I was gone in a long time. I am back.

[Oliver Demons Jakson]

Oliver der blot var en lille dreng som tog sin drage Sevin og fløj væk, unde enlig at vide hvorfor, ikke ud over at det var det der føls rigtig. Er nu kommet hjem som en vokse smuk ung mand. 
Oliver har lade Sevin vile ud for templet  lidt afsindigt. Det har været en lang hård rejse for dem begge. 
Oliver kigger rundt med et smil på hans læber . Han gå ned af. Templet nyder stilhede og det smukke syn, selvom det var magen år side han sidt havde sat sine ben her, kunne han kende det og han kunne også se det var det sted han havde drømt om, næt op som de drømme der havde givet ham følsen af , at nu var tiden slut nu skulle han tage hjem vor han kom fra. Han havde altid lyttet til de drømme, det var drømme der havde ført ham til alle de steder han havde set og oplevet. Han gik hen og lage sig på knæ ved sten althert " tak fordi du førte Sevin og jeg tilbage har til sikket, det længe siden du har har hørt fra mig , så jeg tænkte at jeg ville starte med at stikke. Hovdet ind har og melde dig dennstore, at nu jeg vent jeg ved ikke hvor længe jeg hjemme, men tilbage det er jeg nu" sagde han og smille Oliver var ganske Loyal som han huskede hans mor var for sin tro. Men han havde sin egen helt særlig måde at vise sin loyalitet på til den store fader. Nogen ville måske tage ham useriøst men han var nu ganske seriøst han mente de ting han sagde fra hjerte, de kunne godt komme ud på en sjov måde men det var hans måde at gøre tingen på. 
" jeg håber min moder ville tage imod Sevin og jeg selv med åbnede arme. Jeg har set frem til denne dag, den dag jeg ville kunne vende hjem og se min moder og fader igen. Jeg fuldt mine drømme som føltes rigtig jeg har gjort de ting mine drømme ville havde mig til, og nu jeg har. 

[Adeline Magarita Jakson]

Det var mange år siden oliver var forsvundet, adeline hade let i dag, uger måneder ind da år efter ham. det hade dog aldrig lykkes hende og finde være ham eller hans drage, det hade knust hendes hjerte. At hun så også miste damon Olivers far nogle år sener var bare for meget, hun hade virkelig være ensom og deprimet.
Men mange ting var sket der efter, hun hade fundet dafnir og fået dejlig claudia der nu var line en på en 8-9 år, dafnir var dog bleven dræbt da hun var spæd hvilke hade være hårdt for hende, men hun hade holdt hovedet oppe og arbejde på slotte og passe Claudia det bedste hun kunne tros den uro der hade være på jorden så længe.
Men nu var alt forandre, adeline følt sig glad igen. hun hade nu sammen med Claudia boede nogle tid i himmeriget sammen med Lucas, som så stor sinde hade ladet dem bo hos ham. Claudia var helt vild med ham, og selv var adeline bleven meget glad for lucas, de hade skabt sig en god tilværelse hos ham og det glædet hende og se claudia være så glad for lucas det var rigtig dejligt. Og hun hade det selv rigtig godt, selv om hun savne oliver utrolig meget og virkelig var forsat bekymret, mund han virkelig var død?
Hun var på vej til markedet da hun så en masse engle stå og snakke og holde sig på god afstand af templet, hun gik der hen og fik øje på dragen der lå for and templet ”en drage her? Det kan ikke passe, de burt slet ikke kunne komme her op, himmeriget er alt for lagt oppe for deres stor krop til og komme her op” sag en kvinde til en af de andre kvinder, ”du har helt ret” svar den anden engle og så på dragen. Adeline genkendt ikke dragen, hun hade ikke set oliver og hans drage i ufattelige mange år så det slog hende ikke at det kunne være dem, ”hvor er dens rytter? Det kan umulig være en vild drage?” hun så på englene ”nogle siger at han er inde i templet” adeline så på drage, som hun meget forsigtig nærme sig uden om for at komme hen til tempel døren, hun ville se hvem det var for vis det var en ubuden gæst måtte de hente lederne og det skulle gå hurtig, hun hade jo selv være dragerytter i sit tidligere liv så hun vist hvor stærke og farlig de kunne være.

