Dark Day

[michaelperrea]

Han så på hende og tog sig til siden da hun sparkede til ham, han bed sig let i læben, han fik et lidt tændt blik af lidt vrede da hun kaldte ham for morder og rejste sig med et og listede igen efter hende, *hun skal ikke kalde mig for morder* tænkte han *ikke uden en forskrækkelse* tænkte han med et smil, hvor han så løb rundt om hendes vej og satte leen lige foran hendes ansigt i et træ, mens han let gled frem bag træet og hans kolde blik gled frem på hende og hans hånd trak let fat i leen som gav et zak ud af træet, "ikk morder" kom det is koldt fra ham.

[Deleted]

hun var bare forsat til leen kom for and hendes ansigt, hun så ikke bange ud. "morder" gentog hun bare "jeg ikke bange" hun gik bare forbi ham, kiba knurre af ham og hang over hendes skulder og så på ham. hun gik bare hvider til hun satte sig på jorden og begyndt at græden uden en lyd, hun sag ikke et ord tåren løb bare ned af hendes kinder, og hendes øjne stirre bare op i luften uden at blinke eller noget.

[michaelperrea]

han så efter hende og sukkede dybt *Gosh hun tager min stolhed fra mig ved at skræmme folk* tænkte han og lod let hovedet hænge hvor han så så efter hende igen, han gik stille efter hende og stod bag hende hvor han lod sin le sætte sig direkte ned ved siden af hende med spidsen, *haha nu skal du gøres bange* tænkte han hvor han lod sig gå hen ved siden af hende hvor han rev sin le op igen og så på hende med et undrende blik, han smilte skævt til hende da han så hendes tåre, *hvad? hvorfor græder hun dog?* tænkte han meget undrende hvor han stalte sig op af et træ mens hans blik var på hende, roligt lagde han sit hoved på skrå, hvor han lagde shin hånd ud som at hun gerne måtte snakke om hvorfor hun var ked.

[Deleted]

hun blev ikke bange da han satte spidsen, ved siden af hende. da han stod ved hende og så hendes tåre var hun ligeglad, da han lav det med hånden så hun ned og lod det rigtig lange hår dække hendes ansigt "det rager ikke dig morder" kom det fra hende, hun kramme kiba ind til sig som bare pev og nusse hovedet mod hendes kind og prøve at gøre hende glad.

[michaelperrea]

han tog sig let til hovedet og så kort rundt før han så stille på hende med et skævt smil, "IKKE MORDER!" kom det let overraskende fra ham hvor han krydsede sine arme med et skævt smil og gik hen foran hende hvor han så stille gik videre hen af vejen hvor han svang sin le over skilderen og gik videre hvor han så pludseligt løb til siden og ind i skoven mens han så rundt, han havde fået et glint af en mystisk mand sm han ville undersøge lidt nærmere, han gav et hop fra en liggende sten til højre for ham hvor han så hoppede op i et træ hvor han satte sig stille ig så efter manden som stille sneg sig afsted.

[Deleted]

hun blev siden og sad bare og fik grædt ud, hun tørte øjne og rejste sig igen og sukke. hun kysse kiba på hovedet og begyndt bare at gå, hvor hen viste hun ikke da hun slet ikke kunne komme på noget der kunne gøre hende glad igen, hun så godt noget liste rundt men hun var ligeglad hun gik bare hvider og begyndt at gå mod byen da det var det eneste hun enlige kunne lave.

[michaelperrea]

Han sad stille og så efter den mystiske mand der mystisk gik efter hende pigen han lige havde gået fra, han sprang let videre til næste tre og og kom ned på jorden igen da han bevægede sig hurtigere på den måde, manden listede sig godt og var heldig ved at vinden vag imod ham så hans lugt ikke kom mod hvalpen, han listede sig tæt på hende, hvor Michael stille var bag ham og holdte godt øje med ham så at han kunne nå at stoppe ham før at han gjorde noget galt, men pludselig hoppede han så frem og mod pigen, hvor Michael havde været lidt uforberedt men han sprang frem og huggede efter manden hvor han skar benene af ham, han smilte stort med et is koldt blik og tog et skridt nærmere hvor han svang sin le hårdt op.

[Deleted]

Natalie gik bare og hade ikke opdage hun blev, for fuldt af den mærkelige mand. hun hørte noget sus gennem luften, da han svinge leen gennem luften. hun så på manden der var falden til jorden og tog sig til der hvor hans ben mangle, "morder" gentog hun og gik hvider. kiba så på dem over skulderen og knorre, lidt væk faldt natalie sammen da hun hade det skidt. efter hendes herre hade tage hendes mødom og misbrugt hende hade hun det skidt med sig selv, og sin krop.

