Kentaur
Slave
354
posts
1
likes
I have nothing to say.
|
Post by Cale Joseia Nightgale on Feb 6, 2016 10:12:58 GMT 1
Cale vidste godt, at han måske slet ikke burde snakke, men nu gjorde han det alligevel. Det her var overhovedet ikke ting, som han ønskede at imødekomme. Vreden meldte sig, selvom han var for træt til at lade det komme frem, uden at han egentlig kunne gøre noget som helst ved det. Han hadede det uden tvivl! Han rystede denne gang på hovedet. Alt for Mydall.. Det var det eneste, som han havde i hovedet, og det eneste, som egentlig betød noget for ham lige nu. "L-lad hende gå.. Hun har intet gjort.." endte Cale denne gang, da han atter vendte blikket mod dem begge. Gud hvor han dog hadede dette! Han kunne slet ikke klare, at tingene forholdt sig på denne her måde. Han bed tænderne kraftigt sammen. Hans ben truede endnu med at give efter under ham, så lige nu, ville han ikke være i stand til at gøre noget som helst, og det kunne i hvert fald godt mærkes nu. Hans blik faldt atter til Kimeyas skikkelse. Han ville ende i strid, som intet andet end et dyr.. Han var ikke bare et dyr, men derimod et enetænkende individ, og han agtet at få respekt for det! "O-og hvad vil du have af os? Lad Mydall gå. S-så vil jeg give dig, hvad du vil have," fortsatte han denne gang. Hans stemme var endnu meget anspændt, og det var hårdt. Efter at hans strube havde været klemt sådan, så var det nok heller ikke underligt.
|
|
Kentaur
Arbejdsløs
382
posts
0
likes
I have nothing to say.
|
Post by Mydall Lupita Vivar on Feb 6, 2016 12:23:58 GMT 1
Mydall knuge cale ind til sig, hun ture da slet ikke slippe ham igen. hun frygte at slap hun tog de ham på et slidt sekund og de ville hun ikke risker. Hun så på Kimeya som han sag han ikke ville lade dem gå, før de hade give ham det han ville have. Hvad ville han dog have! De hade intet! Hun stampe forsat uroligt med et bagben så det gav genlyde i lokalet, hun var virkelig angst og det begyndt hendes krop og vise tegne på. Hun så på cale som han bad kimeya om og lade hende gå. ”jeg går ikke uden dig!” hviske hun til ham, for hun rejsete ingen steder uden cale! hun ville ikke skilles fra ham igen, hun tur slet ikke tænke på hvad de ville gør ved ham vis ikke hun var i nærheden til og passe på ham. hun så på cale som han blev ved med og tale, mydall kunne mærke cals krop kæmpe det endt galt vis han blev ved med og snakke sådan! Hun fik beder om ham og så på ham, mens hun mærke tåre presse sig på for at komme ud fordi hun var så bange. ”jeg går ingen steder uden dig!” understege hun meste fast og så på cale, med et bedene blik hun kunne ikke nej ville ikke gå nogle steder uden ham! hvordan skulle hun kunne leve med tanken om han var her og blev måske mishandle mens hun bare skjulte sig på øen eller hvor pokker hun nu måtte ende henne.
|
|
Warlock
Warlockernes Leder
1,296
posts
0
likes
You better follow me.... or I'll kill you..
|
Post by Kimeya Marvalo on Feb 7, 2016 8:14:04 GMT 1
Sødt.. Manden ville gøre hvad han kunne, for at redde Mydall? Jamen, det her blev da kun bedre og bedre. Han kunne jo heller ikke undgå at bide sig fast i det. Et kort smil passerede denne gang hans læber, som han sænkede hovedet en anelse. Cale stod klar til at sende hende bort, og hun ville ikke? Det var jo lige før, det var sødt! "Forstå mig ret, begge to: Jeg har ikke tænkt mg, at sende nogen af jer nogen steder hen," sagde han denne gang. Cale var svag. Ingen tvivl om det. Et sted frydede det ham, at han var villig til at gå igennem så meget, for hans udkårne. Ligesom han ville gøre det for Blair. Ikke at det var noget, som de havde behov for at vide. Selv på trods af den hårde mand han var, så havde han alligevel sine ømme punkter, men hvad de ikke vidste, havde jo heller ikke ondt af. "I bliver her begge to.. Når du er klar igen.. forventer jeg at se, hvad du dur til. Rygterne er gået dig forbi, Cale.. Og dit talent i arenaen," sagde han denne gang. Han var faktisk imponeret. Hvis det han havde hørt, var rigtigt om ikke andet. Armene forblev korslagte. Han gjorde tegn til sine mænd, om at de endnu en gang skulle tage fat i dem begge. "Og frem til I finder ud af, om I vil give mig det.. Så kan I få lov til at sidde i fangekælderen her," sagde han denne gang. Vagterne trådte frem. Denne gang med våben hævet.
