Lær mig alt!

[red]

JOahes lå og nød badet utrolig meget efter godt en halv time stod han op af badet og trak bund propen på karet så alt vandet kunde løbe ud af det han begynde at tøre sig og tænke på hvad han skulle sige til ana han kunde ikke finde ud af om han skulle sige noget eller lade som inden ting han blev færdig med at tøre sig og åbnede forsigtigt døren ind til gangen og kiggede til hver sin side der var ikke nogle så han luntede over til sig værelse og gik der ind han havde tænkt sig at de skulle træne lidt her til aften da han kunde presse hende hårde her om natten ind han kunde om dagen da det var varmer om dagen han fik hurtigt noget trænings tøj på og gik roligt over til hendes dør og bankede på den "må jeg komme ind ana" sagde han med en blid og varm stemme han rettede lidt på sin trøje mens han ventede på hun skulle svare ham på om han måde komme ind eller ej

[ana]

Anasuya var hurtigt på benene, hun fumlede rundt i blinde og fik så sig selv op og stå ordenligt, hun rømmede sig lidt og gik mod døren hvor de bankende lyde kom fra. Så bed hun sig let i læben, hun drejede rundt på hælende og gik mod sengen, her satte hun sig roligt ned og fugtede læberne.
"Naturligvis Johanes." Lød hendes stemme klar og blid, hun sukkede roligt og lod de forårsgrønne øjne se drømmende frem for sig. Værelsen som hun havde gået indtryk af det, var utroligt smukt og hyggeligt indrettet, her skulle hun nok få det hyggeligt og dejlig rart. Det var sjældent man mødte så venlige såkaldte onde væsner, men Johanes havde en måde at være både god og ond på, han var ond når det behøvede og det samme var hun. De havde nok en del til fælles og det fik smilet på de fyldige læber til at vokse, det skulle nok blive et helt fantastisk venskab mellem dem.

[red]

Johanes kunde høre hende tumle rundt der inde og det fik et smil frem på hans læber da hun havde sagt det var i orden han kom ind åbnede han stille døren ind til hende og så på hende "hej ana" sagde Joahens med en rolig stemme og gik over og satte sig ved siden af hende "jeg havde tænkte mig at vi gik i gang med din træning her til aften men det bliver nok ikke så hård igen den første nat vi skal bare ud og løbe lidt i skoven af sikkerheds mæsige årsager" sagde Johanes med en blid og varm stemme "jeg ved det er nat og det farligeste tids pungt at være der ude men jeg vil havde folk ser dig med mig så de ikke tror du er en fremed i skoven og prøver på at overfalde dig så jeg smutter lige ind til mig selv igen og få noget passende tøj på til turen også kan du også lige skifte til noget mere praktisk ind det tøj du har på nu" sagde han med en var mog blid stemme han sad og så på hende mens han sad med et kæmpe stort smil på læben over han havde set hende nøgen uden de nødvendig vis behøvede at snakke om det

[ana]

Et noget større smil kom frem på hendes læber da hun hørte hans stemme noget tydligere, hun lod øjnene hvile i hans retning som han kom gående mod hende. Roligt rejste hun sig op og nikkede som en hilsen til ham, hun smilte sødt og rødmede lidt ved tanken om at hun faktisk ikke vidste hvad han havde på.
"Hej igen." Lød det stille fra hende, hun bed sig i læben og tog en dyb indånding, hun havde det pludselig en smule varmt og glædet sig til at komme ud i natteluften. Det var en helt fantastisk nat udenfor, stjerneklart og månen næsten fuld. De fleste væsner kendte hende nu godt i skoven, hun farede altid rundt om natten, jo faktisk løb hun for det meste for at holde sig i form og holde sig hurtig. Hendes benmuskler var også det eneste som kunne ses på hende.
"Jeg kan næsten ikke vente, jeg kunne godt trænge til at folk ikke stopper mig når jeg løber, hvis det kan gøres ved at løbe med dig er det da helt i orden. Desuden, så glæder jeg mig også til at vise dig hvad jeg faktisk kan og hvad der skal arbejdes på. Der er nok en del der skal arbejdes med. Og dette er altså mit trænings tøj." Hendes blik var drømmende, stemmen helt lyksalig og munter, det sidste sagde hun med et grin, hun vidste jo godt at det viste en del skin. Hun gik ham lidt nærmere og mærkede en kildende fornemmelse brede sig i maven, hun tog sig let til den og så undrende ned. Hvorfor fik hun nu mavevrøvl? Det havde hun ikke brug for. Først nu havde hun lagt mærke til at han havde sat sig lige da hun havde rejst sig, hun bed sig i læben og grinte så lidt af sig selv.

