sig i deres soveværelse. Han tvang dynen af sig og rejste sig. Knægten lignede ham selv på så mange måder, så han vidste udmærket godt, at den måtte være rivende gal, eftersom han havde søgt til deres soveværelse og lagt sig mellem dem. Det var noget som han aldrig nogensinde havde gjort før.
Cedric blev liggende tæt ind mod mors favn. Hendes varme var slet ikke noget som han mærkede som nogen form af smerte på noget tidspunkt, eftersom han selv bar den varme et sted dybt i sindet. Han skælvede og han rystede, samt at han virkelig prøvede, at skulle falde til ro. Han havde aldrig nogensinde været så bange i hele hans liv. Bare det, at manden havde tvunget ham til at kysse… Han vidste jo at det ikke var hans far som havde gjort det, men manden havde været lige så kold som han havde været og det var virkelig også eneste grund til at han puttede sig mere og mere ind til sin mor i stedet for, for det var der, at han virkelig måtte føle sig tryg i den anden ende, det var der ikke nogen tvivl om. ”J-jeg ved ikke..” hviskede han med en næsten skræmt stemme. Han formåede bare ikke at falde til ro lige nu, det var der ikke nogen tvivvl om. Han vendte blikket tydeligt hjælpeløst op mod Faith, næsten tiggende for at hjælpe ham, hvilket i den grad ikke var typisk ham på nogen måde. Han klarte sig bedst alene og sådan havde det jo også altid været for hans del. Han nægtet virkelig, at skulle være afhængig af nogen andre, men lige her, der havde han virkelig bare brug for sin mor.
Kimeya betragtede dem begge i sengen .At se hans søn på den måde, var noget som gjorde ham noget så rasende, som han aldrig nogensinde havde været det før og det sagde virkelig heller ikke så lidt. Knægten havde været udenfor, det var tydeligt, også selvom det slet ikke var det som spillede nogen rolle i denne stund. Sagen var, at folk havde lagt hånden på hans søn, på en måde, som de slet ikke burde have gjort det! Han knyttede hænderne fast og noget så kraftigt i den anden ende. ”Hvordan så han ud Cedric?” spurgte han med en rolig og så behersket stemme ,som det havde været ham overhovedet muligt. Ikke at han ville hidse sig op og vise vrede foran sin egen søn. Han ønskede heller ikke, at han skulle ende med at blive bange for ham. Han blev selv stædigt stående. Nu hvor det var for varmt for ham alligevel, at skulle blive i sengen, hvilket han faktisk kunne gå hen og blive ekstremt træt af. Cedric rystede stille på hovedet. Han prøvede dog, at skulle huske det. Den mand skulle bare ikke tæt på ham igen nogensinde! Han bed sig skræmt i læben og puttede sig tæt ind mod sin mor. ”L-lyst hår.. B-blå øjne.. ikke mange muskler..” remsede han op med en klart skælvende stemme. ”O-og en b-bleg hud..” tilføjede han efter en anelse tid. Med andre ord, så passet den beskrivelse udmærket til en isdæmon, hvilket Kimeya hurtigt fik konstateret. Han vendte blikket stille mod Faith og så tilbage mod Cedric. Han måtte virkelig bare koge ned lige nu, også selvom det var ekstremt svært for hans del lige netop nu, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet. ”Ved du hvor han bor, Cedric?” Cedric nikkedde blot. ”J-jeg går a-aldrig ud igen..” afsluttede han med en yderst dæmpet stemme.