A Night Not Soon Forgotten

[Deleted]

---

Jacqueline Isthar Demoniqz

---

Med næsvise vagter, der fandt betydning i at afbryde hvad der var startet; havde Sorin og den kære Jacqueline, været nødsaget til at flygte. Men hvorhen, mon? Jacqueline, måske i naivitet, havde overladt beslutningen til Sorin. En mand så grebet af inspiration, at denne beslutning da uden videre ballade, skulle udnyttes! Så hvilket sted havde han valgt at bringe dem? Egentlig vidste han ikke helt hvor. Han var ikke særligt godt kendt med verdens nuværende status, landemærker, eller etablissementer. I stedet, havde Sorin bidt sig fast i en stærk og lidt fjern fornemmelse af netop hvad der fyldte hans eget sind; behag og nydelse. Den slags var ikke svær at opfange for en som ham. Og især ikke når hans egen følelse var så stærk, på trods af et endnu uopfyldt behov.

Så i et grønligt hurtigt glimt, stod Sorin pludselig med hænderne om Jacqueline, som de få sekunder inden de var forsvundet fra krostuen. Han regnede ikke med at hun denne gang ville få det store ubehag ved rejsen. Der var trods alt vampyrblod i hendes årer, og han håbede da hun var en smule forberedt denne gang... Men hvor var de endt? Det var et ganske stort lokale, men nok nærmere noget nær et soveværelse. For foran Sorin og Jacqueline, nogle meter længere fremme, var der en stor himmelseng. Med fine udskårne små søjler af træ, mørkerødt og hvidt sengetøj. Sorin vendte sit blik en smule til siden, og så hvad der var et fritstående kobber badekar. Det var faktisk ganske fint, endda - selve lokalet. I et øjebliks svaghed, måtte den nysgerrige sjæl af Sorin, afdrage opmærksomheden fra Jacqueline, og i stedet vende den mod sine omgivelser. Hvilket, ubevidst, fik ham til at slippe hende, for at se sig mere omkring. Der var ikke mange ting i værelset. En himmelseng. Det fritstående badekar. Samt et rundt bord, hvorpå der stod et fad med vin og glas. Et stort vindue prægede den ene væg, hvortil der hang smukke gardiner, både tykke og tynde. Lokalets eneste belysning bestod af månelyset, såvel som nogle få lamper der hang på væggene.
Sorin vendte sine sanser mod hvad der end måtte være udenfor lokalet. Og ganske tydeligt, kunne han høre musik. Han hørte ligeledes små fnis og skridt. Lidt efter lidt lyste hans ansigt en smule op i en svag overraskelse. Han vidste hvor de var... et bordel! De små fnis og skridt kom nærmere, og Sorin begyndte at lægge to og to sammen. Der var ingen i dette lokale, ud over ham selv og Jacqueline... I nogle få beslutsomme skridt trådte Sorin igen tilbage til Jacqueline. Dog ikke uden et charmerende og udfordrende lille smil. Og ikke uden hurtigt at tage sig et lille blik af den nøgne krop han så. "Gør som jeg..." Lød det lavmælt fra ham, inden han så Lod sine hænder befamle hendes krop på ny. En hånd om hendes balle greb og trak hende en smule op på tær, og den anden mod hendes ryg. Alt imens hans lystigt pressede sine læber mod hendes, uden at lade hende sige noget først.

Et kort øjeblik efter, gik dørene til lokalet op. En mand trådte derind. I selvskab af ikke blot én, men to kvinder. Som hver især lystigt og fnisende syntes at guide ham ind på værelset. Men de alle tre stoppe dog en smule overraskede op, da de så Sorins nøgne ryg, vendt mod dem. Den ene af de to kvinder rødmede, imens den anden gispede svagt. Og manden blot stod som forstenet. Sorin fjernede sine læber fra Jacquelines, og vendte et lettere overrasket og alligevel kækt blik over sin skulder - imod de tre andre. "Noget jeg kan hjælpe jer med?" Lød det så fra Sorin. Han kunne ikke lade være.. lidt kæk var han da alligevel nødt til at være. "Vi beklager dybt for at have forstyrret! Undskyld." Lød det fra en af kvinderne, som i det samme begyndte at trække de to andre bagud, og derefter ud af døren. Som i det samme blev lukket derefter.

