A song for you (S)

[Silia D. Diamaqima]

Det var uden tvivl en hård opgave at få en familie til at hænge sammen specielt for to af deres kaliber som var vant til altid at have så pokkers travlt, og når hun ikke ligefrem var den allerbedste med børn, det var dog alligevel blevet en del bedre siden hun mere eller mindre alene havde måttet tage sig af Cayla, hun var da også i stand til at vise nogle moderlige gener når det kom til Cedric det var jo tydeligt at hun elskede sin søn, hun var bare ikke igefrem den mest oplagte mor på trods at hun virkelig kæmpede og det var det selv samme hun ville gøre nu. Måske hun ikke var blevet hjemme, det var nok også derfor hun ikke direkte bragte det op men for tiden gik hun faktisk med en overvejende tanke om at få en mere, om Kimeya ville være med på det det var dog virkelig ikke noget som hun direkte turde spørge om ligenu. Snakken havde virkelig hjulpet dem begge, nu kunne Faith roligt sige at det så ud til hende og Kimeya rent faktisk ville rpvøe at klare dne for alvor sammen efter dette, ikke kun tvunget til at være forældre med alt hvad det måtte indebære men også fordi de virkelig måtte nyde godt af den tanke. Kulden strøg hende over den varme hud, efter hun selv havde fjernet dynen det som han ikke fik sig til og vel kun fordi han kendte hendes ekstre,me behov for varme, men det begær som var blevet vækket i en form af en flamme blot inden for de sidste minutter det måtte indvendig holde hende varm noget som gjrode det bare en smule lettere, selv på trods at vinden måtte stryge hende direkte køligt, lige der bed hun faktisk bare kulden i sig. Det var som de kærtegn var frygtelig falske når ikke der var en dybe mening bag det var forkert når det var lige præcis de to hvis kærlighed var kendt mere eller mindre over det hele efterhånden nu kunne hun genkende dem igen, og nukunne hun rent faktisk også nyde dem igen uden den mindste smule forvirring og det i sig selv var en klar lettelse. Øjnene var atter gledet i skjul over hendes øjenlåg kun fordi hun ønskede at nyde øjeblikket, dette var virkelig en frygtelig savnet følelse at have ham så tæt på sig og bare holde ham nær, føle hans krop mod hendes, nu var det kun det stof som hun måtte sige sig at være i vejen, hindrede for at skulle følge de mange klare linjer efter den muskuløse overkrop han efterhånden var bære af. De kølige hænder der måtte glide over hendes egen varme hud og op over de slanke ben kun for at fører kjolen med sig, gyste hende kun ned af hele kroppen, og et sted så var det noget som kun vækkede bægeret endnu mere, en å intens følelse af den blandede temperatur som tordenvejret, hun kunne ikke komme uden om at hun et sted var en kvinde bygget af det direkte begær. Hun gjorde intet for at stoppe ham, hendes egen kjole var vikrleig kun i vejen og det samme var hans klæder, lige der måtte han gøre tydeligt hvad det var som han ønskede, han var jo langt fra kendt for tålmodighed. Det flammerøde hår lå spredt omkring hendes skikkelse, hun holdte intenst kysset til han valgte at bryde det og istedet lade dem glide ned over hendes kind og videre over den slanke hals hun helt per automatik måtte ende med at skulle blotte for dem. Et suk slap hendes læber, en ekstremt positiv indvirkning på hendes krop, med tiden havde hun vel efterhånden glemt at den overhovedet var i stand til at reagere sådan på hans kærtegn. Det de avde dengang var noget de måtte genvinde følelserne lå der endnu, intensiteten, hun elskede ham det kom hun ikke uden om, ikke at hun ville på nogen måde, det var ham hun ønskede at tilbringe livet med ellers ville hun aldrig have givet så meget af sig, både fysisk men i den grad også personligt han havde hende at både hjertet, krop og sjæl og ingen anden ville nogensinde få lov at komme tæt på, på samme måde. De varme hænder strøg ham blidt ned over ryggen søgte under den skjorte som han måtte bære og kun møde hans kølige hud, hun blidt pmåtte kærtegne mere med de slanke fingrer end med håndfladen, også som for at undgå skabe det ubehag med hendes varme, og istedet skabe det begær hun selv måtte sidde inde med.

[Kimeya Marvalo]

Kimeya var i den grad ikke det væsen som var kendt for direkte tålmodighed, tvært imod, så var han den som viste noget så tydeligt, hvad det var ,at han ønskede og hvad han ville have, det var der så sandelig heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet, det var helt sikkert. Hans hjerte slog virkelig fast mod hans bryst, i sig selv, var det slet ikke noget som han kunne komme udenom. Han vidste hvordan Faith havde det med sin krop og bare det faktum, at det kun var ham som måtte komme hende så tæt på, gjorde ham glad på sit vis. Han følte sig virkelig så højt hævet over alle andre, og det var noget, som han i den grad, ikke var bange for at skulle udnytte, det var der virkelig heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet, det kunne han da meget godt stå inde ved til enhver tid. Hans øjne forblev lukket, endnu en gang lod han bare de mange instinkter tage til og føre ham frem af den vej som han ønskede at gå. Det var virkelig ikke fordi, at dette ændrede særlig meget for ham. At Faith lå igen med bagtankerne om en ny lille en, var slet ikke noget, som faldt ham det mindste ind overhovedet. Han vidste hvordan hun havde det med børn og han vidste udmærket godt at de børn som de havde fået igennem tiden, udelukkende var fordi, at det var noget af det som han havde ønsket, selvom han da noget så tydeligt også kunne se, at hun i alle fald halvt om halvt, var faldet til i rollen som mor for Cedric og det var noget af det som gjorde ham selv noget så stolt. At det hele ikke bare var noget, som han skulle slås med i den anden ende, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Han lod hans hænder arbejde forsigtigt. Det var jo trods alt også første gang, at de var kommet hinanden så tæt efter at han var blevet hvad han nu måtte være, og det var virkelig også det eneste som måtte gøre ham bare en anelse usikker på hvad der skete, hvorfor det skete og hvad han skulle gøre derefter, for at det ikke skulle ende med at blive alt for koldt for hende, for det ønskede han bestemt ikke. Begæret var enndu en gang i hans sind. Det havde i den grad meldt sin ankomst og bare det, at hun selv måtte lade hendes varme hænder komme i kontakt med hans kolde hud, var noget som kunne sætte den ekstreme sitren i hans krop som aldrig nogensinde før. Nu behøvde de virkelig ikke, at skulle tænke på alle de falske kærtegn som de havde skænket hinanden, udelukkende fordi at de havde været tvunget til det, for det havde i den grad også ændret sig noget så ekstremt siden dengang, det var der heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet, og det var noget, som han i den grad også var så storslået tilfreds med i den anden ende, det var heller ikke noget, som han kunne komme det mindste udenom overhovedet. Han lod den blide række af kys fortsætte ned af hans hals, alt imens han fortsatte med at rive forsigtigt op i hendes kjole. Den var virkelig bare i vejen for ham lige i øjeblikket ligeså, som hans egen beklædning også måtte være for nu, det var der virkelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hans tøj var virkelig bare i vejen, selvom han ærlig talt måtte frygte for, at skulle komme for tæt på hende, nu hvor han var udmærket godt klar over hvordan hun ville reagere på kulden direkte, hvilket heller ikke var noget, som han måtte ønske i den anden ende, det var der heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet. Han smilede svagt i kysset, selv hvor han roligt lod den ene hånd glide omkring hendes liv, hvor han stille hævede hende, så han langsomt kunne fortsætte med at rive kjolen til sig, for til sidst, så forsigtigt, at fjerne sig en anelse, for at trække den forsigtigt af hende, og smed den vilkårligt fra sig på gulvet. ”Meget bedre..” hviskede han med et stille smil på læben, inden han igen lod læberne indramme hendes med perfektion. Dynerne lå omkring hende og de lå under hende, så hun var i det mindste skærmet af og beskyttet mod den kolde vind som måtte slå behageligt mod Kimeyas egen krop. Han lod hånden forsigtigt føres ned langs hendes krop og i en rolig række med blide kærtegn stille og roligt over hendes mave. Han havde i den grad savnet hende noget så voldsomt i den anden ende, at følelsen måtte være helt og særdeles ubeskrivelig. Hun var varm. Hun var brændende varm, at skulle være så tæt på, hvilket ikke gjorde ham det mindste. Dybt i sindet, så havde han det nøjagtigt på samme måde.

