Være klar til alt

[Deleted]

Solen var høj ved himmel og næsten ingen skyer, Cronos smilte blidt over hvor heldigt han var om hans liv men tænker i nu på alle dem der var ved himmeriet, hvor alene han har været i så langt tid, ingen venner eller ingen bekendte ud over hans sværd og skjold, han openede et vindu hvor vinden ramte hans store vinger, det ramte hans hår så det blæste blidt, han tog sin vinge og så om det er helt ok, han smilte lidt over at se hans grønne skear i sine vinger, han begyndte at ryde op i sin værlse for sine fjer som var lidt over det hele, han stille begyndte at snakke med sig selv "Må heller passe på, hvad nu vis der kom nogen og så mit ryd.. agh Cronos tag dig sammen, bare gøre din pligt og være klar på order, du skal gøre din dronning stolt" efter lidt tid hade han rydet op i sin værlse og der efter så han på sin rysting og sin våben, han tog en pusseklyd og begynde at pusse sin sværd og skjold, han begynde at stille at nynne over nogle sange og sang en stille sang, han nød sin dag intil vider men tænkte også at han skal snart træne igen

[Angelique Amalani Darcy]

Det var en smuk dag, perfekt til at være udendørs og dog så tilbragte Angel den indedøre. Ikke nok med at hun havde haft ting at se til hele morgenen, hun havde også mange ting at tænke på. Dagen for inden havde hun fået en gevaldig opsang af hendes kammerpige da hun var kommet alt for sent hjem efter at have besøgt sin far og så i den tilstand? Det havde ikke være en behagelig forklaring men dog. Nu var hun healet, havde fået et bad og var klar til dagen dog fandt hun ikke meget ro. Hun rendte hvileløst rundt på gangene mens hun tænkte. En finger gled roligt op og kørte let hen over hendes læber. Stadig kunne hun mærke Carlisle kysse hende. Det havde været dejligt men også uvirkeligt. Nu stod de over for at gøre noget som kunne bringe dem begge i utrolig vanskeligheder. Det var ikke ligefrem det smarteste i verdenen men dog så var det aftalt.
Angel havde ubevist fundet vej til værelserne som hun gik der og tænkte for sig selv. Der gik ikke længe før lyden af en stemme bragte hende ud af hendes tanker. Det var fra det værelse som hun havde skænket sin hærføre når han befandt sig på jorden og ved slottet. Selvom der ikke var krig for tiden og Procias og Dvasias lå i fred så var det altid godt at have folk som vidste hvad de lavede og have nogen ved sig som man kunne stole på. Hun gik med rolige skridt hen til døren til værelset og kiggede ind. "Hvem snakker De med?" spurgte hun med et blidt smil på læben da det var tydeligt at der ikke var andre herinde.

[Deleted]

Han var alene i sin ejen verden, pussede sin skjold da han nynnede, han hade ikke hørt nogen komme ind men da hun sagde stille rejse han sig hurtigt og bukkede over for hende "D-dronning Angelique Amalani Darcy, Jeg snakkede med mig selv min dronning," Stille kørte det stormskjold ned fra stolen og lavet lidt larm "j-jeg undskylder min dronning.. jeg var i gang med at sætte min våben og skjold klar på din order, " han bukkede med respect og knælede forand hende, han tog sin stilling som hæreføre meget seriøs kunne ses, han kiggede ikke på hende men ved jorden da han viste respect og knælede, han hade sin sværd ved siden af sig hans hår og vinger flyver lidt med vingen fra vinduet, et fjer hade gået fra ham og flyver stille til hendes fød, han følte sig virkelig dum at han fjer gjorde det, og det kunne ses

[Angelique Amalani Darcy]

