Dark Day

[Deleted]

Mørket lå tungt over skoven, uglerne tude og man kunne høre varulve i det fjerne. på en kæmpe stor sten midt i skoven sad Natalie med hætten over hovedet så hendes øjne var dække, i skødet sad kiba hendes hvide ulve unge og hygge sig. Natalie var ude og gå bare for at komme lidt væk fra hendes nye herre, hun sad bare og strøg kiba over hovedet mens hun sang en rigtig dyster sang, som hun bare hade fundet på, hun var ikke just glad mere og kunne ikke andet ind at vente på han kaldt på hende og gøre hvad han siger.

[michaelperrea]

Den mørke nat var vidunderlig, den kølige luft mod huden som var dækket af en sort kutte dragt, leen svang stille rundt imellem hans fingre. Han havde ikke haft nogle opgaver endnu men det var også blot starten på natten, han havde et smil over læberne, ved at han havde en fed dusør at finde, hans tomme øjne så lidt rundt på ting men holdte mest øje med hvad der var foran ham, han nynnede ikke da han vidste at det kunne afsløre hans sted hurtigere end hvis man bare gik og svang med sin le. Han tænkte lidt på sin søster der hjemme, han havde bare ladet hende sove uden at sige at han gik ud. Men han vidste nu at hun vidste hvorfor han var væk. Stille kom han over til en stor sten hvor han stille satte sig oven på, hans blik gled rundt, hvor han så stille gik længere ind af skoven, hans le skrapede let over jorden og ramte en sten hvor det gav en 'kling' lyd.

[Deleted]

Natalie sad på en anden stor sten ikke langt fra ham, Natalie sad bare og sang hvider. men da manden nærme sig, rejste kiba sig fra sin hyggelige ligge plads i hendes skød. kiba snuse til luften og begyndt at knurre og stå uroligt, hun lage en hånd på hans hovede. "hvad er der dreng" hviske hun og sad stadig bare og kigge bare frem men man kunne stadig ikke se hendes øjne, for hætten. hun kunne ikke se noget i nu, hvad det end var kunne kiba ikke lige det og så var det vær at være på vagt for.

[michaelperrea]

Han løftede hovedet en smule da han lagde mærke til en knurren i nattens stilhed, *det lyder ikke som et fuldvoksent dyr* tænkte han hvor han så stille lage leen over sin skulder og gik mod knurren, hætten dækkede godt over hans hoved som dækkede for ansigtet. Han kom frem til stenen hvor hans blik undrende faldt på personen. Han så lidt også undrende på ulve ungen, *den bliver jo farlig når den bliver voksen* tænkte han men syntes det var undrende at han ikke kunne se hendes ansigt. Han gik hen foran hende hvor hans side var til hende, hans hoved vendte sig så hurtigt mod hende, hvor hans øjne meget svagt kunne skintes af det meget lidt lys der ramte hans øjnes skær.

[Deleted]

Natalie sad muse stille, mens hun så personen komme. kiba knurre mere og mere og begyndt at vis tænder og pelsen rejste sig, lige som når han så hendes ejer. hun sad stille og så personen stilte sig ved hendes side, hun så ikke ud til at rør sig hendes hånd gjorde men det gik så hurtige man ikke så hvad den lave, kiba ville hoppe på ham men natalie holdt ham tilbage i nakke skinden men lod ham snere og bide efter ham i luften lidt ulve skulle han have lov at være.

[michaelperrea]

Han så undrende på ulven med et skævt smil. Roligt vendte han sig mod hende og løftede stille sin le op i luften. Hårdt svang han den så ned mod siden hvor han skar en blomst over ved stilken. Roligt bukkede han sig ned og samlede den op og rakte hende blomsten, "har selv skåret den" sagde han med en meget passiv stemme. Han tænkte lidt på om han på den måde mund kunne få hendes hætte af. Han tænkte stadigvæk på ulven men så den ikke som nogen trudsel og derfor ikke lod sig tage af ulven, *dumme ulve ting* tænkte han og så kort ned på ulven.

[Deleted]

hun dreje hovedet og så på blomsten, hun tog den før hun lag den mellem fingeren og kvasten den. "skrid" kom det liv løst fra hende, hun hoppe ned af stene og begyndt at gå sin vej. hun ville bare være i fred og søge i fred, kiba knurre stadig men stoppe da de begyndt at gå, kiba gik tæt på hendes ben hun gik med armen langs siden mens hendes isblå hår svagt bevæge sig i vinden.

