What the...?

[Demarcus Lathan Gaetulicus]

Freya Nightwind Salore

---

Efteråret havde tydeligvis taget sit greb i Imandra og landene generelt. Det blæste en del, og det lagde uden tvivl også op til regn. Noget som Demarcus slet ikke var vant til, men hvad.. Det var jo rart med noget nyt. Bare hvis man var klædt på til det.
"Få det læsset ombord. Handlen er afsluttet," fortalte han sin styrmand, som gav ordrene videre. Der var allerede samlet alverdens tønder og kasser og store net, som skulle med tilbge mod Tayevania. Det samarbejde, som han havde fået op med Sephiran, var uden tvivl utrolig rart, for det var også med til at gøre det bedre for Tayevania. Det havde i hvert fald styrket dem som et samlet folk, og han elskede det virkelig.
Den kåbelignende kappe, som han havde på, trak han tæt omkring sig. Det var virkelig koldt for en, som var mere vant til tropisk og varmt klima, hvilket ikke rigtigt kunne mærkes her og nu! Han skuttede sig lidt, inden han vendte sig mod det forholdsvis store skib. Hans eget.. Her blev tønderne trillet ombord, og kasserne blev båret til lastrummet under tydelig protest, for det var jo tungt at bære.
"Hvordan kan de dog holde det her ud.." mumlede han denne gang for sig selv. Selv deltog han ikke i nogen former for samtaler med nogen som helst, for det så han ikke nogen grund til. Der var han jo stadig Tayevania alt for loyal. Lige nu glædede han sig bare til at komme tilbage til varmen igen.

[Freya Nightwind Salore]

Efteråret havde uden tvivl meldt sin ankomst hvilket var en god ting i Freya's øjne. Hun elskede vinteren og det som den bragte med sig og nu synes hun altså også at sommeren havde varet længe nok. Med rolige skridt gik hun ned igennem de små gader som var fyldt med handlende fra nær og fjern som ønskede at sælge deres vare. Det var sjovt at se folk rende rundt på denne måde. Selv havde hun altid været i stand til at klare sig selv og ikke været nødsaget til at handle med andre så dette var en underlig social skik for hende.
Hun havde gået lidt i sine egne tanker men blev ret brat revet ud af dem ved lyden af et forskrækket hvin. De isblå øjne gled rundt og hendes blik faldt på Kaldr der stod helt op af en kvindes bod og lugtede til nogen af madvarerne med et yderst tilfredsstillende smil på læben. "Kaldr! På plads. Vi skal ikke have noget" kaldte Freya uden tøven. Den store ulv vendte blikket mod hende og pustede utilfreds en gang og så luntede den sageligt efter hende igen. Folk kiggede meget mærkeligt efter det umage par. Kalder var helt hvid i sin pels og ekstremt stor af sig. Hans ryg gik hende til hoften og han var kraftig nok for hende til at blive båret på hans ryg selvom dette ikke var noget hun gjorde sig i. Ulven sneg sig roligt helt op ved siden af hende og lod hovedet glide ind under hendes hånd og gned sig op af hende. En kort lille trækning af et smil faldt kort over hendes læber før det forsvandt igen da hun roligt begyndte at nusse det store dyr. Han var virkelig ikke andet end en stor bamse.

"Jeg skal desværre ikke til den ø." Det var svaret hun havde fået som hun havde søgt til havnen for at finde et skib der kunne fragte hende til Tayevania. Hun havde guldet til at fragte både hende og Kaldr dertil men det nyttede bare ikke noget når der var ingen der skulle den vej. Hun sukkede irriteret og fortsatte sin vandring ned over kajen. Det hvide hår dansede voldsomt i vinden som hun stoppede op foran et skib der så ud til at laste deres sidste fragt. De blå øjne faldt på en mandlig skikkelse som stod og skuttede sig under en kappe og som ikke så ud til at være synderlig tilfreds med kulden. "Hvor sejler du hen?" spurgte hun en smule direkte. Hun var ikke så god til det der med høflighed og mannere. Hun var bare mere lige på og hårdt. Der var ingen grund til at vade rundt i det.

[Demarcus Lathan Gaetulicus]

For satan hvor var her koldt! Jo hurtigere Demarcus kunne få tingene ombord, og komme hjem igen, des bedre ville det da uden tvivl goså ende med at blive. Selv tog han ikke del i de tunge løft, for det så han ærlig talt slet ikke nogen grund til. Han havde jo betalt for at andre kunne gøre det i stedet for.
Han skælvede, da han denne gang søgte mod båden igen. Her havde en anden skikkelse fanget hans opmærksomhed i skyggerne, hvor han denne gang drejet igen. Tog han fejl, hvis han sagde, at det virkelig var en stur hund? Han rynkede kort i panden Nu var han heller ikke kendt med særlig meget af det, som foregik her til lands, og ærligt, så var det slet ikke noget som vakte hans interese.
"Nu har jeg a.." Han tav da de kom tæt på. En ulv? Dem så man bestemt ikke ofte mere. Slet ikke på en ø, som Tayevania.
Den direkte stemme, fangede dog hurtigt hans interesse. Hvor han sejlede hen? "Til Tayevania," svarede han denne gang direkte. Det var en lang, og faktisk farefuld færd henover havet. Det var vel også derfor, at de havde præsteret at holde sig skjulte i så mange år, som de havde, og det var noget, som han faktisk havde det mere end fint med lige n.
Her skævede Demarcus i retningen af ulven. Han forholdt sig rolig, rank og tydeligt autoritær. Den sidste tønde, var de i færd med at få rullet ombord og sikret nede i lastrummet, så denne ikke ville komme til skade undervejs på den store færd over havet. "Er der noget, som jeg kan hjælpe med?" spurgte han denne gang, som han kort vendte blikket mod hende igen. Hvem end hun var, og hvem end det væsen var, som hun havde ved sin side, fandt han dette højest ubehageligt. Dog var det noget, som han are måtte bide i sig - for nu om ikke andet.

