Post by Adrasteia de Amarante on Apr 25, 2016 20:37:32 GMT 1
Morticia Imeena Mathimæus
Skuffende. Adrastia løftede sit vinbæger op til den lille spidse mund. Desmodus var Corventos eneste kro, og sørgeligt var det at sige, at stedet levede op til hendes forventninger. Det var dog ej heller en kro, som hun ønskede sig. Nej, det var et sted, hvor hun kunne nyde at være det, som hun var. En vampyr. Utroligt var det, at verdens eneste vampyrby ikke havde et prisværdigt sted, hvor deres egen race kunne folde sig ud. Hun drak en tår af sin væskes indhold. Engeblod. Altid prisværdigt. Dog var det en ringe trøst at få det på flaske, fremfor den direkte kilde. Hendes mørke øjne gled omkring på klientellet. Gæsterne og de ansatte. Det var irriterende ikke at få opfyldt sine ønsker. Særligt når man havde brugt de sidste mange århundreder på at sidde i en celle, hvor man nat ud og nat ind blev tømt for blod! Det ene ben svang hun feminint over det andet. Selv sad hun ved et af bordene. Hun behøvede ikke at hænge ud i baren, som alle de andre unge vampyrer. Hun ville nemlig kunne klare sig længe på dette glas. Hendes hoved faldt på sned, som hun kort dvælede ved det spillende orkester. Selv så hun anderledes ud end så mange af de andre vampyrer her, og hun var nyankommet her til Corvento, eller.. Det var århundreder siden, at hun sidst havde sat sin fod her. Excentrisk så hun helt ud i sin overdådige dragt. Hendes kjole bar en høj krave af lange ravnefjer. Man kunne næsten være tilbøjelig til at tro, at hun havde plukket en. Resten så mere normaliseret ud med en gulvlang kjole, der havde en lang og smal v-udskæring ved hendes hals og vidde ærmer. Det spøjse blev dog igen ravnen der tydeligvis lydigt sad på hendes skulder, og ingen frygt nærede. Det var kun med få mellemrum, at den skræppede op.