Angel kunne da tydeligt se at han havde siddet i sin egen lille verden og tænk for sig selv da hun afbrød. han så næsten helt forfjamskt ud ved hendes tilstedeværelse hvilket fik hende til at fnise kort. Han var høflig som altid men dog så var hans dukken og skraben på ingen måde nødvendig. Hun tog sig friheden til at træde ind på hans værelse og med lette skridt gik hun over og stillede sig foran ham. Roligt søgte hun ned på hug og rakte ham en hånd. "Ej skal De bukke for mig i deres egen gemak, Hr. Stride. Det er mig der kommer uanmeldt. Vær venlig at rejse Dem igen" sagde hun med en blid stemme og et stort smil. Angel var født som greve datter men var aldrig gået op i takt og tone så hun prøvede virkelig at holde fast ved at selvom hun nu var dronning så var hun ikke anderledes end alle andre. Hun var og blev stadig kun et menneske. Det var dejligt at se at han tog sin titel som hærføre seriøst og det var noget hun kunne lide. Forhåbentlig ville der gå lang tid før hans evner var nød til at blive brugt. Hun håbede på at hun ville kunne holde krigen væk fra Procias så lang tid som muligt.

[Deleted]

Han så hånden komme ned til ham og da hun sagde til ham at han skulle rejse sig kunne han dog ikke lade være med at rødme en smule, den skønhed hun hade, han hade ikke set noget så længe, Han rejse sig op i sin 193 højte, han kiggede på hende men dog med et lille sky smil "øhm.. men velkommen til.. mit gemak min dronning, jeg har pusset mit skjold og sværd vis det nu var.. men må sige jeg er glad for at du søger fred i landet, der behøves ingen blod vis det kan ungås" han sagde det med et smil på, rødmede inu men prøvede at slappe af også, han har blevet nådeful over for dronning eller en konge, men så pluselig at snakke som en normalt ting var lidt mærkeligt for ham, han gik over til sin skjold og rejse det op så det ikke bare lå på gulvet, men vis hun kiggede rundt kunne hun se at det var som normalt værlse men noget nyt var at der var et billede ved hans natbord af hans mor of far, en tydeligt tegning af dem og som Cronos som lille, en lille ret tynd men muskøls lille dreng, smilene og hans far klødte ham i hovedt mens hans mor smilte ved siden af hans far, et meget smukt billede og på sengen lå hans udrusting, en sølvfarvet men lidt guld på også med også logoet på slottets våben skjold på, hans vinger baskede lidt med vingen da lidt fjer faldt fra ham, han grinte lidt blidt da han sagde "d-du må undskylde min dronning.. ser ud til at det ved at være min tid på året at jeg mister lidt fjer heh.. prøvede at holde det for at flyde over det hele og holde det rent heh.." Han smilte blidt til hende og klødte sin nakke

[Angelique Amalani Darcy]

Som han rejste sig gjorde hun det ligeså. Der var virkelig ikke nogen grund til at han skulle ligge der og skrabe for hende på gulvet. Ikke nok med at hun ikke havde brug for at blive valideret på den måde så var det heller ikke sundt for folk at ligge dernede. Hverken fysisk eller mentalt så hun prøvede virkelig at få folk til at holde op selvom det var lettere sagt end gjort. Hun huskede jo blot hvor lang tid det havde taget for Carlisle bare at kalde hende Angelique og ikke Derek majestæt. Det var lidt komisk at folk havde det sådan men det var nok fordi hun ikke havde været vant til det. Ved hans ord nikkede hun roligt. "Krig er en forfærdelig ting. Konger og dronninger bliver uenige om noget og i stedet for at kæmpe vores egen kamp sender vi tusindvis af uskyldige i døden. Det er på ingen måde noget jeg ønsker kommer til at ske i Procias længere" sagde hun med et lille smil. For mange grimme ting var sket i alle landende på bekostning af uenigheder som burde kunne løses omkring et bord. Hun ville i hvert fald gøre sit for at det hele nok skulle lykkes mere fredeligt. hendes blik kiggede rundt. Han havde et nydeligt værelse. Blikket faldt kort på billedet på hans bord. Hun kunne ikke benægte at hun misundte ham det. Selv ejede hun ingen billeder fra den gang hendes familie var hel og senere hen havde hun aldrig fået lavet noget med hendes far. Det havde været en svær familie situation som var blevet bedre og så alligevel ikke. Den lukkethed som nogle i det Procianske folk holdt sig gjorde det kun muligt for Angel at se sin far hvis hun sneg sig over grænsen i nattens mulm og mørke, ikke ligefrem det mest sikre for hende at gøre. "Ja det er ved at være tid til de bliver en smule tykkere. Jeg har fundet ud af at det hjælper hvis man får plukket nogle af dem en gang eller to om ugen. Jeg kunne snakke med min kammerpige om hun kunne hjælpe dig hvis du ønsker?" spurgte hun mildt.

