Ny Åbning af Den dansende flamme

[Deleted]

Horace var gået ud og lukkede forsigtigt døren efter sig men inden han havde forladt rummet sagde han dog " fornøjelsen har været helt på min side vi ses min kære sov godt " de ord var dem der forlod Horaces læber før han lod hende være alene. Horace gik stille ind på hans eget værelset blot ved at se på kaminen tændte den sig Horace lod nu alt sit tøj falde han smed sine boxershorts på gulvet før han gik ud på badeværelse og lavede sig et skumbad klar han gik nu stille ned i vandet og lod det dække hans muskuløse krop han sank stille tilbage i det store bade kar mens han smilte veltilfreds idag havde været en god dag måske havde han ikke fået sex denne aften men dog fik han en smuk medarbejder.

[h]

Helena vågnede med et skrig, hendes eget skrig ringede i hendes øre og hun så sig rundt i det mørke lokale, alene, han var væk. Hun tog sit tøj på hurtigt, hun tog sin pisk og svang den let ned mod sengen så den ikke larmede, minderne vældede ind og hendes slag blev hårde og hårde, vreden kunne ses i de ellers så kønne lyseblå øjne. "Aldrig igen!" Råbte hun og lod slagene ødelægge sengen totalt, hun faldt sammen på gulvet og lod nu tårene strømme ned over kinderne. "Du havde ingen ret til at gøre de ting, du var min far!" Hviskede hun, hun så på sengen og tog sig så til munden. Det lignte en bjørn havde været derinde og smadre sengen totalt, Helena samlede sin pisk sammen som og gemte den på sin ryg som altid. Hun skyndte sig ud på gangen, hun ville gå ind til ham, hun ville forklare og undskylde. Hendes tåre var helt væk, hun så neutral ud og havde ikke den samme glød over sig som før, hun ville arbejde over, tage hele nætter om det måtte være sådan, uden at få løn. Helt bestemt ville hun betale ham tilbage for den ødelagte seng. "Se hvad du har gjort ved mig!" Vrissede hun vredt, dog meget lavt imens hun knugede sine hænder sammen og efterlod sine hænder blødende efter de lange negle.

[Deleted]

Horace kom udfra sit bad hurtigt da han havde hørt hendes skrig han styrtede ud på gangen kun med et håndklæde om sin ellers nøgne krop han var klar til hvis der var noget " hvad er der sket " spurgte han nu seriøst og hans hånd lyste helt blå mens den anden helt gul-orange.
Horace så på hende "hvad er der galt min kære " spurgte han nu og så på hende han slappede lidt af nu men hans hænder lyste stadig han gik nu hen imod hende med et roligt blik og stod lige foran hende på venstre side af hans muskuløse bryst kasse var tatovering af engel der holdte et hjerte i hånden eller som Horace kaldte den the change of heart .
Horace havde virkelig ingen anelse om hvad der var galt men hele hans krop var spændt alle hans muskle grupper udvidet og klar til brug.

[h]

Da hun så ham blev hun forskrækket, han havde jo intet andet end et håndklæde på og det mindede hende om hendes far, hun gik bagud og rystede på hovedet. "Jeg...." Mere fik hun ikke sagt før hun løb tilbage på sit værelse, hun stirrede på sengen, han havde jo ødelagt hendes forhold til de ting mere eller mindre. Det var derfor hun ville have en kiste i stedet for, ingen kunne skade hende i den. Helena kiggede ud på gangen og vinkede ham hen til hendes værelse uden at kigge rigtig på ham, hun var bange. For ham at se det måtte jo være mere end rigeligt, hun ville gøre det godt igen. "Jeg lover at betale dig for en ny, jeg skal bare ikke selv sove i en igen, jeg nøjes fint med gulvet. Jeg har altid sovet på gulv." Lød det stille fra hende, Helena var stædig og ingen måtte vide hvorfor hun havde det som hun havde det. Ingen måtte høre om de rædsler i hendes fortid. Den skam hun følte kunne ikke beskrives.