|
|
Kentaur
Slave
354
posts
1
likes
I have nothing to say.
|
Post by Cale Joseia Nightgale on Feb 7, 2016 8:44:39 GMT 1
Hvad skulle Cale da gøre ved det? Uanset hvor meget han ville, og hvor meget han nu forsøgte med det, så gik det jo bare ikke, som han gerne ville have det, og det var virkelig frustrerende. Hans ben skælvede svagt under ham, og han kunne mærke, at hun stod uroligt. Det var bare ikke nu, at de skulle tage de diskussioner! Han sukkede let, hvor hans hoved faldt en anelse. Han var træt.. Hvad han dog ikke ville gøre, bar efor at kunne hvile lidt. Det ville til enhver tid gøre ham bedre gavn, end dette! "F-for din skyld," forsøgte han denne gang. Forstod hun det ikke? Han havde virkelig brug for at beskytte hende, da han heller ikke ønskede, at noget som helst, skulle ske med hende. Det var oprigtigt det sidste, som han havde brug for lige nu. Vagterne kom hen mod dem denne gang. Han bed tænderne svagt sammen, hvor han let rystede på hovedet. Han ville ikke tilbage i fangekælderen, og han ville bestemt heller ikke tilbage i slavestand, hvis han ellers kunne blive fri! Igen vendte han blikket mod Kimeya. Selv på trods af trætheden, var hans mine fuldstændig dræbende. Kunne det dræbe, var manden faldt om igen. Vagterne tog fat om hans arme, og tvang ham til at slippe Mydall igen. "Mydall.." forsøgte han denne gang. Kunne hun ikke bare forstå, at det var for hendes skyld, at han rent faktisk gjorde det her?
|
|
Kentaur
Arbejdsløs
382
posts
0
likes
I have nothing to say.
|
Post by Mydall Lupita Vivar on Feb 7, 2016 9:29:58 GMT 1
Mydall holdt forsat fast i cale, mens hun så mod Kimeya. Hans ord der understrege at han ikke lod nogle af dem gå, fik hjerte til og krybe ned i maven og luften forlod hendes lunger meget hurtig. Det kunne han ikke gør! De var ikke arbejdes dyr! De var selvstændig individer de hade ret på deres frihed! Det kunne han virkelig ikke bare gøre.
Hun knuge sig ind til cale, mens kimeya snakke videre om at når cale var komme sig skulle han vise hvad han kunne. Hun hade ikke regne med rygterne om cales arena tid var nåde her til men det hade de, og det var tydeligvis skidt for dem. Hun så på vagterne som de kom nærmer med hæve våben, dette fik panikken til og melde sig. Hun så på cale han snakke til hende, ”jeg lader dig ikke i stikken!” hviske hun til ham som en vagt rev cale fra hendes greb. ”Cale!” kom det panisk fra hende, hvor hun mærke hun blev tage i armene. Nu kunne hun ikke styr sin angst mere, mydall begyndt og rive for at få armene til sig og sparke med bag bene mod hvem en der måtte forsøg og kom bag fra mod hende, ”Slip! Slip! ” kom det panisk fra hende. Selv om hendes ene forben var skadet og hæve hade hun stadig sin styrke hvor cale jo var svækket efter hans nær døds oplevelse, og hun tøve ikke med og sparke og rive og forsøg og komme fri og hen til cale med alle midler hun en måtte have.
|
|
Warlock
Warlockernes Leder
1,296
posts
0
likes
You better follow me.... or I'll kill you..
