Opgøret om Imandra

[Sephiran Acheron]

Sephiran nikkede. Han håbede folket kunne følge hans nye tanker og ikke bare forventede, at alt blev som før. Det var nye tider forude. Tiderne var ved at ændre sig, det kunne han så tydeligt fornemme alle steder. Selv havde han jo hørt, at Ingrid havde sat sig på fyrstesædet i Corvento og rygterne lød på, at hun havde frigjort sig fra kongehuset. Det var ellers også noget af en forandring. Han så mod hende. Nok kunne de fortsat møde modstand, men de stod stærkt i øjeblikket og havde mange støttere, så mon ikke de nok skulle kunne klare det? Der var jo alligevel kun Kimeyas mor og eks-kone tilbage, samt måske Faith, der egentligt var en trussel på den side. Ellers havde han jo Cedric på sin side samt Lionell, såfremt Lionell fik en position, der ville tilfredsstille ham. "Jeg håber, de vil kunne forstå tankegangen. Men det er derfor, at vi må afprøve folket trin for trin og ikke bare kaste det hele ud på dem med det samme," endte han sigende.
Han fulgte hende med blikket og trak let på mundvigen. Han lod armene snige sig om hendes slanke krop, hvor han stille begyndte at binde hendes kjole op, så han kunne få den af hende ganske stille. "Det har været nogle hårde måneder med træning," fortalte han hende stolt. Nick var jo faktisk en fantastisk dygtig magiker, når alt kom til det!
"Tror bedst vi knækker Kimeya, ved at fjerne en del af hans sjæl. Han er for svag overfor sin mor, det vil styrke ham at have færre følelser i spil. Og forhåbentligt gavne Romeo at mærke nogle følelser og blive lært i hvad det vil sige," forklarede han. Det var i hvert fald et sådan udfald han håbede ville komme ud af hans plan med Kimeya og Romeo.
"Det gør jeg heller ikke," medgav han. Let lænede han sig frem og skænkede hende et kys, så hun ikke kunne sige mere i sagen. De var enige om, at Marvalo var en ulydig og illoyal flok. Men de skulle bare holdes tilbage. Kysset intensiverede han og lod øjnene glide i, så han kunne føle sig frem. Det var alt for længe siden han havde stået hende så nær og skænket hende de små, betydningsfulde kærtegn.

[Tiyanna Direshade Acheron]

Hvad der egentlig skete ude i den store og hvide verden, vidste Tiyanna faktisk ikke. Hun havde været låst af vejen i alt for lang tid, og det var i forvejen en tanke, som hun fandt voldsomt frustrerende. Det var bare meget lidt som hun kunne gøre ved det nu. "Jeg håber, at du ved, hvad du gør," sagde hun denne gang, hvor hun endnu en gang, hævede blikket mod hans skikkelse. Hun ville ikke have, at noget mere skulle ske, og særligt ikke, nu hvor de endelig havde muligheden for at være sammen.
Han var virkelig blevet en flot mand. Hun kunne i hvert fald godt lide, hvad hun så, og derfor skulle han også vide det. Hun trak kort på smilebåndet. Ja, så vidste hun hvad han havde lavet, mens hun havde været i kælderen, og ventede på at han ville komme og hente hende. "Du har virkelig præsteret at gøre dig til for mig," sagde hun denne gang. Hun stolede slet ikke på Marvalo, og der var stadig mange derude. Det gjorde det bestemt ikke bedre. Hun stillede sig tæt ind mod ham, hvor hun denne gang lod armene glide omkring ham. "Så for at styrke Kimeya, tager vi en del af sjælen og giver til Romeo? Jeg vil bare ikke se vores søn fejle mere, Sephiran. Det er sket for ofte nu.." Nu havde han set hvad det havde gjort ved deres søn og ved deres familie. Det var på tide, at gøre noget ved det nu! Hun nåede dog ikke at sige mere, før han kyssede hende. Et kys, som hun gengældte med største længsel! Hun bakkede denne gang bevidst i retningen af sengen, hvor de kunne være selv. Desuden var hun træt. Hun havde faktisk brug for at sætte sig ned efter alt dette, som de nu havde været igennem.