[Jacqueline Isthar Demoniqz]

Det hyggelige ved alt hvad der var sket på kroen, var ødelagt, selvom Jacqueline endnu var i stand til at mærke den intense spænding i kroppen. Den havde sågar nået et klimaks, men kunne uden tvivl godt t age imod mere. Klæder og alt, var efterladt på kroen, hvilket vagterne nok allerede havde fundet, men hvad pokker.. Det handlede om at nyde livet, og det havde hun i hvert fald tænkt sig at gøre!
Denne gang, havde hun dog været langt mere forberedt, end hvad hun havde været sidst. Resultatet var dog, at hun endnu måtte vakle en del, og kvalmen steg med det samme igen. Øjnene lukkede hun derfor. Det var virkelig ikke en behagelig måde at rejse på.

Hvor de overhovedet var endt henne, vidste Jacqueline ikke. Det var lunt og varmt. Var de indenfor? Hvor henne? Hvis han havde bragt hende hjem, så...! Hun åbnede derfor øjnene igen, og lod blikket fare en smule rundt. Okay..? Det var i hvert fald ikke det kendte Strife Mansion i Imandra. "Sorin..? Hvor er vi?" spurgte hun denne gang. At han slap hende, for selv at kigge rundt, sagde hun intet til. Det var skræmmende koldt, da han gjorde det dog.
Håret førte Jacqueline let over den ene skulder, hvor hun lod hovedet søge på sned. Armene lagde hun over kors. Ikke umiddelbart for at skjule sig, for det ville hun bestemt heller ikke mene, at hun havde nogen grund til at skjule sig, for han havde i forvejen allerede set det hele trods alt. At nogen var på vej, fik hende hurtigt til at dreje blikket mod døren. Værelset var ellers hyggeligt, og indbød virkelig til andet end bare en ren hyggestund. Hun så mod ham igen, da han trådte tilbage til hende. Her begyndte hun at blive urolig. Hun havde jo for pokker ikke nogen anelse om, hvor de var henne! "Gør som d..?" Ikke nåede hun mere, ør hans arme atter var gledet om hende, og hun trygt endte i hans arme og favn. Armene søgte denne gang omkring hans stærke nakke, for mere bestemt at trække ham ned til hende. Det var muligt, at hun ikke var særlig stor, men af den grund, vidste hun da godt, hvad hun ville have!

Døren gik op, hvilket fik hende til at afbryde kysset. Varmen havde denne gang formået at sætte sig i hendes kinder, hvor hun kort trak på smilebåndet. Han havde vidst, at de kom her..? Det måtte han jo! Sorin stod med ryggen til dem.. Med andre ord, var hun lidt mere beskyttet. Det var heller ikke et syn hun havde lyst til at dele med alle mulige! At de lige så hurtigt var ude igen og lod dem være alene, fik hende svagt til at grine. "Du vidste at de kom." Let anklagende klappede hun ham på brystet, inden hun denne gang skubbede sig væk fra ham, og vendte sig mod værelset i stedet. Indbydende. Højest indbydende. "Og hvor er vi?" spurgte hun denne gang. Stedet for hende, var nemlig yderst ukendt.

[Deleted]

Sorin havde ofte opdaget, at visse former for magi blev en god del nemmere at absorbere, når man besad den fysiske styrke og de dertilhørende evner som vampyr. Alting havde sin pris, og magi ligeså. Men han var ikke længere blot dødelig og/eller svagelig. At blive vampyr havde måske ikke været hans valg, men det tillod ham at benytte sig af magien i et større omfang. Dette var f.eks. ikke en særligt behagelig måde at transportere sig selv på, men som vampyr var det ingenting til ham. Havde han derimod været som da han var ung, havde det været en anden sag.