[Silia D. Diamaqima]

Kimeya var virkelig ikke et væsen som ejede den mindste smule tålmodighed, det var så til gengæld en som hun i frygtelig mange tilfælde var blevet forsynet med, men lige der kendte hun ham kun nok til at vide at han med det samme måtte vise hvad han ønskede, atd et så var præcis et samme som det hun selv gjorde, var jo så i sig selv bare det rene held. Faith vidste at hendes krop var et frygtelig ømt punkt, og det punkt som frygtelig mange var begyndt at skulle ramme, lige der var Kimeya den eneste hun af egen fri vilje ønskede så tæt på sig som det han var på vej til igen, han var i den grad den eneste som fik lov at røre hende på den måde, kysse hende med den samme intensitet, lige den første aften hunvar kommet til dette sted kunne hun virkelig bare ikke stå imod, den første gang de store ord direkte var sagt til en mand og det var også gået op for hende at hvad end osm dengang havde hvilket for Fabian ikke var direkte kærlighed, den sande fandtman kun en gang i livet om man var en af de heldige og det måtte hun jo så i den grad også være.Lige her førte instinkterne dem begge frem og det var noget som hun måtte elske, når hun ikke længere behøvede at tænke over hvad pokker hun skulle gøre, men når det bare helt af sig selv kom, det var den følelse hun måtte nyde det viste vel et sted også kun at de begge ønskede det og at dette ikke kun var af den pligt som deres kærtegn i de sidste mange år, nu kunne hun kalde sig for hans? De små tanker omkring den lille ny var ikke noget som hun på nogen tænkelig måde ville sige højt, hun kunen for pokker end ikek altid være mor for den søn hun havde, men hun savnede faktisk lidt den store mave som hun så plejede at hade når hun endelig var bære af den. Mere eller mindre alle deres unger for dette, var nogen som hun vilel skænke Kimeya fordi hun vidste at han ønskede sig den lille familie, det var frygtelig svært for hende at være mor selv på trods at hun virkelig prøvede og kømpede for at skulle være en god mor, men lige her var det rent faktisk hende selv som måtte ønske sig en mere. Et sted var de begge en smule forsigtige, eftersom det var længe siden de sidst havde været så tæt, men når de endelig lå her så skete det med et frygteligt begær og de stærke følelser imellem som hun i den grad kunne føle og det tog dem aldrig ekstremt lang tid, de kunne nyde hinanden men når dette endelig skete så blev de begge frygtelige grådige, hun kunne ikke undvære ham, hveken hans kærlighed, hans krop, hans stemme, favnen eller noget som helst ande,t det var noget som Faith gerne stod inde for. Måske det var frygtelig svært med hans kulde og hendes varme men hun måtte virkelig erkende at det skabte en frygtelig sitren som hun aldrig havde oplevet på den samme måde, det som lod det dunke overalt i kropen - Også i underlivet. Halsen lå blottet for hans sukkersøde kys, det tog var virkelig bar ei vejen, det var der hvor hun selv var begyndt at lade hænderne køre langs hans ryg kun for at rive hans klæder med sig, de skulle fjernes hun savnede virkelig virkelig at føle hans nøgne krop mod hendes, de gnister som stod mellem hvor hun virkelig følte sig draget af ham. Let lod hun den slanke krop hæves, kun for at lade kjolen glide af og afsløre den lille skikkelse dog prydet af de kvindelige former, en slank talje og det fyldige bryst som var sluppet fri, kun iført de små til dels gennemsigtige trusser. Hun lod selv hans klæder finde over hovedet på ham kastede den i samme retning som hendes egen kjole var endt, kun for lade armene glide over hovedet, og gøre sig en smule til for hans blik, sensuelt provokerende som altid. Kulden rørte hende nsæten ikke mere, ikke med den ophidselse hun følte i det indre. Læberne mødte hans og kun med største velvilje, lige der hvor hun dog i tide og utide måtte bryde det kun for nappe ham kærligt i underlæben med det lille smil. Hans kolde fingrer søgte over hendes varme maveskind vækkede i den grad kun begær ved hjælp af den sitren han formåede at skabe og en hjertebanken hun virkelig havde savnet.

[Kimeya Marvalo]

Kimeya vidste udmærket godt hvordan Faith havde det med sin krop og direkte, var det slet ikke noget som han havde det mindste imod. Alle havde deres ømme punkter, og Faiths var kroppen, hvilket Kimeya i den grad også havde den tydelige respekt for på alle tænkelige måder overhovedet. At hun i sig selv, måtte tage tøjet en anelse af ham, hvor han til sidst, selv bare tog fat i det og gik det over hovedet og med blikket som han igen stille måtte vende i retningen af hende på denne måde også ,det var ikke noget som han kunne gøre anderledes. Han elskede hende virkelig og bare det, at han var i stand til at skulle vise hende det, havde han så sandelig heller ikke noget imod. Han elskede hende virkelig fra jorden, til månen og tilbage igen og nu hvor han endnu en gang formåede, at kunne lægge den følelse i det, så havde han virkelig heller ikke noget som helst mod det på nogen som helst måde overhovedet. At hun kun måtte ligge der iført trusser, var nu alligevel ikke noget som gjorde ham det mindste. At hun så lå og spillede let for hans blik, fik ham virkelig bare til at smile. Han kunne virkelig ikke lade være med det uanset i den anden ende, det var virkelig ikke noget, som han kunne komme det mindste udenom overhovedet. Glimtet af det håb som hun nu endnu en gang, havde formået, at skulle sætte i ham, var virkelig ikke noget ,som han på noget tidspunkt formåede, at skulle skjule det mindste for hende på noget som helst tidspunkt overhovedet. Han trak vejret dybt og lod blikket selv glide i ved det kys endnu en gang. Han lod sig trykke tættere på hende, hvor han selv måtte ende med at skulle bide den varme i sig, det var der ikke nogen tvivl om, selvom det i den grad ikke altid var lige let. Begæret dunkede noget så voldsomt i hans krop, det var slet ikke noget som han formåede at skjule for hende, nu hvor det havde været så længe siden, at de overhovedet havde været så tæt på hinanden på den måde og det var i den grad noget som var noget så voldsomt savnet på alle måder, som man overhovedet kunne tænke på, det var der heller ikke nogen tvivlv om. Hans hjerte slog fast mod hans bryst som det aldrig nogensinde havde gjort det før og han nød virkelig også den følelse på alle måder som man overhovedet kunne tænke på. Han lod hånden stille føres videre ned til hendes trusser som han ganske forsigtigt tog fat i og langsomt og stille, valgte, at skulle trække ned, hvilket i sig selv, var noget som han gjorde ved den største forsigtighed. Han ønskede ikke at skulle gøre hende usikker på situationen, og i og med, at det faktisk var nyt for ham i den tilstand som han nu måtte være i, så var der virkelig ikke stort, at skulle gøre ved det, det var der heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet. Han selv var blot blottet fra livet og op, ellers var han stadig i hans egen beklædning. Kappe og det som havde skjult hans overkrop, havde han allerede ladet Faith fjerne da det i bund og grund virkelig bare havde været i vejen for ham lige nu, men det var virkelig bare nødvendig. Tanken om et barn mere, måtte klart have strejfet Kimeya flere gange, men nu hvor han vidste hvor lidt Faith trives i rollen som mor, så holdt han sig nu hellere til Cedric og ville hellere sørge for, at den knægt fik det så godt som det ville være dem overhovedet muligt og det var virkelig noget af det som forekom ham selv som det vigtigste lige for nu, det var der heller ikke nogen tvivl om. Hans egen krop reagerede tydeligt positivt til alle hendes kærtegn og ikke mindst hendes suk som klart også var en drivkraft for ham. Han ramte i den grad ikke forkert på de mange knapper, også selvom det var ved at være år siden, at de i det hele taget, havde været så tæt på hinanden, som det de måtte være lige i øjeblikket, det var der heller ikke nogen tvivl om. Igen trak Kimeya hovedet forsigtigt og stille til sig, blot for at skulle betragte sig af hendes smukke ansigt. Man kunne fint sige, at Kimeya klart var et vanemenneske set fra denne vinkel af, men det var virkelig også det som han måtte anse som noget godt for hans del. Lige her brød han sig virkelig ikke om overraskelser, da det i den anden ende, blot havde ført noget andet med sig og det ikke var noget, som han brød sig stort om. ”Jeg elsker dig,” hviskede han endnu en gang. Det i sig selv, var virkelig aldrig nogen ord, som han ville blive træt af, at skulle skænke hende.