[Deleted]

Han smilte lidt over han hun forstod ham i det med krig, han nyder at have en dronning som søger fred og ikke krig altid, han var glad inde i for at se at hade sin sværd ved det rette sted, "Ja kan kun give dig ret i det, Nok har jeg trænede til krig men fred er meget beder en blod og miste vor folk til højer og venster"  Han var lidt mindre rødme men det var der inu, han hørte hendes blide stemme stille men han smilte med et roligt og dejligt smil, men da hun snakkede om at hente en kammepige for at plukke ham for de fjer da kan komme af blev han ikke bare rød men stammede også lidt "u-uhm.. j-jeg er glad for du spøger men n-nej tak min dronning jeg uhm.. k-klare det s-selv hehe," han grine lidt mærkeligt men med et lille grin, man kunne godt se og høre at han var ikke vant til at få lidt servis eller at være pusled om overhovedt,

[Angelique Amalani Darcy]

[blcokquote]Krig var ikke en ting som man skulle gøre sig i. Ikke i følge hende. Hun gik hellere ind for fred og ro for folket i stedet for at de skulle lide fordi enkelte individer med magt i samfundet ikke kunne enes. Det var forfærdeligt hvor mange der havde lidt i krigens navn fordi Procias og Dvasias ikke kunne komme til enighed. Den spinkle fred som de havde nu var en som Angel ville holde ved så længe som det var hende muligt. Hun ville ikke kunne klare at se mænd, kvinder og børn lide fordi hun havde fejlet som deres dronning. Nej, for alt i verdenen ville hun gøre sit yderste for freden. "Jeg ved at du har trænet hårdt og jeg er glad for at have en som dig her som min hærføre men dog så håber jeg aldrig nogensinde at jeg vil få brug for dine evner må jeg nok erkende" sagde hun med et let smil. Hun håbede virkelig aldrig at det ville komme til krig selvom dette nok kun var en barnlig drøm. En hånd gled igennem det lange blonde hård som næsten altid hang løst. Hans stammen ved hendes forslag viste hende hvor svært han egentlig havde det med kvinder. Det var egentlig ret sødt. Hun begyndte let at fnise en gang men nikkede så. "Som du ønsker men dog er jeg sikker på at de ville kunne hjælpe" sagde hun med et let grin. Det var lidt sjovt at han reagerede på den måde overfor kvinder.[/blockquote]

[Deleted]

Han nikkede blidt over at høre det mens han var glad for at få jobbet som hæreføre men var skam ikke ked af at høre at han måske ikke kom i krig, " Det gør skam ikke noget min dronning, jeg træner for at være klar og være parat til vis det sker, men jeg er glad for du søger fred en krig, det varmer mit hjerte men også min sjæl" han smilte blidt til hende om det men da de kom i snak om det rystede han hovedt men da hans fjer fladt igen sagde han stille "øhm... m-men.. v-vis du tror d-det kan hjælpe m-mig s-så o-ok.. " sagde han med et let rødme rystede lidt men hans vinger, fjerne lå lidt over det hele da han sukkede "j-jeg undskylder mig d-dybt.. d-det er lidt.. udmyende at en hærføre.. f-felder.. " sagde han stille og kiggede ned men rødmede lidt inu"

