Lær mig alt!

[red]

Johanes tog imod svært og studerede det grundigt "hmm" lød der roligt fra ham hvor efter han satte spidsen ned i gulved så det sad af sig selv det stod godt fast da han havde brugt mange kræfter på at sætte det fast "den dag du er stærk nok til at trække det fri er du stærk nok til at lære at styger din indre ulv rent fysisk så skal jeg nok finde ud af hvornår du er stærk nok physik stærk nok" sagde han med en blid og varm stemme han tog en tår af sin øl og smilte til hende "du mener måske du er alene omkring det med sandhedden men jeg er aldrig alene jeg har alle mine brødre og søster til at støtte mig og det kan du også få vis du vil og vis du er villig til at kæmpe for det" sagde Johanes og rejste sig op "man er aldrig mere alene ind man selv gør det til" sagde ham mens gik over til et vindue og så ud af det han vente sig mod hende igen og tog en tår mere af sin øl hun var sikkert ikke ening men nu måde man jo se hvad der skete hvordan hun ville reagere på det han sagde

[ana]

Anasuya fandt frem til sværdet, hun prøvede at hive op i det, men tabte meget hurtigt pusten og gispede let, det sad godt nok godt fast. Hvordan i al verden kunne man blive så stærk?! Hun drejede rundt og fulgte ham med øjnene ved hjælp af lyden af hans fodtrin, hun smilte lidt og prøvede igen at hive op i sværdet, men det virkede så umuligt. *Intet er umuligt for mig! Jeg skal nok kæmpe for at få det sværd op!* Tænkte hun stædigt og sendte sværdet et irriteret blik, hun gik rolig mod hans stemme og så nu lidt mere trist ud. Det var svært at få nogen tæt på sig, når man gik amok hver fuldmåne og det var faktisk overraskende hvor mange der ikke gad opfører sig normalt omkring en blind. Der var mange som behandlede dem så forsigtigt og Anasuya elskede at slås og lege rundt.
"Det er svært at være del af noget når man er blind, mange er så forsigtig omkring mig og behandler mig som om jeg er syg og de vil ikke smittes." Lød det trist fra hende, hun sukkede og lod blikket falde på hans krop, varmen fra ham var utrolig tydelig, det var næsten som om han dampede. Det fik hende til at smile svagt, hun ville nu gerne se hans ansigt med sin føleevne. Men hver ting til sin tid, hun kunne skam godt vente.

[red]

Johanes smilte roligt til hende og så på hende med et roligt blik "jeg ved du er blind men derfor førte jeg dig ikke over til sværet jeg er lige glad om du er blind eller ej folk kan lære lige meget eller lige lidt jeg kommer til at behandle dig som var en med det bedste syn i verden" sagde han og gik lide tætter på hende "men derfor vil jeg self stadig hjælpe dig vis du spørger om det men det blive langt fra alt jeg har tænkt mig at hjælpe dig med ana du vil blive stærker det bliver du ikke ved jeg hjælper dig i hoved og numse vel" sagde han med et skævt smil på læben ingen tvivl om det her nok skulle blive sjovt for dem begge to det var Johanes helt sikker på han gik roligt forbi hende og og vente hoved og nød det hans øjne så da kjolen sad godt på hende

[ana]

Det overraskede hende ikke at han vidste det, hun lagde ikke jo ikke skjul på det med vilje, hun gik bare rundt som hun havde lyst. Da han kom tættere på lod hun blikket vende op mod hans varme ånde, han var det højere end hende jo. Et smil måtte placere sig på de fyldige smukke læber, hun var virkelig lettet over at høre disse ting, det var nemlig meget nødvendigt for hende at det måtte foregå sådan.
"Jeg tror det her bliver bedre end jeg nogensinde havde forestillet mig Johanes, du er virkelig min drømmetræner." Lød det fra hende, hendes stemme lød helt lykkelig og blikket var beundrende. Det betød så meget for hende, det hele faldt på plads som det skulle og det gjorde hende næsten helt skræmt. Hans gang forbi hende lagde hun meget mærke til, da han var hende ret nær, hun fornemmede det hele og mærkede hans gang, hans stolte holdning i kropssprog og den rolige aura.
"Hvornår går vi i gang?" Spurgte hun nysgerrigt og vendte sig roligt rundt for at følge med ham.