"Jeg havde ikke ligefrem tiden til at advare dig." Svarede Sorin hende kækt, og lod hende skubbe sig selv væk fra ham. Og i det samme derefter, begyndte han også selv at udforske værelset. En smule skuffet, måtte han indse at hans egne endnu ikke tilfredsstillede lyster, måtte vente nogle øjeblikke. Selvom han ikke havde nået sit eget klimaks, følte han dog endnu trangen til ti af slagsen. Men eftersom hun syntes mere optaget af at udvinde hvilket sted de var kommet til, valgte han ligeledes også at vende fokus mod sin egen nysgerrighed. Og derved blot finde en smule fryd i den underholdende situation han stod i med hende. Som Jacqueline var det, var Sorin helt og aldeles nøgen. De fleste mænd ville nok finde det en anelse akavet at vandre rundt nøgen, men Sorin bevægede sig dog frit. Hans krop, og hans nedre, faldt en smule mere til ro, som han lagde hovedet på skrå, og bemærkede det lille bord med vin og glas. Dog, kunne han skam heller ikke holde sig selv fra at kaste nogle lettere beundrende blikke efter hendes krop. Måske et lille øjebliks ro var på sin plads, før han endnu engang tog hendes krop til sig igen? Han gik Hen til bordet, hvor han stillede sig ganske roligt, med vægten placeret på det ene ben og hofte.. "Et Bordel, tror jeg." ... "Og et ganske fint et af slagsen, tydeligvis." At det højest sandsynligt var et bordel, var kun til fordel for hans eget syn af stedet. Et sådan sted, var et sted lige efter hans eget hjerte. Han tog fat i rødvinsflasken, åbnede for den, og duftede til den. Den kunne da godt bruge en lidt anden ingrediens, men dette måtte være nok. "Nu må vi se hvor længe det tager for dem at indse, at vi ikke er hverken kunder eller ansatte..." Tilføjede han med et smil, og hældte vinen op i de to glas.

[Jacqueline Isthar Demoniqz]

Hvor pokker var de henne? Jacqueline vidste ikke, om hun kunne lide dette eller ikke. Det var uden tvivl et lokale som lagde op til mere, end bare en intellektuel samtale. Et soveværelse.. eller bare et værelse af en slags. Endnu var der jo rigtig mange ting, som hun ikke havde oplevet, og det vidste hun også godt. "Tydeligvis ikke nej.. Det var nu ikke så slemt, denne gang," sagde Jacqueline denne gang med en rolig stemme.
Lys på bordene og vin på flasken. Uanset hvor de var endt henne, så var de stadig nøgle, og de havde allerede jaget 3 mennesker ud, og nu stod de så her, som gud havde skabt dem begge. Langsomt vendte hun sig mod ham. Et bordel? Af alle steder, som han kunne have valgt, så et bordel? Lignede hun virkelig en, som gik den slags steder? Det håbede hun da godt nok ikke! "Af alle steder, du kunne komme på, at søge hen, så et bordel? Jeg håber godt nok, at jeg var bedre end det," sagde hun denne gang. Her søgte hun mod ham i stedet for med rolige skridt. Hun måtte jo give ham den. Han var en flot mand at kigge på. Og endnu mere fantastisk, at have tæt på.

Langsomt tog Jacqueline pladsen ved hans side, mens hun betragtede hvad han gjorde. Langsomt hævede hun blikket mod hans skikkelse, mens han skænkede op til dem begge to. Det måtte gå op for dem før eller siden. "Jeg er ikke ligefrem typen, som søger hertil, og du.. nej.. Det tror jeg ikke. Det går op for dem før eller siden.. Så lad os nyde det, inden vi skal søge væk igen," sagde hun denne gang. Hånden hævede hun, hvor hun lod den stryge over hans side. Selv kunne hun jo ikke lade være. Hun havde mærket ham, og hun havde set ham tæt på. Derfor kunne hun jo heller ikke lade være. Det ene glas rakte hun ud efter. "Lad os nyde det.." hviskede hun denne gang, inden hun tog den første tår. Den var ganske fin. Men ovenpå, hvad hun havde smagt.. Så var det bare ikke det samme mere.

[Deleted]

Sorins blik faldt mod Jacqueline, da hun tog en plads ved hans side, foran det lille bord med vinen. Ganske rigtigt, så var dette et værelse eller lokale, som bar på en langt fra intellektuel stemning. Til ham var det ganske klart at dette var et sted af komfort og nydelse, og det var blot fra at betragte dette værelse. Der var sjældent nogle triste miner et sted som dette, og det alene, var egentlig nok til at han kunne lide det. Så i hans klare mentalitet og indtryk, kunne han da slet ikke forstå hvorfor Jacqueline måske skulle se på et sådan sted i et dårligt lys. Derfor smilte han en smule, som han betragtede hende. Han lænede sig endda også en smule ned mod hende, og nærmede sig derved hendes øre. "Min kære Jacqueline..." .. "I det mindste vil ingen her finde det fornærmeligt, når du om ikke så længe, vil skrige og stønne.." Han kunne ikke dy sig, og blinkede også mod hende. Inden han igen rettede sig op, med fokus på vinen. Nærmest klar på at hun denne gang ville opgradere hendes kærlige små klap til en syngende lussing. Men hvad var det til ham? Ikke andet end forspil...

