I shouldn't be here

[Jacqueline Isthar Demoniqz]

Elwood Jackson McNiell

---

Det var en tidlig morgen. Faktisk en meget tidlig morgen. Langt de fleste var taget hjem fra byen i løbet af natten. Jacqueline sad der endnu. Hun havde ikke rigtigt nogen steder at tage hen. Det gamle Imandra var og blev hendes hjem, men siden Warlockerne havde taget det, var det bare som om at det hele havde taget en fuldstændig anden drejning, som hun havde svært ved at acceptere.
Tak og pris for at hun havde de mentale evner at trække lidt på, for det gjorde det nemmere for hende at gemme sig i omgivelserne, som hun slet ikke burde befinde sig i.
"Du burde snart søge langt væk herfra, Jacqueline." Hun hævede blikket fra sit tomme glas whisky. Hun havde efterhånden fået en del. Men fuld var hun ikke.
"Du ved at jeg ikke har nogen steder at søge hen, James," vrissede Jacqueline med en mere fast tone. Hun havde været en fast stamkunde her på stedet. Bartenderen lænede sig frem over bordet. "Men du kan heller ikke blive her," fastholdt han med en mere kortfattet stemme. Selv var han en af de mere åbne warlocker, så han havde intet imod hende, som så mange andre tilsyneladende havde.
Jacqueline var en hård kvinde.. Det havde hun alle dage været. Udfordrende i sin beklædning og det hele, men hvad.. Det var hun af en grund. Hun fnøs. "Det skal jeg nok finde ud af.. Fyld op igen," vrissede hun med en fast tone, hvor hun skubbede sit tomme glas mod ham. Flere rejste sig fra deres pladser for at søge hjem. Hun havde siddet der mesteparten af natten. For nu, handlede det bare om at nyde det, mens hun stadig havde denne bar at søge til.

[Elwood Jackson McNiell]

Altid kæk og i godt humør, gik Elwood ned igennem de lange gader. Han havde haft noget business han skulle ordne, og havde nu bare planer om at drikke et par øl inden natten var slut, så han kunne sove det meste af formiddagen væk.
Elwood var en god fyr, helt igennem en god fyr - men det betød jo ikke at man behøvede at holde sig på den sti som så mange andre engle gjorde.
For at være ærlig syntes Elwood at de var røv syge og mega kedelige. Hvorfor skulle de altid bare sidde og spille så kloge på livet, når stortset ingen af dem havde været ude og leve livet? Elwood levede livet til fulde, det var det absolut smarteste for ham, og ingen andre skulle dømme ham.
"Only God Can Judge Me" var hans motto, og et citat han også havde tatoveret over sit ene skulderblad, der lige nu var dækket af en sort læderjakke og en blå skjorte, der hørte så fint sammen med de mørke bukser.
Han drejede af og skubbede døren op ind til baren, der var ikke ret mange mennesker, det var jo ikke overraskende på dette tidspunkt, men man måtte jo tage hvad man kunne få.
Elwood satte sig op til baren og kiggede i mod en ung mørkhåret kvinde der befandt sig deroppe: "Jeg tar' hvadend hun har" sagde han kækt og pegede i mod kvindens glas og kiggede dybt på bartenderen. Om ikke andet kunne han vel finde lidt folk at snakke med, det var jo ikke hver dag man sådan kom ind på en næsten tom bar.
Elwood var mere typen der gik i byen i primetime. Men i aften var anderledes, det kunne han mærke.

[Jacqueline Isthar Demoniqz]

Det gode humør, kunne man ikke just sige, at Jacqueline havde, i og med, at hun var drevet fra hus og hjem som så mange andre var. Det var mere end nok til at gøre hende søvnløs, hvor hun egentlig bare lå der, som hun sad nu. Det var det tag, som hun havde over hovedet.
James valgte for nu, ikke at blande sig mere i sagerne, end hvad godt var i forvejen, og skænkede bare op i hendes glas. Det var jo hendes problem og hendes liv, så det måtte hun jo selv om. Her vendte han blikket mod den nyelige skikkelse, som var ankommet. "Naturligvis den herre," svarede han. Han fandt et rent glas frem, hvor han skænkede op af en alligevel forholdsvis dyr whisky og skubbede den hen foran manden.
Jacqueline blev siddende. Normalt var hun typen der indtog dansegulvet og bare morede sig og nød sit unge liv. Det gjorde hun ikke rigtigt længere. Hvor var det hele bare irriterende! Og manden som var kommet ind, lød alligevel til at være alt for munter for hende, og til at hun overhovedet gad at besvære sig med det hele. Hun tog sit glas op til læberne. Hun var en af de få kvinder, som kunne klare de stærke drikke. "Du er langt hjemmefra,"kommenterede hun blot, uden at kigge på ham. Ud fra hans udstråling og optimisme, havde hun jo længe konstateret, at han var for munter for hende lige nu, og det kunne hun ganske enkelt ikke overskue lige nu. Herfra drejede hun blikket mod ham. Okay.. alt for stor i udståling, men dog en forbandet flot mand!

