Let there be war..!

[Thranduil Íl Aleazea Devárniä]

Så varm og kærlig en kvinde Riniya måtte vise sig at være, så var det oprigtigt svært for Thranduil at forestille sig andet end at hun skulle have en mand ved sin side. Hun var helt igennem.. fantastisk, og det alene, kunne han allerede konstatere ud fra det korte bekendskab som han nu havde med hende. Det var jo utroligt hvad en kvinde som hende, rent faktisk kunne give ham på den her måde.
Hans hjerte bankede. Selv på trods af, at han vidste, at det her var frygtelig dumt, så var det virkelig svært at lade være. Han kunne ikke helt beskrive hvad det var hun gjorde ved ham, men et eller andet var det, og han kunne ikke beskrive det.. Men for fanden hvor det føles godt!

Og her kyssede han hende. At hun derimod måtte gengælde det, var jo så bare det, som gjorde det hele så meget bedre for hans vedkommende! Det var helt ubeskrivelig hvor godt det måtte føles, og han kunne jo heller ikke beskrive det med ord. Han vidste at han ikke burde, og alligevel så gjorde han det. Kunne det overhovedet blive bedre end det?
For en gangs skyld, valgte Thranduil at give sig fuldkommen hen til kysset og helt hen til Riniya. Et sted var det en tanke som samtidig måtte skræmme ham, men det var noget, som han samtidig ønskede at undersøge lidt mere. Han følte sig næsten som en ung knægt igen, som skulle til at udforske denne fantastiske verden for første gang, velvidende om, at det jo slet ikke var tilfældet.
Hun stod ved ham og hun støttede ham. Han kunne jo heller ikke undgå at føle sig vel i dette, og det var samtidig med til at sikre sig, at han måtte slappe langt mere af, end hvad han havde gjort hidtil. Det var underlige anker og underlige følelser, som nu måtte dukke op. Og dog alligevel..
Denne gang brød Thranduil forsigtigt kysset. Ikke fordi at det var ubehageligt. Tvært imod..! Men fordi at det gik alt for hurtigt denne gang. De grønne øjne lod han endnu en gang komme til syne, men uden at slippe hende. De burde.. måske gå mere roligt med dørene, end hvad de gjorde her? Et kort smil passerede hans læber denne gang, mens han kiggede på hende. "Vi burde måske holde lidt igen." Det menneskelige var og blev nu også en del af dem, hvilket han godt vidste. Hånden strøg hendes kind blidt, inden han roligt slap hende med den hånd om ikke andet. Han ønskede jo faktisk slet ikke at slippe hende, hvis det kunne undgås. "Jeg ønsker ikke at ødelægge noget for dig." Igen, sådan som hun var, forventede han da at der måtte vente en på hende derhjemme.. Andet havde han oprigtigt svært ved at forestille sig.

[Riniya Roshia Cramenor]

Tranduile var virkelig en særlig mand, en mand som Riniya virkelig beundre og respekter. At stå sådan her og kysse med ham var virkelig helt uvirkeligt, for det hade hun aldrig i sin vildest fantasy troede skulle ske for hende. At Thranduil virkelig troede på hun hade en mand ved hendes side, kendt hun ikke til og tanken slog hende ikke. Slet ikke nu hvor de stod sådan som de gjord, for så skulle man ikke tro han hade de tanker. Han var virkelig noget særligt, det var svært og beskrive det hele men det var han. Hendes hjerte banke der ude af, det hele var spændene men også lidt skræmmenden for hun hade aldrig være så tæt på en mand på denne måde før, og hun hade tros alt love sig selv hun ikke ville give sig hen til en mand før hun blev gift.

Men her stod de så, og kysse med hinanden hvilke var helt uvirkeligt selv om hun kunne mærke hvor virkelig det var. hun gengældt kysset for hun kunne jo ikke lade vær, hans læber mod hendes var som den ren nektar man kunne næsten ikke få nok, hjerte der banke i hendes bryst fyldt hende med følelser som hun ikke hade ture tro ville komme frem omkring thranduil, det var virkelig så underligt og skræmmenden på samme tid.
Hun kunne mærke Thranudil gave sig hen i kysset, hvilke bare gjord hun også gav sig helt hen i kysset. Hans arm om sig var helt ubeskrivelig betrykkende, hun hade ikke lyst til de skulle forsvinde igen. hvilke tanker og følelser Thranduil gjord sig kunne hun ikke vide noget om, hun hade dog sin tanker. Hun følt sig tryg, hun følt sig hørt og set.. hun følt.. hun tur næsten ikke tænke tanken til ende, og hun nåde det heller ikke.
Hun mærke Thranduil bryd kysset, et svagt suk måtte slippe hendes læber helt ubevist efter det lang kys. Hun åbne øjne igen, kun for at se lig op i hendes smukke grønne øjne. hun så på ham, mærke han stadig hade om hende for nu, selv hade hun stadig sin ene arm på hans ryg og den anden mellem dem da hun jo ikke hade nåde og flytte den før han hade trykke hende tæt ind på sig. Hun så godt det kort smile på hans læber, inden han snakke. Hans ord fik hende blot til og smile, hun var på den ene side glad for han hade brudt kysset for hade de forsat ja hvor ville det så ikke vært ført hen? Plus de hade kun lig mødes bare det de kysse nu var temmelig hurtig. Men på samme tid hade hun ikke ønske han skulle stoppe, hun ville godt have kysse mere med ham. hun så på ham som han nu strøg hende over kinden, og samtidig slippe hende helt hvilke hun slet ikke hade lyst til han skulle. Hans næste ord under hende dog, ødelægge noget for hende? Hvad ment han dog? Hun så lidt underne på ham ”ødelægge det for mig?” spurt hun underne, troede han at.. hun hade en anden? Hun stod lidt og tænkt for hun skulle lig forstå sætning rigtig, hun så på ham og holdt et lille fins inde. Han var da virkelig en god mand ingen tvivle om det, ”der ikke noget du kan ødelægge Thranduil.. så det skal du ikke frygt, jeg har ikke en der venter på mig der hjemme, ud over min søster” hun måtte slippe en lille latter, hvem skulle hun dog have der vente på hende? Jo hun hade en bejler måske to men dem hade hun aldrig tage alvorligt, og de var heller ikke hendes typer alt for kedelig syntes hun. hun så roligt på ham, hun slap ham selv med hendes ene arm, men hun endt med og tage om hans hånd igen, hun var virkelig bleven for glad for at holde hans hånd.