[Oliver Demons Jakson]

Oliver rejste sig op han havde talt færtig. Troen i oliver var stærk i ham det var noget han altid havde haft med sig. Oliver bevæge sig tilbage for at komme ud. Men han nød syndet af alt det smukke og varme tempel. Sevin lå bare ned helt rollig og så overhovdet ikke alle de snarkende væsner som fjendlige. Pluds Sevin var udmattedet det var hårdt at flyve op. Men med Olivers hjælp og pras gik det. De to var jo næmet uadskildelige. Sevin luftede hovedet og så på Adeline hun kunne genkænde Adelines dyft hun så på hende uden at rykke rigtig på sig . Oliver åbnede døren gik ud af templet han havde ikke opseveret den minder forsamling . han gik hen til sevin " Når Sevin trætte tøs snal vi se om vi kan finde hjem?" Sevin puffede til oliver for han skulle vende sig om for at se sin mor. Oliver havde ikke ligge fatte sevins hint så van klappede hende blot og strøj hånd over hendes skæl " ved det godt tøzen det har været en udmattende tur" Sevin brustede over olivers uforståen hed eller lidt langsomme opfatelse.

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline hade være ved og liste sig langsomt nærmer, hun skulle finde ud af hvem dragen og dens rytter var. hun genkendt ikke sevin hun huske da olivia kom hjem med sit æg, så stolt og helt forskrækket da det klække. men kort efter puf forsvundet, hun hade søgt i månens-vis efter ham, og grædt dobbelt så længe bag efter. hun så på drengen som den pluslig vendt hoved mod hende, hun stoppe helt op og kigge bare på den uden og rør sig. hun kigge intenst på den, hun tur ikke tage øjnene fra den. hvorfor sag dragen ikke noget? hun vist de kunne tale telepatisk mellem den selv og dens rytter også til andre vis den ønske den. hun så på den som døren til temple gik op, alle andre engle gispe helt i chok for de hade kun holdt øje med adeline og dragen. hun så på manden der kom ud og snakke til dragen, hun stivne og tabt sin kurv der faldt til jorden. han line.. damon, men yngre selvfølgelig og dog ikke 100 % og hun kendt kun en der hade line damon så meget. "oliver?.." gispe hun og så bare på manden, mens hun kigge på ham hun måtte vide det.. var det virkelig hendes lille oliver? helt voksen og stor, hvor han dog line sin far, det gjord helt ondt nu hvor hans far var død for flere år siden. hun gik forsigtig nærmer "oliver... er det dig?" spurt hun med en rystende stemme, mens hun selv ryste i ren frygt for hun tog fejle og det ikke var hendes oliver der stod lig der for næsen af hende.

[Oliver Demons Jakson]

Oliver vente sig om da hans navn blev nævnt "Mor!" et kæmpe smil faldt over hans læber. Han så på Sevin " se vi skulle igen gang lede" sevin bruste *akavdet fjols* sagde hun kærligt. og gav oliver et puf i rykken for at få ham til at gå til sin mor. Oliver gik hen og omfavnede sin mor. " hvor har jeg savnet dig og vor er far?" han følte sig som en lille dreng igen. Han havede set fram til denne dag vor han skulle stå ansikt til ansikt med sine forælder igen.hans øjne lysre af glæde og vrame og hans chame var bestemt ikke væk den var blot vokset med ham.