|
Post by Kimeya Marvalo on Feb 8, 2016 12:45:17 GMT 1
Kimeya havde været på Tayevania, så hvem Cale var, var bestemt ikke nogen fremmed eller en decideret ukendt for ham ved navn i hvert fald. Person.. sagde det ham virkelig ingenting, og det var han nu heller ikke bange for at indrømme. Nu hvor han havde fået fremsagt, hvad han forventede, så var det jo bare at vente på, at de ville give ham det. Før eller siden.. Det kunne han fortsætte med at sige til sig selv. Før eller siden, så kom det nok. "Bring dem til kælderen, og før dem først til mig, når de vil give mig det, som jeg vil have," afsluttede han denne gang. Kimeya skulle kun til at vende ryggen til, da kvinden valgte at gå fuldstændig amok. Her var det sjovt nok Cale, som var mere samarbejdsvillig, end hvad godt var. Han vendt sig denne gang direkte mod hende, da hun begyndte at sparke fra sig. Det havde han på ingen måder, givet hende lov til! Han skabte en magisk kugle i sin hånd. Man var ikke magisk for ingenting! "STOP!" udbrød han denne gang med en mere fast tone, ed hvad han havde gjort brug af tidligere. Alene dette, var en tanke, som gjorde ham direkte arrig! Han kastede denne direkte efter hende - bevidst mod hendes ene forben. Han ville tvinge hende ned, inden han ville slå hende ihjel, hvis det skulle blive nødvendigt. Det her, havde han ikke givet hende lov til!
|
|
Kentaur
Slave
354
posts
1
likes
I have nothing to say.
|
Post by Cale Joseia Nightgale on Feb 8, 2016 14:39:53 GMT 1
Cale var ganske enkelt for træt til at kunne gøre noget ved det, og særligt, når det var på denne her måde. Han var træt, og kunne nærmest falde i søvn stående, hvis det stod til ham. Han ville nu heller ikke stå der og mundhugges med en mand som Kimeya og en kvinde som Mydall, for selvom hun var en kvinde, så var hun stædig. Hun var forbandet stædig. Han så på hende, idet at hans hænder blev tvunget til at slippe hende, og at han blev revet væk fra hende. Selv for træt til at gøre meget modstand, lod han sig selv trækkes væk fra hende. De blev vel ledt samme sted uanset? Det gik han da stærkt ud fra! Ellers kunne han da godt love for, at han ikke ville give den mand, hvad han ville have! "Mydall.." Hans stemme var hæs, og bar præg på at være træt og udmattende. At hun så gav sig til at sparke fra sig, og kæmpede for at komme fri, var bestemt heller ikke ligefrem meningen! Han vendte sig denne gang direkte mod hende. Det måtte hun ikke! "N-NEJ!" vrissede han denne gang med en fast tone, idet han selv forsøgte at kæmpe sig fri. Han fandt sig ikke i, at Kimeya skulle komme her og forsøge at gøre hende noget ondt. Det var ærlig talt det sidste, som han ønskede sig, og særligt, som det var lige nu. Han rystede denne gang på hovedet. Ingen skulle have lov til at lægge en finger på hende, så lang tid, at han levede!
|
|
Kentaur
Arbejdsløs
382
posts
0
likes
I have nothing to say.
|
Post by Mydall Lupita Vivar on Feb 8, 2016 17:51:00 GMT 1
Det her vare bare ikke fair! Hun nægte og give den mand noget som helst! Og slet ikke på kommando! Hun var ingen hund eller normal hest men kunne koste rundt med! At de tog cale fra hende var bare for meget! Hun ville ikke skilles fra ham, selv om de var bleven beordre ned i kældrene hvor det sikkert ville være sammen så ville hun bare ikke skilles fra ham på den måde! De kunne gå selv! Og cale hade brug for hendes støtte. Som der var bleven greben fat i hende var hendes panik og frygt bleven for svær for hende og holde inde, hun stejle og spark som en gal, for en stund hade hun glemt de var omringet af farlig magiske væsner. Hun ville ikke det her hun ville hjem til Tayevania, sammen med cale og bare være i fred! Hvorfor var de dog ikke tage ned til båden noget før, dette var den ting hun fortrød allermest lig nu.