[Deleted]

han kom roligt hen til hende og kørte sin hånd over det håndklæde han havde om sig og det forvandlede sig til et par boxershorts det lagde ikke meget skjul på hans udrustning men det var en god begyndelse. Horace så lidt på sengen "jeg er ked af jeg gav dig en seng min kære kan du tilgive mig " spurgte han stille og bukkede for hende hun skulle ikke betale for en ny seng penge havde han nok af langt flere end nødvendigt.
"du skal ikek betale for noget " sagde han stille "jeg ville dog have ønsket at vide at de er utryg i en seng hvis det er kan de sove hos mig jeg har et dejligt skindtæppe foran kaminen det er langt blødere end gulvet "

[h]

Helena havde igen ide om hvordan hun skulle reagere, hun vendte sig rundt og så på ham, hun så sin frygt i øjnene. "Hvis jeg vil betale, så betaler jeg for det! Det er min egen skyld, jeg burde have vidst jeg ikke kunne være i en seng!" Vrissede hun, hun sparkede let til en del af sengen som lå foran hende og pressede sine nelge igennem sine egne hænder. Helena trak neglene ud igen og så på sine hænder, selv ikke det overdøvede smerten hun følte, den forvirring. Sårene healede jo også lynhurtigt, mens tabt af hendes blod lå på gulvet. Hun farede ud på badeværelset, fik fat i noget vand og en klud og begyndte at skrubbe sit eget blod væk. Hun var et rod lige nu, hun havde ingen andre end hendes barndoms veninde, hun savnede hende virkelig meget. *Kun du vidste hvad der skete mig, kun du vidste hvad der kunne få mig til at smile.* Tænkte hun. Roligt rejste hun sig og gik hen til Horace. "Jeg tror ikke jeg får mere hvile, men du bør blive frisk til i nat Horace, jeg tager mig af rodet her." Hendes stemme var ligegyldig og kold, hendes blik havde ingen glæde og det var nok ret underligt at se denne side af hende. Blodet var helt væk, hun var faktisk god til den slags, men det var noget hun havde lært af sin mor som lille.

[Deleted]

han løftede hånden og et lys kom fra den sengen reparerede nu sig selv og stod lidt efter så god som ny "jeg har vænnet mig til ikke at sove " sagde han roligt til hende og gik roligt hende nærmere han lagde en hånd på hendes skulder "kom hvad siger du til at vi tager os en lille drink" sagde han stille og var ikke skræmt af hendes som nogen ville sige bizarre opførsel men Horace vidste der måtte ligge noget bag det hele men han nævnte det ikke men hun skulle vide hvis hun en dag ville snakke om det så var hans dør åben og hans øre hendes han dømte ikke nogen slet ikke for i så fald burde han også dømme sig selv og hans levestil.
Horace havde faktisk en ret heftig livsstil hele hans dag gik som regel med kvinder og det var ikke altid lige nemt at få tid til dem alle sammen men han klarede det nu ret godt efter hans mening men der var ingen der vidste hvor meget han havde gang i på en gang

[h]

Han kunne blive ved, hun så på ham med et hævet øjenbryn og gik så helt hen til ham. "Det lyder godt." Hviskede hun bare, hun gik ud fra rummet, der ville hun alligevel ikke rigtig kunne befinde sig igen før om nogle dage. Helena mærkede sin tørst blive større og større, hun glædet sig til mørket igen trådte frem. *Lorte sol!* Vrissede hun inde i sig selv, hendes eneste mulighed for blod var Horace, men hun ville ikke tage hans blod. Først nu tænkte hun over lysende fra hans hænder da hun så ham på gangen. Hans magi var imponerende, hun havde ikke set meget magi i sine 1089 år. "Jeg glæder mig nu til det bliver mørkt igen." Lød det skummelt fra hende, hun havde et ondt smil på læben og tanken om det rus der kom i hende hver gang en der fortjente at dø blev offer for hendes pisk, gjorde hende småvild.

[Deleted]

han så stille på hende med et lille smil og fulgte efter hende han skænkede to glas whiskey on the rocks til dem og gav hende det ene glas "her drik det det vil hjælpe eller du vil måske hellere have et glas blod " sagde han stille. Horace havde to muligheder for at give hende blod der var hans eget blod det kunne hun godt få lov at drikke lidt af og så havde han et par poser fra blodbanken han havde det kun for en sikkerheds skyld. Tankerne om hvad der mon var sket hende i hendes fortid pressede sig på men med som så mange andre ting skubbede ham dem væk fra sig da han ikke ville snage i hendes personlige affære selvom han dog havde visse ideer til hvad der mon kunne have været sket hende men det var kun gæt gæt han ikke ville ud med .

[h]

Bare det at høre ham sige blod gjorde det sitrede i hende, hun fugtede sine læber langsomt og greb sig selv i at se på hans hals. Så fin og lige til at bide i. Hun rystede på hovedet, nej, hun kunne ikke styrer sig selv når hun først havde fået lidt bold. Der skulle et helt væsen fyldt med blod til at mætte hendes trang, hun ville nødig dræne sin egen chef. "Jeg venter med blodet, men tak som byder." Lød det roligt fra hende, hun var ved at bløde op igen, ved at få det bedre. Hun tog glasset og tømte det med det samme, hun så sig rundt og smilte så lidt for sig selv. Der var så mange åndssvage ting i denne verden, hun fattede ikke at hun stadig var i live, eller sådan da i live. Hun havde ikke fået strammet sit corsage så meget igen, men nok til det blev siddende. Hendes hår sad perfekt, men sådan var det med bølget hår, man kunne slippe væk med det sygeste bollehår.

