Adrasteia de Amarante

[Adrasteia de Amarante]

Adrasteia | de | Amarante

Fulde navn: Adrasteia de Amarante
Alder: Oldgammel (Hun har levet i årtusinder, og derfor er tallet hende ikke længere vigtigt)
Race: Vampyr
Job: Arbejdsløs
Status: Ikke i forhold
Loyalitet: Vampyrerne og særligt sin skaber

Våben: Vampyrer er generelt stærkere, hurtigere og smukkere end alle andre racer, men grundet hendes høje alder, vægter det højere i hende, end ved en nybagt vampyr. For hendes vedkommende er det blandt andet en smal sag at rive et fuldvoksent træ op med rødderne.
Når det kommer til jagten, er hun et sandt rovdyr! Hun er ligeså lydløs som vinden, og hun kan bevæge sig flere hundrede meter, inden hendes bytte overhovedet har nået at blinke. Derudover bær hun en frygtindgydende skønhed, der igennem tiden har lokket mange i fordærv.

Personlighed: Adrasteia kan være en blandet person at møde ud fra, hvem man er, hvad hun kan bruge en til, og hvilket humør hun er i.
Hun er ikke en ustyrlig koldblodig morder af en vampyr, som hun formår at føre sig civiliseret frem, og som hun har en alder der gør, at hun har fuld kontrol over sin blodlyst. Hun er vampyren der nyder små blodmængder fra de levende, og gerne under lidt mere festlige omstændigheder. Særligt efter sin tid i fangeskab, har hun fået en hang til det, som hun nu blot ønsker at nyde at være vampyr.
Da hun er gammel, har set de forskellige tidsaldre, og har set de ændrede verdensomstændigheder, er hun en kvinde med ordet og charmen i sin magt. Hun ved, hvordan man manøvre omkring med folk, og hun gør det gerne til sin egen fordel.
Hun tyranniserer ikke de levende, men hun anser dem heller ikke for at være ligeværdig med hende. Et bytte er de for hende, men ikke skal de være et tvungent bytte, som de skal være et bytte der forguder hende. Derfor har hun som regel også frivillige bloddyr eller one night stands.
Politik interesserer hun sig som sådan ikke for. Hun spiller sjældent en aktiv del i det, men vampyrernes kodeks følger hun, som hun anser den for at være den højeste magt.