Sorin smagte selv på vinen. Efter at have fjernet sin opmærksomhed fra hende. Ak ja, han havde da selv smagt bedre i sin tid. Men vin var vin. Og som hovedregel var en fantastisk drikke. Endda også til en vampyr. Givet; at der var blandet lidt ekstra deri. Han kunne drikke og spise andet end blod og frisk kød, uden at føle kvalme. Og kunne endda også nyde smagen deri. Men det var ikke hvad der holdte ham 'i live'. Og givet tilstanden af hans krop, var det desuden også en smule svært at blive beruset. Glasset blev tømt i en enkelt slurk, og han tog sig et øjeblik til at smage på det, inden hans opmærksomhed så igen vendte sig mod Jacqueline. Han havde ikke meget andet end én særlig ting i tankerne...
"Min kære Jacqueline.." Han elskede at sige det, egentlig. Så hun måtte nok hellere vænne sig til det. Et lille smil spillede over hans læber, som han placerede en finger ved hendes lænd, og lod den køre over hendes hud, i takt med at han fandt vej om bag hende. En anden hånd blev brugt til at fjerne hendes hår fra den ene skulder. "Hvis du hellere vil have at vi tager tilbage til Strife Mansion, bør du blot sige det." ... "Men selvom du lyder en smule skeptisk, er der dog noget som siger mig, at du ønskede at jeg bragte dig til et sted som dette..." Lidt kælent og måske også drilsk, lod hans sin hånd og de dertilhørende fingre, glide længere ned over hendes ene balle, og løfte en smule op i den bløde form deraf. "Hvor vi kan være alene.. For en stund." Hans læber og ansigt var måske tæt på hendes hals og øre, men han kyssede hende endnu ikke. Hun skulle jo trods alt have lov til at nyde vinen, hvis det var hvad hun ville. Og imens, ville han blot tage sig nogle få øjeblikke, til at nyde hvad hans hænder kunne finde af bløde former. Dog ikke grådigt eller intenst, men nærmere pirrende. Både for ham selv, og nok også hende.

[Jacqueline Isthar Demoniqz]

At ende på et bordel, havde ganske vidst ikke været en del af Jacquelines planer, men her stod de nu. I et værelse tydeligt pyntet og lavet til den form for nydelse, som de havde delt midt i krostuen. Selv den tanke, var endnu en, som kunne fryde hende. Hun havde nydt det. Ingen tvivl om det. At han kaldte hende ved de titler, havde hun sjovt nok ikke noget imod længere. Under normale omstændigheder, var det ikke noget, som nogen ny mand, nogensinde ville få lov til at kalde hende. Og særligt fordi, at hun værnede sådan om sig selv. Det var faktisk umådelig vigtigt for hende.
"Har jeg givet dig lov til at kalde mig det?" spurgte hun denne gang, som hun vendte sig mod ham endnu en gang. Hans hvisken og hans kærtegn. Bare det, at han i det hele taget rørte ved hende, var en fantastisk følelse, og selv hun, kunne ikke gøre noget andet, end virkelig at elske den. Øjnene lukkede hun langsomt, som hun denne gang vendte blikket mod ham igen. Vinen i hendes hånd, vægtede hun dertil ingen betydning. Ikke i forhold til ham. "Så det du siger, er at du er oppe for en runde to?" spurgte hun denne gang med en rolig stemme. Tanken gjorde hende intet. Tvært imod. Det havde jo nok været noget af det mest fantastiske, som hun længe havde oplevet.

Glasset bundede Jacqueline, idet hun denne gang satte sig på sengekanten. Hans hvisken mod hendes øre, havde allerede vækket det i hende. Det fik det til at sitre.. Hendes hjerte til at hamre, og en varme som var så ubeskrivelig, til at brede sig. Hun vidste, at hun bude være påpasselig, men selv det, var slet ikke noget, som hun følte, at hun havde nogen grund til. Med et næsten lokkende smil på sine læber, kravlede hun denne gang ordentlig op i sengen, hvor hun lagde sig. Som gud havde skabt hende, lå hun og slangede sig i sengen. Ved hjælp af sin finger, forsøgte hun at lokke ham til sig i stedet for. I stedet for at snakke om det, så måtte han jo gøre alvor af det!
"Hvis vores tid er knap, så lad os i det mindste nyde den, mens vi har den," endte hun denne gang. At komme tilbage til Strife Mansion, var overhovedet ikke noget som kom på tale! Han pirrede hende i forvejen.. Nu var det så hendes tur til at gøre det samme. Her lagde hun sig om på ryggen. Den ene hånd lod hun let glide henover hendes bryst i stedet for. Øjnene lod hun glide halvvejs i. Det føles slet ikke som når han gjorde det.. "Eller skal jeg ligge her helt alene..? Min kære.." sagde hun denne gang med et smil. Hun kunne i hvert fald godt lege med.