[red]

Johanes smilte han havde regnet med hun ville blive overasket over han viste det "du var hurtiger til at komme ud med det at du er blind ind jeg havde troet du ville" sagde han og vente om mod hende og gik lige mod hende og stoppede op lige for and hende og så på hende "nu hvor jeg kan se dig skal du også havde lov til at se mig" sagde han med en blid og varm stemme han stod helt stille og smilte varmt og kærligt til hende han viste hvad han lavede og han stolede på hende mans han ventede på hun ville gøre det hun nu ville kunde de lige så godt snakke lidt sammen "hvad så hvad siger din mand kæreste eller hvad i nu er til du op søger en anden mand og skal bruge så lang tid sammen med ham" sagde Joahens med en varm stemme Johanes gik ud fra hun havde en mand i sit liv for hun var i en utrolig dejlig ro med sig selv og det var sjældent man så det hos enlige kvinder nu om dage

[ana]

"Hvorfor skjule det man er?" Lød det poetisk fra hende, hun smilte sødt og mærkede ham komme sig helt nær. Hans varme gjorde hende helt ør, hans duft var tydelig, han duftede af alt mulig slags træ, nok det han havde arbejdet med. Selv havde hun en naturlig duft af gran, den hang tungt i hendes hår og hud. Anasuya tog en dyb indånding og nød duften af ham, hun lod blikket køre op af ham. Roligt løftede sine hænder, hun startede ved hans pande, ned til hans øjenbryn som var tykke og busket som de fleste mænds. Videre ned af næseryggen lod hun sine bløde fingerspidser bevæge sig, hun mærkede hans øjenvipper kilde oven på hendes finger da hun gled sine fingre hen af hans kinder. Hun mærkede hans mærkante kindben, inde i hendes hoved så hun en meget flot mand indtil videre. Roligt lod hun sine fingre forme hans hage, hun smilte lidt, hun havde gemt det bedste til sidst. Lige da hun ramte hans læber begyndte han at tale, det kildede i hendes fingre og hun begyndte at le sødt. Roligt mærkede hun nu hans silkebløde læber, hun bed sig selv i læben og lod sine hænder glide ned af hans hals for at se hvor lang den var.
"Jeg syntes jeg sagde jeg var alene. Der er ingen mand i mit liv, så ingen bekymring der." Grinte hun, imens hendes hænder gled hen over hans skuldre og videre ned af hans arme. Hans muskler fik hende til at rødme, han var en utrolig flot mand, i hvert fald inde i hendes hoved.

[red]

Johanes stod og små grinte da det killede på en dejlig måde at hun mærkede ham på den blide måde med hendes finger spidser "hehe det kilder lidt på en dejlig måde" sagde han med en blid stemme hvor efter han tog en dyb indåndning og smilte varmt "her dufter dejligt af gran og røde kinder" grinte Johanes da han så hun kødmede han smilte kært til hende "du er en kær lille en" sagde han med en varm stemme mens hendes ene hånd var på hans overarm spænde han den kort så den hoppede så hende hånd fløj ind på hans bryst eller det var i hvert fald det der var meningen med det han gjorde han fandt hende virkelig søde og chamerende og han havde det godt og hyggeligt sammen med hende "jeg er da ked af at høre du ikke har en mand i dit liv jeg troede bare en sød og rar kvinde som dig ville med sikkerhed havde en i mand i sit liv" sagde han med en blid stemme mens han så hende i øjne

[ana]

De søde kommentar fik hende til at smile, han virkede så fantastisk og dejlig, faktisk blev hun helt genert og prøvede at få lidt styr på sig selv. Da hans muskel hoppede, landte hendes hænder på hans bryst, hun stod bare og stirrede ind mod hans bryst og rødmede så endnu mere. Tænk at han lagde mærke til hendes duft og rødmen, det var jo ikke meningen. Anasuya bed sig igen i læben, hun var lidt nervøs. *En kær lille en, bare vendt til han ser mig blive forvandlet.* Tænkte hun stille for sig selv. Det med at hun ikke havde en mand fik hende til at rødme endnu mere, hvorfor i al verden skulle en mand falde for hende? Hun var da intet specielt, på nogen god måde i hvert fald. Ana var blevet som lam, hendes hænder var bare plantet på hans bryst, hendes blik var mod hans og hun kunne mærke hans varme under hendes håndflader. Det hele gjorde hende småsvimmel, men på en dejlig måde.

[red]

Johanes stod og smilte varmt til hende og lod sine øjne køre op og ned af hende hun kunde jo ikke se det af lige vel så hvad kunde det skade at nærstudere hendes krop mens hun var hlet tæt på når hun af lige vel ikke kunde se det han nød virkelig synet af hende og tog blidt hendes hænder blid ned af hans bryst "nu har du vist set nok for idag" sagde han med en varm og blid stemme han stod og holde hende i hånden lidt før han gav slip på hendes hænder han stod og smilte lidt med lidt røde kinder da han kom i tanke om hvad han enlig lige havde gjort med hende han havde lige holdt hende i hånden uden det var hans mening og det gav ham lidt røde kinder han stod bare helt stille og så på hende med et roligt blik han viste ikke hvad han skulle gøre eller sige så han stod bare helt stille og smilte til hende

[ana]

