Calista Salvorique

[Calista Salvorique]

Calista | Juliette | Salvorique

Fulde navn: Calista Juliette Tortequêtta Salvorique

Alder: Hun ved at hun har rundet de 50.000 år men derudover er tallet ukendt. Udseendesmæssigt er hun et sted midt i trediverne.

Race: Formskifter/Animagus – Hendes fortrukne dyr er ’Havørnen’

Job: 1. Styrmand på The Cursed Baron – tidligere handelskvinde i Peula.

Status: Fraskilt fra Alvaro Salvorique men ellers ene.

Våben: Calistas største våben er det psykiske. Hun har levet af at manipulere og lyve gennem frygtelig mange år, og er derfor ekstremt svær at narre men ekstremt dygtig til at narre andre. Hun bære et sværd med sig – en sabel om man vil med et skæfte af forgyldt sølv og et ellers frygtelig stærkt blad. Hendes svaghed ligger i at der ikke er nær så meget kraft i hendes slag på grund af racen. Hvis sablen ikke er en mulighed, plejer hun at forvandle sig og derved komme ud over faren. Et andet våben som er ret naturligt er hendes køn. Hun har lært at bruge sine kvindelige fordele til at opnå hvad hun vil have. Ud over det bærer hun ingen fysiske våben eftersom hun sjældent er i direkte kamp. Hun kan forsvare sig og man skal næppe komme på tværs, men Alvaro sørger som regel for at hun er dækket når de er på plyndringstogter som en del af deres aftale om at hun kunne arbejde på skibet

Udseende og tøj: Calista er en utrolig smuk kvinde af sin alder. Hendes kæbeparti er mere fremtrædent end de flestes og hun har et gennemborende, intenst blik af isblå øjne. Derudover har hun en lille næse og nogle fyldige rosa læber. Hendes hud er lettere eksotisk og silkeblød selvom den er lettere præget af ar. Særligt det som går fra halsen og ned over brystet. På trods af at der er gået flere år, ser det stadig ikke pænt ud.

Hendes hår er mørkt men får en honningglød når det først rammes af solen. Det når hende til midt på ryggen. Det hænger oftest frit eller i en lidt rodet udført knold. Hun er middel af højde – lavere end de fleste mænd på skibet men langt mere skrap. Den kvindelige figur er fuldt udviklet og består af en flot og fyldig barm, og et par brede men runde hofter. Som regel nyder hun at fremhæve sin skikkelse selvom hun ikke går i kjole da det er upraktisk. I stedet har hun tætsiddende bukser på og en bluse bestående af noget der minder om en skjorte og en korset – eventuelt en kappe, som regel noget der lægger ekstra fokus på hendes barm. Noget andet som andre hurtigt bider sig fast i er de manglende fingre – hun mangler to på sin højre hånd da men dengang troede at hun var højrehåndet, hvilket hun ikke er.

Omkring hofterne har hun nogle meget svage strækmærker efter at have været gravid, men det ses ikke og slet ikke når først hun har fået sol.

Personlighed: Calista er mere eller mindre hele begrebet af hvad en bitch til en ekskone ville være. Hun er spydig og kæk, og kender langt de fleste brugte fornærmelser, hvilket gør at hun ikke let lader sig påvirke af andres ord. Hun hviler i sig selv, ved hvad hun vil med sit liv og ved hvad hun står for, efter de mange år med ren og skær forvirring.

Både den terror hendes far underlagde hende og det voldsomme forhold til Alvaro har lært hende at være en stærk, selvstændig kvinde som værdsætter frihed mere end noget andet, hvilket er en af grundene til skilsmissen. Hun har temperament som det basker, men det er noget som hun medårene har lært at styre, derved er det mere en styrke end en svaghed. Til gengæld er hun et af de mest stolte væsner man overhovedet kan finde. Rammer man den, beder man ganske enkelt om ballade og hun kender alverdens grusomme afstraffelser. Hun har på grund af sine tanker om frihed svært ved at underlægge sig, særligt når det kommer til mænd. Alvaro er et undtag, fordi hun underlagde sig allerede som ganske ung og særligt da de blev gift.

Det er en form for selvironi omkring hende som gør hende svær at læse. På den ene side er hun altid grum i munden og direkte manipulerende, men på den anden side er hun stort set altid munter, hvilket gør det svært for mange at se hvornår hun er alvorlig og hvorfor hun ikke.

Hele hendes væsen stråler af seksualitet som hun har udviklet fra ganske ung på grund af deres pengesituation, derved er hun meget flirtende og intens hvilket kan være svært at håndtere fra mange. Når hun først har sat sig et mål så hæmmer hun ikke før det er opnået, altså tager hun ikke nej for et nej.