[red]

Johanes sad og så lidt undrene på hende over hun stadig stod op og smilte lidt skævt til hende han rejste sig roligt op og så hende i øjne "fint så smutter jeg lige ind og skifter mit tøj så jeg også er klar" sagde han med en blid og varmt stemme han gik over til døren og så lidt op og ned af hende han gik ud af døren og vente om lige efter han var kommet ud af den og så på hende "det er ikke så underligt folk stopper dig helle tiden og tro mig det er ikke fordi de bare vil snakke kom ind til mig når du er klar eller om et par minuter" sagde Johanes med en letter flirtende stemme hvor efter han luntede ned til sit værelse og lukke døren eftre sig han gik over til sin kormode og fant sine sorte trænings shorts frem og sin letter mørkeblå t-shirt som sad helt tæt på hans opverkrop han fik hurtigt sit trænings tøj på og ventede nu bare på hun skulle banke på døren som han havde bet hende om

[ana]

Det han sagde gav ingen mening i hendes øre, hun havde et noget undrende udtryk i ansigtet og lignte en der ikke helt forstod. Hun måtte lade et sødt grin forlade hendes krop så den hoppede lidt, hun smilte bare mod døren og bed sig så i læben da den blev lukket bag ham. Det gav et sug i hendes mave da han var væk igen, den underlige følelse i maven var væk med ham og hun blev lidt i tvivl om det var noget hun havde fantaseret sig til eller om han rent faktisk påvirkede hende. Anasuya gik langsomt ud af døren og slæntrede mod hans dør, hun nynnede let den melodi hun havde spillet på klaveret og ventede et minuts tid med at banke på døren. Med rolige sving i håndledet bankede hun på, et fredfyldt smil var på hendes læber, hun glædet sig så utroligt meget. At vise ham hvor godt hun faktisk kendte skoven ville være en fryd, hun kunne enhver tomme af skoven udenad og grunden til hun ikke havde kunne finde hans palæ var fordi de lå i så stor en lysning i skoven at det ikke var noget hun ville træde ud på. Træernes skygger og fylde gjorde det lettere for hende at flygte og bruge det til hendes fordel.

[red]

Johanes hørte hende bange på "bare kom ind ana" sagde Johanes med en varm stemme han havde ikke haft det så godt i flere dage og han følre sig langt glader og mere levende nu hvor han havde en anden varulv ved hans side en som han kunde snakke med om ting som kun varulve kunde forstå han hørte om døren gå op i det han tog t-shirten over hoved og fik den ned over sin krop den var begyndt at side meget stramt på hans krop da han havde toget meget rundt og trænet her på det sidste da han ikke havde haft så meget at lave ellers han vente sig mod ana og smilte varmt til hende "vil du se mig igen eller skal vi bare gå ud og træne med det samme ?" sagde ham med en varm og blid stemme han tænkte det nok ville være rat for hende at hvide hvad for noget tøj han havde på men det kunde jo også godt være hun var ret lige gald med det det viste han jo ikke noget om

[ana]

Bare lyden af hans stemme fik det til at hoppe lidt i hendes krop, hun bed sig i læben og trådte så ind, hun hørte hans vejrtrækning og gik mod ham med langsomme og elegante skridt. Anasuya prøvede at føle hans tilstedeværelse og hvilket tøj han nu havde på, dog uden at røre ham. Det eneste hun fik ud af det var et billed af ham nøgen, sådan som hun nu forstillede sig det. Dette fik hende til at blive varm i hele kroppen, hun prøvede dog ihærdigt at stoppe den røde farve i at nå frem til kinderne.
"Jo, det ville være rart at vide hvordan din påklædning er." Lød det stille fra hende, hun tøvede lidt, men trådte så helt tæt på ham. Hendes krop havde det underligt, helt varm og kogende, skønt hun næsten ingenting havde på. Trænings tøjet af hendes skjulte langt fra hendes krop. Roligt lod hun sine fingre glide fra hans hals og ned over brystet, det var lige før hun fik åndenød af det og det gik op for hende hun måtte tage sig lidt sammen. Forsigtigt mærkede hun ned over hans hofter, ned af siden og frem på hans lår for at mærke hvor stoffet gik til på hans ben. Da hun mærkede hårene på hans ben smilte hun stille og rejste sig op igen fra da hun sad på hug. Det havde været tydeligt hvor tæt hans t-shirt faktisk sad, det gjorde hende helt underligt tilpas i fingrene, de kriblede nærmest.
"Så er jeg klar." Mumlede hun lavmælt og smilte uskyldigt til ham, hendes hænder befandt sig på hans bryst, hun fjernede dem hurtigt og vendte rundt som skulle hun til at gå, dog var det bare for at skjule hendes rødmen. *Anasuya tag dig så sammen, du kan ikke opføre dig sådan der! Du skal være hård!* Tænkte hun, derefter vendte hun sig om mod ham med et kækt smil og muntre øjne.
"Kommer du?" Spurgte hun drillende og blinkede let i hans retning.

