En stille forårsnat

[Deleted]

Natten var for længst gået på hæld, men hverken måne, eller stjerner kunne skimtes bag et tungt dække af sorte skyer, det havde regnet hele dagen, men denne var holdt op kort inden solen var gået ned, men havde dog efterladt et betydeligt mudret landskab.. Der var ikke en vind der rørte sig i den store skov så der var helt stille, enkelte steder rundt omkring kunne man stadig se spor efter vinterens sne, men det var meget begrænset hvad der var, og man skulle nærmest lede efter det for egentligt at få øje på det, luften virkede ikke kold selvom der kun var få plusgrader, eftersom der ikke var nogen vind.. Over den muldrede skovbund kom en stor mandsperson, i en meget let armering vandrene, han havde en let kappe, en hjelm med tre horn, en skulderplade og armskinner på som den eneste beskyttelse, manden øjne lyste en smule op i den mørke nat, en kold rødlig farve, og hans ligeledes bleg-røde hud virkede helt mat, mandens krop var meget tydeligt veltrænet og han lignede på alle måder en der havde været vant til at leve på en slagmark, der var ingen der kunne tage fejl, han var en stor kriger

[ana]

Natten havde givet hende frit spil til at prøve sine nye teknikker ud, hun løb gennem skoven i bare fødder og fik mudderet sprøjtet op om sig. Anasuya havde en brun top på, uden tropper, den sad tæt om hendes bryst og holdte dem på plads, samt et par brune korte benklæder og et sværd hængene bag sig i sin skede. Det lange røde hår var sat op i en lang fletning, de forårsgrønne øjne havde et intens udtryk og selvom hun var blind, så vidste hun præcis hvor hun var, hvor hvert eneste lille træ stod og hver eneste lille sten lå. Hun stoppede op da hun kom i nærheden af en person, hun kunne mærke hans væsen nær sig. Hele hendes krop var fyldt med mulder. Hun klatrede op i et træ, satte sig der roligt og ventede til vedkommende ikke kunne forstyre hende længere. Det her var noget hun trænede meget på, hun forberedte sig på at møde sin mester, at skulle være værdig nok til at blive trænet af ham. Et fredfyldt udtryk dannede sig i hendes ansigt, hun lukkede øjnene og lyttede til omgivelserne.

[Deleted]

Elvolganta gik roligt hen over skovbunden, men holdte et vågent øje til alle sider af sig, han var sulten og yndede at finde sig et dyr, eller et andet offer som ikke ville kræve for meget af ham at skulle nedlægge.. Hans tykke blodrøde silkekappe var blevet godt mudret til efterhånden, han havde ikke direkte adgang til acceptable vaske faciliteter mere, ikke som da han havde været landets konge.. Han stoppede op og satte sig på hug da han fornemmede tilstedeværelsen af en anden, han ikke placere personen eller dyret, men han kunne tydeligt mærke at han ikke var alene, han så sig agtpågivende omkring, og forsøgte at lokalisere dette væsen som han havde fornemmet, men det var ham umuligt, han kunne ingen se på trods af hans meget gode nattesyn

[ana]

Sindet hun kunne mærke kendte hun til, hun havde mødt denne person før og hun blev i lidt mindre alvorligt humør da hun fandt frem til at det var en af de første som havde valgt at følges med hende smilte hun stort. Hun hoppede ned fra træet, landte på alle fire, men rejste sig så helt op og rettede ryggen. Anasuya smilte roligt og prøvede at finde ud af hvor han var i forhold til hende, hun mærkede efter i naturen og begyndte nynne lige så stille. "Hvor er du?" Sang hun let og legende, hun stilte sig op af et træ som om hun krammede det og smilte for sig selv. Det var rart at være et med naturen og føle hvor nogen kom fra og var i forhold til hende. Det var spændende at møde en man kendte lidt til, det var nyt.

[Deleted]

Som lyden af hendes nynnen flænsede luften, rettede Elvolganta sin opmærksomhed en smule imod øst, hans blik blev rettet imod stedet hvor lyden kom fra, pludselig hørte han en stemme der virkede bekendt.. Hvor havde han dog hørt denne stemme før? Kvindestemmen nærmest sang igennem luften, og han rejste sig kort efter, han kunne nu huske hvor han havde hørt denne stemme fra, det var din lille nuttede ulvekvinde, han havde gået sammen med, han løb med lydløse trin til han stod få meter fra hende "Jeg er lige her Anasuya" bemærkede han muntert og smilede varmt til hende

[ana]

Da hun hørte hans stemme vendte hun ansigtet mod ham og smilte varmt, hun elskede at møde andre hun allerede havde mødt. Det gav en følelse hun ikke helt kunne forklare, men den var rar og fik hendes hjerte til at hoppe af fryd. "Det er rart at møde en bekendt." Lo hun stille og rødmede let, det var noget hun var begyndt meget på, den røde farve kunne bare godt lide at finde frem til hendes kinder. Hun mærkede hvordan mudderet begyndte at tøre på hendes hud og gjorde den strammede ind, det føltes sjovt og hun trængte egentlig til et bad. Med ivrige bevægelser rystede hun sig som en eller anden hund for at få noget af mudderet af sig, hun smilte uskyldigt til ham da hun stoppede og grinte lidt fjollet. "Hvad bringer dig her til?" Spurgte hun, men følte sig så lidt fjollet, det var normalt at en horror bevægede sig her.