Hun er en kvinde som går meget op i at gøre sit arbejde ordentligt selvom det er en mands job, hvilket bare gør hende endnu mere stolt af sin position.

Eftersom hun kommer fra Procias og endnu har visse ting derfra, så er hun mere følsom end hvad hun giver udtryk for, det er i stedet gemt bag et hav af facader som hun har bygget op som middel til overlevelse. Calista er desuden vant til at være centrum, hun har intet imod opmærksomhed og hvis ikke hun føler at hun får nok, så er hun ikke bange for at kræve den, hun frygter at blive glemt i mængden.

Hun er utrolig eventyrlysten og nysgerrig hvilket er grunden til at hun er hvor hun er. Hendes grænser er yderst få hvilket også gør at det nemt for hendes nysgerrighed at blomstre og stilles.

På trods af at hun frygter det, så nyder hun ligeså meget når kontrollen endelig bliver taget fra hende – hun nyder at være en kvinde engang imellem hvilket hun sjældent kan være på et sted det hovedsageligt består af mænd. Noget af det hun nyder allermest er at pisse Alvaro af, det er en leg som aldrig bliver gammel. Af den grund gør hun alt hvad der står i hendes magt dog inden for rimelighedens grænser selvfølgelig. Hemmeligheden om deres afdøde søn, har hun bevaret siden og det er intet han ved noget om, det værste hun kunne tænke sig, var at blive anset for at være svag i hans øjne, og det at være moder er en titel der står svagt.

Fortid:

Calista blev født under eksotiske himmelstråler i Procias. Hendes moder var en naiv ung kvinde som havde lagt krop til en sulten handelsmands lyster dengang Procias grænser endnu havde været åbne. Fordi hendes far ikke kunne finde noget blot halvt så kønt holdt han længe fast i den kvinde, til han blev tvunget tilbage til sit hjemland og efterlod hendes moder alene.

Da hendes far forlod landet, havde han efterladt hendes mor gravid. Der gik ikke lang tid, før hun havde været tvunget til at gifte sig med lidt ældre herre for at undgå rygter om prostitution. Det var den mand hun kendte som sin far de første mange år af sit liv. På trods af to forældre som ikke elskede hinanden blev hun opdraget med en varm og dog retfærdig hånd. De forsøgte at lære hende værdigen af ærlighed, men allerede efter 2 eller 3 år, vendte hendes far tilbage og gjorde krav på hvad der var hans.

Både hendes mor og far nægtede selvfølgelig at give deres datter fra dem, men hendes far var stædig og endte i stedet med at slå hendes moders mand ihjel og rive Calista ud af armene på hende, for at tage hende med til Imandra som var et meget anderledes land end Procias.

Allerede da Calista ikke var særlig gammel, udnyttede hendes far hende primært til at få penge. Hvis ikke hun makkede ret fik hun et slag eller to, så hun lærte hurtigt bare at spille den syge pige i sin fars skød. Jo ældre hun blev, des flere desperate idéer begyndte hendes far at få. Flere gange tvang han hende til at stjæle fra byens marked, for hun kunne nemt slippe væk ved at forvandle sig. Her fik hun klippet sit hår og klædt som en dreng. De år hun havde haft i Procias gled hurtigt i baggrunden, og alt om ærlighed og tillid blev et fremmede begreb for hende. I stedet lærte hun om løgn og bedrageri og dyrkede det også i højeste grad.

Ud af alle gange hun havde lange fingre, blev hun kun taget to. Handelsmanden som havde grebet hende på fast gerning, hev hende med til rådet i Peula, som indvilligede i at skære en finger af hende, primært fordi hun var ung og ville komme til at skulle bruge dem senere – de troede trods alt at hun var en ung dreng. Hendes far stod blandt menneskemængden og så til uden at bryde ind. Dette skete to gange og hun mangler derfor to fingre på sin højre hånd. Efter mange år på denne måde, blev hun for gammel til at stjæle. Folk lagde mærke til hende, desuden var det svært at lade hende forblive en ung mand når hendes bryst blev større og større og hofterne begyndte at udvikle sig. Hendes far var kun blevet ældre. Han blev ved med at love hende, at han kun forsøgte at spare penge sammen så hun kunne få den fægtetræner som hun havde ønsket sig i lange tider. Selvfølgelig løj han, men Calista var nødt til at stole på ham, for han var det eneste hun havde. Af den grund indvilligede hun i at lade sig prostituere. Hendes far brugte i mellemtiden på at købe ragelse hjem som han solgte i en bod på markedet – en bod som hun passede når der ikke var mandelige kunder.

