Silence is the most powerful scream

[Lestat De Lochèr Maloya Junior]

Junior brød sig på ingen måder om denne kvinde, og efterhånden måtte man kun indse, at denne unge kvinde, var.. irriterende. Han kneb øjnene svagt sammen, inden han endnu en gang sænkede hovedet. #Du skal være velkommen til at gøre et forsøg,# sagde han denne gang. Skulle han tage ordene som en trussel af nogen slags? Han begyndte faktisk at være i tvivl om det, og det var bestemt ikke noget, som han brød sig om. Tvært imod faktisk!
Hun søgte koblet.. Men for pokker, med hvilken grund? Det var det, som han ikke rigtigt kunne finde ud af. #Og hvad ønsker du af hende?# afsluttede han denne gang. Så lang tid, at han ikke kunne finde ud af hendes intentioner, havde han nemlig heller ikke tænkt sig, at gøre noget for at hjælpe hende.

#Er du nu sikker på det?# endte han denne gang, som han svagt kneb øjnene sammen. Han rettede sig helt op. Mest af alt, for at gøre sig større end hende. Han vidste, at hun løj for ham, så hvorfor overhovedet forsøge? Hun søgte koblet.. Det havde hun indrømmet, og samtidig forsøgte hun at bilde ham en masse andet ind? Det gav jo overhovedet ikke nogen mening for ham!
#Tror du at jeg er helt idiot?# Han blottede tænderne i en advarsel, og med en tydelig knurren. Han kunne bestemt ikke lide denne kvinde. Og særligt, når hun ikke ville fortælle ham noget som helst!

[Lucy Hart]

#Du tror måske ikke jeg tør?# Lucy fnyste kort og mærkede hvordan adrenalinen pumpede rundt i hendes blod. Hun var som en tikkende bombe. En ung varulv, hvis temperament var ude af kontrol. Hun var jo teenager for pokker, alt gjorde hende irriteret og vred. I dette tilfælde en vrede hun ikke selv kunne styre. Den fremmede ulv skulle ikke tirre hende ret meget mere, før det hele ville sige klik for hende. 
Irritationen spredte sig over, at han blev ved med at spørge. Forstod han seriøst ikke, at hun ikke havde lyst til at dele det med ham? #Jeg skal bare snakke med hende. Tilfreds nu?# knurrede hun svagt, så overbevisende som hun overhovedet kunne, mens hun havde en lille forhåbning om at han ville lade hende være. 

Hun tyggede kort på hans ord. Selvfølgelig var hun ikke sikker på det, men hun håbede da inderligt på, at hun havde ret. Følelsen af hans store skikkelse der nærmest skyggede sig ind over hendes, fik hende til at knibe øjnene sammen. Det var ikke en speciel tryg følelse, men hun nægtede at gå et par skridt bagud. #Jeg er altid sikker i min sag.# svarede hun og lod kort blikket glide ned over ham i et forsøg på at gætte aldersforskellen på dem.
Kort rettede hun sig op og gik upåvirket endnu et skridt imod ham. #Skal jeg virkelig svare ærligt på, om jeg tror det?# Hun lagde hovedet en anelse på skrå, som hun betragtede ham. 

[Lestat De Lochèr Maloya Junior]

Denne ungulv, var oppe mod et kobbel, som hun hurtigt ville fortryde, at hun havde lagt sig ud med. Ikke at der var nogen tvivl om det! Junior havde nemlig ikke tænkt sig at flytte sig, eller bringe hende til Rhaenys. For alt, hvad han vidste, kunne hun jo være i ledtog med warlockerne, og egentlig kun var ude på at finde ud af, helt præcist hvor de holdt til.
Tænderne blottede han denne gang for alvor i en kraftig snerren. #Du ved slet ikke, hvem du er oppe imod,# advarede han denne gang. Ikke bare ham, men også Rhaenys og resten af koblet. Hun stod ikke en chance, hvis det skulle vise sig, at det var nødvendigt for ham, at tage affære i dette! Overhovedet ikke!

Hun ville kun snakke med hende? På hvilket grundlag? Han rejste børsterne i nakken for alvor denne gang. Hun skulle i hvert fald ikke komme her og spille smart!
Igen tog han et skridt mod hende, så de næsten endte med at stå helt foran hinanden i stedet for. #Det kan meget hurtigt komme til at gøre ondt.# advarede han denne gang. Altid sikker i sin sag? Det var i hvert fald ikke en kvinde, som ville komme i Rhaenys' gode bog. Så fristet til at springe på hende, og få hende nedlagt.. Hvilket på ingen måder, var noget, der lignede Junior!