[Sephiran Acheron]

Sephiran nød at være her med Tiyanna igen. Selv skulle han indvie hende i alt det han selv havde opdaget omkring verdenen det sidste års tid, som det jo måtte være. Lige nu var det for risikabelt at tage til Tayevania, ellers ville han faktisk også gerne have vist hende rådet der og hvor hans idé omkring et nyt Imandra var startet. Måske de kunne få Demarcus til at komme til fastlandet? Forklare det for hende, bedre end han jo nok kunne. Et sted håbede han jo også, det var det rigtige, men han havde troen på, at folket ville være med på dette. Der måtte være nogle, der var interesserede i at få mere indflydelse. De som ville være passive, måtte jo bare være det!
Han holdt hende tæt ind til sig, nu hvor hun også var kommet hen til ham. Han havde nok gjort sig til for hende, for alt dette var endt med at handle ligeså meget om hende, som det havde gjort om tronen. Især fordi han jo havde nye planer forude. En plan, der forhåbentligt ville gøre landet mere selvstændigt i forhold til styre. Og så ville det også være sværere at overtage landet. Landet ville være sikret i mange år, hvis alt stod til at lykkes efter hans plan.
"Derfor vil jeg finde en måde at styrke dem begge. Især Romeo. Det vil smerte Kimeya mere at miste sjælen end for Romeo at få den," endte han som det sidste, inden han lod kysset tage over for dem.
Som hun bakkede, så fulgte han med hende. På vejen fik han bakset hendes i forvejen lasede kjole ned over hendes skuldre og barm, så kjolen endte med at hænge som en nederdel. Han løftede hende let og lagde hende så ind på sengen, hvor han selv kravlede over hende. Kyssene lod han skænke til hendes hals og skulder i stedet, mens hans hænder endnu baksede med kjolen. Til sidst brød han kyssene, for direkte at rive kjolen op og smide bort. Den var alligevel intet værd mere. Hans hænder lod han udforske hendes krop.

[Tiyanna Direshade Acheron]

Tiyanna havde uden tvivl rigtig svært ved at se, hvad det var Sephiran ønskede, men hun valgte nu alligevel at stole på ham, og det var jo noget, som hun gjorde af en grund. De var stærke sammen, og det var det, som hun agtet at gøre, hvad hun kunne, for at holde fast i. Nu havde de endelig hinanden igen, de havde slået Kimeya, men der var stadig en lang række familiemedlemmer derude, og det var det, som gjorde hende usikker. Ikke ønskede hun at hele magtfordelingen, skulle vendes, og særligt ikke, hvis det var noget, som ellers kunne undgås!
For nu, lod hun ordene forblive usagte. Kimeya ville blive straffet, og om hun selv skulle gøre det, så skulle han straffes hårdt, for det som han havde gjort! Armene gled kort omkring hans nakke, idet han løftede hende op og lagde hende på sengen. Hun elskede når han gjorde det.. Endelig viste hende, hvilken mand han var, og sådan som han så ud nu, kunne det så sandelig heller ikke blive bedre! Hun smilede let for sig selv. Kimeya fortjente at dø.. Intet mindre. Her lod hun også bare Sephiran fjerne hendes kjole. Hun havde ikke noget at skjule for ham. Hun var beskidt.. men ikke tilskadekommet. Ikke foruden de ar og mærker, som hun havde pådraget sig under angrebet på Imandra. "Romeo fortjener at få den," sagde hun denne gang. Hun blottede halsen for ham, hvor hun selv roligt lod armene søge omkring hans skikkelse. Den ene hånd fæstede sig i hans nakke, hvor hun insisterende holdt hans hoved på plads. Ikke ønskede hun at han skulle trække sig. Hun havde faktisk savnet ham. "Lad det være Romeos straf," bad hun denne gang. Hun ville have at deres familie skulle bestå.. Og så måtte det jo være uden Theodore. Hvilket også passede hende mere end fint!

[Sephiran Acheron]

Sephiran mærkede nu i sandhed på sig selv, at han virkelig havde manglet hende. Det var helt ubeskriveligt for ham, hvor overvældende det faktisk var at være hende nær igen. Fra nu af, måtte intet komme imellem dem, det ville han virkelig ikke tillade!
Han fik fast fjernet hendes kjole uden de større problemer, da han ønskede at mærke hende tæt ved sig igen. Han var glad for, at hun så uberørt ud, da hun så ikke var særlig meget kommet til skade. At hun var beskidt rørte ham ikke. De havde vist set værre dage til hinanden, især førhen. De havde faktisk kendt hinanden i mange år efterhånden. Selv vidste han, at Kimeya fortjente at dø. Men endnu mere, så ville det være sjovt at se Kimeyas fjæs når folket stemte ham til døden og så derefter gøre det. For han forventede egentligt, at folk ønskede ham død, eftersom han havde smidt så mange fra deres hjem. Og nu bød Sephiran dem selv velkommen hjem med genovertagelsen af landet. Han brummede blot et let 'ja', mens han fortsatte sine kys. Han nåede hendes bryst, som han let kærtegnede med sine læber et øjeblik. Han hævede så hovedet, da hun sagde det sidste. "Jaja," endte han affejende. Det var slet ikke interessant lige nu. Kun hun var.
Med den ene hånd fik han selv åbnet sine bukser, som han fik bakset af samtidigt med sine støvler og endte så selv helt blotlagt for hende. Han lagde sig over hende og tirrede hende ved at lade sit lem lægges mellem hendes lår, men uden at gøre mere. I stedet lod han sin hånd undersøge hendes underliv imens.