[Thranduil Íl Aleazea Devárniä]

Selvom Thranduil virkelig nød af det her, så var han faktisk også bange for omstændighederne, for han var bange for, at det samme som var sket for ham tidligere, var noget som skulle ske ham igen, og den tanke kunne han slet ikke lide. Han rystede kort på hovedet og bed tænderne svagt sammen, inden han denne gang valgte at trække sig fra kysset.
Forbandet være de mange tanker, som han slet ikke kunne gøre noget med. Det var i hvert fald ikke noget, som kom ud af ingenting, kunne man sige. Han lod de grønne øjne falde til hendes skikkelse igen. Han gjorde det ikke fordi at han ville gøre hende uret, men mest for at gøre klart for hende, at han gerne ville, men faktisk slet ikke burde. At hun så derimod ikke skulle have nogen mand derhjemme, havde han faktisk svært ved at forstå, for det var overhovedet ikke noget, som gav mening. Så dejlig og varm en kvinde, og så ikke engang en mand, som måtte vente på hende derhjemme?
Et kort smil passerede derfor hans læber, hvor han strøg hendes kind blidt. Denne gang, måtte han måske stoppe? Det var i hvert fald sådan, at han måtte se på det. "Det gør det ikke mindre ret," fortalte han. Det handlede vel bare om at stoppe, mens legen var god? Selvom han stod fast ved, at han gerne ville se hende igen. Der skulle bestemt ikke blive sidste gang, at han gjorde det.
"Jeg vil gerne se dig igen, Riniya." Mest for at forsikre hende om, at det her ikke ville blive en eller anden endags-ting, hvilket overhovedet ikke var meningen hvad noget angik lige nu. Han betragtede hende med et meget indgående blik. Han plantede et kys mod hendes pande. Hun burde måske søge hjemover nu? Bare inden der skete ting og sager, som overhovedet ikke burde forekomme i en situation som denne her. Og det ønskede han heller ikke. "Men det her er for hurtigt for mig." Han var jo også nødt til at passe på sig selv - uden at det havde noget med hende at gøre.

[Riniya Roshia Cramenor]

Riniya så op på ham, de blå krystal blå øjne søgt bare hans blik hun kunne jo godt lig og se ham i øjne, han hade jo tros alt nogle flotte øjne. hun stod helt roligt, som han brød kysset og slap hende men dog strøg hende over kinden. Hun hade ikke lyst til de stoppe, men hun vist det var bedst for dem begge og stoppe. Hun hade ingen mand der vente på hende der hjemme, hun var så single som man kunne blive det og hun hade enlig haft det fint med det for det hade jo gjort at dette ikke hade være forkert af dem og gør, selv om det gik temmelig hurtig. Hun så op på ham som han kigge på hende, med et sigene blik hendes hjerte hammer stadig temmelig meget bag hendes bryst, hun følt sig næsten lidt svimmel.
Hun så godt det kort smile på hans læber mens hun nød hans blid strøg over hendes kind, det føltes dejligt og hun nød det. hun så bare på ham, mens hun bare lod ham snakke. Som han forsikre hende om han gerne ville se hende igen smile hun bare blidt, ”du skal nok se mig igen Thranduil bare rolig” hun smile, så let slap man ikke af med hende når først hun hade fået en fod inden for døren så og sig. Men hun vist jo han ønske og se hende igen, det hade han jo nævnt flere gang. Hun så på ham og mærke kysset på panden, hun kunne tydelig mærke hendes øre stadig brændt voldsomt. Hun så roligt op på ham, ”jeg forstår godt det er.. må indrømme det går også lidt hurtig for mig” hun så op på ham og smile blidt, hun var glad for han stoppe kysset da han gjord det for nu kunne hun holde sit løft hun hade givet sig selv og hendes mor, med og holde sig ’uskyldig’ til hun blev gift en dag.. forhåbentlig. Hun så på ham, inden hun kigge ud af vinduet hun kunne se det var sent. ”det sent, jeg må heller komme hjem inden min søster bliver urolig ” hun så på Thranduil og smile bare blidt, hun slap blidt hans hånd og lod den i steden for kort lig rette på hans tøj mens hun smile blidt til ham. ”Tak for en helt uforglemmelig dag Thranduil.. jeg skal nok komme igen snart, det lover jeg” hun smile blidt og kysse ham kort på kinden inden hun begyndt og finde sin vej mod hoved døren, hun så kort tilbage på ham ”Godnat” hun smile og forlod roligt hans hus, med hovedet fyldt af tanker og hjerte fyldt med følelser som hun slet ikke hade prøve før, men som fik det til og føles som hun svæve på en sky.. var dette mund følelsen af forelskelse?

//Out