[Elwood Jackson McNiell]

Elwood var glad for det modsatte køn, men han ville da ikke betegne sig selv som en røv, han tog bare virkeligt dårlige beslutninger nogengange, men han arbejdede da på sig selv.
Han fik da også til tider skideballe af de højhellige ærkeengle der rendte rundt, som han mest af alt havde lyst til at bede fucke af. De var så langt ude og Elwood var da nok også kommet i ballade med dem en gang eller ti, fordi at han tog dumme beslutninger.
"Og det ved du, fordi hvad? spurgte han i et smil og vendte sig let i mod hende, som hun fortalte at han var langt væk hjemmefra.
Tjah det var han jo egentligt, men han kunne godt lide at være væk hjemmefra, det var alligevel så kedeligt med alle de jomfruelige sataner derhjemme der bare rendte rundt og spillede på fløjte.
Okay måske var det ikke helt hvad de gjorde, men i hans hoved lød det som noget de kunne finde på.
"Du bor måske i nærheden?" spurgte han i et smil og nippede til sin whiskey.
Han havde ikke planer om at drikke sig i hegnet eller noget i den stil, men han kunne godt lide at nyde lidt god alkohol i hyggeligt selskab. Elwood havde ingen fornemmelse af klokken lige nu, og egentligt så var han også ligeglad. Han var færdig med sin mission og nu havde de lorte engle bare at lade ham være for en stund.
Han var træt af sit arbejde til tider. Det var altid gamle mænd der havde brug for beskyttelse, hvorfor var det aldrig smukke blondiner i nød? Det ville være en langt sjovere historie.

[Jacqueline Isthar Demoniqz]

Jacqueline havde siddet her hele natten og ellers bare hældet på. Fordelen ved at være mentaldæmon, var vel at man deriblandt kunne skjule sine egne tømmermænd? For hun var godt ved den.. Der var bare ikke rigtigt den store fest, som der engang havde været her. Ikke siden det hele var blevet opdelt.
"Du er alt for positiv," pointerede hun blot, idet hun tog endnu en tår.. Eller rettere tømte glasset og satte det fra sig igen. Hun var til det hårde og tunge, når det skulle den vej. Hun kiggede på ham. Alligevel en meget flot mand. Hvor ofte var det overhovedet at man så dem på den her egn? Det var i hvert fald ikke særlig ofte.
Svagt trak Jacqueline på skuldrene. Den glade og livsnydende unge kvinde, som hun engang havde været, var ikke rigtigt at spotte mere. Alt det, som hun engang havde haft, var så godt som borte, og det var det, som hun ærlig talt var mere træt af, end noget andet lige nu.
"Tja, jeg boede her engang," fortalte hun. Denne gang rejste hun sig op. Okay... nu kunne hun da godt mærke, at hun havde fået lidt for meget at drikke.. Det kom næsten bag på hende hvor svimmel hun egentlig var! Hun satte sig hurtigt i stolen igen. Satans..
Hans ustråling var fin.. Rigtig fin og næsten helt lys. Derfor kunne hun ligeledes konstatere, at han i hvert fald ikke kunne være herfra. Hun sukkede opgivende. "James.. Slå mig næste gang jeg beder om mere." mumlede hun. Bartenderen kiggede bekymret på hende. Han havde jo sagt det til hende halve natten. Han fortsatte nu bare med at polere sine glas. Han havde jo trods alt en forretning som skulle køre.

[Elwood Jackson McNiell]

Elwood var bare en mand der ikke tog livet for givet, han havde altid gang i den og havde altid det kække smil på sine læber. Han kiggede på hende med et mildt blik, og lod hovedet glide let på skrå. Ingen tvivl om at hun var ganske køn at se på.
Han ville da ikke have noget i mod at bruge resten af aftenen på at sidde og kigge lidt nærmere på hende, og da også gerne med muligheden for at hun smed tøjet senere. Måske han var lidt gusten på den måde, måske var det også det der gjorde ham til en dårlig engel.
Egentligt var han ligeglad, han kunne lide livet som det var, og han var altid ærlig.
Han lovede aldrig nogen et forhold eller et langt kærlighedsliv hvis han ikke mente det.
"Alt for positive? Love... Man kan ikke være FOR positiv" sagde han i et skævt smil og blinkede til hende.
"Aha, men som den humørspreder du er, syntes du et andet sted fortjente dit gode humør?" stikkede han let til hende, måske lidt flabet nu hvor de ikke kendte hinanden, men altså. Hun var vel i byen for at give den gas, og ikke for at sidde og se ked ud af det.
Elwood prøvede ihvertfald kun at opmundre hende, ikke for at være ond.
"alkohol er fint så længe man stadig kan gå" påpegede han igen i et kækt smil og vendte blikket i mod hende.[/font]