Hans ord fik hende til at rødme endnu mere, han fik det til at lyde så forkert, på en drillende måde, hun lo let og lukkede øjnene da han tog hendes hænder. Varmen fra hans hænder blandede sig med varmen var hendes og det føltes virkelig rart, hun vidste det hele nok skulle gå. Det var så dejligt at stå her med ham, hun rødmede endnu mere og tog forsigtigt hænder til sig da han slap dem. Roligt drejede hun rundt og gemte sine røde kinder i sine hænder, hun grinte lidt af sig selv og vendte sig rundt mod ham igen.
"Hvornår starter min træning så?" Spurgte hun roligt, hun var ikke utålmodig, men hun glædet sig virkelig meget til at begynde. Hun håbede det ville blive hårdt og at hun ville vinde hans respekt for hende, både som kvinde og som blind. Anasuya sukkede afslappet og holdte nu lidt om sig selv, hun kunne mærke varmen udefra var blevet stærkere.

[red]

Johanes smilte varmt til hende "hmm jeg har ikke tid lige nu jeg har nogle kunder som venter på mig men hvad siger du til vi kan starte imorgen det vil padse mig bedst" sagde han med en varm og blid stemme mens han så på hende med et roligt blik hvor efter han gik over til sin øl og tog en tår af sin øl han tømte den og så på hende "har du et sted at bo eller bor du ude i skoven eller hvad gør du ?" sagde han med en blid stemme mens han lod sig dumpe ned i sin stol igen og side og slappe lidt af mens han ventede på hvad hun nu havde at sige han så på hende med et varmt og kærligt blik han havde nyt at mærke hendes finger mod sin hud på den måde som hun havde han sad og små drømte om hvordan det ville blive at træne sammen med hende da det ville gavne dem begge to en helt del

[ana]

Det var både godt for krop og sjæl at være tæt på en mand, hun var tit bange for mænd fordi de var så meget større end hende. At træne med Johanes ville blived så fedt, hun glædet sig rigtig meget og det kildede helt i hendes krop.
"Jeg høre til i en hytte et par kilometer her fra, længere inde i skoven. Men det er ikke altid jeg kan lide at være der, og så sover jeg bare ude under åben himmel." Sagde hun stille, der var dejligt at have et hjem, men nogen gange var det dejligere at være fri. Anasuya så undrende mod ham, hvorfor ville han dog vide dette? Billedet hun havde dannet inde i hendes hoved af hans ansigt var som printet ind på hornhinden, hun så ham for sig og smilte helt saligt, en tiltrækkende ung mand, det var han skam.

[red]

Johanes smilte lidt for sig selv *hvor dejligt hun ikke har noget sted at bo* tankte han for sig selv hvor efter han så lige ind i hendes øjne "kan du lide at være her i mit ydmyg hjem" sagde han med en blid og varm stemme han gik over til hende og smilte til hende "vis du har lyst er du velkommen til at sove her hos mig jeg har nogle tomme værelser oven på der stå en 9-10 værleser tomme som bare venter på nogle søde personer som dig til at flytte ind hos mig" sagde han med en blid og varm stemme han håbede på hun ville blive hos ham og bo der hos ham det ville også gøre hendes træning mere intens og det ville gavne hende mest muligt

[ana]

Det var lidt sjovt at stå her og snakke med en af hendes største idoler. Anasuya smilte lidt og nikkede roligt.
"Jeg føler mig dejlig tryg her, du bor virkelig dejligt, men jeg fornemmer også at her er meget stort." Lød det roligt fra hende, hun smilte svagt charmerende og mærkede på sig selv at hun ønskede at blive her. Det gøs lidt i hende da han spurgte hende om det hun ønskede så brændende, at være helt tæt på og være en del af hans hverdag og træning. Det skulle blive helt perfekt.
"Det ville glæde mig, det ville kun gavne min træning endnu mere og spare en masse tid. Men nu ville jeg ikke være til besvær, vel?" Lød det varmt fra hende, hendes forårsgrønne øjne strålede af glæde. Det ville jo nok gå op for ham at de eneste egendele hun havde var dem hun rendte rundt i nu. Anasuya ejede intet andet tøj, kun de brune tøj under kjolen og så selve kjolen.

[red]

Johanes smilte varmt til hende han blev glad da han kunde se på hende at hun virkelig gerne ville bo her sammen med ham "ja det er måske stort men her er plads til det du har brug for vis du har brug for noget" sagde han med en var m og venlig stemme hvor efter han smile til hende og lyttede til det hun nu engang havde at sige han nikkede stille og roligt "god så er vi jo enige om at du bliver her og på den måde få vi mest ud af din træning og du bliver hurtigere klar til kamp hvilket er en fantastik ting jo" sagde han med en varm stemme det var tydligt at høre på ham han var glad for at hun blev hos ham og det var først efter han var færdig med at snakke han selv bemærkede at han lød lidt for glad for hun blev til det kunde være sundt