Som KImeya udbrød stop kigge mydall på ham lig som hun hade fået bag bene ned efter og have sparke igen, hun så den magisk kugle i hans hånd og nåde kun lig og tænke inden han kaste den mod hende. Mydall stejle i ren chok som hun kun lig nåde og få bene op, og mærke kuglen ramme spidsen af hendes hov. Hun hade dog fået så meget fart på op at hun mærke bagben glide på gulvet og den stor krop vælde skrot bag over så hun lande på højre side. Kroppen lande tydelig vis tungt og mydall mærke selv hendes menneske halvdel klaske i gulvet, hun slog hovedet og skulderne mest. Hun blink med øjne som hun følt det hele gynge en smule og runge for øren, mens skulderne dunke i smerte. Hun trak vejre hurtig og heftig både af chok men også efter og have være så vild, hendes højre forben dunk vildt i smerte og hun følt sig virkelig utilpas.
|
|
Warlock
Warlockernes Leder
1,296
posts
0
likes
You better follow me.... or I'll kill you..
|
Post by Kimeya Marvalo on Feb 8, 2016 19:12:19 GMT 1
Meget fandt Kimeya sig i, men dette var bestemt ikke en del af det! Helt uretfærdig var han trods alt ikke, da han faktisk regnede med, at han skulle huse dem sammen. Det var trods alt ud af hans såkaldte 'gode' hjerte. At hun så skulle té sig som en eller anden tosse for øjnene af ham, var bestemt ikke til hjælp. Han agtet at få, hvad han ville have, og derfor måtte han jo også spille lidt flink, hvad det her angik. Kuglen smed han direkte mod hende, og den ramte. Ganske vidst ikke der, hvor han agtede at ramme, men det var nok for ham. Han fik hende væltet, hvor flere vagter kom til, samtidig med at de forsøgte at holde Cale fast. De to fik under ingen omstændigheder lov til at smutte nogen steder. "Sørg for, at det her ikke gentager sig!" beordrede han denne gang. Magen til opførsel! Det havde han aldrig nogensinde tolereret, og det gjorde han bestemt heller ikke nu! Blikket faldt denne gang direkte til Mydalls skikkelse. Hun var en voksen kvinde.. Ikke et barn. "Og jeg vil på det kraftigste råde dig til at opføre dig, ellers bliver du placeret i staldene!" endte han denne gang, inden han vendte ryggen til, og søgte tilbage til sin tronestol, hvor han satte sig. Han skulle nok få det, som han ville. Det var bare et spørgsmål om tid.
//Out
|
|
Kentaur
Slave
354
posts
1
likes
I have nothing to say.
|
Post by Cale Joseia Nightgale on Feb 8, 2016 23:28:53 GMT 1
Ikke ønskede Cale, at noget skulle ske med Mydall, hvilket også var grunden til, at han handlede og reagerede på den måde, som han nu gjorde. Selvom han ikke havde energien til at kæmpe for meget imod, hvad vagterne tvang ham til, forsøgte han alligevel. Særligt, da Mydall endte direkte med hovedet ned mod det hårde stengulv. Her forsøgte han at kaste med armene, for at komme hende i møde i stedet for. "Mydall." endte hun denne gang. Han nåede halvvejs, inden vagterne igen tog fat om ham, og de andre forsøgte at rive hende tilbage og op på benene igen. Cale opgav denne gang. Han ville tilse hende, når de kom derned.. Hvor de nu end skulle hen. Det var jo heller ikke noget, som bare kom af sig selv, kunne man sige. "Opfør dig.. Ellers vil du fortryde det," advarede vagten denne gang, inden hun selv blev ført samme vej.
Turen ned mod den mørke kælder, var det næste. Det var en alligevel forholdsvis stor celle Cale blev bragt til. I en celle ikke langt fra dem, var der en kvinde, og i en anden i modsat ende, var der en ung mand. Han så kort mod dem. Ikke anede han hvem de var.. Og så var der hvad der lignede resterne af lig i andre. Det fik det derimod til at løbe ham koldt ned af ryggen. Han blev guidet ind i en celle, og Mydall samme vej. Han gik bare ind. Han vidste, at modstand lige nu, var nytteløst. Desuden havde han ikke energien til det.
|
|
Kentaur
Arbejdsløs
382
posts
0
likes
I have nothing to say.
|
Post by Mydall Lupita Vivar on Feb 9, 2016 17:37:47 GMT 1
Mydall var virkelig bange, vrede og dybt fusteret over det der skete. Dette var noget hun ikke kunne holde inde mere, hun hade derfor da der blev greben fat i hende mist grebet og begyndt bare og sparke og hoppe for at komme fri, selv om hun jo dybest set godt vist hun ikke kunne komme fri eller få cale fri. Hun hade forsatte med sig sparken og stejlen ind til at kimeya hade kaste den magisk kugle efter hende.
