Med kaos til følge.,

[Deleted]

Darcian gjorde virkelig ikke noget andet, end at skulle være ærlig i denne situation. Dvasias var ved at ruste op, og det var bare informationer, som han ønskede, at give videre, udelukkende fordi, at det ville være katastrofalt for alle, hvis de blev grebet på sengen, uden at være i stand til at gøre det ene eller det andet og det var bestemt ikke noget, som han måtte ønske sig skulle ske. Han betragtede Elias med et let alvorligt blik alligevel og uden, at skulle vende sig hverken den ene eller den anden retning, det var slet ikke noget som han ønskede for nu. Han bar den ellers så tydelige respekt for manden foran ham. Det var i sig selv, slet ikke noget, som han kunne komme udenom, at han ønskede. Procias var jo stadig hans hjem af hjerte, sind og sjæl og det var i den grad også kun deraf, at han havde valgt, at skulle komme nu som han nu havde gjort det, ellers havde han fortsat sin søgen i Dvasias, nu hvor deres opmærksomhed var vendt i andre retninger end hvem som kom og hvem som måtte gå. At Elias var den type som tog dette på alvor, havde han allerede fundet ud af, og det i sig selv, var blot en tanke som faktisk måtte glæde ham selv. Han nikkede til hans ord. Han kunne virkelig ikke lyve eller sige noget som slet ikke ville stemme i en situation som dette, det kunne han bestemt ikke! ”Og jeg agter så sandelig også at gøre det, Elias.. Dette er yderst vigtigt,” medstemte han med en fattet mine. Det var alvor hele vejen igennem og han vidste det udmærket godt. Det var deraf han havde søgt til Elias først, usikker på om manden kunne hjælpe, selvom det nu var gjort klart for ham, at det kunne han ikke. At han måtte vogte om Evelyn, måtte han dog beundre. Ikke nogen tvivl om, at Gabriel ønskede landet det bedste. ”Jeg vil opsøge ham straks,” sagde han roligt. Han holdt sin ene hånd frem mod ham og med det svage smil på læben som altid. ”Det var hyggeligt at møde Dem, Elias. Jeg formoder, at jeg kan komme tilbage derefter og søge de svar som De vil kunne skænke mig omkring min kære bror?” spurgte han videre, dog med en stadig let håbefuld mine, som han på ingen måde, formåede, at skulle lægge det mindste skjul på. Det kunne han virkelig ikke nu og her, det var der ikke nogen tvivl om. Han blev stående, tydeligt afventende, nu hvor dette møde klart var gået mod sin ende.

[Deleted]

Elias kunne virkelig ikke gøre andet, end at tage dette på fuld alvor, det var der ikke nogen tvivl om. Bare tanken om, at Procias kunne falde ved denne fejltagelse, var slet ikke noget som han brød sig meget om overhovedet, det var der heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet. Han bed sig let i læben og klart med den eftertænksomme mine. Hvis det ville blive muligt for ham, så ville han rde med Gabriel i feltet for at møde den endelige krig, det var der heller ikke nogen tvivl om. Procias var virkelig ekstremt meget for ham på alle måder ,og det var bare ikke noget, som han kunne slippe bare sådan uden videre. Det kunne han virkelig ikke. Han vendte blikket og hele hans opmærksomhed i retningen af Darcian. Hvad denne mand måske vidste, så stod han faktisk med alt i hænderne som skulle til for at redde Procias fra at falde helt til mørket og så var det så sandelig også det værd i hans øjne, det var heller ikke noget som han kunne drømme om, at skulle lægge det mindste skjul på lige netop nu. Det kunne han virkelig bare ikke, hvad end om han ville det eller ikke. Han nikkede blot. ”Det er sikkert vigtigere end både du og mig er kendt med,” sagde han med en rolig og alligevel ganske alvorlig stemme. Det var virkelig ikke noget, som han kunne komme det mindste udenom overhovedet, det var der heller ikke nogen tvivl om. Han sendte ham et svagt smil og nikkede igen. De var færdige her. Han hævede hånden roligt og lukkede den roligt omkring Darcians og trykkede den roligt, dog fast. ”Det kan du. Jeg agter så sandelig at give dig de svar som jeg selv sidder inde med, hvis du stiller mig de rette spørgsmål. Søg du til Castle of Light,” sagde han med en rolig og ganske så stilfærdig stemme. I sig selv, var det ikken oget som han ville lægge det mindste skjul på lige netop nu. For hans del, så var dette virkelig noget så alvorligt, udelukkende fordi, at det varn oget som betød noget så inderligt meget for Procias i sig selv, men i den grad også for den store magtbalance som var mere og mere ved at skulle falde ud af den balance som var noget så vigtigt for absolut alle. ”Du ved hvor du kan finde mig,” afsluttede han roligt og tog langsomt og stille hånden til sig endnu en gang, for blot at blive stående rank og stolt i sig selv. Han betragtede Darcian. Blot ventende til at manden ville søge væk.