[red]

Johanes smilte nydende af hendes dejlige blide finger som strøg over hans bryst arme lår det var lige før han fik gåse hud af det hun gjorde mens han stod med et små smøret smil på læben da hun rejste sig op igen så han på hvad hun lavede og undrede sig over hun vente ryggen til ham for så at se på ham igen "ja jeg er klar ana" sagde han mens han studerede hendes andsigt nøge og man kunde stadig se at hun lige havde rødmet og det fik ham til at komme med en lille blid latter "ana du er en kær lille en" sagde han med en varm stemme hvor efter han smilte letter drillende til hende og begynde at gå i det han gik forbi hende hviskede han ind i hendes øre "husk på det er ikke en kongurangse men jeg er forand dig allerade nu" hviskede han med en blid stemme mens han små grinet og luntede ud af sit værelse og ned af trappen og hen til døren som han så åbnede for hende så hun kunde løbe ud af døren han var spændt på at se hvordan hun ville tage det han lige havde hvisket til hende

[ana]

Anasuya så lidt irriteret ud da han sagde hun var kær, sådan ville hun jo ikke fremstå, hun ville fremstå som en kriger og en mægtig kvinde. Det kriblede i hende da han hviskede hende i øret, hun smilte svagt lusket og hun hævede den ene øjenbryn. Der var jo lidt konkurrence i hende, hun ville gerne vise hvad hun kunne og derfor farede hun ud på gangen, sprang ned af trappen, med lidt blær i luften. Hun landte solidt på begge ben og der gik ikke to sekunder før hun farede hun af døren, hun havde nær glemt trappen foran palæet men reddet den med en salto. Derefter vendte hun sig rundt og hørte efter hvor Johanes var, hun ville så gerne i gang og glædet sig helt vildt meget. Roligt mærkede hun hvordan hendes forventninger til sig selv skød i vejret, hun ville gerne klare det hurtigts muligt, men nået sagde hende at det ville blive hårde og en længere proces end det hun faktisk ville have regnet med.

[red]

Johanes så hvad hun lavede og rystede bare lidt på hoved af hende *hun er altså lidt skøtr oppe i det hoved* tænkte han lid for sig selv og lukkede døren eftre sig efter hun var halv faldet ned af hans trappe uden forand hans palæ "ana sæt farten ned og tag det roligt" sagde han med en letter bestemt stemme han så mod månen "du få brug for alt den enagi du kan få i din krop i morgen nat" sagde Johanes og gik roligt over til hende med et blik på skift fra månen til hende også op på månen igen han state i roligt løb og løb mod skoven mens han luntede af sted kunde de stadig godt snakke da det var et langsomt tempo de løb i "det tager hårdt på os alle at holde hoved koldt og kontrolere os selv ved fuld måne og for dig kraver det rigtig meget da du ikke her den fulde kontrol over det bæst som lever inde i dig i nu men det kommer og jeg skal nok være der helle natten imorgen til at holde dig nede og havde kontrol over det du laver for ser du selv om det er et moster som lever inde i os er det stadig et flok dyr som er vilig til at lade sig styger af en stærker han jeg ved det lyder ret mandsjovanistisk men det er sådan det er ana forstå du" sagde Johanes men en rolig stemme mens han så på hende hvordan hun løb og hvordan hendes krop beværede sig

[ana]

