Engel
278
posts
1
likes
The only one that can save me is me
|
Post by Angelique Amalani Darcy on Jul 4, 2016 21:57:44 GMT 1
Dagen var kommet og gået endnu en gang som Angel blev slæbt med sig af mændende som havde hende fanget. De var ankommet til slottet for at holde hende som gidsel indtil deres krav var blevet mødt med ved synet af Chili som fløj afsted for at finde hjælp så havde de alligevel været lidt bange men de kunne jo ikke lade hende blive. Det var nu blevet til en umage flugt igennem skove og uopdagede steder. Angel var bundet på hænder og fødder og havde et bind for munden. De havde hurtigt lært at hvis hun fik lov til at komme dem helt tæt på så bed hun uden tøven. Mange af dem havde bandet og svovlet over hende selvom det ikke gjorde hende noget. Selvom hun var dronning og hun burde være forfængelig over alt det her så var hun i bund og grund ligeglad med omgivelserne. Hun ville bare gerne fri og det lidt hurtigt. Mændende sad ved bålet nu hvor det var blevet aften og overvejede hvad de skulle gøre med hende. En af dem overvejede at slå hende ihjel men blev hurtigt nedstemt af de andre. Angel kunne ikke gøre andet end at sidde og høre på dem bestemme hendes skæbne. Hun lukkede øjnene og lænede sig op imod den nærmeste træ. Hun faldt ikke i søvn men lyttede bare på dem. Hun var nød til at gøre noget snart. Det var hun sikker på. Som mændende begyndte at falde til ro så åbnede hun øjnene igen. De havde svært ved at vænne sig helt til mørket men det lykkes dog nogenlunde. Hun ventede til hun var sikker på at de alle var faldet hen og så vendte hun sig ellers om på knæene og begyndte en langsom kravl over til den ene af mændende. Ingen af dem var bange for hende for de havde forlængst fundet ud af at hun ikke kunne bevæge sig sådan her, eller det var i hvert fald det de troede. Forsigtigt og uden for meget larm lagde hun sig på knæ ved hans side. Hun trak hans sværd fra skeden så lydløst som hun kunne det, hun løftede det så højt over hovedet som det var hende muligt og så stak hun det af alt kraft ned i hans brystkasse og igennem hans hjerte. Han nåede ikke at sige noget men en af den andre begyndte at røre på sig. Den dødes blod sprøjtede en engekt gang ud over hende sådan så blev blev dækket i blod. Hun havde ikke meget tid. Sværdet lod hun glide ind mellem sine arme og hun begyndte at arbejde med rebet som bandt hendes hænder. Hun var ikke forsigtig hvilket resulterede i at hun skar sig i håndlede flere gange. Endelig kom hun fri og hun dumpede ned på rumpen og bandte sine ben op. Derefter kom hun på benene og så begyndte hun at løbe så hurtigt som hendes ben kunne bære det. Hun skulle bare væk!
|
|