[Silia D. Diamaqima]

Alle havde deres svage punkter og lige der havde hun opbygget flere og flere hen af vejen, ikke kun den med hendes krop som havde været en del af hende i frygtelig lang tid, men specielt også Kimeya et punkt som altid formåede at ramme lige plet og når man så tænke på Cedric som efterhånden også var blevet noget af det som hun måtte slek allerhåjest, det var noget ville ramme. Det var virkelig frygtelig tydeligt hvor han ville hen og at han ikke bar megen tålmodighed med sig, hun var end ikke selv blevet helt færdig før han selv endte med at skulle give hende en hjælpende hånd og få fjernet de klæder som mått dække for hans muskuløse overkrop. De slanke fingrer strød pirrende hen over ryggen, og videre over hans sider.Hun elskede ham i den grad men det var frygtelig længe siden at hun sidst havde fået lov til at bevise det overfor ham, ikke mindst på grund af den usikkerhed over hvor hun måtte stå med ham, en usikkerhed der nu lod til at være forsvundet efter den lille samtale som var kørt netop for dette.Hun følte atter meningen bag de mange kærtegn noget somg jrode hun var i stand til at skulle nyde dem, frem for at bekymre sig om den falskhed som de før måtte bære, det var virkelig ikke dem hun ønskede men det som hun lå med nu. Hendes krop lå der mere eller mindre blottet for ham, og kun gjorde sig til for hans eget blik, det var ingen hemmelighed at hun måtte være sensuel provokerede som det hun var nu. Det smil som han sendte hende blev i den grad gengældt uden tøven. Håbet måtte hun knuge om med begge hænder, Faih bar virkelig troen på at de kunne om de begge ønskede det og hun ville kæmpe hvis han ville stå der og holde hendes hånd, var lykken virkelig så meget at kræve? Læberne hvilede mod hans en blid massage og så grådigt på en eller anden måde. Blidt lod Faith ham trygge til sig, kulden bed hun bare i sig et sted så var det også den som måtte skabe den enorme intensitet i hendes indre, den sitren noget som langt fra gjorde det nemmere på nogen måde, specielt ikke når hun lå der i ingenting. Hænderne bevægede sig blidt videre mod hans buksekant, hun uden tøven begyndte at løsne, og ja hun var lidt langsommere end det som hun normalt ville være, et sted af forsigtighed og et sted så for at pirrer ham yderligere, med den manglende tålmodighed. Hjetret bankede i takt mod hans, hun følte det så tæt som deres bryst måtte hvile sammen, pumpede varmen ud i hendes krop og gjorde hendenærmest immun overfor den kulde som for hende ville være skadelig som hans egen varme, det hjalp lidt det at han selv lod til at være en smule ophidset kun fordi det selv ville gøre ham varmere. Et lille fnis brød hendes læber som han stille valgte at skulle fjerne de trusser fra hendes underliv og kun blotlægge det for hans blik, lige der hvor det næesten føltedes underlig at hvile så nøgen overfor nogen igen, hun følte sig vfrygtelig forsvarsløs og det var virkelig en mærkværdig tanke, hun måtte i den grad vænne sig til det igen. Faith måtte rent faktisk indrømme at hun rent faktisk nød tanken om endnu et barn hun nød det at være mor hun turde bare ikke direkte at bringe det op i frygt for Kimeya's reaktion på det. Selv på trods der var gået så mange år så vidste han lige præcis på hvilke kanpper han skulle trykke, formåede at gøre hende blød i knæene bare sådan uden videre og det måtte faktisk morer hende til dels, "Og jeg elsker dig Kimeya" hviskede hun blidt. Stille var hun begyndt at skulle trække hans bukser ned over benene, de skulle af nu lå hun blottet og han alt for påklædt. Selv strate hun sig en smule lod læberne blidt løbe ned over hans kind og hals i blide sukkersøde kys. Hun kendte om ikke andet også hans egne knapper, det var helt sikkert.

[Kimeya Marvalo]

