I was gone in a long time. I am back.

[Adeline Magarita Jakson]

adeline hade roligt side og fortalt oliver lidt om sin fortid, det var lidt af en kærligheds historie det måtte hun indrømme men den var jo bare ikke endt lykkeligt. som hun fortalt oliver damon var død forlænge siden, kom det ikke bag på hende at han reager som han gjord, "jeg ved ikke af hvem eller hvorfor eller hvordan.. jeg fik bare.. brev fra den da værenden konge at damon var død under sit arbejde.." hun trak vejre tungt, hun hade jo lært og leve med tanken og være komme videre det var hun jo nød til. som oliver tydeligvis gled hen i dyster tanker tog hun roligt om hans knytte hænder, "Oliver jeg ved det ikke.. og det ikke noget som er vigtig.. du må ikke lade vreden slør din tanker" hun så på ham og klemt blidt om hans hænder, "det mange år siden oliver.. det nyt for dig ja.. men det her er noget du må indse er længe siden... du må ikke lade din tanker blive formørket" hun så på ham og nusse blidt hans hænder "det okay oliver.. din far elskede dig utrolig højt, lig fra du kom til verden var du hans største skat.. og han var ked af altid og være så meget væk fra dig.. lad vær med og brug tid på og tænke hævn.. brug tid på og mindes din far, og den tid i nu hade.. og vide at han elskede dig utrolig højt" hun så på ham og smile moderlig til ham mens tåren begyndt og trille ned af sin kinder.

[Oliver Demons Jakson]

Oliver blav mere asflabet af hans moderlige berøring, det var ikke noget han havde fået i magen år og det var dejliget nej ikke bare dejligt men himmelsk. Da hans så.hans mors tåre begynde han selv at få tåre i.øjne han trak sin mor ind til sig " det hele er min skyld hvis jeg ikke havde været så dum af flyve væk på frund af en dum srøm.ser gaver mig en dum følse af at det var min skæbnede så havde far måske aldig været blivet myrdet og jeg havde aldrig bargt sårg til dig min mor . og så havde jeg måske også være en beder storebror" han vrnde vreden ind på sig selv. Hans mor havde ret han var en idiot fordi han havde fuldt sin drøm isteden for hans familie. Han var gal på sig selv så meget at han begynde at ryste pg græde .

[Adeline Magarita Jakson]

adeline forstod godt olivers følelser, hun hade jo selv være der den gang for så mange år siden. hun så på ham, mens hun holdt om hans hænder. hun mærke dog han trak hænderne til sig og i steden for trak hende ind til sig. roligt lag hun armen om ham, og strøg ham blidt over håret "så så" sag hun ganske stille og lod ham snakke mens hun holdt om han og mærke han ryste mens han græd "det ikke sikkert din far hade være i live selv vis du hade være bleven hjemme hvor du burt være.. men sket er sket, og fortiden kan ikke ænders på" hun strøg ham bare blidt over håret "fokuser i steden for på nuet.. du hjemme nu hvor du høre til, du har en søster som med sikkerhed gerne vil brug tid med dig.. og din gamle mor som har en del hun skal have lært dig" hun lo svagt og strøg ham over håret inden hun trak dig lidt væk fra ham, "men du skal vide noget om claudia.. hun er ikke drage rytter.. hun er halv engle og halv druide.. jeg.. for en 10 år siden efter hånden, mødt jeg claudias far.. og ja vi fik claudia.. han.. blev også dræbt" hun sukke stille, og strøg oliver over kinden "men det gør hende ikke til en minder del af familien.. okay.. og hvad angår lucas som er ham der ejer huset her.. så er han blot en meget gavmild engle som har tage os til sig" hun nusse blidt olivers kind for at fjerne tåren "så ikke græde mere, mor kan ikke lig og se sin stor dreng så ked af det" hun smile blidt og lag panden mod hans.

[Oliver Demons Jakson]

Oliver flyttede sig ikke og heller ikke da hun lagde panden mod hans. Han nød den moderlige kontagt hendes moderlige kærlighed. Der var igen tvil om at han havede længtes efter det modelige omsorg. Det var tydligt at mærke at mærke på ham at det havede han manglede. Det lagde han ikke skjuld på og det havde han heller ikke nogen grund til at skjule dette.
" mor jeg har savnet dig jeg ked af jeg svigtede dig og far"
Han stod og nød det i noget tid og træk sig lidt tilbage nu " men mor hvor er vi helt prasis vem er far til min lillesøster og bor han i dette hjem med jer?"
Han havde så mange spørgsmål

