Evan Embelowni Strife

[Evan Embelowni Strife]

Evan | Embelowni | Strife

Fulde navn: Evan Embelowni Strife

Alder: 32.638 år gammel – ligner dog en mand I midten af 40’erne.

Race: Varyl – Mentaldæmon og Warlock

Job: Forretningsmand og træner af dæmoner i Dvasias

Status: Ugift

__________________________________________________________________________

”If you can’t se me… you can’t touch me..”

Våben:

Evan er ikke en mand som går alt for meget op i de håndvåben som skal bruges for at gore fysisk ondt, men mere de som skal bruges til at gore psykisk ondt. I og med at han er ved at være så gammel som han er, så er det noget som altid falder ham til fordel – psykisk og mentalt om ikke andet, for der skal der temmelig meget til for at ramme ham, og han har langt nemmere for at skulle ramme andre, selvom det ikke altid er en fordel.

Når det kommer til brug af våben, så er det ikke de fysiske våben som han er god til, da det ikke er noget som han nogensinde har fået træning eller øvelse i, men snarere det mentale i form af den mentaldæmon som han er, men også den warlock som han har i sindet, er noget som giver ham en markant fordel, hvis det skulle vise sig at blive nødvendigt. Når det kommer til det magiske, er han en frygtelig kreativ mand, så det er sjældent til at sige hvad han har i tankerne at skulle gøre brug af, netop for at forsvare sig. Som regel forbinder han den mentale dæmon i sit sind, med den warlock som han er født med, for at slå sin fjende og sin modstander fuldstændigt hvis det skulle vise sig at blive en direkte nødvendighed.



Med styrker i henhold til det mentale og det magiske, så har han selvfølgelig også sine svagheder når det kommer til våbenbrug. Når det kommer til nævekamp er han bogstavelig talt lost, for det er slet ikke noget som han kan finde ud af! Foruden dette, så er der visse mentale punkter ved ham, som gør at han ikke altid vil være i stand til at opretholde det optimale forsvar, hvis det skulle vise sig at være sådan at det var i den anden ende. Rammer man Diane – hans elskede hustru, så lukker man bogstavelig talt djævlen frem i ham, da han agter at gøre alt det som han kan, for at beskytte sin hustru, og det er uanset pris!

”It doen’t take a knife to make a kill..”

[/center][/i]



Udseende og tøj:

Evan er en mand som ikke er bange for at vise at han har penge, og det er noget som I den grad kan ses på hans beklædninger. De udstråler direkte at han er en mand nærmest lavet af penge! Hans beklædning består som regel af dyre skjorter og mørke bukser som tydeligt står til de farver som han godt kan lide at vandre rundt i. Kappe går han skam med, selvom den er lavet af noget dyrt stof som normalt er eksporteret fra landene langt væk og som fragtes til Imandra og Peula via havet.

Han render som regel rundt i mørke sko som samtidig godt kan sammenlignes lidt med støvler og gerne med en vandrestok ved sin side. Han er trods alt heller ikke helt ung, men af den grund, så skal man bestemt heller tage ham for at være en svag mand!

Alderen er ved at tage fat i Evan, hvilket man også vil være i stand til at se. Han har ikke bare fået skæg og lidt smårynker, selvom det nu heller ikke er noget som genere ham på nogen måde. Han har en anelse gråt hår, selvom det som regel er skjult i det mørkebrune som han har. Det er halvlangt, og han har faktisk ikke noget imod at sætte det op i en hestehale. Han har mørke øjne som svagt kan antyde til den blålige farve, hvis lyset falder rigtigt. Han er en flot og muskuløs mand, som går frygtelig meget op i hvordan hans krop ser ud, selvom alderen også er ved at indhente ham der. Han har ganske vidst muskler over skulder, bryst og mave, men huden er en anelse hængende, selvom det nu heller ikke genere ham – så lang tid det ikke genere Diane. Han er en mand som træder stolt frem – stædigt, stolt og autoritær.



Personlighed:

Evan er en meget mærkværdig mand, hvis man sammenligner ham med andre adelige eller forretningsmænd. Umiddelbart bærer han ingen adelig titel, selvom han elsker at klæde sig i klæder som viser status og autoritet. I det store og hele, så er han en frygtelig hemmelighedsfuld mand som ikke er meget for at åbne op og snakke frit, da dette kun er noget som meget få har fået ham til. Han er noget af en enspænder og bliver som regel frygtelig opslugt af en opgave, hvis det er det som han sidder med foran sig. En stolthed uden lige, er han i den grad også i besiddelse af, selvom der er visse få som har fået ham til at åbne op og erkende at han måske i tide og utide har brug for et kærtegn, en omsorg eller et kærligt kompliment i form af store ord eller en handling, også for at blive anerkendt for det som han er, og at han faktisk godt kan bruges til andet end at lave andres sure arbejde, for det er ham en vane som han har haft fra han var ganske lille – fra børnehjemmet.