Kimeya havde virkelig ikke nogen former for tålmodighed overhovedet, det var der virkelig heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet. Lige nu hvor han langt om længe, faktisk også havde den mulighed for at skulle komme tæt ind på Faith igen og faktisk også skænke hende de store ord med den indlevelse, skænke hende de kærtegn med en klar og tydelig mening, så kunne han så sandelig heller ikke lade være med det. Han følte virkelig, at der var gået alt for lang tid, hvor han ikke havde sagt noget som helst og det nu måtte være noget, som han måtte bøde for, så han kunne lige så godt bare komme i gang. Han blev stående over hende. Han gjorde det virkelig bare tydeligt for hende, hvad det var, at han ville have og det, at skulle ligge fuldkommen blottet foran Faith, det havde han virkelig heller ikke noget imod i den anden ende, hun var virkelig den eneste som direkte ud af denne form for nærhed, skulle komme tæt på ham. Han ønskede virkelig ikke, at det skulle være nogen anden, lige der kunne man vel også fint sige, at han i den grad havde lært af sine mange fejler og mangler, selvom det i den grad havde været en ekstrem lang proces for hans vedkommende, så var det bestemt ikke noget, som han var stolt af direkte, det var der heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet. Hans hjerte slog fast mod hans bryst, selv da han fik hendes trusser fjernet. Han gjorde det nu stadig med en forsigtighed, alt i den grund, hvis hun skulle ende med at fortryde på halvvejen, så ville han give hende den storslåede mulighed som hun så ud til at kunne få brug for, hvis det gik for hurtigt for hende, eller hvis der hvilede nogen anden tanke bag for den sags skyld. Han var virkelig bare glad for, at de havde fået den mulighed for at skulle få snakket ud omkring det hele, få lagt alle kortene på bordet og så fortsætte sammen med hinanden, alt andet var virkelig fuldstændig ligegyldigt for ham på alle måder som man overhovdet kunne tænke sig lige nu. Han kunne ikke lade være med at smile. Halsen blottede han for hende og hendes kys, selvom det i den grad også var med noget af en sitren som han bare ikke kunne komme udenom. Arret ved halsen skulle han nok bære til evig tid, efter det møde med den sølvklinge som han altid havde stået så fast på, at Faith virkelig bare var nødt til at skulle have på sig og nu havde hun endda også fået lov til at se hvorfor at det skulle være sådan. Han ville hellere lade det ende som det havde gjort, end at skulle skade nogen.. om det havde været familie eller andre, det var ham ligegyldig. Det at skulle forvandle sig på den måde fuldmåne efter fuldmåne, det var virkelig ikke ham, det var der virkelig heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet på nogen som helst måde overhovedet. Han lod hende klæde ham af. Hun kendte til hans knapper og hun vidste også lige hvordan hun skulle trykke på dem, ikke at det var noget som direkte gjorde ham noget som helst. Tvært imod, så var det virkelig bare et begær som han noget så kraftigt måtte holde igen. Han smed trusserne samme vej som resten af deres tøj, alt imens, han bare lod hende gøre sig færdig. Han lod hånden forsigtigt glide mod hendes side, stille over hendes mave og op til hendes bryst som han skænkede en rolig og let massage. Han havde virkelig bare så mange kærtegn som han ønskede at give hende, ligesom han ønskede, at give hende det bedste. Han valgte til sidst selv, at skulle skubbe bukserne af sig, fuldkommen uvidende om den bagtanke som egentlig måtte ligge ved det. De havde hinanden og han agtede at skulle finde en løsning som de begge ville være i stand til at skulle leve med og han var virkelig ikke bange for at give det dette sidste endelige forsøg, men det var virkelig også det sidste fra hans side af. Han havde virkelig bare brug for det ,at kunne trække sig tilbage og så bare nyde det hele som det nu måtte være i den anden ende, det var der heller ikke nogen tvivl om og der, var han udmærket godt klar over, at det var meningen at det skulle være. Han sukkede stille ved hendes kærtegn og hendes kys. Han vendte blikket stille mod hende, hvor han blidt kyssede hendes kraveben uden at stoppe den form af massage for hendes bryst. ”Smuk som altid.. om ikke andet, så smukkere end nogensinde,” hviskede han med en rolig og dæmpet stemme, i sig selv, var det virkelig bare ord, som han måtte mene. At skulle lyve for hende, ville han aldrig kunne finde på og nu hvor de for alvor havde ordnet op, så kunne det i den grad aldrig nogensinde falde ham ind.

[Silia D. Diamaqima]

Der var ingen tålmodighed at hente hos den mand og hun var udemærket klar over det, efterhånden så var det blevet så pokkers velkendt for hende, specielt når det kom til dette, kunne hanså vidste hun at han ville springe alt det der førte op til det over og gå direkte til sagen, en tanke som rent faktisk morrede hende. De store ord var blevet sagte hele tiden men mere eller mindre blot for at blive sagt og det var en tanke hun direkte måtte afskt det var for store ord til bare at skulle fyrer af på den måde, nu kunne det atter både siges og vises og med både hjertet og sjælen med i det, og angt fra fordi det var noget som de var forpligtet til. Det var så frygtelig lang tid siden nu, og alligevel kunne de stadig trykke på alle de knapper som så mange andre ville have glemt, for hende var Kimeya en åben bog og hun var ganske sikker på det i den grad også gjaldt den anden vej. Faith var efterhånden slet ikke i tvivl om hvilken vej han ville gå og hun ville følge ham uden den mindste smule tøven, holde hans hånd hele vejen igennem, til de ville nå målet. Alle de andre kvinder som havde måttet være i løbet af tiden tvang Faith virkelig i glemmebogen hun ville ikke tænke på dem, han var den som hun ønskede hos sig, tanken om at andre kvinder skulle ham så nær som det som hun selv var lige i øjeblikket, lige der kunne hun vel godt indrømme at hun havde en smule ejerfornemmelse, han var hendes og ingen anden skulle tæt på hende. Trusserne lod hun glide langs de slanke silkebløde ben, kun for blotte hende komplet for hans blik. Et sted måtte hun stadig friste ham ved kropssprog, vred den slanke krop en smule med en lokkende mine. Hun følte det dunke ikke kun i brystet og tindingen men så sandelig også i underlivet, den lyst var næsten helt glemt og nu var den atter der, og hun nød i den grad følelsen. Endnu et suk måtte slippe hendes rosa læber, kun af det rene og skær behag, han kendte sine knapper han vidste hvor han skulle trykke og i hvilken rækkefølge for at lade hende falde helt hen i hans favn, noget som hun ikke tøvede det mindste med, lige her ville hun ikke fortryde elelr vende om på halvvejen, det var faktisk en længsel som havde haft sit bo i hende hver eneste aften de hvilede sammen og hun ikke kunne røre ham udelukkende fordi hun frygtede den hæslige afvisning. Det var som hun fornemmede hans smil noget som kun smittede af på hende selv, de blide kys fortsatte over hans hals. Nu måtte han selv hvile med kun underlivet skjult for hende og alligevel følte hun det tydeligt. Det ar som han måtte bære var virkelig tvunget men hun kunne ikke fortryde måske han var blevet et koldt væsen men hellere det end at skulle se ham i den ydmygelse så ofte det var ikke noget hun kunne bær ei længden desuden så var det alt for farligt. Den blide massage mod hendes bryst skabte virkelig en sitren der tvang hende til at måtte slippe et halvvejst støn, hun kunne ikke holde det tilbage, den mand var pokkers god til ramme lige nøjagtig hvor han skulle! Uden som sådan at øve fik hun sig skubbet væk under hans skikkelse nogle fordele skulle der være i at være ligge, kun for presse ham mod sengen og endte med at sidde over hans bagparti. Hænderne strøg langs og pirrerligt langs hans ryg som hun stille gled halvvejs over, platede et par kys i nakken og ned langs hans rygsølje, lige der måtte hun virkelig bare bide kulden i sig. Hendes hjerte hamrede, fuld af den pokkers lyst og det begær hun måtte bære. På sin vej ned greb hun stille omkring kanten til hans sidste klæder, trak dem med ned som læberne blidt bevægede sig ned over hans inderlår og kun for trække dem over bene og lade dem falde mod den bunke tøj som måtte hviel på gulvet. Hun hørte hans hvisken, et sted lod den varmen i kinderne bredde sig og frembragte en mindre rødmen. Hun lagde sig helt over ham, med brystet presset mod hans ryg g skuldre og underlivet mod bagpartiet "Hvad gør man ikke for den mand elsker?" hviskede hun blidt tæt mod hans ører, plantede et blidt kys netop under. De skulle nok finde en løsning det var hun slet ikke i tvivl om det var det som hun ønskede.

[Kimeya Marvalo]

