Post by Matthew Igleéias on Jun 5, 2016 23:55:35 GMT 1
Kvinder kunne have en forfærdelig kontrol over mænd.. Nu havde Matthew igen været offer for den, og ikke skulle det nogensinde komme til at ske igen. Jaqia var en kvinde, som han kun følte det brændende had til. Det var i hvert fald noget, som han kunne mærke. Han havde faktisk oprigtigt troet.. Havde hun virkelig bare trukket rundt med ham i manegen? En tanke, som virkelig formåede at pisse ham af! "Kun den tåbelige mand, lader sig ikke blænde af en kvinde.. Hvordan skulle man ellers få dem med til sengs?" spurgte han denne gang. Næh nej.. Man skulle please dem, og give dem følelsen af den magt. Det var sådan at Matthew kørte spillet, og man kunne vel sige, at det var meget sjældent at han tabte det?
Han kunne ikke lade være.. Han udfordrede hende. Nu havde de jo tidligere delt de særlige stunder til sengs, så hun var vel ikke bange for at røre ved ham? Nu vidste han godt, at der ikke var meget at prale af, men hvad fanden.. Man skulle jo trods alt starte et sted. Tingene kom i hvert fald ikke af sig selv!
Da hun tog om svampen, kunne han ikke lade være med at smile let for sig selv. Skulle han være oprigtigt, ville han slet ikke have noget imod, at hun gjorde det. Hun var bedre end så mange andre. Udelukkende fordi at han kendte hende.. Og se.. hvem havde nu magten over hvem? Der lå han svagelig og syg, og havde alligevel fået hende til at vaske sig! Han lod hende.. mærkede strøgene henover bryst og mave og længere ned. Jo længere ned hun kom, des mere måtte han smile. "Du må gå hele vejen snuske.. Jeg ved jo også, at du vil," endte han denne gang med en mere intens stemme, end hvad han havde brugt tidligere. Det fandt han derimod altid energi til!
Han kunne ikke lade være.. Han udfordrede hende. Nu havde de jo tidligere delt de særlige stunder til sengs, så hun var vel ikke bange for at røre ved ham? Nu vidste han godt, at der ikke var meget at prale af, men hvad fanden.. Man skulle jo trods alt starte et sted. Tingene kom i hvert fald ikke af sig selv!
Da hun tog om svampen, kunne han ikke lade være med at smile let for sig selv. Skulle han være oprigtigt, ville han slet ikke have noget imod, at hun gjorde det. Hun var bedre end så mange andre. Udelukkende fordi at han kendte hende.. Og se.. hvem havde nu magten over hvem? Der lå han svagelig og syg, og havde alligevel fået hende til at vaske sig! Han lod hende.. mærkede strøgene henover bryst og mave og længere ned. Jo længere ned hun kom, des mere måtte han smile. "Du må gå hele vejen snuske.. Jeg ved jo også, at du vil," endte han denne gang med en mere intens stemme, end hvad han havde brugt tidligere. Det fandt han derimod altid energi til!