Da han bad hende om at sætte farten ned grinte hun, hun løb altid hurtigt, ellers kom man jo ikke hurtigt nok frem i hendes verden. Dog var det ham som bestemte, så hun nikkede kort og stoppede op, hun snuste ud i luften og smilte sødt da hun opfangede hans duft. Brug for al hendes energi i morgen, hun skulle nok have massere af energi, det skulle han ikke være bange for.
"Okay Johanes, jeg skal nok tage den lidt med ro så." Lød det fra hende, hun havde en mere neutral stemme og så alvorlig ud. Fra nu af ville hun tage sig sammen og opfører sig som hun gjorde når hun normalt trænede. Anasuya begyndte at lunte med ham, hun ville ønske hun kunne se hvordan hans muskler arbejdede når han løb. Et syn der sikkert ville være fascinerende, hun ville ønske hun kunne se mere end det hun kunne med sine andre sanser. Lydene i natten var dejlige, hun lyttede godt efter og koncentrerede sig om hvor træerne var. Med lethed undveg hun alle træer, sten og faldne grene. Anasuya kunne mærke naturen omkring sig og kunne bevæge sig rundt bedre end de fleste, selv dem der kunne se.
"Jeg forstår, men jeg tror også du undervurderer mig Johanes" Svarede hun og blinkede let til sin side hvor han løb, hendes øjne var fyldt med farve, koncentration og glæde.

[red]

Johanes løb blot hvider og nød at være de og løbe igen han lyttede til natturen han nød synet af den men nogle gange lukkede han også sine øjne for at mærke den han holde alle sine sanser skabe på den måde men da han lyttede til hvad hun sagde åbnede han øjne igen stoppede op med et og tog fadt i hende hals og halv kastede hende i jorden mens han holde grebet om hendes hans men han holde ikke mere fast ind hun kun vile kunde mærke det han gjorde han forvolde ingen smerte på hende han så på hende med at fast låst blik i hendes øjne "du er hverken hurtiger eller stærker ind du kan lige ned og blive nede ana" sagde Johanes med en fast og bestemt stemme han gav slip på hende og hjalp hende op igen "sådan bliver din træning frem over ana hver gang du siger noget som jeg ved jeg kan mod bevise det gør jeg det jeg angriber dig i ny og næ for at se hvor vågen du er" sagde Johanes og begynde at løbe igen

[ana]

Anasuya fik et chok da hun blev kastet ned i jorden, hun kom med et halvkvalt støn og gispede efter luft, hun var ikke specielt stærk, men hurtigere og mere snu end ham var hun med sikkerhed. Hun blev liggende uden at tage fat i ham for at få ham til at lade vær, hvis han ville behandle hende sådan, respekt for det, for han var hendes mester. Hans ord gik hende lidt på, hun vidste hun var hurtigere end ham og det havde noget af gøre med den måde hun brugte naturen på. Da hun kom op og stå igen stod hun bare stift, grenen som havde lavet en lang halvdyb rift i hende ryg ignorerede hun.
"Bare vent og se Johanes." Mumlede hun næsten uhørligt, hun begyndte at løbe med ham og rynkede lidt på næsen, hun var blevet noget overrasket over at han ville gøre sådan, men nu var hun forberedt på næste gang. Når hun følte sig tryg, var hun aldrig på vagt, men det kunne hun godt se at hun faktisk skulle være omkring ham. *Der kan man bare se....* Tænkte hun og mærkede naturen omkring sig tydeligere end før, hun tog en dyb indånding og satte af med et spring hvor hun endte oppe på en gren, hun sprang ned fra den igen og landede solidt på benene, hun løb videre og var ikke det mindste forpustet, men sveden var så småt begyndt at komme.

[red]

Johanes løb hvider som indet var sket "ana du må forstå jeg ved du højst sandsynlighed er hurtiger ind mig mere snu måske det ved jeg ikke i nu men vi ulve lever ikke på hurtighed men på vores fysisk styrke stå du over for en vampyr har du ikke en chanse for at vinde vis du kun er hurtig du skal havde skyrke on kontrol" sagde Johanes med en rolig stemme men pludselig kunde han lugte blod og stoppede op igen "ana stop du bløder" lød det fra Johanes han var på ingen måde for pustet og det kunde dårligt ses på ham han havde løbet han gik over til hende og så på hendes ryg hvor efter han tog sin t-shirt af "her tag den på det vil holde lugten lidt inde og stoppe blodet for at løbe ned af din ryg jeg køre min hånd af at din ryg for at fjerne det blod som løber ned af den okay" sagde Johanes med en blid og varm stemme han lage blidt sin hånd på hendes ryg og kørte den blidt op af ryggen på hende for at fjerne blodt "er du okay ana ?" sagde han med en blid og spørende stemme