Kimeya var bestemt ikke kendt for sin tålmodighed når det kom til dette punkt, det var der virkelig heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet. Tvært imod, så var han jo den type som i den grad bare viste hvilken vej, at han ønskede, at skulle trække det, den vej som han ønskede at gå og han kunne vel heller ikke være mere tydelig end det som han måtte være lige nu og i dette øjeblik, det var der heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet. Han sendte hende et stille smil. Smuk, det var hun virkelig og han ønskede hende virkelig bare det bedste, om det så ville være det som han overhovedet ville være i stand til at skulle skænke hende. Han var virkelig ikke imod det, at skulle give det et sidste og endeligt forsøg, han kunne virkelig ikke fordrage tanken om, at skulle sige stop her og så gå hvert til sit. Det ville knuse ham, det ville tvinge den samme facade op, som den hun havde mødt dengang, det var der heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet. At hun endte blottet under ham, var noget som han udmærket godt kunne se, selvom han nu ikke kunne lade være, med at skulle lade et stjålent blik glide over hende og med den fulde tilfredshed. De andre kvinder som havde været inde forbi hans liv, var slet ikke noget, som han ønskede, at skulle tænke på lige nu og i denne situation, det var der ikke nogen tvivl om. Det var virkelig ikke noget andet end en forfærdelig stor fejltagelse som han aldrig nogensinde skulle gøre en gang til, det var der heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet. At hun i sig selv, valgte, at skulle skubbe sig fri under ham, var noget som i første omgang, måtte forundre ham en hel del, hvor han derefter blev skubbet ned i sengen og med hende over sig. De varme hænder som strøg over hans ryg, fik det virkelig kun til at sitre noget så voldsomt. Man kunne slet ikke komme udenom, at hans krop i den grad havde formået, at skulle reagere på hendes mange givende kærtegn. Det dunkede fast i hans egen krop. De skulle nok finde en eller anden løsning, det var han ganske så sikker på i den anden ende, han betvivlede det virkelig ikke, hvis de kunne lægge deres jherte og sjæl i det, så gjorde han det selv med den største fornøjelse, det var der heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet. Han lukkede øjnene stille, lod sig selv helt villigt lægge sig ned i sengen under hende og lod hende virkelig bare tage over. De hviskende ord mod hans øre og de mange kys, var nogt som han virkelig bare måtte se til med den samme glæde som det havde været tidligere, det var der heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet. Hans hjerte slog fast mod hans bryst, det var slet ikke noget, som han overhovedet formåede, at skulle lægge det mindste skjul på overhovedet. Han lod hende gerne klæde ham helt af, så han i sig selv, måtte ligge lige så blottet, som det hun nu også gjorde, selvom det virkelig ikke var noget, som gjorde ham noget som helst. Han følte virkelig bare heden i hans kolde krop, det var faktisk.. behageligt et sted, en følelse som han slet ikke var i stand til at skulle komme det mindste udenom overhovedet ,det var der heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet. Han sitrede tydeligt og kroppen reagerede stærkt på hendes kærtegn på denne måde, det var slet ikke noget, som han kunne komme det mindste udenom overhovedet. Yderst forsigtigt, så valgte han at vende om, selvom han dog stadig blev liggende i sengen under hende og med hende siddende over sig. Hendes varme var stadig noget som klart gjorde sit for ham lige i øjeblikket, det var slet ikke noget, som han kunne komme det mindste udenom overhovedet. Han lod sine hænder stille glide mod hendes lår som han strøg sine hænder roligt og stille over. Han sendte hende et varmt og kærligt smil. Så varmt, som det nu var ham overhovedet muligt at gøre det, nu hvor det efterhånden var kulde og is som stod så tydeligt i hans sind og krop, det var slet ikke noget, som han på nogen måde, formåede, at skulle se det mindste væk fra på nogen måde. Hun var virkelig den eneste som gjorde ham lykkelig på denne måde, det var slet ikke noget som han kunne se det mindste væk fra. ”Det samme siger jeg for kvinden som jeg elsker, min kære..” Han sendte hende et stille smil. Kroppen havde allerede noget så tydeligt reageret på hendes kærtegn og det var i den grad også med et noget så tydeligt. De skulle nok finde en løsning, om han så skulle lede helt til dommedag nu. Det håb havde hun allerede givet ham, det lys for enden af den mørke tunnel som han havde søgt noget så grusomt efter det sidste lange stykke tid.

[Silia D. Diamaqima]

Kimeya havde virkelig allerede nu gjort det tydeligt at han ikke ønskede at skulle vente mere, men hvilket vej han ville gå og lige der måtte hun indrømme at det var en vej som hun ønskede at følge ham i, det ville blive perfekt, det var en frygteligsavnet ting lige der var hun jo så for stolt til skulle tilfredsstille sig selv og for øm omkring hendes krop til at skulle lade nogen anden komme tæt på så ja man kunne roligt sige at hun var endt i en direkte cølibat og nu var det kun på tide at det blev ophævet. Faith ville langt fra beskrive sig selv som direkte smuk hun var frygtelig lille, og i hendes øjne så hendes krop en smule deform ud af en grund hun ikke kunne forklare, det lange røde hår som bare hang uden hun kunne gøre noget som helst ved det, hendes hud var varm ja men ekstremt bleg og med ekstremt mange ar efterhånden med alt det som hun måtte have kastet den igennem, så nej i hendes øjne var hun ikke ligefrem det smukkeste men var han tilfreds så var der virkelig ikke noget for hende at skulle klage det mindste over. I Faith's øjne var det at skulle sige stop her og vænne hver til sidst end ikek en mulighed, det ville ikke gavne nogen ej heller Cedric, det bedste ville være hvis de kunne få det til at køre det skyldte de vel også hinanden efterhånden. De stille kys blev plantet ned langs hans ryg, som han lå der ligeså blottet for hende som hun var for ham, et sted så ville hun ekstremt gerne eksperimentere en smule hun vidste virkelig bare ikke hvordan hun havde absolut ingenf orstand på hvordan pokker man gjorde noget som det det eneste hun var blevet introduceret for var den yderst traditionelle måde, og til tider manglede der vel en smule krydder? faith forblev hvilende over ham for nu, kærtegnede hans krop med de slanke pirrende finger hvor hans kulde og hendes varme blandet skabte den største sitren til dato. Hun lod ham vende sig om, under hendes lette skikkelse var det ikke det mest besværlige. Blikket faldt til hans, hun sad ganske bevidst lige over hans underliv som hun tydeligt kunne føle havde reageret ekstremt positivt. Hendes hejrte hamrede fast hun mærkede ysten dunke overalt i hendes krop frygtelig savnet. Blikket gled mod hans med et lille smil, det var tydeligt at han lå mere end bare klar, lige der ville hun tirrer ham lidt mere, dette var bestemt ikke nok for hendes vedkommende det var da helt sikkert. Hun følte hans hænder mod hendes lår, lænede sig stille frem kun for plante et blidt ømt kys mod hans læber. Dette lod hende vide at der var lys for enden af tunellen at han bestemt ikek var helt mistet endnu, og med det chancenf or at få en familie til at fungere, hun savnede ham virkelig, og nu kunne hun måske ende med at få ham helt og aldeles, en tanke som i den grad måtte glæde hende. Igen måtte hun trække sig stille, hendes varme hånd kørte stille langs hans side, der var ingen grund til hast det var ikke noget som bare skulle overstås, hun ville virkelig sætte sig tilbage og nyde hvert eneste sekund så længe som det måtte vare. De ord frembragte et lille smil, det glimt var trådt tilbage i hendes øjne det var som hun glemte alle spor af træthed det var langt fra søvn som hvilede i hendes tanker lige for tiden. Igen måtte læberne stille tilfalde hans hals, og stille fortsætte ned over hans bryst hvor hun med vilje lod tungespidsen stille fange den lille brystvorte før hun måtte fortsætte ned over hans maveskind og netop over hans underliv som kun for at pirrer ham yderligere. Igen hun ville frygtelgi gerne trække den videre hun var bare ikke helt klar over hvordan.