Evan er en mand med mange frustrationer, og kan til tider virke frygtelig kold, kynisk eller meget dræbende, for han kan virke direkte ligeglad med andre, selvom det dog langt fra er tilfældet. Han er derimod en mand som er frygtelig jaloux anlagt, selvom det ikke ligefrem er noget som tæller godt for hans del. Han er overbeskyttende for det som han betragter som sit, hvad end om det er familie eller om det er hans arbejde, som han derimod også sætter frygtelig højt på sin personlige prioriteringsliste. Evans hjerte, er noget som han stærkt vogter om, også for at forhindre at det skal knuses. Alt for mange gange har han været tæt på at miste kontrollen over det mentale i hans sind, og han ønsker på ingen måder, at gøre sin familie ondt mere end det som han har gjort i forvejen. Selvom han er en mental dæmon, kan virke kold og kynisk, så er han faktisk en mand med følelser og en form for samvittighed, så han ved som regel når grænserne er nået.

I det store og hele, så er Evan på ingen måder god til at skille arbejdslivet og familielivet. Han er ikke god til at lægge forretningsmanden eller træneren fra sig, når han endelig er sammen med familien. Han er en hård mand når det endelig er, er ikke bange for at slå, råbe og skrige, også fordi at han ønsker at vise familien etikette, som han agter at vise det overfor de dæmoner som han træner for Dvasias, for der gør han virkelig ikke nogen forskel.

Da Evan er en frygtelig temperamentsfuld mand, så skal der som regel ikke meget til, før han ender med at få et flip, og specielt hvis man vælger ikke at respektere eller acceptere ham for den som han er, da det er noget som han vægter frygtelig højt. Han elsker at blive set for hans gerninger, samt at få lov til at vise hvad han er kommet fra, og hvor han er endt henne. Han er en stolt mand, og han har bestemt ikke nogen kvaler ved at skulle vise det, specielt til de adelige og kongelige kongresser eller middage, som han som regel er inviteret til i Peula og Imandra, samt de få gange, han får invitationen til dette i Dvasias. Han er ikke en mand som viser meget fjendtlighed foruden når man giver ham en grund til dette, også fordi at det ganske vidst er de færreste som ønsker at vise ham det, da han er en mand som bestemt ikke er bange for at slå fra sig, om det skulle vise sig at blive nødvendig.

På hjemmefronnten og blandt familiemedlemmer, har Evan dog ikke noget problem i at skulle smide arbejdsmasken og bare være sig selv – når Diane får ham til det om ikke andet, for han er bestemt ikke god til at skille arbejde og familie fra hinanden, hvis han skal gøre det på egen hånd. Her har han intet imod at skulle give sig ind til sin elskede hustru, forkæle hende og være der sammen med hende og for hende, for det er noget som hun helt klart har fortjent efter alt det som hun gør for ham på en daglig basis. Han ville ikke klare sig uden hende, selvom det ikke altid er noget som han er meget for at erkende, men hun får ham som regel altid til det.



Fortid:

Starten på Evans liv, har været præget af uro, forvirring og vrede og fortrydelse. Han var på ingen måder ønsket af hverken sin mor eller sin far, da han kom frem som et resultat af intet mindre end en voldtægt. Selvom det slet ikke var ønsket fra nogen synspunkter, så valgte hans mor alligevel at føde ham og skænke ham det liv, som han selv på igen måder havde bedt om.

Evan var resultatet af voldtægt og en mental dæmon og en warlock. Hans far – warlocken har han aldrig nogensinde haft kendskab til, og han lærte allerede frygtelig hurtigt og i en yderst tidlig alder, at han slet ikke skulle spørge ind til manden. Han så dag ud og dag ind, at børn på hans egen alder søgte hjem til sine forældre – til sin mor og far, og han havde kun sin mor. Uanset omstændighederne, så var han en knægt ved frygtelig godt mod, altid ved godt humør og med en forståelse for hvad hans mor havde gjort for ham. Hun gjorde det vel bare for hans bedste? Da Evan lærte at gå og selv gøre brug af det talende sprog som han desuden viste et frygtelig stort og tydeligt talent for, så drev det ganske enkelt hans mor til vanvid. Hun endte direkte med at vende ryggen til den lille knægt, som slet ikke kunne forstå hvad der skete, for han havde jo slet ikke gjort noget! Han begyndte at henvende sig til sin mormor som selv endte med at tage ham til sig, da hans mor slet ikke magtede mere. Han var endnu ikke alene, og selvfølgelig var det noget som virkelig lettede ham som aldrig nogensinde før!