[Deleted]

Darcian trykkede roligt i Elias’ hånd og med den klare respektfulde mine, som han dog på ingen måde, ville skjule for ham. Han respekterede i den grad sin leder og specielt hvis han fremtrådte som en leder i hans øjne, hvilket Elias gjorde og levede så sandelig også op til de mange forventninger. Han trak vejret dybt. Elias’ ord lettede ham faktisk en hel del og sikkert meget mere end det som han ville være ved selv, selvom der nu ikke rigtigt var nogen vej udenom det for ham selv. ”Jeg kan næsten tænke mig til hvilken værdi det bærer med sig,” påpegede han roligt. Ellers var han jo trods alt heller ikke kommet hele denne vej for at skulle fortælle det til Elias vel? Han lod hovedet søge på skrå og tog roligt hånden til sig da Elias havde valgt, at skulle slippe den. Han bar stadig den samme respektfulde mine, det var slet ikke noget, som han kunne lægge det mindste skjul på overhovedet. Han nikkede til ham og klart også med en taknemmelig mine. ”Hvis du dog vidste hvilekn betydning det ville have for mig..” Han vidste, at det ikke var en typisk sætning for en mand at sige, men det var nu end sådan at han havde det med hensyn til alt dette, så hvorfor skulle man da ikke bare sige det hele som det var? At han kunne få de svar som han søgte, var noget af det vigtigste for ham, så kunne det jo trods alt også være, at han kunne søge til Procias igen og hurtigt falde til ro, finde sig en kvinde og stifte en familie og bare nyde det liv som han jo faktisk også måtte drømme om et sted. Han trak let på smilebåndet og bøjede hovedet blot i al respekt for sin egen leder. ”Og jeg agter så sandelig, at skulle søge mod dig,” tilføjede han roligt. Han bakkede et stille skridt og med blikket hvilende på ham, samt med det lette smil på læben. ”Jeg takker for alt Elias.. Til vi ses igen,” sagde han med en rolig og stilfærdig mine, hvor han stille valgte, at skulle vende om og forlod med rolige skridt, den lyse cirkel.

//Out

[Deleted]

Elias kunne virkelig ikke gøre andet end at smile til Darcian. Den mand vidste virkelig hvor den respekt skulle ligges og det var noget af det som han i den grad havde den klare respekt for i den anden ende. Han blev roligt stående og med blikket hvilende på ham. ”Det er jo trods alt også sandt,” sagde han roligt og med en alligevel let alvorlig stemme, som han dog på ingen måde, kunne lægge det mindste skjul på overhovedet, hvad end om han så ville det eller ikke, ellers var der ikke det største at skulle gøre ved det i den anden ende uanset. Han lod hovedet søge let på sned. Selv var der så meget for ham selv, at skulle tage sig af, at han virkelig havde ekstreme problemer med at skulle falde til ro med det ene eller det andet og lige nu var det virkelig bare umuligt for ham. Det morede ham virkelig ved lige netop det valg af ord, for det var bestemt ikke hvad man forventede af en mand, selvom han nu udmærket godt kendte til grunden bag. ”Du ved hvor jeg er, så opsøg mig blot,” sagde han med en rolig og sandfærdig stemme. Hvis det kunne give ham bare en anelse fred i sindet, så var det vel også det værd i den anden ende? Det var i alle fald, sådan at han selv måtte se på det i den anden ende og det gav ham selv en ro et sted som han klart også havde brug for. Han lod blot Darcian gå. ”Til vi ses igen,” sagde han med en rolig og stilfærdig stemme. Han vendte sig tilbage i retningen af arbejdet. Alt for at kunne hjælpe det som skete derude, selvom han nu ikke kunne fo Darcians beskeder ud af hovedet. Han sukkede stille. Dette var meget værre end det som han havde troet fra udgangspunktet.

//Out