[Adeline Magarita Jakson]

adeline så på oliver som han vendt sig mod hende, og kaldt hende mor. det var virkelig hendes lille dreng, eller knap så lille mere. hun så på ham som han snakke til dragen, hun stod bare helt paf og kunne slet ikke forstå det var ham. hun så på dragen som den puffe ham hen mod hende, hun nåde ikke og åbne munden og ville til og give ham sådan en skide balle men mærke hans arme om sig. hun lag armen om ham og trykke ham ind til sig, hun trykke til ind til han snakke om hans far. hun trak sig lidt ud fra ham, "oliver.." hun strøg ham over kinden inden hun tog ham i øret og vred det "hvor har du være! jeg ledet i måneder efter dig! hvad er det for noget og rejse fra sin forælder som lille! hvad tænkt du på! du kunne være bleven dræbt! du burt slet ikke være tage af sted! du har så meget stuearret unge mand!" hun vist godt han var for gamle til den slags men stadig, hun rev ham lidt i øret inden hun slap "du må heller komme med mig uge mand.. der sket en del på de år du har være væk" hun samle sin kurve op og så på dragen "du ved godt drager ikke må være her oppe, det kun for engle ikke for noget ven" sag hun til dragen og så på oliver hun måtte handle sener, hun begyndt roligt og gå mod lucas lille hus som hende og claudia boede i lig nu.

[Oliver Demons Jakson]

Oliver blev helt paff over hans mors ændring adfæret. " av av jamen mor av det gør alså ondt i øret det der" han så på sin mor " aj er jeg ikke lidt for gamel til stuerrast mor, og hvad med far venter han der hjæme jeg glæder mig sådan til at se ham" oliver kigger tilbage på sevin " hold op" Sevin grinder som en drage ville grine hun finder det humoristisk. Oliver ser så på sin mor igen " men jeg kunne jo ikke bare efterlade den flap der " pegjer tilbage på sevin. Han havede savnet sin mor og han elskede hed og nu når de stod der røj der så magen banlige følser op i ham.

[Adeline Magarita Jakson]

adeline så strengt på ham "ikke så ondt som mit hjerte da du bare forsvandt! din uvårende unge!" hun så strengt på ham, hun var både vred og ked af det og glad på samme tid og det var helt forvirrenden for hende. hun slap hans øre, han holdt fast i det med damon hun sukke lydløst "vi kan snakke videre om din far når vi kommer tilbage til lucas hus" hun så på ham. hun så mod dragen, "din drage er voksen og burt kunne klar sig selv nogle tid uden dig, der bjerge under os den kan skjule sig så det ikke et problem, plus vis den bliver sulten forgår det på jorden" hun så på ham, hun så på ham og smile ellers sit moderlig smile "Kom så din møg unge.. der sket meget og der en helt bestemt person du skal møde" hun så på ham og begyndt bare og gå mod lucas lille hus, de andre engle hade more sig lidt over oliver hade fået ballade af adeline, de kendt hende jo ganske godt og de hade jo heller ikke set oliver siden han var ganske lille inden de flytte til jorden ham og adeline.

[Oliver Demons Jakson]

Oliver ser uforstånden på sin mor " hvem er Lucas og vorfor skal vi til hans hus og hvem skal jeg møde?" han var ret sikker på hans far ikke hed lucas. Han havde jo hans fars navn som mellem navn i hans eget navn.
" jamen Sevin har alt været sammen med mig vi deller jo næmes alt på nær de smukke kvinder, dem fortrækker jeg at havde for mig selv" sagde han og et charmende smil faldt over hans læber. Han kunne nu godt lide smukke kvinder. Sevin fuldte efter dem.

[Adeline Magarita Jakson]

adeline så på ham og sukke bare, "oliver jeg ved godt du har mange spørgsmål.. og du vil få svar når vi kommer hjem til huset okay" hun sukke, det her blev bestemt ikke en behalig samtale og skulle have med ham, men han skulle vide hvad der var sket, mens han bare hade være væk i så mange år. hun gik roligt videre mens hun erllers lod ham snakke, "Oliver jeg ved udemærket godt hvordan forholde mellem en dragerytter og dens drage er, jeg var tros alt selv en drage rytter i mit tidligere liv" sag hun ganske roligt, ikke noget hun hade fortalt ham om som barn eller mere den tid hun hade haft med ham som barn. hun skule til ham som han snakke om kvinder "Oliver.. du vel ikke gået hen og bleven en kvinde hungerne mand vel?" spurt hun skarpt som hun så på ham inden hun kigge frem igen og gik roligt videre snart kunne man se et hyggeligt lille hus på 2 etager komme til syne.