Evan følte sig pludselig tryg ved sin mormor, også selvom hun virkelig var ved at være gammel. Han så ikke rigtigt mere til sin mor, som heller ikke ønskede at have noget med ham at gøre, selvom det var en kendsgerning som han måtte acceptere med alderen, og jo ældre han blev, jo nemmere blev det også for ham at gøre det. Han røg hurtigt ind i rutinerne med henblik på hans mormor, som også tog ham under vingerne og lærte ham at benytte sig af sin mentaledæmon, for det var åbenbart vigtigt at han fik den på plads og havde den kontrol allerede temmelig hurtigt. Og dette var noget som selv hans mormor gik frygtelig meget op i!

Evan viste sig at være utrolig lærenem. Hans warlock var dog et helt andet problem, for i og med, at han var den form for varyl som han var, og med den fader som han havde, så var han bestemt ikke den som blev set på med de bedste øjne på nogen måde. De mange andre på hans alder begyndte at danne sig sine egne meninger, deres egne holdninger og valgte selv at vende ham ryggen, da det for alvor gik op for dem, at manden som de havde leget med dengang de var helt små, slet ikke var en som de burde have noget med at gøre, for det var kun tydeligt at manden var farlig!



Evan udviklede sig selvstændigt og uafhængig af hvordan andre faktisk måtte se på ham og have det med ham, om det var noget som han selv ville det eller ikke. Han havde familiens støtte i form af sin mormor, som tydeligt var noget som hjalp ham godt på vej. Han viste sig hurtigt at trække sig fra det sociale som var blandt dæmonerne og bare være sig selv. Warlocken måtte han jo træne på andre måder, selvom de metoder slet ikke var fundet endnu. Det var der det skete; Et angreb på den lille dæmoniske landsby… Evan var ikke mere end en lille dreng i 7 års alderen som sad og legede med den udskårne hest i træ som han havde fået til sin fødselsdag, idet at han hørte de første skrig og så de første brande på den store himmel. Små kugler af ild som farvede himlen helt rød og helt orange, og i sekunderne som fulgte, så stod hustagene i brand. Før Evan vidste om det, så kom brandene også til hans hus. Skrigene som fulgte, var hans mormors, hvilket var noget som hastigt måtte få ham til at reagere. Han hastede mod det brændende hus alt det som hans ben kunne bære, selvom der var andre magter som afholdt ham fra at nå sit mål. De warlocks som havde angrebet landsbyen greb fat omkring ham og trak ham med sig. Evan var panisk og gjorde alt hvad han kunne for at komme fri, selvom der ikke var meget som en lille dreng var i stand til at gøre mod store fuldvoksne mænd som helt klart også var magikyndige!

Af hvad Evan ikke var klar over, var at mændene var i ledtog med hans biologiske far, som var en warlock højtstillet indenfor det magiske samfund. I det øjeblik, at han stod ansigt til ansigt med manden, forstod han pludselig hvorfor hans mor havde set på ham med det blik som hun havde. De mørke øjne, den kolde mine, de frygtelig mange ar og kyniske smil, som havde han noget ondt i gærde. Hans far endte dog alligevel med at tage knægten til sig, hvor han fokuserede på træningen med magi. Dog var det den mentale dæmon som var blevet en for stor del af den unge Evan, hvilket var noget som pissede hans egen far af. Hans far viste sig hurtigt som en voldelig en af slagsen, som ikke tøvede med at skulle slå hvis han følte for det – grund eller ikke, så gjorde han det, og det gik kraftigt ud over Evan.