[michaelperrea]

Michael så hende og trak på skuldrende vor han satte sin le lige ned i hans ryg og igennem hjertet, *det ser ikke ud til at være ham, men det kan være han står på en anden liste* tænkte han stille og tog liget over sin skulder og gik efter pigen, han tænkte lidt på om hun var på vej mod byen, han kunne se at det var mod byen ved himlen, roligt lod han sine skridt blive hurtigere og hurtigere, han smilte skævt, han rakte sin hånd ud mod hendes skulder for at stoppe hende , han ville spørge hende om hun kendte fyren siden at han var efter hende, hans blod fra benene havde lagt sig på enden af hans kappe som blev en smule rød af det, og lugtede også af blod nu. Han nød dog blot duften af blodet igennem sine næsebore.

[Deleted]

Natalie forsatte med at gå, ind til hun mærke en hånd på hans skulder. hun ryste og slog hans hånd væk og vente sig mod ham, "LAD MIG VÆRE!" skreg hun før hun satte i løb væk fra ham, hun begyndt at græde med lyd denne gang og hun var helt fra den nu og trængt til at få grædt ud og snakke om tingen, men hun hade ingen at snakke med hun løb bare og var lige glad med hvor hun endt hun løb bare for at komme væk fra det hele.

[michaelperrea]

han så undrende på hende og havde fået lidt af et chok da hun råbte af ham, da han ikke helt havde regnet med det, han så på hende med et ned ad vendt smil og satte i løb efter hende, han løb til og kastede liget af den ben løse mand hen lige foran hende, han ville ikke råbe stop men skyndte sig ind foran hende lettere skridende og lagde hen hånd foran hende som tegn på at hun skulle stoppe. Han sank en klump men så på hende, han satte sig direkte ned på jorden og havde sin le klar til at ligge foran hende hvis hun skulle prøve at gå forbi ham, "Fortæl" kom det fra ham.

[Deleted]

Natalie var forsat med at løbe ind til han kom ind for and hende, hun snøfte og så på ham. hun dumpe ned på jorden og snøfte, hun så ned i jorden. "jeg er Djinn....og fornylig fik jeg en herre...en bøddel....han fik mig til at rive min egne visdoms tænder ud...han misbruger min krop og min evner til at ønske....jeg er fange i hans magt til evig tid" tårne begyndt at strømme ned af hendes kinder og hun begyndt at græde igen mens hun kramme kiba ind til sig som pev og klynke.

[michaelperrea]

han så på hende og nikkede let forstående til hendes ord, han så lidt tænkende ud *Djinn.... hvad er en Djinn mund??* tænkte han meget undrende og så lidt på hende med hovedet på skrå, man kunne næsten se på ham at han ikke vidste hvad en Djinn var, da hans ansigts udtryk var meget undrende, han skulle til at åbne sin mund men lukkede den igen, "......bliv væk?" sagde han og trak på skuldrende mens hans blik var på hende, han ville nu meget gerne vide hvad en Djinn var og om det var det som gjorde at hun græd selvom hun var langt væk fra ham af. Hvilket han nu stadigvæk undrede sig meget over.

[Deleted]

hun ryste på hovedet, "kan ikke....hvor langt jeg en er fra ham skal han bare kalde og så vil min magi føre mig tilbage til ham....når vi får vores visdoms tænder reven ud af en....er vi deres for evigt...vi skal opfylde deres ønsker alt hvad deres hjerte begær der er dog grænser....men han kan bare ønske at jeg skal lade ham bruge mig og så jeg tvunget til det lige meget hvad jeg vil" hun snøfte "mit live er ikke være at leve mere....jeg vil ikke misbruges" hun snøfte og begyndt at vræle igen og kramme kiba ind til sig han var hendes eneste ven.

[michaelperrea]

han så på hende og smilte skævt, han sukkede lidt, hvor han så roligt rejste sig og satte enden af leen ned og lod sig læne op af leen, "få, han, ønske, dig, fri" og tog sin le op i sin hånd hvor han stak spidsen ned i enden på liget og løftede den op så han kunne bære den, han vinkede let til hende som at hun skulle gå med ham, han begyndte stille at gå hen af mod byen, han tænkte at han sikkert kunne vise hende noget godt for hende, han vidste ikke hvad han kunne vise men ville sikkert finde på noget som kunne være godt på et tidspunkt.