[Jacqueline Isthar Demoniqz]

Hvor var denne mand da irriterende optimistisk! Det var jo lige før, at det var en torn i Jacquelines øje. Alligevel valgte hun at blive siddende. Det var nok dumt at rejse sig, så meget, som hun nu havde fået at drikke.
"Jeg må sige, at du er alt for positiv lige nu, min fine ven." Normalt var hun den som råbte højest, var glad og dansede og bare levede det søde liv.. Og i dag? Ja, hun var vel bare skyggen af den kvinde, som hun engang plejede at være. En kvinde, som den mand bare ikke skulle have lov til at se, for det var slet ikke sådan at hun ville have det.
Svagt rystede Jacqueline på hovedet.. Dumt som det nu kunne være, valgte hun alligevel at rejse sig op, hvor hun vendte blikket mod vedkommende i stedet for. Han var en flot mand. Desværre, så var det noget, som hun måtte give ham. Hvilket var utrolig irriterende! "Hvis det ikke var fordi at du var sådan et kønt ansigt, så havde jeg lappet dig en." pointerede hun med en advarende pegefinger hævet mod ham i stedet for.
Den anden hånd lukkede sig om bordet, for at holde sig stående. Han var da irriterende, sådan som han prikkede til hende.. Og hun mente det, når hun sagde, at han var et lidt for kønt ansigt lige nu! Alt for køn at kigge på.
Hun sukkede næsten opgivende. "Hvor er du irriterende." Igen dumpede hun ned og satte sig. Hun ramte næsten ved siden af. Havde hun ikke haft fat i bordpladen, var hun nok røget direkte i gulvet i stedet for! Hun fnøs. "Hvem fanden har flyttet den stol?!"hvæsede hun denne gang. Hvor var det dog direkte irriterende, at det skulle være på den måde! Hun fandt sig ikke i drillerier!

[Elwood Jackson McNiell]

Elwood kiggede imod den unge kvinde, og lod blikket glide over hendes krop. Altså man måtte vel tage hvad man kunne få og desuden så var der vel ikke noget galt i lige at tjekke ud hvem man snakkede med.
"Men så kunne det jo være noget af min positive energi kunne smitte af... Hvad kan være så slemt?" spurgte han nysgerrigt.
Elwood elskede mennesker, han elskede at snakke med dem, finde ud af ting... være positiv og generelt bare livet.
Han havde ikke haft en hård barndom eller en kedelig opvækst som sådan, han havde tværdimod nok haft et rimeligt kedeligt liv, og det var lige netop det han gerne ville lave om på nu.
"Det sætter jeg pris på du ikke gør, mit kønne ansigt kan ikke tåle det" svarede han igen i et smil.
Han tog en tår af sin drink "Men jeg kan da kun sige det samme om dig... Udover den del med at lappe dig en" sagde han og blinkede til hende, der var vel intet galt i at sidde og flirte lidt fredeligt.
"Du har virkeligt nogen problemer... måske du har drukket for meget" foreslog han.
Han vidste godt at han kunne være både irriterende, charmerende og forfærdelig. Det var altid de tre ting kvinder beskyldte ham for.
Men hey, de ting var vel heller ikke det værste.

[Jacqueline Isthar Demoniqz]

Der var virkelig ikke noget positivt at sige om Jacquelines liv lige nu, og det var vel heller ikke underligt? Derfor irriterede denne mands optimisme hende kun det mere, end hvad godt måtte være i den anden ende. Hun himlede kort med øjnene. "Det tror jeg ærlig talt ikke, at du skal regne med. Her vendte hun sig for alvor mod ham.
Han var et kønt ansigt. Den måtte hun jo alligevel give ham. Det var noget, som hun faktisk godt kunne lide at se på. Der var jo ikke noget bedre end sådan et så at sige. Jo mere han sagde, jo mere måtte det lille træk på mundvigen også vise sig.. Og det var ikke engang meningen at det skulle forekomme!
"Og en kende for selvglad, må jeg sige.. Det er sjældent at det er en egenskab, set hos en mand." sagde hun denne gang. Hovedet lod hun søge på sned. Nuvel.. Hun kunne vel lige så godt forsøge at få bare en smule ud af det nu?
Han var virkelig irriterende, uden at være det på den irriterende måde.. Det var svært at forklare. "Verdenen er i forandring, hvis det ikke er noget som du har bidt dig mærke i. Jeg står lige nu, uden fast tag over hovedet, og har ingen steder, foruden her at tage hen." Hun tømte glasset.. Okay, nu lød hun virkelig som en eller anden sølle og ussel ting. Det kunne hun slet ikke have!