Evan fandt dog aldrig ud af, hvorfor han blev behandlet på den måde, og før han kunne nå at se sig om, var han allerede kylet ud af sin fars hjem og endte med at stå foran den store bygning til et af de første børnehjem som stod i Dvasias. Dørene blev åbnet for ham og han blev indlogeret på et af de mange værelser, selvom det slet ikke var et sted som han brød sig om at være på. Evan havde altid været i stand til at klare sig selv, uafhængig af hvad folk sagde eller mente om ham, og et sted så var han fuldstændig ligeglad med hvad de sagde eller mente, for det var bare et tegn på at de ikke var klogere end som så, selvom det slet ikke var sådan det forholdt sig. Evan var ganske vidst en knægt som de fleste havde respekt for, udelukkende på grund af hans racer, også fordi at han bestemt heller ikke var bange for at prale med det. De andre drenge – som regel ældre end ham selv, havde dog et ganske andet synspunkt på det, hvilket resulterede i at den unge knægt blev tvunget ud i de mest brutale behandlinger af de ældre drenge. Evan græd, det gjorde ondt, også selvom de truet med bål og brand, for at få ham til at holde mund om det hele, hvilket han bestemt også gjorde.

Misbruget var et ukendt begreb for Evan, selvom det var noget som han meget hurtigt måtte stille sit bekendtskab med på børnehjemmet. Med tiden kom der også en ung pige til, som endte med at flytte ind på hans værelse; Malena. En smukkere pige havde Evan aldrig nogensinde set, og de faldt i et med hinanden allerede med det samme! For første gang i sit liv, så følte Evan for at lukke op for et andet individ, for hun hånede eller nedgjorde ham bestemt heller ikke for det, hvilket var en tanke som han mægtig godt kunne lide.

En anden dreng – Jared, ikke meget ældre end ham selv, kom dog alligevel hurtigt til, og han udviste temmelig hurtigt sin interesse for den unge Malena, hvilket næsten var noget som fik Evan til at trække sig. Han havde ikke videre den bedste kendskab til de ældre drenge, så det var ikke noget som han ønskede at kaste sig i krig med, selvom det var en frustration uden lige, som måtte opbygges i hans eget indre. Jared og Malena kørte mere eller mindre sit eget løb, selvom han formåede at holde sig på god fod med manden. I udgangspunktet gik han faktisk manden i røven og gjorde alt som han bad om. Det hele startet ud med at være et temmelig akavet forhold dem imellem, men det var det som gav dem en start på et venskab som skulle vise sig at vare ved. Hans forhold til Malena holdt selvfølgelig ved og det var kun blevet bedre. Hans frustrationer måtte selvfølgelig kun vokse, hvor hun valgte at stryge hans kind, kysse hans pande og fortælle ham at det hele nok skulle gå.

Venskabet med den ældre knægt og Malena skulle meget hurtigt vise sig at komme til en ende, da et ældre par kom for at se på en som de kunne få som arving – af ukendte grunde, som de slet ikke ønskede at oplyse. Det var egentlig ikke fordi at Evan gjorde sig de største forhåbninger om at komme fra stedet her, men lykken skulle langt om længe endelig vise sig at være med ham, og det var en tanke som han selvfølgelig nød! Afskeden med Jared og Malena blev hård, også fordi at han vidste hvordan de andre børn var mod dem, og det var noget som et sted gjorde ham direkte vred. Han meddelte indehaveren af børnehjemmet hvad der var sket, idet øjeblik han selv skulle til at forlade det – hvordan forstanderen reagerede på denne nyhed, har han endnu ikke nogen anelse om, også selvom Jared og Malena stadig fandtes i hans tanker.



Den nye tilværelse var noget helt andet end det som Evan var vant til! Hans nye ’forældre’ viste sig dog hurtigt at være nogen som havde valgt ham fordi at de manglede en at kalde for en søn, og han havde været perfekt – hvilket var noget som de gjorde meget ud af at lade ham vide. Han fik sit eget værelse, en god seng at sove i, rent tøj på kroppen og han fik faktisk lov til at spise sig mæt ved middagsbordet om aftenen, hvilket han bestemt heller ikke var vant til på nogen måde! Evan fandt sig godt til rette i denne luksuriøse tilstedeværelse, hvor han sammen med sin nye ’far’ genoptog træningen af den mentale dæmon. Lige hvad det var som han havde i vente og hvorfor at de gjorde så meget ud af at træne ham, vidste han ikke, men det var noget som han helt klart godt kunne lide. Det var en mulighed hvorpå at han kunne glemme lidt alt det som var sket igennem hans tragiske liv.