[Freya Nightwind Salore]

Freya's blik gled rundt på de mange mennesker. Hun var virkelig ikke vant til at være i nærheden af så mange på en gang for hun holdt sig for sig selv. De blå øjne faldt endnu en gang til Kaldr som endnu en gang var på afveje. "Kaldr. Kom her" kaldte hun i en lidt skarp tone og Kaldr lystrede med det samme. Han endte ved hendes side igen og fulgte hende hen mod den næste båd.

Freya stoppede op og betragtede manden. Han så virkelig ud til at fryse hvilket hun ikke kunne forstå. Det var jo ikke ligefrem koldt. Hovedet søgte let på sned og hendes hår faldt let hen over hendes skuldre. Han skulle til Tayevania? Perfekt! Han var lige den som hun kunne bruge. Hun trådte et skridt nærmere og Kaldr gjorde det samme. Da hun stoppede satte han sig ned ved hendes side og kiggede blot op på hende. Han kunne godt mærke at han skulle opføre sig ordenligt lige nu. "Jeg søger rejse til Tayevania. Jeg har penge nok til at betale for overfarten for mig og min ulv. Er det noget du kan hjælpe med?" spurgte hun roligt og hev en læder pung frem der raslede med mønter. Hun var ikke rig og dette var alt hvad hun havde men hun var ligeglad. Hun ville bare gerne videre og væk fra dette land hvor hun ikke længere var velkommen. Hun vidste at denne øv var der hvor hendes mor var blevet født og hun kunne vel ligeså godt tage hjem og se om hun kunne skabe sig et liv der.

[Demarcus Lathan Gaetulicus]

Denne kvinde, var nok det mest mærkværdige, som Demarcus længe havde set, og han måtte erkende, at han faktisk havde svært ved det. En ulv.. Det kunne næsten ikke være andet grundet den størrelse, som gik ved hendes side. Blev den slags ærlig talt brugt som et kæledyr her på stedet?
Hun var hurtig i hverrt fald. Hans blik faldt til den pung, som hun fiskede frem af lommen. Nu hvor han var både forretningsmand, men også præsenterer af dådet på øen, så havde han også en anden stor post, som han var nødt til at ivaretage. Og det var så denne, som måtte komme nu. "Og hvad ønsker du at foretage dig på Tayevania?" spurgte han denne gang. Personligt brød han sig ikke om at nogen udefra, skulle sætte foden derpå. Det havde jo frem til nu, kun vist si, at gå frygtelig galt.
Afventende blev Demarcus stående. Uanset skulle han jo lægge sig turen forbi øen, for at komme hjem, og bringe varerne til sit hjem, inden han kunne videreformidle dette til resten af øen. Han så kort ned på hendes penge. "Uanset ønsker jeg ikke at tage betaling for en tur, som jeg skal foretage mig alligevel," fortalte han denne gang. Han holdt hånden en smule afvisende op foran sig i stedet for, og med et kort smil. Han selv var jo sandhedsseer, og derfor kunne hun lige så godt lade være med at lyve for ham. Han ville nemlig spotte dette, inden hun overhovedet ville nå at få ordene sagt.

[Freya Nightwind Salore]

Kaldr var speciel. Det var ikke normalt for folk at rende rundt med sådan en stor ulv men hun gjorde det nu en gang. Kaldr havde overtaget noget af hendes magi, han levede længere og var også langt større end normalt. Hun vendte blikket ned mod dyret og som blot betragede hende. Blidt strøg hun ham over hovede og lod hånden finde hvile bag hans øre hvilket han tydeligt nød.
Spørgsmålet kom ikke bag på hende og dog alligevel lidt. Det var ikke ofte at folk ville vide hvorfor man ville et sted hen medmindre det var fordi man befandt sig på privat område hvilket hun efterhånden havde gjort et par gange. "Sandt at sige så ved jeg det ikke endnu" sagde hun ærligt. Hun havde ingen grund til at lyve, hverken for ham eller nogen anden. Hendes blik gled op på manden igen og hun studerede ham lidt. "Min mor tog fra Tayevania allerede før hun blev født og min race er ikke velkommen i disse lande længere. Et sted så ønsker jeg vel bare at finde et sted at kalde hjem." Det var ikke en tanke som hun havde tænkt alt for meget over. Hun vidste ikke hvorfor hun ønskede at tage turen men det gjorde hun nu en gang. Det var bare en af de ting som hun næsten følte at hun var nød til. At han ikke ønskede at tage hendes penge var hende ligegyldigt. Et sted fandt hun det underligt. Var det ikke alle i denne her verden der betragtede disse guldmønter som værende værdifulde? Det var underligt at han ikke ville acceptere dem.

