Visenya Elessä Aíredhiel

[Visenya Elessä Aíredhiel]

Visenya | Elessä | Aíredhiel

Fulde navn: Visenya Elessä Aíredhiel
Alder: 76, men hendes mentalitet er som en 17-årigs
Race: Skovelver
Job: Bloddyr og slave for Carmine Jordin Marlineo
Status: Ikke i forhold
Loyalitet: Sin herre - Carmine Jordin Marlineo

Våben: Hun har ingen våbenkundskaber, da hun var for lille til at lære det blandt skovelverne, og da hun nu som slave ikke må bære våben.

Personlighed: Grundet de hårde omstændigheder, som Visenya er vokset op under, er hun ikke den typiske arrogante og stolte skovelver. Selv husker hun nemlig ikke noget, som hun kan være stolt af, som hun kun husker sin tid hos herre Carmine, og hvad han vil gøre ved hende, hvis hun ikke behager ham.
Det har gjort hende menneskesky over for andre, da hun mere eller mindre ikke ser andre personer end vampyrer, og de vampyrer hun ser er aldrig til den behagelige side. Det har også gjort hende underkuet, som hun ved, at hun er det svageste led. Derfor har hun lært, at det er lettere at være lydig over for sin herre, da det koster hende mindre smerte. Skræmt er hun derfor også for at gøre det mindste galt, da hun frygter for den vrede, som der i så fald vil blive kastet over hende.
Ud over sin forskræmte side, er hun dog en venlig sjæl. Hun kunne ikke finde på at gøre en flue fortræd, og hun ønsker at hjælpe andre, skønt hendes egen situation er umulig. Selvom hun ikke har fået den sædvanlige elviske opvækst, ligger skoven og dyrene stadig dybt i hendes årer. Hun har derfor stadig en større forståelse for naturen, end hvad andre mennesker har. Dette har hun dog svært ved at praktisere, da livet i Corvento ikke byder på naturoplevelser.
Som bloddyr og slave for herre Carmine, fungerer hun også som en husholderske for ham på den store herregård, hvor de bor. Ryddeligheden og rengøringen af Corvento Mansion står hun for, og derfor har hun en særlig god sans for organisering. Udseendet af herregården kan hun derfor godt lide at lege med, selvom hun foragter stedet, og altid skal sørge for, at det først og fremmest falder i herre Carmines smag.
Grundet al den undertrykkelse har hun en gnist af had i sig. Det had er dog aldrig kommet op til overfladen, da hun er bange for konsekvenserne, hvis det skulle ske.

Fortid: Hvad der hændte hende i sin barndom, husker Visenya knapt mere, som hele hendes liv før herre Carmine er blevet et sløret billede for hende. Der var dog engang, hvor hendes liv ikke var mørkt og i det dystre Corvento. Der var derimod engang, hvor det var lyst og i Eytherelrvis’ smukke skove.
Hendes far hed Tiduriän og hender mor Aëlynthi. Begge var de smukke og respekterede skovelvere i deres samfund. De havde et fint hus i deres folks by, hvor det var blevet sunget til, ligesom de mange andre huse oppe i træerne. På nogen af trægrenene havde de mindre fugle bygget reder. Årligt havde man derfor kunnet høre deres smukke sang, og om foråret havde man kunnet høre deres ungers små pip. Deres hus havde derudover ligget tæt på en lille bæk, hvor man dagligt havde kunnet høre dens blide klukken oppe fra selve huset.
Som barn havde hun rendt rundt på bare tæer og i en lille kjole, mens hun havde leget med de andre elverbørn i skoven. Hun havde haft to særligt gode venner. Ilythiá, som også havde været en lille pige. De to havde mange gange leget med dukker, samt flettet hår på hinanden. Den anden havde været en dreng der hed Eärendil. Ham havde hun været forelsket i, hvor de havde leget, at de en dag skulle vies. Derfor havde han også engang lavet hende en ring af græsstrå, som et symbol på det.
En dag havde det dog vist sig, at hverken hun, hendes far og hendes mor, nogensinde skulle vende tilbage til deres hyggelige hjem oppe i trætoppen.
Tiduriän og Aëlynthi havde planlagt, at de alle skulle ud på en aftenvandring og holde picnic, da det havde været en smuk og varm sommeraften. De havde fundet en smuk eng uden for byen, hvor man havde kunnet se lige op på den store stjernehimmel. Efter at have spist, talte forældreparret sammen på det udslåede tæppe, imens Visenya rendte rundt på engen og legede med sin bold. Dengang havde hun haft samme sindstilstand som en 10-årig pige. Alene havde den lille elverfamilie dog ikke været, som en vampyr havde forvildet sig ind og lurede på dem. Skræmmende hurtigt havde det hele derfra gået.. Visenya havde vendt sig om for at finde sine forældre døde fra det ene øjeblik til det andet. Begge deres struber havde været flænset. Der havde været blod over det hele, og over dem havde en fremmed blodig mand stået. En mand der havde kaldt sig for herre Carmine. Han havde taget hende med sig den aften, og siden den aften så hun hverken sine forældre eller Eytherelrvis igen.

Styrker:
∞ Urtekyndig og dyrekender
∞ Sans for organisering
∞ Sit venlige væsen
∞ Lydig i forhold til ordrer

Svagheder:
∞ Manglende selvværd, hvilket mindsker hendes egen selvstændighed
∞ Intet kendskab til selvforsvar
∞ Bange for mørke
∞ Skrækslagen for vampyrer efter, at hun er blevet slavebundet til en

Kendetegn: De spidse elverører og det sølvhvide hår, som hun ofte har små fletninger i.

Tilholdssted: Corvento i Dvasias

Andet? Af tøj iklæder hun sig som regel i en lys kortærmet overdel der har en skællet overflade, og en rustik mørk nederdel, eller en ærmeløs rustik bomuldstop og nederdel.

Signatur: Emilia Clarke

[Gabriel Maloya Nicomendes]

Godkendt!