[Deleted]

"Behøver jeg da tilladelse for at kalde dig det?" Det regnede han nu ikke med. Om hvis han kendte sig selv ret, ville han nok kalde hende sin kære alligevel, bare for at irritere hende. Så med eller uden hendes tilladelse, ville hun nok ikke kunne sætte en stopper for det. Det mindede ham også lidt om den tid og det sted hvor han var vokset op. Hvor folk syntes at tale blot en smule anderledes til hinanden. I en mere høflig og arketypisk tone. Det meste af hvilken han havde smidt fra sig i valget af hans levevis, men det var vel ingen skam at lade blot en smule hænge tilbage. Han var dog ikke den stolte type, og nærede stor afsky til de som holdte stædigt fast i deres stolthed. Så givet blot den mindste chance for at tumle lidt med en andens stolthed, gjorde han det gerne. Og hvis den kære lille Jacqueline havde lidt stolthed der skulle overkommes, gjorde han da gerne det.

Et måske lidt hemmelighedsfuldt smil viste sig over Sorins læber ved hendes ord. "Åh, jeg er oppe for langt flere runder, min kære.." Ordene blev fuldt at et lille blink. Sorin blev blot stående, ganske tålmodigt. Alt imens et lige så tålmodigt blik faldt på hende, som hun først satte sig i sengen, og derefter kravlede derop. Han stillede glasset fra sig, og tog sig et øjeblik til at nyde synet af hende. Og langsomt lod han sit blik falde på hendes former og kurver, som hun slangede sig i sengen, og virkede så forfærdeligt inviterende og lokkende. Det var næsten smertefuldt, så meget han atter ville have hende. Og blot synet af hende, hendes lokkende smil, og fingeren der ligeledes kaldte på ham, syntes at være nok til at få ham nogenlunde tændt igen. Han smilte tilfreds. Dette var en fantastisk aften, allerede. "Nej, det ville vi nødigt have.." Svarede han hende en anelse kækt, som han så begyndte at læne sig mod sengen, og selv kravle derop. Hurtigt var han halvvejs over hende. Med sit ene knæ sat i sengens bløde madras imellem hendes egne ben. Han syntes dog at stoppe op, idet han holdte sig selv oppe over hende. Med et betaget og sultent blik vendt ned mod brystet hun for ganske nyligt, selv havde berørt på forførende vis. Som om han trak det blot en smule ud, så nydelsen ville blive så meget bedre. En hånd holdte ham over hende ved at støtte mod madrassen, imens den anden lod et par fingre køre fra hendes bryst, ned over siden af hendes mave, og ned til hendes ene lår. Og pludseligt gav han efter for hvad han ønskede, idet han placerede sine læber og en legende tunge, mod hendes bryst. Han ville så sandelig nyde hende, så længe han havde hendes krop til rådighed...

[Jacqueline Isthar Demoniqz]

"Alle skal.. Her gør jeg ingen undtag," fortalte Jacqueline denne gang, og med et kækt smil på hendes læber. Sagen var jo, at hun godt kunne lide, at høre ham kalde hende det. Som en af de yderst få faktisk. Et tilfredst smil passerede derfor bare hendes læber, idet at hun søgte hen til sengen og lagde sig ned. Det hele handlede udelukkende om at nyde tilværelsen og muligheden for at være tæt på hinanden. Nu havde hun jo fået lov til at få en forsmag på, hvad han kunne, og selvfølgelig kunne det også godt mærkes nu. Hun ville have mere. Det lille, som hun havde fået, var under ingen omstændigheder nok.
Hvad angik det, som de havde delt, havde hun ikke tænkt sig at stoppe. Nu hvor hun også vidste, at han var en mand, som rent faktisk kunne holde til noget, havde hun uden tvivl også tænkt sig, at give ham det. Her fandt hun samtidig muligheden for at gå igang selv, og vise ham, hvad hun egentlig duede til.