[Demarcus Lathan Gaetulicus]

Det var virkelig en kold fornøjelse, og derfor ønskede Demarcus at komme op på skibet og lægge fra havn så hurtigt som muligt. Det var nemlig det, som han havde brug for lige nu. For det var virkelig koldt. Selv nu mens han stod overfor hende, rystede han virkelig. Der var ikke en løgn at spore i hendes stemme eller i hendes ord, og derfor var han uden tvivl nysgerrig. "Du ved det ikke? Hvad skal det sige?" spurgte han denne gang. Lidt nysgerrig blev han jo.
At tage betaling, var slet ikke noget som Demarcus ønskede. Blot han kunne få en tjeneste retur i stedet for. Det havde han jo for længst fundet ud af, at han fik langt bedre gavn af, end det andet, og det var også der, at han stod i øjeblikket. "Så du er en øboer," sagde han denne gang. Et kort smil passerede denne gang hans læber. "Jeg hjælper dig gerne tilbage til øen mod en tjeneste naturligvis. Jeg er ikke interesseret i dine penge," sagde han denne gang. I forvejen havde han jo mere end rigeligt af den slags, så han ville ikke have brug for dem. Han så kort ned mod ulven ved hendes side. "Så I kan begge bare.. gå ombord." sagde han denne gang. Han kunne ikke rigtigt finde ud af, hvad han synes om dette. "Hvis dit kære væsen ved din side, kan leve under faste rammer, til vi når frem til øen," afsluttede han denne gang.

[Freya Nightwind Salore]

Freya var bare ærlig. Hun vidste ikke hvad hun skulle lave der eller om der overhovedet var plads til hende men hun ville gerne se det i det mindste. Nu hvor hun ikke længere var velkommen her på fastlandet så kunne hun vel ligeså godt prøve noget nyt. Hun havde ikke lyst til at være her når det hele løb af med sig.
Hans term, "øboer" fik hende kort til at skæve mod hans skikkelse. Hun brød sig ikke om det term når hun aldrig havde været der før. Tayevania var kun noget hun havde hørt om og noget som hendes mor havde fortalt hende historier. "Jeg kan næppe kalde mig en øboer. Jeg er født og opvokset på fastlandet. Men min mor ville have ønsket at jeg i det mindste så hendes hjemsted, også selvom hun valgte at søge derfra" forklarede hun roligt og ærligt. Der var ingen grund til at skjule det. Hendes mor havde søgt fra øen for at være sammen med hendes far. Hendes blik gled til Kaldr igen ved hans ord. "Kaldr her er bare en stor bamse. Han gør ikke nogen noget medmindre de gør mig noget" forklarede hun roligt og ulven gnubbede sig endnu en gang op af hende. Han var virkelig bare en stor bamse. Hendes blå øjne gled langsomt tilbage mod manden på båden. "Hvilken tjeneste?" spurgte hun en smule mistænkeligt. Hun var ikke så meget sammen med mennesker og hun vidste ikke hvad han kunne finde på.

[Demarcus Lathan Gaetulicus]

Demarcus betegnede de faste racer fra øen som øboer, hvilket også gjorde Freya til en af slagsen. Han betragtede hende med en rolig og kortfattet mine, inden han denne gang trak på smilebåndet. Kær var hun nu, hvilket var en tanke, som han yderst sjældent gjorde sig om nogen som helst. "Din race hører øen til, så derfor en øboer. Jeg ivl gerne vise dig det, om det skulle være dig ønsket," fortalte han denne gang. Denne kvinde skilte sig da uden tvivl fra den typiske Valkyrie, men så lang tid, at han ikke havde noget at frygte, så var der ikke nogen grund til at hun skulle være bange for ham heller. Han var en magtfuld mand, og det var med alt, hvad det indebar trods alt.
Den store ulv ved hendes side, havde han dog lidt større problemeer med, men hvad kunne han da forvente af det? Ikke rigtigt noget så at sige, og det kunne i den grad også godt mærkes. Dog virkede den ikke til at være farlig. Heldigvis. "Så langt, at du kan ivaretage en kontrol over væsnet, skal han være velkommen ombord." Det sidste var ved at blive læsset nu, så de kunne komme af sted. Det så han frem til. Han synes virkelig at her var skide koldt! "Når jeg beder om en. Jeg er ikke nogen urimelig mand," sagde han med en rolig stemme, som han sendte hende et kortvarigt smil. Hertil gjorde han blot tegn til at hun kunne gå med ombord og blive der. "Vi søger herfra inden længe.. Så hvad ønsker du?" spurgte han denne gang. Ville hun med, eller ville hun blive på fastlandet, hvor hun i forvejen ikke var særlig velkommen?