[Kimeya Marvalo]

Kimeya ønskede virkelig ikke, at Faith skulle gøre den samme fejl som han havde gjort med Cayla. Det var virkelig noget så ødelæggende i den anden ende, at man skulle tro at det var løgn og nu var dette jo mere eller mindre en strid som havde pågået igennem så ekstrem lang tid, at det selv måtte skræmme ham. Hun havde taget ordene til sig, og nu hvor det også måtte se ud som om, at det hele måtte gå i deres retning, så var han i den grad bare meget mere tilfreds nu, end det som han havde været igennem de sidste år. Det havde i den grad kostet noget så frygtelig dyrt, at skulle skille sig fra hende.. Han vidste at fejlen i sig selv, havde været hans, så var der virkelig ikke meget andet, at skulle gøre ved det i den anden ende. Nu måtte han vel bare tage det hele med et smil og tage det hele så godt som det nu ville være dem muligt at gøre i den anden ende, det var der ikke nogen tvivl om. Lige her, havde han virkelig ikke nogen former for tålmodighed, selvom det i sig selv, vel ikke kom bag på nogen som helst vel? Han blev liggende i sengen, også selvom han noget så kraftigt, måtte bide den varme i sig, for den var et sted, noget så frygtelig ubehagelig for hans vedkommende, det var slet ikke noget, som han kunne lægge det mindste skjul på overhovedet, hvad end om han ville det eller ikke, så var der ikke noget som han unne komme udenom hvad end om han ville eller ikke. Han skulle nok vise Faith hvordan man kunne nyde hinanden på denne måde. Han kendte til så mange måder at gøre det på efterhånden, også selvom han vidste, at meget af det i sig selv måtte være ukendt for hende, så kunne han vel også præsentere det stille og roligt hen af vejen vel? For hans del, så var skaden i den grad sket. Han var slet ikke i stand til at skulle se på hende som sin søster. Hun var en… kæreste vel? Noget af en så ekstrem stor betydning for ham, som han slet ikke kunne komme udenom og han var virkelig heller ikke bange for at skulle vise eller fortælle hende det. Nu kunne han endnu en gang sige de mange ting med en mening og ikke bare tomt og falskt som de havde været tvunget til at gøre det lige netop nu. Den blanding af hendes varme og hans kulde, var noget som skabte en kemi som han slet ikke kunne sætte ord på. Det behag var noget så stærkt og noget så tydeligt for hans del, det var slet ikke noget, som han kunne komme det mindste udenom og lige det i sig selv, var noget så behageligt, at han ikke kunne formå at sætte ord på hvordan det var, at ligge under hende på denne måde. Måske, at hun var hans leder, men her hjemme ville han stadig stå ved, at han var den som sad med det sidste ord, udelukkende fordi, at han var mest hjemme og derved også havde bedre kontrol på det som skete. At hun igen måtte læne sig ned mod ham, og mødte hans læber, hvor han uden tøven gengældte det. Han lod øjnene stille glide i, af ren og skær behag, det var slet ikke noget som han kunne lægge det mindste skjul på overhovedet. Halsen blottede han for hendes kys videre nedover hans hals, selv uden at skulle tøve det mindste. Han ville klart nyde dette så længe, at det ville vare, ingen tvivl om det. Det var ikke bare længe siden, at de havde haft hinanden så frygtelig tæt på hinanden, men bare det faktum at de gjorde det fordi de havde lyst, var noget af det som betød mest for ham lige i dette øjeblik, det var ikke noget, som han kunne komme det mindste udenom overhovedet. Hans hjerte slog fast mod hans bryst, da hendes kys bevægede sig ned i retningen af hans underliv som tydeligt havde reageret positivt til hendes mange kærtegn. Han slap et svagt suk og slog hovedet direkte ned i sengen. Han krummede tæerne stille og lod den ene hånd stille lukke sig omkring sengetøjet under ham. Han ønskede virkelig, at skulle trække den videre, men lige hvordan han skulle få det gjort, det var det som han måtte være en anelse usikker ved. ”Hvis du vidste hvor meget jeg har savnet det her..” sagde han med en dæmpet stemme. Han kunne ikke skjule det for hende og han ønskede det så sandelig heller ikke. ”.. Og mere til..” tilføjede han stille, dog med en let hentydning til, at han gerne ønskede, at skulle trække den det ene lille skridt videre. Det var ikke noget, som han ønskede, at skulle skjule for hende. Det kunne virkelig slet ikke falde ham det mindste ind lige nu. Han ville virkelig have hende så tæt på, som hun overhovedet var i stand til at komme lige netop nu.

[Silia D. Diamaqima]

Faith var i den grad kun glad for at Kimeya havde påpeget hendes fejl, hun ville ikke begå den selv samme det var jo slet ikke meningen, så hellere var klar over dem frem for bare en dag ende med at stå alene tilbage, det var virkelig ikke det hun på nogen måde måtte ønske sig, hun var bare træt af deres evige skænderier og skulle de tilbage til endnu et af den slags, jamen så kunne hun ligeså godt stille det skjold op til beskyttelse, for det andet gad hun virkelig ikke mere, hun ville ikke kastes sten efter, hun vidste at hun var frygtelig meget væk, det behøvede hun ikke at vide, og hun havde slet ikek brug for at vide hun var en rædsom mor for det var noget som hun havde været klar over siden starten, der var en grund til hun i udgangspunkten stod fast på at hun ikke ville have små unger, men hun gjorde sit bedste, og hun ville virkelig kun gøre det endnu bedre om manden hun elskede var emd hende, det var så akavet at være hjemme når hun hele tiden skulle tænke over den falskhed de begge måtte udvise hun kunne simpelthen ikke klare det, var det for meget at forlæange i det mindste at vide hvor pokker hun stod med ham henne? Diskutionen var slut, ved at ende på samme måde som de allle sammen gjorde, lige her måtte hun dog håbe på at dette var et tydeligt tegn et tegn på at hun ville få retten til at kalde ham for hendes og omvendt, og ikke bare en lille pause før de atter ville tage den sikution op igen imorgen, det gad hun virkelig ikke til, hun ville bare have det hele til at køre, med manden hun elskede og deres perfekte søn som hun måtte elske overalt på jorden selv på trods af de manglende evner som mor. Det lille træk hvilede i hendes mundvie som hun blev hvilende over ham. faith var i den grad klar over at han ikke bare noget som bare mindede om tålmodighed når det kom til dette punkt og det var vel hele grunden til hun blev ved at prøve at sklle pine ham, selv på trods hun ikke kendte specielt mange måder at skulle gøre det på, hun kendte ikke specielt meget ud over det traditionelle, som efterhånden faktisk var en smule kedelig, kunne hun ville hun elske at skulle trække den en smule videre, men hun kendte ikke til andet end dette. Hun fortsatte at skulle plante de intome kys over hans krop og kolde hud med hendes egne brændende læber, hun havde virieklig været overbevist om at det i sidste ende vilel gå hen go blive et problem for dem, men det var det som måtte skabe et form af tordenvejr i hendes krop, det begær den intesitet som det i den grad kun måtte øge, et enormt behag som når kold go varm luft ville mødes, dette var vel blot en mere fysisk end en kemisk reaktion. Lige når det kom til dette var hun ekstremt god til at tage kontrol, ikke at hun ikke var det på andre tidspunkter hun var trods alt hans leder, men mest om dagen når de trak sig tilbage og var en familie så stod hun ikke længere som den ledende skikkelse så var de.. Hvad de nu end var, men der var meget at holde styr på og meget hun skulle kæmpe med når det kom til de mange dæmoner derfor var hun til tider nødt til også at behandle ham som en af hendes egne, der var ingen anden vej. Det var så længe siden hun havde følt det nærhver, hun savnede det uden tvivl, følelsen af at have ham så tæt på sig, et par stærke arme omkring hende og den nøgne krop, hun havde ønsket sig så tæt på det sidste frygtelig lange stykke tid, men først nu blev det udfriet, det var ikke noget som de var tvunget til fordi det var hvad forældre gjorde men af den rene og skære lyst. De små blide kys cirkulerede omkring hans underliv dog uden på noget tidspunkt at berøre det lem som måtte reagere tydeligt positivt på hendes behandling, bare det at hun følte ham spænde en smule, krumme i tænerne og gribe om lagnerne sagde virkelig det hele "Ligeså meget som jeg har, går jeg ud fra" hviskede hun stille, plantede et stille kys helt oppe over hans inderlår, ".. og mere skal du få" endte hun med den lidt hemmelighedsfulde tone, dog frygtelig munter, idet hun stille plantede et forsigtigt kys på hans nedre hovede.