Jacqueline smilede tydeligt tilfredst. Hun kunne ikke andet. Hun nød uden tvivl dette, også fordi at det var en leg, som hun kunne være med på. "Mænd har det som regel i munden. Lad mig se det i det virkelige liv," hviskede hun denne gang. Her lokkede hun ham.. Lagde sig i sengen, og slangede sig, og gjorde sig til, som kun en kvinde, var i stand til at gøre det.
Hun lokkede ham. Alt var så tydeligt, i hans blik, da han kom over hende denne gang. Her blev hun liggende, og med hånden hvilende mod hendes bryst. I forvejen kunne man ikke sige, at der ikke var det, som han ikke havde set, og ikke havde mærket på hende. Derfor lod hun ham også gøre det. Hun havde nemlig ikke nogen kvaler ved at lade ham se og mærke hende.
"Det ligner dig ikke, at være så forsigtig," sagde hun denne gang, hvor hun lod hovedet søge på sned. At han rørte hende så roligt.. Det lignede ham slet ikke, ud fra, hvad hun selv havde oplevet fra hans side af. At an så pludselig brytalt lod sine læber og tunge nå hendes bryst, fik hende til at skyde det svagt frem. Hånden fjernede hun roligt, hvor hun glædeligt lod ham komme til. Et svagt, men dæmpet suk brød denne gang hendes læber. Igen slangede hun sig forsigtigt ned under ham, og med blikket som faldt til hans skikkelse i stedet for. Hånden strøg igennem hans hår, hvor hun tog fat. Hun var lille måske.. men hun kunne godt klare den hårde behandling.

[Deleted]

Sorin så ganske meget frem til at se, hvilket... dyr... der end måtte gemme sig inde bag hendes nærmest fejlfrie hud og forførende fremtræden. Han havde ingen tvivl om at der gemte sig noget han endnu ikke havde set eller følt. Ligesom han ikke var det mindste i tvivl om, at der under huden på enhver, gemte sig et mere basalt og dyrisk væsen. Med sine egne måske mere komplicerede og alligevel direkte lyster og trængsler. Han brugte ikke sine evner på hende. At gøre indflydelse på hende, ville blot arbejde mod den lille pointe, at hun måtte gøre det af egen fri vilje og hendes egen lyst. At hun på egen hånd, måske med lidt hjælp, måtte vælge at vise ham præcis hvilket dyrisk væsen hun kunne være i hans nøgne selvskab. Vampyrblodet der endnu måtte være i hendes årer, var derfor måske ikke helt fair i denne sammenhæng. Men det ændrede skam ikke meget på det alligevel. Han havde vist hende, så meget som han nu kunne. Og havde så sandelig heller ikke tænkt sig at holde sig tilbage, når det handlede om at få tilfredsstillet hans egne lyster, i selvskab af en som nok intet problem ville have med det.

Sorin kunne ikke andet end at smile en smule for sig selv, som læberne og tungen endnu legede med hendes bryst. Ganske tilfreds med at have bevist hende det modsatte. Han var langt fra forsigtig, han blot sig selv nyde hende. Om de så havde lang tid, eller kort tid. Så havde han tænkt sig at nyde hver en centimeter af hende, frem for bare at forhaste sig. Eller frem for at være ivrig efter at vise hende alt hvad han kunne.
Som han endnu fortsatte sin lille leg, slangede hun sig under ham, og små lyde var begyndt at forlade hendes læber. Han bevægede sig atter engang. Anordnede sig selv over hende. Den ene hånd lagde han mod hendes lår, og spredte hendes ene ben til siden. Derefter kravlede han ned og placerede sig imellem hendes ben, med læberne mod hendes mave. Han vendte blikket op mod hende, med et lille smil, inden han så rettede sig op. Han sad på knæ i sengen, imellem hendes ben, og havde et godt udsyn mod hende. Men han spildte ingen tid, inden han tog fat i hendes hofter, og trak hende helt ned til sig. Han var tændt igen. Atter klar til at tage hende som han lystede hende. Og han gik nu ud fra at hun vidste det. Så med begge hænder mod hendes lår, ofr at sprede dem, forenede han dem atter og lænede sig lidt over hende. Tålmodig eller forsigtig var han måske ikke, men tempoet han lagde ud i, var sensuelt, og kyssene han nu lænede sig ned for at plante mod hendes hals, var forførende. Forspillet denne gang, havde trods alt ikke været så uddybet som i krostuen, så selvom hun stædigt fastholdte hvor modstandsdygtig hun var, ville han nu ikke berøve hende nydelsen...