[Angelique Amalani Darcy]

Det var godt at de var enige. Der havde været mange krigere hun havde kigget på som hærføre der havde ment at krig var bedre end fred fordi de holdt så meget af deres erhverv men Cronos var anderledes hvilket var en tanke som hun virkelig godt kunne lide. Det var rart at have en der ligesom hende søgt freden så vidt som muligt. Der var virkelig ingen grund til at udgyde blod over ingenting. "Jeg er glad for at du er så agtspågiven. Jeg har været meget ude den senere tid og snakke for at vi skal give plads til dem der er anderledes eller af andre racer. Folket lader til at vænne sig til ideen men jeg har mødt mindre modstand end jeg regnede med. Jeg har en fornemmelse af at dette er stilheden før stormen" sagde hun en smule tænkende. Hun havde en underlig fornemmelse at hendes rolige taler til folket ikke ligefrem ville fortsætte på den måde. Procianerne var jo trods alt et meget passioneret folk.
Hun kunne ikke lade være med at fnise da han fjer endnu en gang måtte falde til jorden i vinden. Han fandt det ydmygende hvilket han virkelig ikke burde. Roligt bøjede hun sig ned og samlede en enkeltfjer op fra gulvet. Let snurrede hun den i hånden og betragede den for en stund. "Det er ikke ydmygende, Hr. Stride. Jeg fælder skam også når jeg har mine vinger fremme på denne tid af året" pointerede hun roligt og sendte ham et blidt smil.

[Deleted]

han var lidt rød i sine kinder men var dog glad for at høre at hun ikke selv er en ond dronning som søger krig men fred, det varmer hans hjerte med det, "Jamen ja da, der skal være plas til mange min dronning, men du må passe på, jeg ved du gør det for at ungå vold og mere men nogle gange må man nød til at gøre det for at beskytte må man gøre det.. men det vigtigste er ikke hvornår at tag et liv.. men at ikke at tag et liv" han sagde det ikke for at lære sin dronning eller at være uhøflig men bare som et god råd, men efter de kom til emnet om hans fjer rødmede han mere over at hun tog et af hans fjer og pillede ved det, kiggede blidt og sagde stille "j-ja.. m-min dronning.. s-selvfølig er det normalt d-det bare.. for en kongelig s-skal man vise respect og være klar i-ikke.. d-det her" sagde han stille med et sky smile på

[Angelique Amalani Darcy]

Angel var en kvinde der søgte fred men ej var hun blevet bleg for at slås eller tage en kamp. Hun nægtede at lade sig selv eller Procias blive trådt på men dog måtte man huske at en kamp ikke behøvede at være fysisk. Angel havde dog også lært at kæmpe fysisk. Selv var hun meget god med en bue og pil efter de mange år hun havde brugt på at jage i skoven. Efter hun var vågnet fra graven så havde hun øvet sig med sværd selvom hun ikke var den bedste med dette våben så kunne hun i det mindste klare sig. ”Jeg ved det godt. Jeg ønsker blot et mere tolerant land. Da jeg var barn var mørkets væsner ikke banlyst, folk som var halvblods mellem lyset og mørket var elsket. Vores daværende kronprins var endda halvt Magiker og halvt Warlock. Jeg vil bare tilbage dertil” lød det tænkende fra hende. Hendes tanker faldt kort på Junior og Camryn. Hun vidste at Camryn var væk men hvad med Junior? Levede han endnu? Hun vidste det ikke. At han var så forfjamsket over det fandt hun umådeligt morsomt. Fjeren mellem hendes fingre dansede let og hun to fat i den ene ende, trådte et skridt tættere på ham og lod den bløde fjer kilde ham kort under næsten med et drillende smil. ”At du fælder har intet med om du respektere mig eller ikke eller om du er klar eller ej. At du mister fjer hæmmer jo ikke din evne til at kæmpe, vel?” spurgte hun med et smil og trådte væk fra ham igen.[/blockquote