[Oliver Demons Jakson]

oliver flyttede sig ikke og heller ikke da hun lagde panden mod hans. Han nød den moderlige kontagt hendes moderlige kærlighed. Der var igen tvil om at han havede længtes efter det modelige omsorg. Det var tydligt at mærke at mærke på ham at det havede han manglede. Det lagde han ikke skjuld på og det havde han heller ikke nogen grund til at skjule dette.
" mor jeg har savnet dig jeg ked af jeg svigtede dig og far"
Han stod og nød det i noget tid og træk sig lidt tilbage nu.
Han havde magen spørgsål endnu.
" hved min søster noget om hendes far gå ud fra det ikke er den samme som min?"
" hvad skete der med hendes far?"
" hvem var han og hvorfor har folk noget imod dine mænd?"
Han kun mærke vreden i ham igen hans mor fortjente ikke alt dette hun skulle være lykklig for det var hvad hun fortjente.

[Adeline Magarita Jakson]

adeline så på ham, hun forstod godt han var vred men det hjalp intet, og sorgen var naturlig og han skulle også have lov og få den bearbejde som hun hade gjort gemme en del år nu. hun så roligt på ham, som han ikke flytte sig mens hun bare forsatte med og stryg ham over kinderne, hun tysse blidt på ham "det ved jeg skat, bare lov mig du ikke bare forsvinder igen.. det vil jeg ikke kunne bære" hun så på ham og kysse ham blidt på panden. inden han trak sig væk fra hende, hun så roligt på ham mens han begyndt og spøger en helt masse. hun valgt og sætte sig ned igen og så på ham. "Claudia ved godt i ikke har samme far" svar hun først og var ganske rolig. "hun ved hendes far er død og ikke er her mere, han blev dræbt lig som din men jeg ved ikke af hvem" hun så på ham, "han hade Dafnir og var stald karl ned på slotte.. og jeg tror bare det rent tilfælde Oliver, jeg har bare være uheldig og miste de mænd jeg har valgt og binde mig til" hun sukke bare stille og så på ham, hun fornemme hans vred og rejst sig på ny "oliver bevar din inder ro.. vrede kommer du ingen vegne med, jeg er okay, du er okay, din søster er okay så fald til ro barn" hun så på ham, og gik hen og lag hænderne på hans kinder "jeg forstår du er ked af det oliver, og det vil tage tid før du har fået tykke på alt det her.. sæt dig nu ned så laver jeg lidt og spise til dig ikke" hun smile blidt til ham og nappe ham blidt i kinderne før hun gik hen og begyndt og finde brød og tørret kød som han kunne få og spise.

[Oliver Demons Jakson]

Oluver tvillede. Det var et tilfælde som hans mor sagde men det valgte han at holde for sig selv.
Han gjore som sin mor sagde satte sig ned. Han viste at han ville finde ud af vad der var sket med begge hans mors mænd. For hvordan kunne det blodt være et tilfælle der måtte ligge noget mere i det, måske inda noget vans mor hviste men ikke ville sige?. Han ville værtfald finde ud af det på et tidspunkt. Men ligge nu ville han prøve at lade det ligge.
" jeg tænte på kunne du ikke få min søster ned og spise med som en familie jeg glæder mig til at lære hende at kende" sagde han blid og rolligt. Han havde ikke noget imod hans mor havede fået et barn og heller ikke at det var med en anden mand, nu kende han jo historien .

[Adeline Magarita Jakson]

adeline var sikker på det hele bare var et tilfælde, hvad ellers skulle det dog være? der var da ingen grund til nogle ville være efter hendes familie, hun var jo ikke længer soldat træner på slotte som den gang hun var drage rytter. hun så på ham uvidene om hans tanker og hvad han hade tænkt sig og gøre. hun var bare glad for han var falde til ro igen, "tja jeg kan kalde og høre om hun er sulten, det jo ikke spise tid i nu, men tænkt du måtte være sulten" svar hun roligt og tænkt hun heller måtte lave et helt måltid for claudia ville nok også gerne spise med nå først hun duft mad. "claudia! kom lig ned" kaldt adeline, der gik ikke længe før man hørt de små fødder der kom løbene ned af trappen og snart stod claudia i køkkenet "ja?" spurt hun og så på adeline før hun så på Oliver og gemt sig lidt genert bag hænderne, "din bror vil gerne snakke lidt med dig, så sæt dig op til bord mens mor laver mad" adeline smile mens hun begyndt og finde lidt kød frem hun kunne lave. claudia gik hen og satte sig på sin stol, og kigge lidt genert ned i bord.

