Inevitable Change Of Mind

[Deleted]

Hvis ikke Rei gjorde det på denne måde, ville hans indre ikke føle sig tilpas. Det var en vanesag for ham. Denne form for behandling havde stået på lige fra den dag han var genopstået fra sin grav. Hvad han lavede af planer skulle ikke være tilgængelig for det blotte øje.
En mild form for komedie, var det vel et eller andet sted. Han ejede slet ikke det der lignede empati på normal vis. Dem der ikke kendte ham ville ikke blive mødt med hans sygelige, morderiske tendenser. Rei vidste at alle planer krævede et liv eller to i bytte for at opnå succes, men det var sjældent at han fik blod på sine hænder.
Blot ved tanken kiggede han ned på sin højre hånd og knyttede den. Døren indtil hans kontor skubbede han roligt i igen. Verden omkring ham synes at være noget så forfærdelig trættende. Det falske smil han altid måtte bære for at skjule sit inderste jeg. Den nye tidsalder han var vågnet op til, var drevet af en helt anden sang. Had, vrede, blod og massemord, var ikke de nuværende værdier. Det krævede list og logik for at opnå det man ville... blot man havde noget at kæmpe for.
Kontoret havde en tilknyttet dør ind til hans soveværelse, modsat af den væg hans skrivebord ved. Han bevægede sig derind med hastige skridt og fandt en ren lys skjorte frem og et par mørke bukser inden han gjorde badet klar.

Efter badet befandt han sig med raske skridt ned i stuen der lå overfor spisestuen, på den modsatte side af entreen. Sofa gruppen var placeret centralt foran pejsen. Han stirrede ind i ilden mens hans slyngede vinen rundt i sit glas med nænsomme bevægelser. Arhan listede sig ind i stuen og stoppede op bagved Rei. "Mr. Salore, middagen er klar." meddelte han. Det fik Rei til at vende sig mod Arhan med et let træk på mundvigen.
"Meget vel, send bud efter vores gæst." befalede Rei ganske roligt og kastede sit blik tilbage ind i ilden igen.

[Leonore Salvorique De Lochér]

Det var underligt at være under et tag, og særligt fordi at man nu havde hørt så mange forfærdelige og groteske ting om Dvasias. Og nu havde hun endda formået at få lov til at komme indenfor, og få sig et varmt bad, samt blive vartet lidt om, som hun nu havde været vant til i sit eget land. Jamen blev det så overhovedet bedre igen i den anden ende?
Badet havde uden tvivl været tiltrængt og forbandet behageligt. Hun nød det i hvert fald til fulde, og det var tydeligt! Hun var endelig kommet op, og hun var blevet tørret, og hun var kommet i tøjet, som hun var begyndt at sætte pænt, ved at stå og glo sig selv foran spejlet.. dreje rundt og kigge fra alle vinkler. Igen ønskede hun jo at det skulle se ordentlig ud - ikke bare for sig selv, men også for den mand, som nu også havde valgt at huse hende her, for hun var jo uden tvivl også rigtig, rigtig glad for det.

Håret førte hun tilfreds over sin ene skulder, idet at hun denne gang nikkede for sig selv, ved synet i spejlet. Nu var hun tilfreds med hendes fremtoning, hvor hun denne gang vendte sig mod døren. Huset her var så stort, at hun allerede på forhånd, måtte opgive at forsøge at finde frem til Rei på egen hånd.
Det bankede på døren efter en stund. Endelig! Så skete der noget! "Ja?" svarede hun denne gang. Døren gik op og Arhan viste sig i døren. "Middagen er klar, frøken." Hun nikkede med et smil.. At maven rumlede og endda også højlydt, håbede hun at han ikke hørte. Det var faktisk lang tid siden, at hun var blevet mæt. Hun søgte efter ham. Huset her var jo enormt!