[Oliver Demons Jakson]

Oliver så på sin mor" har du været drage rytter ? Hvorfor har du aldrig frtalt det? Hvad hed din drage og vordan blev du til engel jeg troede du altid haved været engel?" spurte han forundret han så nyskarig på hende. " har du så den gang du var drage rytter haft en følse af at din skæbne. Var og se verden?" han så på hende " mor det var ikke min mening at rejse me. Da jeg sat Sevin fløj vi vbare. Det var mere spontan. Jeg har savnet jer jeg græd vær nat i magen år, men der var en følse i mig og Sevin og drømme om at det ikke var tiden til at vende hjem at vi skulle forsætte vores uplanglagte rejse. Det var ikke jeres skyld jeg var glad for mor og far. Men der ikke ander måder jeg kan forklare det på. Andet ind jeg har vist jeg nok skulle vende hjem igen når den tid ville komme" sagde han og så på sin mor. Det med kvinder svare han ikke lige på.

[Adeline Magarita Jakson]

adeline så mod ham som han begyndt og snakke "vis du hade være hjemme hvor du burt så hade jeg jo nok fortalt dig om det oliver" svar hun ganske roligt mens hun gik videre. "nej jeg hade ikke.. jeg vist hvor min plads var, og drømme burt slet ikke drive et barn til og stikke af fra sin forælder! du har ingen ide om hvilke marridet det var for mig du bare forsvandt! jeg følt jeg hade svigt som forælder!" hun så på ham, hun var vred på ham.. utrolig vred men hun var også glad for at se ham i go behold. hun sukke "min drage hed Sky... hvordan jeg blev engle.. jeg blev dræbt" svar hun bare, og trak vejre dybt "faktisk død jeg i din fars arme.. og genopstod så her oppe.. det tog mig et år før jeg måtte forlad himmeriget og lang tid og overbevise din far om jeg var i live.. stædig mand" hun smile skævt, og så på huset som de kom nærmer. "du skulle slet ikke have rejst nej! og slet ikke på grund af noget så dumt som en drøm! og slet ikke som et lille barn! du skulle kun tænke på og lytte til hvad din forælder sag! men neeeej lad os rejs sevin! mor klar sig nok vi må følge en drøm!" hun vist godt hun bed af ham men hun var virkelig såret. hun ryste opgivenden på hovedet. "oliver jeg spurt dig om noget, og jeg kræver et svar! er du bleven en skørt jæger!" hun så på ham, hun ment det alvorligt vis han svar ja ville hun bestemt ikke blive glad men igen hun hade ikke være der til og opdrage på ham fordi han hade rejst fra hende, hun sukke og åbne døren til huset "sevin du nød til og blive ude der ikke just plads til dig i huset" hun så på dragen, inden hun gik ind og lod oliver følge med der inden for inden hun lukke døren "Claudia! jeg hjemme!" kalde adeline. snart hørt man fodtrin komme løbene oven på og ned af trappen, "mora!" en pige der line en på 8-9 år med langt nøde brun hår og grønne øjne, hun line slet ikke oliver men mere adeline og dog ikke med øjne eller hår fartven. hun grine og kramme adeline inden hun så på olivier "mora hvem er det?" hun så på adeline. adeline vendt sig om og kigge på oliver "Claudia det her er Oliver... din stor bror jeg fortalt dig om.. rejst før du blev født" claudia så op på oliver med det stor grønne øjne, inden hun genert gemt sig bag adeline som roligt strøg pigen over håret mens hun så på oliver "Oliver det her er din lille søster Claudia..." sag hun ganske roligt.