Fortid: Adrasteia er født i en helt anden tidsalder end den i dag. Verdenen var en helt anden, som det var en verden, hvor racerne havde mere magt end hvad kongedømmerne havde. Ligeså var hun selv en helt anden, som hun var en warlock, og ikke en vampyr.
Adrasteia var ikke født ind i nogen overklasse, men ej heller i slummen. Hendes forældre havde til tag over hovedet og mad på bordet. Hendes moder var hjemmegående husmor, og passede Adrasteia, hendes ældre bror og hendes lillesøster. Hendes fader var sjældent hjemme, da han var sælger af magiske genstande, og derfor solgte disse fra by til by, hvor han sendte pengene hjem til den lille familie.
Adrasteias ældre bror blev udsendt som soldat, da han kun lige var blevet myndig, hvilket bragte hendes moder en masse søvnløse nætter. Kun nogle år efter blev det til tårefyldte nætter og dage, da de modtog brevet om, at deres søn og bror var faldet i kamp. Adrasteias fader vendte derfra hjem, hvilket gjorde deres penge mindre. Det blev derfor vigtigt, at Adrasteia blev giftet væk til en god familie.
Få år efter, at Adrasteia var blevet myndig, blev hun giftet væk til en mand, som hun knap kendte. Crius de Amarante. En flot ung mand, der stod til at overtage sin faders gård og handelsimperie. Godt forløb de første års ægteskab, men derfra kom det mørke i warlocken mere og mere frem i Crius. Adrasteia var ej ringe magisk, men verdenen var således dengang, at man skulle adlyde sin ægtemand. Adrasteia tabte det barn, som hun på et tidspunkt bar i sin mave, hvilket vækkede Crius’ vrede. Han mente, at hun var en ringe hustru for at miste deres ufødte barn, og for det slog han hende.
Årene gik og Adrasteia blev en vinter smittet med en barsk feber der hærgede landet. Hun var sengeliggende. Svag. Ingen medicin var der. Kun at ligge i sengen og drikke af den varme suppe, som hun fik serveret. En nat hun ikke troede, at hun kunne mere, stod der en kvinde ved hendes seng. En smuk kvinde der virkede helt lysende i måneskinnet fra vinduet. Hun spurgte hende, om hun ønskede at leve.. Skønt sit dårlige ægteskab, ønskede hun at leve. Hun ønskede at leve og blive mere, end hvad hun hidtil havde været. Kvinden sagde, at hun hed Neferet, og at hun ville drikke hendes blod, og at hun dernæst ville give hende sit. Efter dette faldt hun i ”søvn”.
Efter at Adrasteia vågnede, gik der nogle dage før hun fik det bedre. Bedre end nogensinde før! Hun blev iskold og hendes hud blev bleg, men aldrig før havde hun følt sig smukkere eller stærkere. Hun blev allergisk over for solen, og da hendes mand Crius endelig regnede ud, hvad der var på færde, var det for sent for ham. Han blev hendes første bytte. Grundet den manglende kontrol, dræbte hun ham, men ingen anger følte hun ved det.. Hun ønskede dog ikke at blive, og derfor drog hun af sted.
Spændende var livet som vampyr, som Adrasteia hurtigt vænnede sig til sin nye tilværelse. Hun fandt sin skaber, Neferet, igen, som hun i nogle år fulgtes med. Dernæst rejste hun alene rundt i nogle år, og så fandt hun Neferet igen.. Sådan gik det frem og tilbage i lang tid, indtil hun stødte på et ækelt par. To alkymister. Alment kendt var det, at vampyrers blod havde healende kræfter og gav øget sexlyst, og derfor indfangede de hende. I deres kælder sad hun i århundreder, hvor de tappede hende for blod. Både for deres nydelses skyld, og for deres eksperimenters skyld. Århundreders fangeskab gjorde dog, at alkymistparret blev for selvsikre. En nat formåede hun derfor at dræbe dem og flygte fra det forhadte sted. På sin vej tilbage til civilisationen, nåede hun at dræbe en del. Hertil endte hun med at lave en mærkværdig alliance med en ravn. Denne fløj med hende, hvor den spiste kødet på de ofre, som hun tømte for blod. En ravn der nu stadig følger.. Også skønt, at hendes blodtørst nu er stilnet af igen.

Styrker:
∞ Snu efter adskillige års færden på jorden
∞ Veltalende og charmerende, hvis hun selv kan se fordelen i det
∞ Hun har en stor selvbeherskelse, når hun tager blod fra ofre (Grundet sin høje alder, kan hun sagtens nøjes med en mundfuld for at opretholde sin mæthedsfornemmelse)
∞ Hendes enorme styrke og hurtighed

Svagheder:
∞ Det brændende sollys der gør hende til et af nattens væsner
∞ Hendes høje alder gør, at hun ofte føler en manglende kontakt til sin gamle menneskelige side
∞ Hendes skaber – Ingrid ”Neferet” Laymian

Kendetegn:
∞ Hun bær ofte en metalklo/negl på begge sine pegefingre
∞ Hun har ofte sort pudder omkring øjnene og håret opsat i en fletning, der er viklet om hendes hoved
∞ Hun ses ofte med ravnen, Nyx, på sin skulder

Tilholdssted: Corvento i Dvasias

Andet? Adrasteia betyder: umulig af flygte fra. Dette har hun fundet ganske morsomt siden, at hun blev omgjort til vampyr.

Signatur: Charlize Theron

[Gabriel Maloya Nicomendes]

Godkendt!