Bagtankerne begyndte dog at dukke op, da han blev introduceret til en nær familie som stod hans nye ganske nær. Selvom han blev betegnet som deres søn og med stolthed i stemmen, så begyndte han dog at ane ugler i mosen, da han blev præsenteret for familiens smukke datter Diane. Det var ikke fordi at han var synderlig interesseret i det kvindelige køn, men mere i træningen og den en-til-en-kontakt som han havde med sin far, da det var noget som betød mere for ham end andet, så viste tingene sig hurtigt at være ganske anderledes. Diane tilbragte han dog mere og mere tid med jo ældre han blev, og allerede da han var i alderen af mentalt 17 år, blev han introduceret til den trolovelse som havde været til stede mellem ham selv og Diane, hvilket var noget som ramte ham direkte med et chok. Det tog dem ikke lang tid at få ægteskabet bragt på banen og gennemført, selvom det i det store og hele, bestemt heller ikke var noget som faldt i den gode jord ved ham på nogen måde! Et sted så var det ham en skræmmende tanke og et andet sted, så var det ham en ganske foruroligende tanke.

Et stort hus blev skænket til Evan og Diane, så de havde tid til at være sammen, lære hinanden ordentligt at kende og at elske hinanden. I udgangspunktet var det bestemt ikke en tanke som Evan bifaldede, hvilket han sagde videre til sine forældre, som endte med at skænke ham en direkte kold skulder, med beskeden om at det var sådan verdenen lå, og at det var noget som han var nødt til at lære at leve med. Tanken vækkede en ekstrem vrede i Evan, hvor han i koldblodigt mord, endte med at tage livet af dem begge to for deres svigt af ham. Hjemvendt dyppet i sine forældres blod for øjnene af Diane, bed han sig først for alvor mærke i en ting som han ikke havde regnet med at nogen skulle vise ham; Omsorg.

Tilstedeværelsen med Diane var frygtelig anspændt igennem de første mange år, også selvom det var noget som Evan faldt mere og mere til ro med, hvor det samtidig også blev nemmere og nemmere for ham at acceptere tingenes gang som de nu måtte være. Med tiden lærte han at åbne sit hjerte for Diane, lukke hende ind for alvor og lærte faktisk også at elske hende. Han elskede hendes omsorg, hendes venlige person og den forståelse som hun faktisk viste ham, hvilket gav ham en form for ro i sindet. I og med at han havde valgt at lukke sit hjerte op for Diane, så fulgte samtidig en anden ting med; Diane blev gravid og hun fødte ham en elskelig lille dreng. En lille dreng som de kaldte for Daniel. Den lille dreng var virkelig det kæreste som han nogensinde havde set og nogensinde havde oplevet og noget som han elskede allerede fra den første stund!

For Evans del, så var det som en del af livets store puslespil som faldt på plads for ham, og det var noget som direkte gjorde ham lykkelig. Daniel viste sig at blive den mest perfekte dreng som han nogensinde havde set! Drengen begyndte han selv at træne allerede da han var i en utrolig tidlig alder, også fordi at han vidste hvad det betød, hvis der ikke var kontrol på den dæmon såvel som den warlock i hans sind! Langt om længe så skulle den faderlige glæde langt om længe endelig tilsmile ham, og han elskede det! Diane blev gravid endnu en gang, og denne gang fødte hun en lille pige. En lille pige som de kaldte for Lisa.

Skønt Evan aldrig har været særlig god til det kvindelige køn, så gjorde han nu alligevel hvad han kunne. Han viste sig nu alligevel at være en hård mand, og dette gjaldt også overfor Daniel, for han ville ikke have svage børn! Han tøvede ikke med at slå hvis det skulle vise sig at blive nødvendigt, for hans børn skulle være vant til at få slag hvis det ikke var effektivt nok eller hvis de blev for sløve, for det kunne han ikke bruge til noget! Skønt dette var noget som Diane faktisk formåede at støtte ham i, så tog det muligvis en kende overhånd. Daniel blev hurtigt en stor og stærk mand – lidt for hurtigt efter Evans hoved, og før han så sig om, så var manden fløjet fra reden. Efter alt dette, så gik det helt klart mere ud over Lisa, som var det eneste som han havde hjemme, også selvom hun lige så hurtigt var ude af hjemmet – Sidst han hørte fra hende, var at hun havde fundet sammen med en magiker – Nick. En tanke som gjorde ham rasende!