Efterhånden var hun blevet så hårdfør at det ikke længere rørte hende at lade fremmede mænd indtage hendes krop. Hun løj for sig selv og for alle andre omkring hende. Ved at spille på sit udseende formåede hun ligeså at manipulere mænd til at handle i boden enten ved hende eller ved hendes far, hun lærte løgnene og lærte fordelene ved dem.

Hele hendes liv tog en kæmpe drejning da et kæmpe skib lagde til kaj i Peula. Sømænd eller nærmere.. pirater kom for at genopfylde rationerne. Calista var fascineret af dem og misundelig på deres frihed. Hun mødte selveste kaptajnen af skibet ved sin bod, hvor hun forsøgte at sælge ham en kikkert som efter sigende kunne spotte skibe på flere hundrede mils afstand. På trods af gode argumenter, fastholdt han at hun var en løgner. Calista vidste at det krævede en endnu bedre løgner til at spotte hendes. Deres møde resulterede i et aftalt møde på kroen, hvor han ville give en drink eller to. Hun sneg sig væk fra sin far hvilket ikke var nemt, og mødte ham der. Det fineste tøj hun havde, var slidt, så der var ikke meget imponerende ved hende ud over den naturlige skønhed. På trods af det, endte hende og Alvaro i sengen inden aftenen var omme, som den første mand hun var sammen med uden at tage penge for det. Hun blev liggende ved ham hele natten, og da deres veje skiltes og hun tog hjem, var hendes far mere vred end nogensinde. Den morgen fik hun så mange slag, at hun ikke var i stand til at rejse sig flere dage efter. Da hun endelig kom på benene søgte hun hurtigt ud for at se om skibet var væk.

Alvaro opsøgte hende selv ved boden og insisterede på at hjælpe hende med sårene, hvilket hun nægtede. Hun havde lært ikke at tage imod hjælp fra nogle. I stedet for at hjælpe hende med sine sår, fik hun ham overtalt til at lære hende at slå med et våben, hvilket han indvilligede i. Således lærte hun at forsvare sig selv.

Inden skibet atter dog ud lovede han at opsøge hende når de kom i land igen.

Under sin fars terror og de ting hun var tvunget til at gøre kunne hun ikke få kaptajnen ud af hovedet. Hun trænede de ting han havde bedt hende om, selvom det var med våben der ikke kunne præstere meget. I sit indre drømte hun om den dag han ville komme tilbage, hvilket han gjorde flere måneder senere.

Deres venskab udviklede sig gennem tiden til at gå fra ven og mentor til at ende som en fast elsker når han endelig var i land. Med tiden begyndte hun at udvikle varme følelser for ham. Jo længere tid han var væk des mere længtes hun efter ham.

En aften var hun taget ned på kroen for at møde ham og hans besætning og fejre en togt som hun ikke kendte meget til. Der røg frygtelig meget rom og øl indenbords, og besætningen som tydeligt kunne se at der var noget mellem kaptajnen og Calista, fik dem overtalt dem til at indgå et ægteskab. Brylluppet var ikke noget der mindede om romantisk.. det foregik på en krostue med et hav af fulde sørøvere. Ringen de fik skænket, var tyvegods fra et gammelt ægtepar, men de var smukke og uden tvivl dyre. Hverken hende selv eller Alvaro huskede aftenens hændelser, da de vågnede nøgne i hinandens arme nede i stalden hvor de tilsyneladende havde haft deres bryllupsnat. Trods alle odds, så holdt deres ægteskab. Der var mere ironi end alvor, selvom Calista elskede ham. Så snart han drog ud på vandene, så vidste hun udmærket hvad han lavede med sine slavinder, ligesom han vidste hvad hun gjorde for at tjene penge. Der gik lang tid før hendes far opdagede ringen på hendes finger, og selvfølgelig forsøgte han at snyde den af hende, så han kunne sælge det eksklusive smykke videre. Calista nægtede ham, hvilket resulterede i en kamp. Den største lettelse hun i sit liv har følt, var det øjeblik hvor hun koldblodigt skar hovedet af den naive mand. Langt om længe var hun også fri.

Som noget af det første tog hun skikkelse af hele symbolet for friheden – havørnen. Uden omsvøb fandt hun Alvaros skib og gemte sig i hans kahyt. Under ringe overraskelse fandt hun ham liggende med en af de kønne slavinder. Hun blev siddende som fluen på væggen og overværede hele seancen uden at forstyrre.. før kvinden var beordret ud. Selvom det selvfølgelig gjorde ondt, bebrejdede hun ham ej, for gennem de lange tider fandt hun selv andre til at varme sin seng for sig. Alvaro forsøgte selvfølgelig at lyve sig fra det, til hun direkte påpegede at hun ville tilgive ham, hvis han ville give hende en plads i besætningen. Han nægtede i lange tider.. mente ikke at det var et sted for en kvinde, og slet ikke en som han faktisk holdt af. På trods af at hun primært levede i Imandra sneg hun sig på skibet så ofte hun kunne, om ikke andet så for at bruge en nat med sin mand.