Faldet var ikke just en af de blid omgang, gulvet var ikke just behalig og lande på og hun hade virkelig sloget hoved og sin skulder ved faldet, hun kigge halvt på kimeya som han snakke til hende men hun hørt ikke alt han sag det hele sejle for hende, hendes hoved dunke en del så selv cale der hade sag hendes navne register hun ikke meget af ud over øjne gled i hans retning som de ført ham væk.
Hun mærke selv hun blev reven op og stå, hendes ben ryste og hun følt de ville gå efter. Hun lukke øjne halvt som hun så godt hun kunde fuldt med som de trak hende med samme vej som cale.
Mørket der var i denne kælder var uhyggelig, mydalls hoved dunke stadig som en gal men hun kunne da stadig godt følge med i hvad der skete. Hun hade øjne mod cale der gik for and hende, hun hade virkelig svært ved og gå efter slagt til hovedet. Men frem kom hun, hvem ellers der sad rundt om i forskellig celler lage hun ikke mærke til, hun fuldt dog med som de lukke først cale inde i den forholdsvis stor celle, mydall blev skubbet mere hårdt ind hvilke også resulter i mydall faldt for over og lande på maven, hun kom dog bare med et gisp som hun land og blev liggende, hun lukke øjne mens hun trak vejre hurtig og tungt.
|
|
Kentaur
Slave
354
posts
1
likes
I have nothing to say.
|
Post by Cale Joseia Nightgale on Feb 10, 2016 14:44:54 GMT 1
Cale ønskede slet ikke, at noget skulle ske med Mydall, og det var derfor han reagerede på den måde, som han nu gjorde. Her kæmpede han virkelig for at komme tættere på, selvom det slet ikke så ud til at ville som han gerne ville det. Han bed tænderne sammen, og blev derfra ført direkte til fangekælderen. Her var mørkt og her var koldt. Cale brød sig bestemt ikke om at være fanget. Stedet forekom ham mere, som værende de celler, som han var blevet fanget i på Tayevania. Nu havde han fået lov til at få smag på den frihed, som han havde ønsket og drømt om, og nu skulle han så herind igen? Det var ikke ligefrem det, som han havde ønsket sig, kunne man sige!
Cellen blev åbnet, hvor han blot gik ind. Han vidste godt, hvornår han skulle kæmpe, og hvornår det var dumt. Her var det uden tvivl dumt. Han vendte sig, da hun nærmest blev puffet ind, og så kraftigt, at hun faldt ned på maven. Han var henne ved hende, for at hjælpe hende op. Vagterne låste og grinte, og forlod dem der. Han sukkede denne gang, inden han lagde sig ned ved siden af hende. Selv gulvet var koldt. "U-undskyld, Mydall," endte han denne gang. Han havde det virkelig, virkelig dårligt med sig selv. Han hjalp hende forsigtigt mere op. Hans krop skælvede. Han selv var træt.. Og nu skulle de så bare igennem det her.
|
|
Kentaur
Arbejdsløs
382
posts
0
likes
I have nothing to say.
|
Post by Mydall Lupita Vivar on Feb 10, 2016 20:10:33 GMT 1
I forhold til cale vist mydall ikke hvornår hun skulle kæmpe eller ej, hun kæmpe vis hun følt der skulle kæmpes og det hade hun gjort der, for ingen skulle tage hendes frihed eller lægge hånd på hendes cale. men hendes kamp hade jo give bagslag, nu var hun komme til skade og hun følt sig bestemt ikke vel tilpas.
Hun fuldt blot med, selv om de måtte riv lidt i hende da hun hade svært ved og gå på grund af slaget i hovedet. Det hele gynge stadig som de kom til cellen og hun blev skubbe ind og vælte på maven ned på det iskold gulv.
