nyt og framede

[Jason Elvana Nimanhra]

Jason søgte omkring hende, som et rovdyr om et bytte. Hun var udefrakommende, og selvfølgelig gjorde det ham da nysgerrig. Det var jo heller ikke ligefrem ting, som ville komme af ingenting, kunne man sige. Et kort, men tilfredst smil, måtte denne gang brede sig på hans læber. "Føler du dig som en kunstgenstand? Når du ikke ved hvem du er, eller kan huske hvem du var..?" Igen stoppede han denne gang op foran hende, hvor han intenst blev stående.
Jason var en meget intimiderende mand, hvilket han alle dage havde været. Han var direkte, og han gjorde som det passede ham. Det havde han alle dage været, uanset hvor meget det irriterede folk, at han var sådan, for det var bare den type mand, han egentlig var.
Afslappet forblev Jason dog, som han slet ikke var bange for hende. Hvorfor hængte sig så meget fast i hvem man engang havde været? "Hvorfor ikke finde ud af hvem du er, i stedet for hvem du engang har været?" Han rynkede en smule i panden. Det derimod, var slet ikke noget, som han forstod.

[Elena Marina Elton]

Elena smilte til ham og kom til at le lidt over det han statede med at sige og hun var nu glD for han stoppede med at cirkle omkring hende hun var ved at blive rundtosset af det . vun lagde hovdet på skrå over hans spørgsmål " humm ja vel fordi jeg syndes det svært at hvide hvem jeg er når jeg ikke husker hvem jeg var det lyder nok mærkliget men ja" hun trak på skylderne hvis han ikke forstod dette var det også ioden for hun var ikke sikker på hun selv forstod det helt selv.
Hun så på ham " hved du selv hvem du er og isåfald hvem du vil være?".
Hun nød enlig lidt selvskab hun følte sig ret ensom her over.

[Jason Elvana Nimanhra]

Alle havde vel en eller anden idé om hvem de var, samt hvem de ønskede at være? Det behøvede jo slet ikke hænge sammen med hvem de engang havde været. Han trak kort på smilebåndet, inden det døde igen. Jason havde allerede været rigeligt igennem, og man kunne jo snildt sige, at han i den grad havde formået at bryde det mønster som var blevet lagt til grine, allerede i hans tidlige liv. "Brug hellere din tid fornuftigt, end på tidsspild," sagde han denne gang, inden han atter hævede blikket mod hendes skikkelse igen. Han mente det jo. Det andet var i sandhed definition af ren og skær tidsspild, og enhver fortjente uden tvivl også bedre end det.
Jason stoppede atter foran hende. Hun var udefra, og det var fascinerende. Det var jo heller ikke ofte, at man mødte nogen fra Tayevania på denne her måde. Han foldede hænderne over ryggen. "Jeg har en vis idé, hvis det er hvad du hentyder til," sagde han denne gang. Lige nu havde han bare mødt et kæmpe bump, som han skulle over. Det havde desværre bare vist sig, at være lidt sværere, end hvad han først havde antaget, men før eller siden.. Så skulle han nok komme tilbage på det helt rette spor igen.

[Elena Marina Elton]

Elena så på ham med der var noget over ham hun kunne lide med også som hun ikke rigtig kunne læse ham. hun tog en dejning og sat sig ned " kom ned og sed og fortæl mig mere om dig selv Jason så skal jeg prøve og se om jeg kan finde ud af vem jeg gerne vil være" sagde hun . hun kunne godt lide selvskab alt var så ensomt her over og hun havde ikke mødt så mangen , nu har hun mødt en fyr der virker flink. hun havde magen ting hun gærne ville høre om man nu gad hun ikke at stå længer så der for sat hun sig ned . hun tog en pind på og rollede lidt i jorden med den mens hun ventede på at han skulle sætte sig ned.

[Jason Elvana Nimanhra]

Denne kvinde var højest mærkværdig. Jason havde i hvert fald ikke været udsat for noget lignende. Han blev stående foran hende, hvor han denne gang blev stående, uden så meget som en eneste mine i ansigtet. Det var i hvert fald ikke til at læse ved ham.
Hun opfordre ham til at sidde ned? Han rystede kort på hovedet. "Jeg står ganske fint her." At hun ikke kunne finde ud af, hvem hun ville være? Kunne man overhovedet være i tvivl om den slags? Det forstod han ikke, men nu havde han også altid været utrolig klar og fast i sine holdninger og meninger.. Meget pervers, for ikke også at nævne det. Det var på tide, at blive den mand igen. Nu havde han heller ikke sit gamle liv som rådgiver at tænke på. "Og du har stadig ikke nogen anelse om, hvem du ønsker at være? Jeg beklager min kære.. Jeg forstår ikke, at nogen kan være i tvivl om det," sagde han denne gang. Han havde nu altid været en meget direkte og meget alvorlig mand, og dette var ikke noget undtag. Han lod hovedet søge på sned, hvor han også betragtede hende med en meget indgående mine. Hun var mærkværdig.. For n, forsøgte han bare at finde ud af, om det var på den gode, eller om det var på den dårlige måde, for det havde han ikke lige fundet ud af endnu.

[Elena Marina Elton]

Elena så roliget ppå ham, " ok lade mig prøve at forklare dig det på denne måde , jeh er en levende død . jeg var død men genopstået, fik en nu cankse i livet, hvorfor ved jeg ikke , hvam jeg var kan jeg ikke huske rigtig. mening med at jeghar fået en anden canke" hun så på ham og forsætte " efter var jeg har oplevet i små hukommelse glimt er jeg henlt tilbage til vor den rat mæssige konge reagede. så hvorfor er jeg tilbage nu så magen år efter hvorfor blev jeg ikke død når jeg var død hvad er meninge med dette ?" ikke at jeg ikke er taknemlige for en cakse til men hvorfor nu?" hun så på ham selvfølige vil hun gerne leve men for hende var det hele et mysteriom