[Jacqueline Isthar Demoniqz]

Jacqueline var ikke blid af sig, og det ville hun heller aldrig blive. Dette kunne udmærket godt mærkes nu. Et kort, men tilfredst smil passerede hendes læber. Han legede med hende, og hun gjorde uden tvivl det samme. Hun kunne uden tvivl godt være med på denne her leg. Hvorvidt om det var fordi at hun endnu måtte have hans blod i sit system, vidste hun ikke, men hun kunne ikke lade være. Hun elskede uden tvivl den effekt, som dette havde på hende. Det kunne i hvert fald ikke blive bedre, end hvad det var nu!
For nu, handlede det udelukkende om at nyde det, mens man nu kunne. De legede med hinanden, og nu også på et sted, som var dem forbudt. Ganske vidst ikke så forbudt, som det havde været på kroen, hvor det vel også var vagterne, som havde afbrudt dem i deres gøren? Hun turde næsten ikke tænke på, hvordan Evan ville reagere, om han vidste, hvad hun lavede. Alt det, som hun havde gang i lige nu, var ting, som røg direkte tilbage på ham. Enhver ville nok himle med øjnene af hende, men ikke gjorde det nogen forskel for hendes vedkommende lige nu. Hun levede sit liv, og det ville hun have lov til!

Sorin legede uden tvivl med hende og hendes krop. Hun både hadede og elskede det på samme tid. Øjnene lukkede hun denne gang, som hun lagde hovedet ned i sengen i stedet for. Den var god og blød.. Duftede af andre, men end ikke det, rørte hende. Det kunne godt være, at hun havde været vant til et liv i luksus, men af den grund, så var hun heller ikke bange for at lege hvor andre havde leget, og hvor hun kunne blive beskidt.
Blikket faldt atter til hans skikkelse igen, hvor smilet nu heller ikke var til at tage fejl af. Hun smilede ganske tilfredst for sig selv, som hun hævede hovedet en anelse. At han tog pladsen mellem hendes ben, sagde hun nu heller noget imod. Hun ville have ham tættere på. "Du kan komme tættere på, end det der," hviskede hun denne gang med en intens og lokkende stemme. Hun kunne i hvert fald ikke lade være, nu hvor hun var fanget her. Hun lagde sig til rette under ham, idet han tog om hendes hofter og rev hende helt tæt på. Et kort grin brød hendes læber. Hun fandt dette morende. Hun elskede det virkelig!
Halsen blottede hun denne gang for hans kys og kærtegn. Hun sitrede. Det føles behageligt! Og han trak kun pinen ud. Benet gled langsomt op af hans side, hvor hun slangede sig let under ham. Hun ville have ham tættere på end det her. Det her var slet ikke tæt nok på hende! Hun sukkede dæmpet. Den ene hånd søgte ned mellem dem. Hun mærkede sig af hans muskler og hans figur. En flot mand.. Og hun kunne jo heller ikke lade være med at pille, nu hvor hun havde muligheden for det. Det føles jo virkelig godt!

[Deleted]

Hun kunne uden tvivl lege med på denne leg. Det syntes næsten, at for hvert øjeblik han spenderede i hendes sensuelle selvskab; så forøgedes hendes sikkerhed og intensitet. Desto mere involveret hun syntes at blive i selve legen, frem for blot nydelsen, desto mere nød han det. Paradoksalt, måske. Men det var netop hvad han ville have. Han ville have hende fordybet i den dyriske nydelse og det klimatiske behag, samt have hende involveret i den sensuelle akt og aktiv i legen. Med andre ord, ønskede han alt hvad hun kunne give, hvad han kunne tage af hende, og hvad hun kunne tilbyde ham. Til gengæld ville han give hende intet mindre end en nat hun sent ville glemme, og havde enhver intention om at efterlade hende overrumplet af hvad han gav hende. Mildt sagt var hans tanker i disse øjeblikke langt fra rene og uskyldige.
Som Sorin forenede dem, og påbegyndte den sensuelle rytme i sine stød; placerede han begge hænder på madrassen, ved hvert af hendes sider. Han var derved lænet en anelse over hende, endnu med knæene i sengen. Hans egne hofter, tvang hende til at sprede hendes ben. Sorin smilte hemmelighedsfuldt og diskret ved hendes små ord. Ligeledes nød han også den lille latter der forlod hendes læber. Sikkert en underlig form for stilhed, inden andre lyde ville forlade hendes læber. Han lænede sig mere ned over hende, og som han placerede nogle få hede kys mod hendes hals, kom også hans læber tættere på hendes ene øre. Det var så fristende at sætte tænderne i hende igen... for uanset hvilke andre lyster der end måtte blive tilfredsstillet, var tørsten efter blod en konstant lyst og en evig trængsel. "Du kunne ligge der og tage det, og kommandere rundt.." ... "Eller du kunne selv gøre noget ved det.." Udfordrende han hende i en svagelig hvisken. Hvis hun troede hun ville komme nogen vegne ved at kommandere med ham, tog hun fejl. Nok ønskede han den samme nærhed hun ønskede, og nok syntes de to ganske af lige sind på disse områder. Men det var da altid lidt mere morsomt at lege med hende, og pirre hende. Som hun nok allerede vidste, ville hun skam få hvad hun ville have.. Eventuelt. Sorin kom nærmere hendes krop, ved at sænke sig selv ned; således at det nu var albuerne der holdte hans vægt oppe fra sengen. Og ligeledes strakte han også sine ben en anelse. Hvilket gav plads til længere bevægelser af hans underliv og hofter, som intensiteten af de stød han gav hende, øgedes blot en smule i takt med rytmen af det hjerte han kunne høre banke under hendes bryst.