[Tiyanna Direshade Acheron]

Selvom Tiyanna var træt ovenpå alt det som var sket, så var det her også noget, som hun ønskede skulle ske. For hende, var det nemlig ved at blive en temmelig vigtig ting. De havde været så tæt på at miste hinanden flere gange, og alligevel lå de her. Egentlig ganske utroligt med tanke på, hvor de var startet, og hvor de nu måtte stå med hinanden. Ikke fordi at hun havde noget imod det, for det havde hun på ingen måde! Hun elskede ham jo.. Også selvom det var ord, som hun sjældent sagde, så viste hun det med handling. Desuden vidste hun jo også, at det var noget, som han havde langt nemmere ved at håndtere end det andet. Ord kunne lyve.. Det kunne kroppen ikke på samme måde.
Kjolen forlod hendes krop, hvor hun ikke havde noget imod, at han havde frit udsyn til den. Det var hans ret ene og alene, og hun havde bestemt ikke noget imod, at han så den. Et kort, men tilfredst smil måtte derfor passere hendes læber denne gang. Hurtigt endte han selv afklædt. Hun var heldig. Han var en forbandet flot mand, og nu mere end hvad han havde været længe! Benene spredte hun for ham, så han kunne tage ordentlig plads. Her for at være mere insisterende på, hvad hun selv ønskede, når det nu endelig var!
Hvert et spor efter Marvalo skulle fjernes, og det kunne heller ikke gå hurtigt nok. Hun sukkede svagt.. Hun kunne mærke ham tæt på, men det var bare ikke nok! Hans hånd.. det at mærke ham så tæt på. Det satte en sitren i hende, og tvang endnu en gang hendes hjerterytme betragteligt op! "D-du leger med mig." Ordene var en tæt og intens hvisken. Hun lod den ene hånd lægge sig i hans nakke, og den anden søgte ned mellem dem. Her tog hun mere brutalt fat i hans nedre. De var to om den leg.

[Sephiran Acheron]

Sephiran agtede at vedligeholde træningen af Nick. Ligeså ville Romeo også komme med i træningen, når han havde fået fjernet en stump af Kimeyas sjæl og givet til sin ældste søn. Romeo skulle jo netop trænes endnu mere, når han fik nogle følelser i spil.
Han skænkede Tiyanna endnu et dybt og ømt kys. Han havde virkelig manglet hende og det var virkelig rart at være nær hende igen. For nu blev ord usagte, da han selv bedst kunne vise hende det hele med sit kropssprog. Mange ord delte de ikke med hinanden, for selv Tiyanna havde jo fundet ud af hvordan han bedst forstod hende. Det var det, der gjorde, at hun var hans eneste ene. Der var ingen, der kunne matche ham som Tiyanna kunne. Han mærkede godt, at hun spredte benene for ham, men så nemt skulle det heller ikke være. Derfor ønskede han jo også at tirre hende. Kyssene satte han igen mod hendes kind og nakke ganske blidt og tirrende. Kyssene holdt dog inde, da han blev mere fokuseret på at pirre hende med en hånd mod hendes nedre. "Altid," svarede han. At hun selv tog fat og gjorde gengæld, fik en sitren til at løbe gennem hans krop. Selvfølgelig fik han ikke lov til at pirre hende alene, det havde han aldrig fået lov til som sådan. Et suk forlod hans læber tæt ved hendes øre og han gav sig til at nappe let i hendes øreflip. Legen blev efterhånden mere og mere intens, hvilket han nu godt kunne lide.
Til sidst, så kunne han dog knapt klare mere af dette forespil. Han måtte mærke hende helt tæt på! Han greb fat i begge hendes arme med sine egne og låste dem fast over hendes hoved med sit faste greb. Han kunne hvile på albuerne og samtidigt holde hendes arme væk, så han fik den styrende position. Han gjorde ordentlig plads til sig mellem hendes ben og endeligt, så skubbede han sig på plads ganske langsomt og pirrende. Men så tog han også mere fat og fik hofterne på gled.