En af disse nætter førte til en utrolig voldsom overraskelse for hendes del. Hun havde i en uge eller to følt sig både træt og sløj, og hun havde kastet op hver morgen. Da hun fik råd til en læge og fik konstateret en graviditet var det bestemt ingen lykkelig nyhed. Hun fortalte aldrig Alvaro noget i frygt for hans reaktion. Da hun først blev højgravid og maven ikke kunne skjules, søgte hun til et sted hvor han ikke kunne finde hende. Hun fødte barnet og tog sig af det alene. Savnet til sin mand var stort, og hun vidste at det var en større løgn end hun nogensinde før havde kørt på, men hun førte den igennem. Deres lille søn – Diego, led en sen vuggedød i en alder af seks måneder. Selvom Calista aldrig havde været den moderlige type, knuste det hende et sted, og fik hende til at opstille en hård facade. Alvaro var selvfølgelig vred da hun vendte tilbage med en undskyldning om at hun havde været i Manjarno for at handle. Hemmeligheden bærer hun på selv den dag i dag. Både på grund af den og på grund af bedrageri og utroskab samt et hav af skænderier, besluttede de sig for at lade sig skille, selvom båndet mellem dem var frygtelig stærkt. Hun anså ham stadig for at være den mand som havde lært hende alt og som den bedste elsker hun havde haft. Hun stolede på ham, nok til at lægge sit liv og skæbne i hans hænder.

I et forsøg på at glemme hele hændelsen, plagede hun atter om at blive en del af hans besætning men denne gang nægtede hun at forlade skibet ør han gav efter for hendes ønske. Til sidst blev han træt af hendes evige plageri og gjorde hende ikke blot til en del af besætningen men til 1.styrmand, han havde trods alt oplært hende og vidste hvad han kunne vente sig, desuden var han vant til hendes drillerier, så at leve med hende fast viste sig hurtigt nemmere end frygtet.

Siden hen er deres bånd kun blevet tættere, selvom de ikke længere er bundet af deres ringe eller løfter men derimod af loyalitet, tillid og fortid.

Minder:

- Det korte liv i Procias

- Dagen hvor hun blev kidnappet

- Bahdnlingen som hun undergik af sin far og det liv hun blev tvunget til at leve

- Tabet af sine fingre

- Mødet med Alvaro og hele måden det forhold udviklede sig på

- Tabet af deres fælles søn

- Modet på hendes far som er det bedste hun nogensinde har gjort

- Skilsmissen

- Ansættelsen på The Cursed Baron

Styrker:

- Målrettet og stædig til hun når sine mål.

- Kan antage mange skikkelser, hvilket er praktisk i mange henseender.

- Hun er utrolig dygtig med et sværd i hånden.

- Hviler i sig selv – tager ikke nemt imod fornærmelser og den slags.

- Utrolig manipulerende efter sin tid på gaden, hvor hun levede af det.



Svagheder:

- Alvaro og deres fortid sammen.

- Kan til tider virke dominerende og have svært ved at underlægge sig.

- Ekstremt temperamentsfuld (på godt og ondt)

- Opmærksomhedskrævende

- Mindet om sin afdøde søn.

- Lidt for glad for flasken

- Hun har et hav af facader. I virkeligheden er hun mere følsom end hun giver udtryk for.

- Bevidst provokerende

- Ejer ikke nogen situationsfornemmelse.

- Fysisk ikke særlig stærk i forhold til andre racer, så selvom hun er dygtig med våben er der ikke så meget kraft i hendes slag.

- Hun er utrolig glad for kontrol og mister hun den, er hele hendes dag ødelagt lige med undtagelse af Alvaro. Hans ordre følger hun uden spørgsmål, ligesom han er den eneste som hun lader tage kontrollen fra hende.

- Nysgerrig af helvede til!.

Kendetegn: Først og fremmest mangler hun to fingre som blev skåret af da hun blev grebet i tyveri. Derudover har hun et utroligt stærkt kæbeparti og et intenst blik af grønne øjne. Desuden bærer hun et temmelig grimt ar som går fra halsen og ned til brystet som hendes far gav hende for ikke at have udført sit arbejde godt nok.


Tilholdssted: Hist og her, primært på havene og på The Cursed Baron, men tilhøre Imandra.


Andet? Ikke nu.

Signatur: Kiera Knightley

[/size]

[Gabriel Maloya Nicomendes]

Godkendt!