[michaelperrea]

Han så på hende og let trak på skuldrende, hvor han så efter hende, han så rundt og big ikke direkte efter hende men gik lidt til siden fra hendes vej hvor han så roligt gik efter hende mens han sørgede for at have et øje efter hende, han ville ikke lade hende gå alene før at han vidste at hun var et sted hvor hun var okay. Han tænkte lidt på hvor han skulle finde morderen han skulle fange for at få dusøren. Der havde ikke været meget info ud over et billed som han skulle gå efter. Han tænkte kort på om hun mund vidste noget men ville nu ikke bare spørge hende da det jo ikke var hans stil at bare spørge folk da han jo skulle være den som skulle vise folk vej frem for sig selv.

[Deleted]

Natalie gik hvider, men kunne mærke et blik hvile på sig. efter lidt dreje hun skabt til højer og skynde sig en anden vej, men hun kunne stadig mærke blikke. hun tog kiba op og satte ellers i løb, væk fra ham. i farten faldt hendes hætte af hvilke fik det isblå hår til at stå ud i luften, da hun troede hun var i sikkerhed stoppe hun og kravle op i et træ og sad på en af de tykke grene, hun sad bare og kigge ud i luften og hade det skridt.

[michaelperrea]

Han fik et let smil da han lagde mærke til at hun prøvede at stikke af væk fra dem, han syntes det var meget underholderne og begyndte også at løbe da hun så begyndte at løbe, han smilte let og havde sine øjne godt efter hende men midstede dog oversigtet af hvor hun var og så ikke at hun var smuttet op i træ. Han kløede sig i nakken men havde hætten over sit hoved, han kom frem under hendes træ og så rundt, *gosh hun var ret hurtig til bens* tænkte han og let lod sin le skrabe i jorden hvor han så satte sig ned ved træets fod, han lod hætten glide af sig selv og afslørede hans sorte hår og lod sin hånd glide igennem håret, hvor han lænte sit hoved tilbage og lod sit ansigt vende op af men med lukkede øjne.

[Deleted]

Natalie opdage ham da han gik under træet, hun satte kiba på grene og hoppe ned bag ham og trak kniven og hold den for hans strube. "hvorfor følger du efter mig" hviske hun i hans øre med en død stemme, hun had fat om hans ene arm og holdt fast. hun hade også kniven tæt på hans strube, hvad end han ville gad hun det bare ikke hendes live var dårlige nok i forvejen og hun gad ikke han skulle gør det være.

[michaelperrea]

Han fik et lidt overrasket blik da han opdagede kniven for struben * det må jeg sige, hun var hurtig* tænkte han hvor hans kolde og tomme blik vendte sig mod hende, han lod ikke sin mund åbne men trak blot på skuldrende, hans hånd strammede lidt om hans le, mens hans tomme blik var mod hendes. Han så let undrende ned mod hendes hånd der holdte hans arm hvor han så på hende igen, med et løftet øjenbryn, "slip" kom det blot fra ham hvor han ville trække sin arm til sig.

[Deleted]

hun kunne på ham med de krystal klare isblå øjne, "hvorfor fuldt du efter mig" gentog hun og holdt hårdt om hans arm. hun hold blikke stift på ham, "nej" sag hun da han sag slip. hun ville ikke slippe før han svare på hvorfor han fuldt efter hende, hun ville have svar hun kunne ikke lig at blive skygge og så vis han ville have hende til at slippe spytte han ud med det samme.

[michaelperrea]

Han så på hende undrende med et skævt smil, *hvorfor skal jeg dog svare hende på det* tænkte han meget undrende *det er jo ikke som at hun skal vide* tænkte han og så undrende på hende. Han slap sin le og trak sin hætte over hovedet og tog fat i hans le igen, "leder efter en" sagde han og sad stille og helt koldt, han lod sin hånd vinke til hende som hun gerne måtte gå nu og i det mindste bare slippe ham, han brød sig heller ikke meget om kniven ved hans hals da den gjorde ham en smule nervøs. * Den følels ret skarp* tænkte han og så ned mod den.

[Deleted]

hun så på ham, og fjerne kniven. "skrid" knorre hun og sparke ham væk, "morder" knorre hun og rakte armen ud og kiba hoppe ned i dem, hun begyndt at gå igen. hun kunne mærke hendes herre snart ville kalde på hende, og hun fik det dårligt og måtte stoppe lidt der fra for lige at tage nogle dybe indåndinger før hun skynde sig hvider med kiba i armen og uden at se sig tilbage på manden hun lige hade sparke væk.