[Oliver Demons Jakson]

Oliver fuldt med lytte alt vad hans mor havede at sige. Han kunne ikke sige noget i mod hendes vred da det var forståligt. Men han var ked af. At han havede givet hende smerte på den måde.da hun fortalte hendes historie smillede han " så dig og far kende henade rigtig godt?" han fandt det smukt og romantisk. Da hans mor spurte. Om det med skøte jære ige. Blev han pindlig berørt hvad skulle han svare.." hø hø jeg glad for kvinder har bare ikke fundet den ratte endnu" sagde han og lod blikket falde på huset" det hus kender jeg ikke hvorfor bor du her og ikke hos far længer er du blive trat af ha ?" sevin bliver uden for ruller sig sammen og gaber. Oliver går med ind og da hans mor går ind og råber et navn skulle han til at spøre vem det var. Men inden han når det kommer en pige ned af trapperne. Oliver ser på hendeog da hans mor siger han er store bror stå han overrasket og ser på hende. Da hun bliver genert sætter han sig ned på hug og smiler" nej skikke en smuk lille prinssese der er der, humm gad mig vide om hun tør at vise sig frem " sagde han ." men nej hov en smuk prinsess som dig magle en sød lille halskæde syndes du ikke " han ratter sig optager ryksækken af åbner den sætter sig ned på hug og rode lidt i den. Finder en æske frAm og åbner den " mun ikke denne ville passe" tager den op det en sølv kæde med et vedkæng der lave af en lime grøn muslinge skal slipet og formet som en stjerne. Nogen gan selv har lavet en lille hoppy han af og til havede sålt ud af . han smiler til hende

[Adeline Magarita Jakson]

adeline var såret, meget ind da for hun følt det var hendes skyld hun ikke kunne have holdt beder øje med ham så hun undgik at han var rejst i første omgang. hun trak vejre dybt "ja vi kendt hinanden temmelig godt" sag hun bare og forsatte mod huset, hun brød sig ikke om hans svar til det med damer "du ved godt du får jordens og himlens største endefuld vis jeg finder ud af du bare fimser rundt med forskellig kvinder som en anden playboy forstået" hun så på ham, "jeg har sandelig en del opdragelse og gør på dig unge mand og få ikke lov og forlade stedet her før jeg har fået gjort op for samplig år du har være væk" hun så på ham inden hun gik ind i huset. hun svar ikke på det han spurt om, ikke med mere ind "jeg kunne aldrig blive træt af din far olivier" svar hun inden hun kaldt på claudia der kom løbene, og der efter gemt sig bag hende da adeline hade præsenter hende for oliver. Claudia så på oliver som han snakke til hende, og gemt sig bare genert om bag adeline. som han snakke om en halskæde kom hun dog mere frem da hun blev nysgerrig. hun så på den fin hals kæde med den lime grønne skald forme som en stjerne, hun så på ham og tråde forsigtig nærmer og lod oliver giv hende den på "mor se!" adeline så på halskæden og smile "den er smuk lille skat, men smut du heller op og lege igen mor skal lig snakke med din bror lidt" claudia nikke, og så på oliver "tak oliver" sag claudia så inden hun løb åben på, adeline sukke og tog oliver med i køkkenet. "som sagt.. der sket meget i det mange mange år du har vær væk.." hun trak vejre tungt og vente til oliver hade sat sig. "oliver.. det første jeg må fortælle dig er.. din far..." hun stoppe da hun vist det her kom til og gør ondt og fortælle ham "din far er død oliver...han blev dræbt mens han var ude som budbringer.. han.. død kort efter du forsvandt.." hun så ned i bord, hun hade accepter at damon ikke var der mere, men for oliver var det her jo ny info han ikke kendt til og hun ville lade ham side og komme sig over den info inden hun snakke videre.

[Oliver Demons Jakson]

Oliver havde ikke sagt så meget hvad skulle han sige histoiennom hans mor og far rørte ham dybt igen tvil om dette han fandt det smuk og fasinerne. Han håbede på han en dag ville kunne være så heldig ogfindr den sande kærlighed. Han sat sig ned som hans mor bad ham om. Han sad og stiger på hende da hun fortalt at hans far var død Myrdet ? Af hvam hvordan hvorfor? Han sad paf et styk tid. Men så steg en vrede på i ham " Hvem har myrdet min far!?" han kunne mærkenen hævn lyst trade fram i ham. Det skramte ham på same tid men det kunne han ikke tag sig af nu. Han folde sinde hænder til hans knoer blev hvide og han øjne blev kolde hnnstirede på sin mor