[Oliver Demons Jakson]

oliver kunne ikke ladevær med at smille over hans lillesøsters opførelsel. det var nu ikke kun fordi hun var hun køn men fordi hun var et barn. Oliver havde før været som en storebror for børn han havde mødt på sin rejse. og han ville også gerne selv være far på et tidspunkt. men føst skulle han møde den rigtig kvinde vis hun fantes der ud et sted. " vores mor vil snart lave med til os" sagde han og smillede til hans lille søster b det var tydligedligt at han ikke havde noget imod at komme hjem til den overraskelse. han var ked af han igen far havde men han havde sin mor og et nut familie medlem han bare ikke kunne vente med at lære at kende. " måske kunne vi hjælpe alle 3 henaden med at lave mad kunne det ikke være hyggeliget " han så på dem

[Adeline Magarita Jakson]

adeline forsatte roligt med og få lave noget mad til oliver, mens claudia sad ved bord og skulle forstille og snakke med ham. claudia så på ham som han snakke, og nikke bare uden og sig noget. "vores mor.. det lyder helt tosset det hedder nu bare mor laver mad Oliver sig mig skal jeg også til og lære dig normal sprog brug?" spurt adeline drillenden, hvor claudia fnise sødt mens adeline bare smile roligt. og forsatte med og lave mad. ad oliver forslog at hjælpe med og lave mad sammen med claudia, ryste claudia på hoved "mor vil helst lave maden selv! så vi må ikke forstyrre hende!" understrege hun, adeline lo bare og så på dem "Oliver hvad med og vise claudia din ven uden for, hun skal jo helst vende sig til hende ikke sandt " hun så roligt på oliver, inden hun fokuser på maden igen. claudia så underne på oliver "en ven? hvem hvem hvem?" spurt hun ivrigt og så spændt på oliver.

[Oliver Demons Jakson]

Oliver såå på sin mor " jamen du er da vors begges mor, du jo ikke læger kun mor itar tik en tal" sagde han lidt forviret. han smillede over sin søsters kometar til at deres mor helst ikke ville forstyres under madlavningen. han lyttede til hans mores forslag og rejste sig " ja sikker en god i ide mor" han så på sin lille søster " ja en ven og hun kan måske også blive din ven, men hun er stor kæmpe stor så prøv at lade vær med at blive bange , for hun er ganske ufarlige, med minder hun lugter fare" sagde han rollig til sin søster " når ja hun kan godt være lidt streng og hård i det men det bare ind til man n lære hende at kende " sagde han til sine lille søster han ville hele forberade hende på at hun ikek blev bange, et møde med en fuldvoksen drage kunne godt virker skramende. det var jo et kæmpe dyr " hun hedder forasten Sevin" sagde han og smilede

[Adeline Magarita Jakson]

"men fordi jeg er jeres begges mor behøver du ikke bruge ord vores mor, det hedder bare mor oliver " sag hun ganske roligt, og så på ham. det bekymre hende at hun lig frem skulle rette hans sætninger, det var jo blot tydelig han ikke hade fået nogle form for undervisning mens han hade være væk hvilke ikke var en god ting. claudia så på oliver som han forklar hende om den ven hun skulle møde. hun kom ned fra stolen og så på ham, hans ord gjord hende ikke tryg det var tydelig "oliver du skræmmer din søster" sag hun roligt mens hun forsatte med og lave mad. claudia var virkelig ikke så vild efter og møde hans ven mere, men hun fuldt da pænt med ud til for døren. da de kom ud og hun fik øje på dragen, skyndet hun sig om bag oliver "MOR! der er et monster uden for!!!" råbt en tydeligvis skræmt claudia der gemt sig om bag oliver i ren og skær frygt.

[Oliver Demons Jakson]

Sevin så meget fornærmet ud og brustede da hun blev gald for et monter. Oliver smilede " nej søs det er Sevin det er min drage. det er min tro følges ven jeg haft hende siden hun kom ud af æget, tænk den gang var hun minder ind dig søs, tag det rolgit hun er ufarlig, "sagde han for at berolige hende
klappede sevin " år hold op du gamle hvad havde du forvente opfør dig nu ordenligt. " sagde han med et smil på munden " Sevin det er claudia min lillesøster claudia det er Sevin min drage jeg har fløget rundt på oplevelse på "
sevin brustede tødt " du mener vel monter "
oliver så strangt på sevin " hold op din stedige tøs hvad havde du ranget med at claudia kastede sig som helsen på dig og så ja en drage jeg vil flyve eller vad ?" ser på sevin " hun er kun et barn sevin hun har aldige set noget som dig før, drager er ikke kendet her på egen "
sevin svingede sur mumlende sin store hale " nuvel nuvel"