[Kimeya Marvalo]

Kimeyas tålmodighed, rækkede virkelig ikke til meget på dette led og det havde det aldrig nogensinde gjort, det var der heller ikke nogen tvivl om. Hun kendte ham i det mindste så godt, så var det jo altid en trøst på den ene eller den anden måde ,det var heller ikke noget, som han ville give slip på i den anden ende, det var der heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet. Hans hjerte slog fast mod hans bryst, det var lige det faktum, at man skulle vænne sig til det, at skulle have hende så tæt på sig igen, for det var virkelig noget som han ikke havde gjort i ekstrem lang tid.. Skræmmende lang tid faktisk, det var jo år siden sidst. De havde jo ikke været så tæt på hinanden siden at Cedric blev skabt og det var jo ved at være nogen år siden nu. Det som han virkelig måtte ønske for sig selv lige i dette øjeblik, det ville virkelig være det faktum, at skulle have Faith tæt på sig igen, skænke hende de mange rolige og blide kærtegn udelukkende fordi, at han havde lyst til at skulle gøre det og ikke fordi, at det var påtvunget fordi at Cedric ikke skulle fatte nogen mistanke, selvom han nu vidste, at knægten var ekstrem intelligent og sikkert allerede var klar over, at det ikke altid var let for mor og far i den anden ende. Det var han helt sikker på, selvom det nu ikke var noget som han ønskede at bringe op. De havde vel hinanden nu.. og havde de hinanden, så kunne det virkelig bare kun gå en vej i hans øjne og det var noget af det, som i den grad måtte være den tanke som måtte skabe ham selv det så store håb som han på ingen måde, formåede, at skulle give det mindste slip på overhovedet. Han sendte hende et stille smil. Det håb ville han holde fast i. Nu var han helt sikekr på, at det nok skulle gå i deres retning og det var det som han ville elske, hvis det ville.. for en gangs skyld. Tanken om børn, var altid noget som havde glædet ham, men han ønskede virkelig ikke, at det skulle være hans beslutning alene, for det var jo lige så meget hendes liv som det måtte omhandle som det måtte være hans. Hendes varme som måtte møde hans egen kulde, fik det kraftigt til at gyse igennem ham, selvom det dog i den grad også måtte være med det ellers så tydelige behag som han på ingen måde, var i stand til at skjule. At ligge blottet for hende, var slet ikke noget som han havde det mindste imod overhovedet, det var slet ikke noget, som han kunne komme det mindste udenom, hvad end om han ville det eller ikke, så var der virkelig ikke stort at gøre ved den sag. De grågrønne øjne faldt stille til hendes skikkelse, som hun stadig måtte sidde der ved hans underliv. Det gjorde ham virkelig intet, selvom kroppen var noget så klar til, bare at skulle tage imod og byde hende velkommen som bare en mand vil kunne gøre det, det var han så sandelig slet ikke i tvivl om overhovedet. Kysset som hun skænkede til hans nedre hoved. Han sitrede ved den berøring ved hendes varme læber, selvom den dog i sig selv, faktisk var ganske så behagelig i den anden ende, det var der ikke nogen tvivl om overhovedet. "Du kender mig, Faith.." påpegede han med en tydelig hentydning i stemmen. Han kunne virkelig ikke holde ud, at skulle ligge der og vente på at der skulle ske noget som helst. Han vendte sig stille i sengen, kravlede let over hende, for at tvinge hende ned at skulle have liggende under sig igen. Han tog plads roligt mellem hendes ben og lod den ene hånd stryge hendes kind. For nu, så gjorde han virkelig ikke noget som helst. Han ville ikke tage med tvang, tvært imod, så ønskede han virkelig, at det var noget som han ønskede, at hun skulle lige så meget som han selv ønskede det. At tage ville han ikke, det var noget som de skulle dele. Det var en plevelse som han ville nyde og det skulle være noget som han kunne nyde sammen med hende.

[Silia D. Diamaqima]

Det var hele Kimeya's velkendte tålmodighed der gjorde at hun kun pinte ham det ekstra selv på trods hun faktisk ikke kendte så frygtelig mange måder at gøre det på, alt hun havde været udsat for var jo det traditionelle, og selv efter alle de år og alle de gange som de havde måttet være tøt som dette efterhånden så var det stadig det som de måtte holde sig til. Hjertet slog fast mod hendes eget bryst, det var næsten som var det noget nyt at føle hans nøgne hud mod hendes øjne. Når hænderne stille måtte løbe efter hendes mange kys over hans krop, måtte hun genkendte de mange velkendte spor som hun så mange gange havde printet ind i hendes sind, og hun havde faktisk savnet det. Det var så længe siden nu, år, og hun havde ikke været tæt på nogen ud over Samuel og det kunne man vel ikke ligefrem kalde frivilligt, lige der måtte hun forbande tanken om at hans spor over hende endnu måtte sidde der, der var ingen som havde været det til at skulle fjerne dem, og fjerne den smerte som hun faktisk måtte bære. Et sted var det vel faktisk en lettelse at vide at det skete af lyst pog ikke af pligt? Faith var nu ganske overbevist om at deres kvikke knægt tydeligt så at mor og far til tider ikke ligefrem var den mor og far de ville have været for en som milando og leon mens de begge endnu havde været lykkelige.. det var vel det som de var på vej mod nu? De havde hinanden og hun ville holde fast i ham til den dag flammen ville dø ud, til en ville puste lyset ud og efterlade hende i det som hun så på som evigt mørke, hun frygtede døden et sted jo, hun ville ikke forlade jorden. håbet knugede hun sig til det, var jo et sted det eneste hun havde vel? Det lilel håb om at Kimeya ville se på hende med det amme forelskede blik som dengang, at han ville være ligeså desperat omkring hende som dengang, lige der huskede hun jo blandt andet tydeligt at han selv var gået fra hende til fordel for Yuuki og hun blev grebet, bundet med bind for øjnene, kastet og bundet til sengen og i den største panik for det barn hun måtte bære til Kimeya endte med at skulle afsløre sig, og bagefter med den rappe kommentar om at barnet var Fabians.. Havde han nogensinde troet at hun frivilligt ville være tæt på andre end ham? Tanken om børn var en som hun havde været frygtelig meget imod i starten og et sted vel også med en ekstrem god grund? Nu så han det jo med egne øjne, og alligevel så var hun den der måtte sidde tilbage med ønsket om endnu, Cedric voksede virkelig for stærkt selv for hende, hun savnede den lille øn hun kunne sidde og lege på gulvet med, men det var naturens gang det var hun jo klar over. Det var tydeligt for hende at Kimeya måtte nyde måden hun legede med ham på, men den tålmodighed slog igen ind. En blid latter brød læberne ved hans ord som hun i samme øjeblik lod sig vendes om og tvinges i sengen med ham over sig. De smaragdgrønne øjne faldt i hans, hun ønskede ikke at det skulle ende her allerede, men hun savnede virkelig følelsen af at de gled ind og blev en. De slanke fingrern strøg langsomt op over hans krop og endte mod hans skuldre, hendes begær var virkelig enormt, det kom hun ikke uden om, men lidt ekstra kunne man vel altid bruge? "Bedre end du tilt ider bryder dig om" påpegede hun med det lille smil, lod læberne stille møde hans læber, igen halvt om halvt grådigt, hun ønskede det, det kunne der vel ikke herske tvivl om? Ligeså meget som han lod til at ønske det, hun stoppede ham ikke, spredte vel bare velvilligt benene for at ha n ville være i stand til at skulle ligge sig til rette.