Kontakten havde Evan under alle omstændigheder formået at holde til Jared. En mand kold og kynisk måske, en mand med en sygelig lyst, men en gammel kammerat. Manden opsøgte han til tider i Drypstenshulerne, også for at finde muligheden for at køle lidt af, og specielt efter at hans datter valgte at finde sammen med en Procianer! Det var skam også her at han fik den hårdeste nyhed som han havde fået til dags dato – den kvinde som han havde elsket siden sin stund på børnehjemmet var gået bort. Alene den tanke om at Jared havde fået hende var en ting, men at hun var død, var noget som ramte ham langt dybere end det som han lige havde regnet med. At slå koldt vand i blodet var dog ikke altid noget som var lige nemt for Evans vedkommende, men selv her var han nødsaget til det. Jared fik at vide at han ville være der for ham uanset, og forsøgte at trøste ham med, at det måske ikke var ham som skulle have været sammen med hende til dagenes ende – et sted med lettelse i stemmen, men han havde jo trods alt Diane hjemme. En kvinde som selv han havde lært at elske af hjerte, sind og med sin sjæl.



Forretninger blev Evans store holdepunkt i livet, efter at børnene var flyttet hjemmefra. Selvfølgelig var Diane der til at holde ham bare lidt i ørene og holde ham med begge ben på jorden, så arbejdet ikke opslugte ham helt. Han elskede hende for det, som han også nød af hendes omsorg for ham, for det var noget som selv betød meget for ham. Han havde et ekstremt talent for at få tingene som han ville have dem igennem forhandlinger og forretninger og han nød så sandelig også af dette!

Hans store mentale fordel, var noget som mange sikkert kunne bruge, men her kom han selv i forkøbet med de øvrige dæmoner i Dvasias. Han indgik en magisk kontrakt med dem, om at han ikke ville udnytte sine midler for at ramme Drystenshulerne eller racen for den sags skyld, men udnytte sine egne midler til at træne dæmonerne og hjælpe dem med at få kontrol over deres eget element om det var noget som han kunne hjælpe dem med. Som regel blev han præsenteret for unge mentale dæmoner som havde brug for at få styr på tingene, og dette var noget som han kastet sig i krig med allerede med det samme, og som regel kunne man kun være stolt af resultatet som fulgte. Rygterne omkring den dæmoniske træner løb på folkemunde i Drypstenshulerne, og der fik Evan så endnu en gang fat i sine mange kontakter og muligheden for at føre en god forretning. Forholdet til Jared blev kun styrket som han fik den forbindelse til Dvasias og til Drypstenshulerne og hans forhold til Diane fortsatte sin positive udvikling, selvom han dog endnu ikke havde valgt at fortælle hende omkring det som var sket i hans fortid, og hvad han egentlig havde haft af skeletter at slås med. Forholdet til hans gode og gamle ven Jared styrkes kun, da han blev valgt til at være den mand som skulle træne hans elskede datter.

”Don’t look at the past, but look at the future… Forward.. not back..”

Minder:

- Opvæksten med sin mor.

- Han flyttede ind til sin mormor, som overtog moderrollen for ham.

- Landsbyen blev brændt og han blev bragt til sin far.

- Han så sin far for første gang.

- Hans far magtede ikke opgaven, da dæmonen i ham var for stærk, og smed ham på børnehjem.

- Den hårde tid på børnehjemmet.

- Hans forelskelse i Malena.

- Venskab og kendskab med Jared.

- Da han forlod børnehjemmet.

- Præsentationen af Diane – hans trolovede.

- Ægteskabet med Diane

- Drabet i koldt blod på hans forældre.

- Fødslen af hans lille dreng, Daniel.

- Diane blev gravid igen og fødte deres lille pige, Lisa.

- Børnene fløj fra reden.

- Nyheden om Marlenas død.

- Den underskrevne kontrakt med de dvasianske dæmoner.

- Nyheden om Lisas død.



Styrker:

+ Hans mentale styrke.

+ Enorm sans for forretning.

+ Et tydeligt ordforråd

+ Magisk styrke

+ Hans kreative side

”What doesn’t kill you, makes you stronger..”

[/center][/i]



Svagheder:

- Har problemer med at skille familielivet og arbejdslivet.

- Har et frygteligt temperament.

- Hans fortid.

- Hans hustru, Diane.

- Konstant trang til at blive anerkendt og bekræftet.

- Kynisk person.



Kendetegn:

Evans klæder og hans måde at snakke på og tiltale andre på, er et klart kendetegn for hans vedkommende. Desuden bærer han et gammelt ar på venstre side af brystet efter en gammel strid som han kom fra kun lige med nød og næppe.



Tilholdssted: Imandra



Andet?

Evan er far til Lisa og Daniel Strife. Selv har han 10 børnebørn og 1 oldebarn.

Han er Anylina Embelownis storebror.



Signatur: Theo Theodoridis

”A chain isn’t stronger than its weakest link..

[Jarniqa Dynithril]

Godkendt!