[Deleted]

han smilte roligt til hende og skænkede hende blot et glas Whiskey mere "jeg forstår og sandt at sige er det måske også for det bedste men hvis du føler andre behov du vil have dækket må du lade mig det vide og så skal jeg tage mig grundigt af deres behov bliver stillet " sagde han stille og smilte sødt det behov han hentydede til var normal sult Horace var en fantastisk kok men det havde sine grunde der bundede i at når han havde en pige til middag kunne han vise sig for sin bedste side ved først at give hendes gane en oplevelse og siden da resten af kroppen. han gik stille helt hen foran hende og kørte hånden igennem hendes smukke bølgede hår "dit hår er så smukt og blødt som silken der beklæder konge og rigmænd" sagde han stille og så hende nu atter engang ind i hendes øjne

[h]

"Jeg kan sagtens tage mig af mig selv og mine behov, men tak for det alligevel Horace." Sagde hun roligt, hun tog imod det næste glas whisky og lod sine lange negle lege let på det så det klirrede så smukt. Helena kunne ikke glemme sin oplevelse, hun vidste nu med sikkerhed at en seng ikke var noget for hende, hun skulle aldrig nogensinde ligge i en igen. Da hans hånd kørte gennem hendes hår tog hun fat om hans håndled som en refleks, hun så ham i øjnene og slap ham så roligt. "Dine søde gerninger må vente til jeg har det bedre." Sagde hun med et undskyldende smil, hun holdte øjenkontakten og grinte så lidt. "Men jeg tvivler på nogen konge eller rigmand ville kunne elske en kvinde som mig." Hun blinkede let til ham og drak ud endnu engang, hun havde det nu hyggeligt nok, men hans nærhed skulle han passe på med.

[Deleted]

han smilte til hende endnu engang "en rigmand eller konge ville ikke være dig værdig du skal have en digter en hvis sjæl er så smuk at han kan besynge dig uden at bringe dig til skamme " sagde han rolig tog bakkede ganske kort et halvt skridt tilbage da han fornememde at hans nærvær måske var for nært til hendes behov. Horace drak roligt af glasset med whiskey og skiftede nu ud så de i stedet fik et glas rødvin hver da han fornemmede at det måske mere var hendes stil sådan som hun hældte det i sig. Horace smilte også selvom hun havde taget fat i hans håndled han troede intet ondt om hende selvom han vidste hun langtfra var en lille engel men for ham virkede hun ej farlig "mine søde gerninger er en del af mig de vækker når jeg står dem nær så vente kan jeg nok ikke dog er det da ej heller når alt er fint de har brug for de fleste søde gerninger "

[h]

Helena lod blikket falde trist til gulvet, hun sukkede opgivende og rystede på hovedet. "Stopper du da aldrig? Hvad er der ved mig som du finder så skønt, at alle de ord skal mig skænkes? Jeg fortjener ingen og ingen er tjent med mig!" Lød det stille og koldt fra hende, hun tog imod rødvinen og smagte på den, sød som sur, perfekt iltet og årgang. Helena lukkede øjnene og nød smagen af vinen, hun sukkede igen, hvorfor gjorde han det her? Han ville ende med at såre hende, hun ville blive van til at blive behandlet som hun var speciel og når hun så ham behandle en anden smuk kvinde på samme måde, ville hendes døde hjerte blive slået itu. Endnu engang rystede hun på hovedet og tog en slurk igen, hun vendte ham ryggen og gik lidt frem for sig, hun nippede til vinen og nød smagen, så perfekt og unik, hvis bare en mand kunne være som vinen her.

[Deleted]

han smilte stille til hende "alle fortjener en chance for at blive skænket med søde ord du er ej en undtagelse blot du kaster dem bort i troen om de er mindre værd end deres person er til " sagde han roligt og blev denne gang stående før han satte sig roligt på en af de dertil tilregnede stole.
Horace vidste hvornår man skulle holde igen og nu var sikkert tidspunktet til at hodle og give line man skulle ikke køre fisken for hårdt ellers ville linen knække og både fisken og linen der knytter dem være borte dette var en af de metaforer Horace kunne bruge under kærlighedens luner og væsen. Horace drak lidt mere af den dejlige vin og nød smagen. Vinene mindede Horace om en kvinde så rund og fyldig med en evne til at gøre dens indtager lykkelig