Det iskolde gulv gav hendes menneske krop gåsehud, hun lå der dog forsat mens hun trak vejre hurtig. Hendes krop var stresset lig som hendes hoved, den kørt på højtryk for at bearbejde det der var sket og hvordan hun kunne slippe væk. hun mærke da cale kom ned til hende og fik hende lidt op så hendes menneske krop ikke lå mod gulvet mere. Hun læne sig tungt op af ham mens han snakke, ”nej…det mig der skal undskylde.. det her… er min skyld” kom det stille fra hende, hun følt kun hun kunne hviske lig nu det var som hendes stemme var forsvundet og ikke hade tænkt sig og komme ud igen, hun så rundt i cellen. Her var klamt og koldt og hun frøs virkelig meget her nede, hun så ud mod de celler man kunne se fra deres celle og det var heller ikke et syn der glædet hende.
|
|
Kentaur
Slave
354
posts
1
likes
I have nothing to say.
|
Post by Cale Joseia Nightgale on Feb 11, 2016 0:03:06 GMT 1
Intet af det her var hendes skyld. Cale havde nok gjort det samme, hvis han havde været mere frisk og mere vågen, end hvad han egentlig havde været. Han var nu bare bekymret for hende, fordi at hun havde slået hovedet så voldsomt, som hun havde. Det havde jo slet ikke været meningen, at den slags i det hele taget burde forekomme, men det havde det nu. Cale hævede derfor forsigtigt Mydall fra gulvet, så hun ikke lå på det mere end højest nødvendigt. Han ville gerne være hendes klippe, selvom han var så træt, at han kunne sove lige nu. Han lagde hovedet til side, hvor han lod hende hvile ind mod ham. De havde hinanden. For nu, var det også noget af det vigtigste for ham. Han rystede afvisende på hovedet af hende. "Det er ikke din skyld.." Var de bare kommet derfra tidligere, så var det her jo trods al aldrig sket, og nu stod de jo så her.. Hvad andet var der at gøre ved det nu?
Cale hævede forsigtigt hånden og strøg den over hendes side. "Har du ondt?" spurgte han denne gang. En stor bekymring for ham, for det slag som hun havde gjort mod gulvet, havde set voldsomt ud.. Og en kentaur faldt trods alt med en stor styrke. Det ønskede han jo ikke for hende. Det her var jo også bare typisk deres held!
|
|
Kentaur
Arbejdsløs
382
posts
0
likes
I have nothing to say.
|
Post by Mydall Lupita Vivar on Feb 20, 2016 17:49:15 GMT 1
Det kunne godt være cale ikke syntes det var hendes skyld, men mydall følt det var hendes skyld. Mydall mærke bare hvordan det snore i hendes hoved, hun følt hun godt kunne brug en lang lur og vågne op til alt var som før, at de var i stalden og skulle til og afsted mod havne. Hun mærke cale hæve hende fra gulvet, det gjord hende ikke noget hun lod ham bare placer hende som han ville mod ham. hun sukke som hendes hoved lå mod hans bryst, ”jo.. det er cale.. og det er ikke noget.. som kan diskuteres..” fast holdt hun og trak vejre tungt og hade det bare skidt lig nu, hvor ville hun ønske hun var hjemme på øen lig nu. hjemme i sin grotte ved vand faldet, kunne nyde varmen og fugten fra vandet der sprøjte inde ved indgangen.
Hun mærke han strøg hende over kinden, og sukke stille ”mit hoved.. føles som det skal eksploder.. og det hele snorre rundt” kom det stille fra hende, hun pust en smule da hoved pine fik hende til og miste pusten og gjord det svært og fokuser. ”cale…hvad tror du.. de gør ved mig?” spurt hun stille, denne konge de hade snakke med hade jo sagt hvad han kræve af cale men hvad med hende? Hun skulle åbenbart ikke bruges til krig, men hvad vil de så brug hende til? Brug hende til og presse cale til og gør som der blev sagt? Udnytte hun var et svagt punkt hos ham? hun kunne næsten ikke få sig selv til og tænke den tanke, hun hade ikke lyst til og tænke det.
|
|