[Deleted]

Han smilte venligt til hende, og begyndte at grinte muntert, da hun spurgte hvorfor han havde bevæget sig ud på disse kanter, han fandt det ret komisk at få netop dette spørgsmål, eftersom det jo på ingen mulig måde, var en mærkelig ting at en Horror lagde sin vej om The Dark Forrest og han havde da sågar personligt opført sig en mindre hule med nogle grene og andet han lige kunne finde på skovbunden "Lad mig se.. For tiden bor jeg her... Hvad med Dem...?" spurgte han så med en varm og munter stemme og så hende lige ind i øjnene

[ana]

Hendes sanser mærkede hans øjne mod hendes og hun rettede dem mod hans så det lignte hun så ham direkte i øjnene. Hun grinte lidt af sig selv, men så så mere konsentreret ud. "Jeg træner lidt, jeg kender stedet ud og ind, men man tager aldrig skade af at træne sin krop." Lød det kækt fra hende, hun prøvede at få mudderet af med hænderne nu, men det gik ikke så godt for hende. Duften af forårets komme var så dejlig, hun tog en dyb indåndning og nød at få en lille pause. Anasuya boede aldrig rigtig nogen steder mere, hun overnattede tit i hytten den gamle kone havde boet i, men ikke altid da det til tider kunne gøre hende trist. Men en blød seng var altid god. "Jeg ved godt jeg spurgte dumt, det gik bare først op efter mig bagefter, jeg er lidt oppe og køre." Grinte hun og smilte varmt, hun trippede lidt på stedet og drejede rundt om sig selv.

[ana]

//pause

[Deleted]

Han så på hende med et mildt blik "At du er oppe og køre kan enhver se på flere kilometers afstand.." Han tav og grinede muntert imens han så hende varmt ind i øjnene "Jeg gik bare ud fra at der måske kunne være noget, der trykkede min ulv siden hun løber rundt, på må og få igennem nattens mulm og mørke" Han smilte endnu til hende da han stoppede med at tale, men et let undersøgende blik hvilede dog også på hende, han kendte ikke mange han kunne stole på mere, men hun var dog en af dem han tillod sig at stole på, og ville hjælpe hende med hvad som helst hvis det måtte være ham muligt

[ana]

Forsigtigt pillede hun ved sin lange fletning og mærkede den tørre jord på hendes hud, hun trængte virkelig til at blive skyldet godt og grundigt. Mudderet sad jo over det hele på hende, steder hvor det sad i et tykt lag faldt det af, af sig selv. Anasuya gik nu lidt tættere på Elvo og smilte varmt, hun lagde hovedet på skrå og blev ved med at stå og pille ved sin fletning. "Du skulle vel ikke gemme et kar på dig? Jeg trænger til et bad." Spurgte hun grinende og hoppede let på stedet igen, hun mærkede mere af mudderet falde af hende, det var begyndt at blive ubehageligt at det var tørret sådan ind. Beskidt og småtræt var nok de ting der gik hende mest på lige nu, men ellers var hun forfærdelig glad og spændt. Sidst hun var sammen med Elvolganta var jo bare et møde, de kendte ikke hinanden så godt endnu. "Din ulv?" Spurgte hun drillende og grinte sødt.

[Deleted]

Han smilte varmt til hende som havde hun været ham ufatteligt nær, så på hendes mudrede men ellers smukke krop for en varulv, betragtede hende nøje men kun i få sekunder, før han atter så hende lige ind i øjnene, trådte hende en smule nærmere og sagde "Det skulle nok være mig muligt at få vasket min ulv.." hans stemme var rolig og kærligt rund, på trods af hans grove og dybe stemmeføring så lød det næsten som en venskabelig bemærkning til en der blev holdt af, for skønt han ikke kendte hende videre godt, så vidste han dog at de få han endnu havde i sit liv, skulle han passe meget godt på, for ellers ville der snart ikke være flere tilbage. Han så på hende med sit milde blik, og strøg hende kærtegnende, og forsigtigt over hendes lange hår "Jeg kender ingen anden ulv som vil kendes ved mig efter tabet af min trone, så du må være min ulv, den eneste tilbage og en jeg gerne vil passe godt på...."