[Tiyanna Direshade Acheron]

Det talte ord var ikke vigtigt for dem, hvor det derimod var følelserne som spillede ind, for ikke at glemme, at det var handlingerne. Sephiran havde vel ikke været i tvivl om, hvad hun havde følt, da hun havde været tæt på en hængning for hans skyld? Og her lå hun nu. Moder til to af deres børn, og de var gift. Lykkelige.. det ville komme igen, når de lige fandt sig til rette, men ellers var det den mand, som hun ønskede at være sammen med. Sjovt som deres historie havde udviklet sig. Hvordan hun til start havde hadet manden som pesten og nu lå der, og ikke kunne undvære ham. Det var et sted en ganske skræmmende tanke.
At pine hende med de intense berøringer, var en leg, som hun i hvert fald også godt kunne være med på, og det havde hun så sandelig også tænkt sig. Det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om, når det endelig skulle være i den anden ende. Hun smilede let. "Jeg elsker det," endte hun denne gang. Hun blottede hals og det hele for ham og hans kys. Der fandtes ikke det, som han ikke måtte gøre ved hende.
Benene spredte hun for ham, så han kunne komme ordentligt til. Kys og alt var i den grad også kærkommen hos hende, hvor hun lod ham komme helt tæt på! Han gled i hende.. Selvom det var langsomt, skyllede behaget over hende, som aldrig nogensinde før! Dybt måtte hun sukke mod hans læber, hvor hun mere fast, måtte låste sin hånd om hans nakke, for at holde ham fast. Benene gled op af hans sider, for at give ham fuld adgang. Øjnene gled i. Det føles godt! Det føles ikke bare godt, det føles fantastisk!

[Sephiran Acheron]

Sephiran og Tiyanna havde været meget igennem. Mange år havde de efterhånden været sammen, men hvor mange perioder også havde været tilbragt adskilt. Hun havde været med lige fra hans mislykkedes forsøg på at overtage Procias, til at indtage Imandra. Imens hvor hun havde haft glemt ham i en periode og leget i arenaen som hersker, indtil hun havde husket ham igen. Hun var moder til hans børn og den eneste rigtige til det job. Fra nu af ville han dog sørge for, at de ikke skulle skilles mere. Det ville han slet ikke tillade, fra nu af, ville han have hende ved sin side. Børnene var også gamle nok til at passe sig selv. Eller.. Det ville Romeo da blive, når han fik en stump sjæl.
"Godt," brummede han mod hendes øre. Han kyssede hende langs kæben og fandt vej tilbage til hendes læber, som han fangede i et kys. Han intensiverede det. Især, da hun nærmest holdt ham på plads med en hånd i nakken. Han satte et fast tempo mod hende og nød, at hun gav ham fuld adgang til sig. Ikke at han havde forventet andet af hende, men at hun gjorde det helt som var det naturligt, det var det bedste af det hele. Beviste for ham, de hørte sammen på alle måder. Der gik ikke længe, før han faktisk allerede mærkede sit klimaks og han gav et sidste stød, som han holdt lidt længere, før han trak sig igen. Han fyldte dermed hende med det sidste nydelse oveni klimakset, hvilket føltes dejligt. Her slap han hende så og trak sig let, for at finde plads ved hendes side i stedet. Her trak han hende så ind i sin favn og fik så dynen trukket over dem begge. "... Jeg elsker dig," hviskede han som det sidste, før han nærmest allerede sov ovenpå aftenens strabadser.

//Out.

[Tiyanna Direshade Acheron]

De havde skulle stå model til rigtig mange ting. Både sammen, men også hver for sig, hvor Tiyanna meget gerne ville glemme rigtig meget af det.. Eller i det mindste bare skubbe det i baggrunden. Stærkest var de nemlig sammen, og det var det, som hun meget gerne ville have lov til at holde fast i. Sandt at sige, at hun nu, ikke var i stand til at skulle undvære ham. Hun nikkede blot.. At sige ordene, ville være dumt og tidsspilde. Desuden var hendes fokus nu helt andre steder.
At få lov til at mærke ham så tæt på, var noget, som hun virkelig havde manglet. Det var meningen, at de skulle dele de stunder, og gerne uden at have været adskilt først! Han var hendes mand.. Hendes konge, og far til hendes børn. Selvom Romeo ikke havde gjort andet end at skuffe og frustrere hende, så var det jo stadig en titel, som han skulle være stolt af, for det var hun i hvert fald.
Hun stønnede mod hans læber, hvor hun mere end glædeligt, gav ham adgang til hende. Hun lod sig glide helt i sin egen verden. Her var det nemlig kun hende og ham, og hvilken fantastisk tanke det nu måtte være! Hun kunne i hvert fald ikke undgå at elske det! Ikke længe efter, nåede hun selv hvad hun kunne rumme, hvor hun dybt måtte stønne. Ikke var hun den stille type. Kunne hun lide det, så skulle hele verdenen vide det! I forvejen var hun træt.. Nu var hun da fuldkommen smadret. Hun sank mere sammen, inden hun lagde sig ind mod ham, og hans beskyttende favn. De store og nu stærke arme.. Og den krop.. Det var hendes og kun hendes! "Jeg elsker også dig," afsluttede hun denne gang, inden hun måtte give sig hen til en tiltrængt søvn. Nu bedre end hvad den havde været i måneder.

//Out