[Deleted]

Kimeya ønskede virkelig ikke, at skulle holde fast i tingene som de havde været dengang, det hele havde virkelig ændret sig for ham. Han ønskede virkelig ikke, at skulle stå der og vogte over hende på den måde, nærmere som havde han været en far for hende, for det ønskede han virkelig ikke. Nu stod hun der som hans egen leder faktisk, selvom det nu ikke var en tanke som han brød sig meget om på nogen som helst måde overhovedet, tvært imod, så var det virkelig noget af det værste for ham og det var også noget af det, som var det sværeste for ham selv, at skulle acceptere, for han havde virkelig problemer med det at skulle tage imod ordre fra en kvinde ,så der måtte han også bare stå ved, at det var ham som havde det endelige ord hjemme, for det var der, at han havde kontrol på det hele, også selvom han virkelig ønskede, at være meget mere ude i feltet, selvom det nu ikke så sådan ud. Nogen måtte være hjemme til at tage sig af deres lille søn, også selvom han voksede så skræmmende hurtigt, at selv Kimeya til tider slet ikke kunne følge med og det var faktisk noget af det som måtte skræmme ham mest også. Han elskede tanken omkring børn og han ville selv gerne ønske et mere, hvis det skulle være, men nu vidste han så også hvordan Faith havde det med at skulle rende rundt med den store mave og lege mor, selvom hun stadig måtte stå fast på, at det slet ikke var noget som hun brød sig meget om overhovedet, så klarte hun det egentlig utrolig fantastisk på alle tænkelige måder overhovedet. Han sendte hende et smil. Hendes ord kunne han ikke rigtigt gøre andet, end at give hende fuld ret i, hvad end om han ville det eller ikke. Han lod læberne møde hendes i det kærlige og dog alligevel så krævende kys og gengældte det dog uden så meget som en eneste tøven. Det var der, at han selv tog det næste skridt og stille fik sig selv på plads i det ellers så varme indre, hvor han selv begyndte det lette og rolige tempo. Igen var det en følelse som han næsten skulle vænne sig til, det var jo år siden sidst nu og det var i sig selv, faktisk en tanke som kunne skræmme ham en god del.
Cedric var igen endt med at skulle vågne. Det var virkelig ikke det samme, når det ikke var mor som måtte putte ham. Han havde trukket sig ud af sengen i hans eget nattøj. Bamsen havde han ladet ligge i sengen, da det slet ikke var noget som nogen skulle se. Han var efterhånden ved at blive en stor dreng og selv nu kunne man se de mange familieligheder mellem ham selv og hans kære far. En tanke som faktisk måtte more mange og ikke mindst ham selv. Han nåede ud af sit eget værelse og nåede til Faith og Kimeyas en anelse længere nede af gangen. Han ville ikke have værelset lige ved siden af dem. Det var vel i sig selv, slet ikke nødvendigt vel? Han nåede til deres dør og uden så meget som at skulle tænke på det ene eller det andet, så tog han bare i deres dørhåndtag og tvang døren op. Han skubbede den roligt op, selvom den knirken var noget som alligevel måtte afsløre at der var et eller andet henne ved døren. Han blinkede træt med øjnene og gned sig i øjnene. "Mor..?" spurgte han stille, dog denne gang med en næsten håbefuld stemme. Han blev som regel mødt med en leder i døren og ikke hans mor, ligesom Kimeya havde prøvet at fortælle hende her til aften. "Er mor kommet hjem..?" spurgte han stille. Han trådte bare en anelse ind, da han tydeligt kunne se Kimeya på alle fire i sengen, med dynen slynget over hans hofter og ende, så de i det mindste kunne ligge lidt skjult. Han var stoppet op med det samme, at han havde hørt Cedrics stemme og med blikket som bare måtte hvile på Faith. "Låste du ikke døren?" mimede han dog uden så meget som et eneste ord, inden han vendte blikket over sin ene skulder. Cedric kunne udmærket godt se, at Faith lå under ham, hvilket i sig selv, kun fik ham til at skulle gå en anelse tættere på dem.

[Silia D. Diamaqima]

Tingene havde måske ændret sig, men Faith måtte holde fast på den tanke om at de kunne få det tilbage til det som det havde været dengang om det var det som de virkelig ønskede, og det var i den grad det som hun i sidste ende måtte ønske, at kunne være tæt på ham, se på ham og kun se den eneste ene, føle den sikekrhed ved altid at være omkring ham, vide at han ville gå igennem ild og vand for hende som hun ville for ham og uden at de behøvedes at skulle skilles så mange gange hen af den lange vej. Faith var udemærket godt klar over at et af deres store problemer var det faktum at hun lå over ham som leder, hun var klar over at han var af den gemmeldags opfattelse, kvinder skulle være der hjemme, passe børnene og stå i et køkken, mens mændene arbejede ræven i laser og kom hjem til et rent hus, et solidt måltid mad og en hyggelig stund inden søvnen, lige der måtte han i så fald have fundt den helt forkerte kvinde at leve sammen med hun var en større eventyrprinsesse end nogen anden et sted, og hun havde i den grad ikke tænkt sig at stopep på grund af hans problemer med hendes lederstilling, der var ting hun var nødt at få styr på og sådan var det bare, hvad end han ville eller ej, selv herhjemme ville hun have sit at sige, måske han var manden i huset men man kunne vel roligt kalde hende ofr overhovedet? Det som han engang havde været. Et stille smil hvilede over hendes læber, det var virkelig så længe siden. Der var en lille stemme der sagde i hende at dette kunne være chancen, hun savnede ligefrem den store mave og hun var udemærket klar over at hun ikke var den bedste mor der var set til dato, men hun gjorde virkelig sit bedste med den søn som hun måtte elske så meget, det var også grunden til hun valgte ikke at skulle tage det op med Kimeya endnu. Hun følte varmen da han valgte at skulle trække ind i hendes varme indre, det var en højest besyndelig følelse faktisk, en utrolig savnet, men hun måtte vænne sig til det igen. Hendes læber slapt et dæmpet støn, ikke mindst da han endte med at skulle tage det rolige tempo op. Fingrespidserne trykkede stille om hans skuldre, som for at tackle nydelsen, igen det var jo længe siden at hun havde følt den på den måde. At deres lille søn så var vågnet og ledte efter sin mor var så ikke noget som var gået op for hende, det var som lydløst da døren gik op, det var først da hun kunne høre den trætte stemme det gik op for hende at de ikke længere var alene. Dynen dækkede dem måske, men et andet sted så måtte det da være mere end bare tydeligt hvad de egentlig havde gang i? Hendes hejrte hamrede fast, måske at Kimeya havde stoppet sine stød, men han var stadig i hendes indre, og hun var på randen til at slippe et støn noget som hun tvang tilbage i halsen ved at bide sig hårdt i den bløde underlæbe.. hvor var det dog typisk! Stille rystede hun på hovedet til Kimeyas frygtelig lave hvisken "Efter 8 år.." hun nåede ikke at sige meget mere end det før Cedric trådte tættere på, men meningen bag dem var vel tydelige? Efter de 8 år hvor hun ikke havde haft brug for at låse døren så tænkte hun for pokker ikke meget over det. Fingrerspidserne borrede sig ind i hans skulderblad,e hun måtte virkelig holde igen! "Hvad er der min skat?" spurgte hun stille, igen med en utrolig tilbageholdenhed, hun ville ikke have deres søn skulle finde ud af hvad pokker de lavede, så gammel var han heller ikke blevet endnu! De funklende grønne øjne endte mod den lille skikkelse, hun tog fat om dynen og trak den over Kimeya somf or at skjule dem begge, måske det kun gjorde det hedt for Kimeya, men hellere det end at deres søn ville se dem på den måde da!