Reporting for duty

[Romeo Direshade Acheron]

Alt det her sjælehalløj, var virkelig forvirrende. Der var fulgt så meget med, og Romeo havde faktisk svært ved det. han s til, som hun fjernede og trak hånden til sig igen. Ikke fordi at han havde noget imod det som sådan, for det havde han virkelig ikke. Hun burde vel i princippet heller ikke røre ved ham, burde hun? Han nikkede. Sephiran gav sig tiden, men det var vel egentlig også nu, at han havde mest brug for ham?
"Det gør han også." Nick var måske ikke særlig begejstret for tanken, men hvad.. Der var jo ikke rigtigt noget, som man kunne gøre ved det nu, kunne man sige. Han nikkede denne gang. Det var stadig nemmere for ham, når folk egentlig fortalte ham, hvad han skulle gøre. Denne gang søgte han med hen, hvor han satte sig ned. Han sad helt rank som en anden royal. Men det havde han jo også fået ind med ske, allerede dengang, han ikke havde været særlig gammel, kunne man sige. "Jeg er glad for at du vil hjælpe.. også med mine børn," sagde han denne gang. Han hadve jo overhovedet ikke nogen anelse om, hvad det skulle sige sig, at være far. Og hans datter hadede ham som pesten, og det var endda mildt sagt.

[Erica Magdalen Sashae]

Erica så på Romeo. Hun forstod udmærket hvis han syntes, at det var svært med sjæle. Det var også en meget kompleks sag. At han overhovedet havde fået en stump sjæl var utroligt. Men hun ønskede at fæstne den ordentligt i ham, da der var fare for, at det kunne gå rigtig galt, hvis det ikke blev gjort. Et smil passerede hendes læber, som hun førte ham med sig. Stolen satte hun frem og han satte sig hen på den, som hun bad om. Han virkede til at være vant til at tage mod ordre, men det var slet ikke sådan ment. De skulle virkelig arbejde på, at han fik en selvstændig tankegang, det var da helt sikkert. "Du skal nok få et godt forhold til dine børn. Men det kommer til at tage tid, især nu hvor du første skal kæmpe med at få styr på dine tanker og sjælelige følelser," svarede hun med et let smil.
Roligt lagde hun en hånd mod hans skulder. Den anden hånd placerede hun på hans pande. "Luk øjnene," bad hun dæmpet. "Træk vejret dybt og roligt," fortsatte hun. Magien lod hun sparkes igang ganske stille, hvor hun selv lukkede øjnene. Hun søgte nærmest ind i hans sjæl, for at få den fæstnet ordentligt med alle små tråde. Det ville nok føles ubehageligt, men langt fra gøre ondt.

[Romeo Direshade Acheron]

Alt i Romeo var et massivt kaos, og han kunne ikke finde ud af det. Der var jo aldrig ro i hovedet! Det havde der jo været tidligere, og det havde han jo haft det mere end fint med. Nu var der.. intet andet end kaos, og han kunne ikke finde ud af det!
At tage imod ordre, havde han det fint med, for det havde han gjort mere end en gang tidligere, og det var jo bare en del af at være ham, kunne man jo sige. Han hævede blikket mod hende. Ville han nogensinde få et forhold til sine børn? Hans datter var jo så vred på ham, at han faktisk måtte være i tvivl. Den konklusion havde han da om ikke andet nået. "Jeg håber, at du har ret," sagde han denne gang. Han ville jo gerne være et bedre individ for sine børn, end hvad hans far havde været for ham. Han kunne jo nu huske hvordan de havde forskelsbehandlet ham og Nick.. Hvordan han selv var blevet presset ud i kulden. Det havde jo faktisk gjort ham utrolig ked af det.
Hånden mod hans skulder, sagde han intet til, og heller ikke til den mod panden. Automatisk gik han da stærkt ud fra, at hun vilel hjælpe ham med det her. Han nikkede kort, inden han lukkede øjnene, og forsøgte at slappe af. Hans krop dirrede virkelig. Hvad var hun mon ude på at gøre ved ham nu?

[Erica Magdalen Sashae]

Erica sendte Romeo et smil. Han havde det svært, men det ville snart blive nemmere. Han ville hurtigere blive forbundet til sjælen, når den var fæstnet ordentligt til ham. Lige nu ville hun sige, det faktisk kunne have endt helt galt, hvis hun ikke havde opdaget det. For sjælen kunne have fundet på at give slip på ham igen, hvilket ville have gjort værre ondt. Hun smilede let. "Jeg er sikker på, jeg har ret," endte hun. Hun ville i hvert fald gøre sin del for, at børnene ville kunne lide deres far.
Hun lod magien strømme fra sig over i ham for at fæstne sjælen til hans indre. Han ville nok mærke et stort ubehag i sit indre. Han ville også kunne opleve kvalme og hovedpine, men hovedpinen havde han jo nok i forvejen, da det var meget forvirrende for ham i øjeblikket. Hun slap ham igen, da hun kunne mærke, at det var gjort ordentligt. Let trådte hun omkring ham og så indgående på ham. Hun ville gerne se, hvordan han havde reageret på det hele. "Kan du mærke en forskel?"

[Romeo Direshade Acheron]

Alt det som var sket med ham, var slet ikke noget som Romeo havde en skid styr på. Han forstod slet ikke processen eller noget af det, som egentlig skete i hans krop og sind lige nu. Hovedpine havde han konstant, og det at skulle gøre ting på egen hånd, var faktisk svært, når han igennem hele livet, havde været vant til at tage imod ordre i stedet for. Det kunne han derimod langt bedre håndtere. "Det håber jeg, at du har," endte Romeo med at sige denne gang, idet han fulgte hende med blikket.
Hvad hun gjorde, var Romeo usikker på, men det føles virkelig ubehageligt! Kvalmen som meldte sig, og den intense spænding, som meldte sig i hans krop oveni. Automatsk spændet han. Han blev dog siddende. Igen fordi at han jo ikke havde fået besked på at skulle gøre noget andet, og det kunne i hvert fald også godt mærkes nu.
Det var først da hun slap ham igen, at han åbnede øjnene. Hans krop dirrede.. det hele sejlede for hans blik, og han havde det faktisk vildt ubehageligt lige nu. Han blinkede med øjnene, inden han hævede den ene hånd til munden. Han følte næsten, at han skulle kaste op. "Det... det ved jeg ikke.." Han rejste sig denne gang, også selvom han hurtigt opgav, og dumpede ned på stolen igen. Hvad havde hun gjort ved ham?