[Deleted]

Han smilte til hende om denne emne, en kongelig blod som ikke tænker på sin ejen og ikke er magt bæger men ville have fred og hamoni om sig og sit folk, tanken med halvblood gør ham bare mere glad, mellem 2 værsner som kan elskes selvom de er måske ond og måske god kan sammen, det varmer ham meget, "Det varmer mig min dronning, du ser fred hvor de fleste ville bare dræpe alt som ikke er ders folk eller ders at gøre, det mig en stor ære at du virkelig sætter fred frem for alt.. det varmer mig virkelig" han smilte blidt og grinte blidt men kiggede på sin dronning med stolthed men også med lidt rødme men da hun kom tætter på rødmede han i nu mere, han kiggede på hende med lidt nervøs men svaret stille "n-nej min dronning, j-jeg er stadig meget k-kamp klar og parat vis der skete noget m-med dig eller kongeriget min d-dronning.." han rødmede lidt inu men slappede lidt lætter af da hun gik tilbage, han nikkede stille og stod ret ryg og det hele

[Angelique Amalani Darcy]

Angel ønskede virkelig at få det gamle tilbage. Procias havde aldrig været perfekt men måske hun kunne få det bare nogenlunde. De kunne i hvert fald godt bruge noget mere arbejdskraft og blod uden fra. Hun vidste at det ikke var endnu men hvis landet lukkede sig helt inde kunne det også ende med at blodet blev for ens og ikke blandet nok. Hun ønskede et sundt folk, det var da helt sikkert. Hun sendte ham et smil ved hans varmende ord. Det var rart at der var nogen som var enige med hende. "Det er jeg glad for at du siger. Jeg ønsker virkelig at sætte freden frem for alt. Jeg ønsker ikke at se noget af mit folk lide. Derfor er det så vigtigt at vi begynder at være mere tolerante" sagde hun roligt.
Hun stod med den ene af hans fjer i hånden. Han var ret genert hvilket han faldt både sødt men også umådelig morsomt. Hun kunne ikke benægte at det fik hende til at smile, nok mere end det burde. Hovedet lod hun let søge på sned. Han var klar til alt? Det var en god ting. Hun sendte ham et lille smil. "Det er jeg glad for at du er. Jeg skal faktisk bede dig om at gøre mig en tjeneste som kommer til at tage dig væk fra slottet for en stund. Min stedmor er blevet kidnappet. Jeg tror hun befinder sig i Dvasias. Jeg ønsker at der bliver sat efterlysninger op. Kan du klare det for mig? Dog, få andre til at gøre det i Dvasias. Engle er ikke velkommende der" lød det roligt fra hende. Hun var virkelig nød til at få efterlyst Cassie. Det kunne kun gå for langtsomt.

[Deleted]

han smilte blidt over hendes ord men med lidt røde kinder inu, han var glad for at dronning søger sådan noget, det gør også livet mere spænde syndes han, en verden hvor fred er blandt alle men også kærlihed, men han tænker igen selv om det måske kan lade sig gøre kommer det til at tag tid men også blod dæsværre, han tænkte til sig selv #vis det skal lade sig gøre.. skal jeg træne meget mere en jeg har før...# efter han tænkte hørte han sin dronnings ord om en efterlysning, det pluselig fik ham fra et rød men smilen face til en seriøs og meget kampklar som om han pluselig tog alt alvorlig "Min dronning jeg skal nok få det gjord, jeg ville sende nogle plakater i byen, og sende nogle mennesker for at udvige vores syn på landet og vis alt gå galt skal jeg nok selv gøre det med en forklædning, min dronning jeg lover at jeg ville fuldføre denne mission, min dronning kan du give mig detailer om hvad hun hedder eller ser ud? det kunne hjælpe mig meget" sagde han med et meget seriøs face, så ud til at han var klar til krig men viste jo godt at han ikke skal søge blod men søge folk, han tag ære nå en dronning spøger efter en mission til ham,