[Jacqueline Isthar Demoniqz]

Jacqueline var en hård kvinde at lege med, hvilket var noget, som de fleste mænd, faktisk havde svært ved at håndtere, kun fordi at hun var hård, og hun var krævende. Hun elskede det. Det spørges jo så bare, om det var en most, som Sorin kunne leve op til? Frem til nu, måtte hun jo alligevel sande, at hun havde været meget positivt overrasket over ham, og hvad han havde formået at gøre ved hende, og det var det, som i særdeleshed også måtte falde i hendes gode bog. Hun nød det jo for pokker! Og selv med følelsen af det her, synes det heller ikke at være nok for hende. Nej, hun ville have mere! Og hun vidste, at han ville være manden, som ville kunne give hende det, hvilket næsten var det bedste af det hele. Hun elskede uden tvivl de lege, som de nu var begyndt at få med hinanden. Han skænkede hende en tillid, som hun kun følte for at gengælde. Det var på ingen måder noget, som skete normalt for hende.

Det faste tempo, tvang stønnene over hendes læber igen. Selvom de allerede havde været igennem de første runde, var hun uden tvivl klar på en omgang mere! Hun spændte i kroppen, hvor hun svajede i ryggen, og derved skød brystet frem i takt til hans stød. Hun lod øjnene glide nydende i, mens hånden søgte over brystet. Det føles virkelig fantastisk! Der var intet andet, som kunne beskrive det her bedre lige nu! Han måtte ikke stoppe. Han kunne lige vove på at gøre det!
En opfordring.. Det var det eneste, som hun hørte, også selvom hun var for optaget af den nydelse, som skød igennem hendes krop som små elektriske impulser. Var det her, hvad hendes krop, var blevet skabt til at nyde? Hun ville bestemt ikke være den, som sagde nej! Desuden ønskede han at se, hvad hun kunne give ham? Så skulle han nok få lov til det! Her lod hun armen søge omkring ham, mens hun denne gang trykkede sine ben om hans side. "L-læg dig," hviskede hun denne gang med en mere sammenbidt stemme. Hun ville vise ham, hvad hun kunne, og særligt på sådan en opfordring, så skulle det jo bare mangle! Hun ville denne gang have ham om på ryggen, hvor hun insisterende, forsøgte at skubbe til ham med det ene ben. Nu var han jo så bare meget større og meget tungere end hende, så det i sig selv, kunne godt vise sig, at blive en udfordring. Dertil kunne man jo kun håbe på, at han kunne vise lidt god vilje.

[Deleted]

Sorin havde levet et liv fuld af nydelse. Han var blevet opdraget i de nydelige favn af skønne kvinder, og i selvskabet af tilfredse og muntre mænd. Bragt til et liv af viden, læring, nydelse, og festlighed. Det var hvad han kendte mest til, og hvad han forstod sig bedst på. Andre mænd var velkommen til at søge konflikter og meningsløs magt over masserne, og imens ville Sorin blot gøre alt i hans magt for at nyde tilværelsen, og ikke mindst kaste lys over den selv samme nydelse for så mange andre. Han var måske simpel. Måske ensporet og snæversynet i nogles øjne. Men hvis han kunne trodse sæsonerne i hundredvis af år, for blot en enkelt nat som denne; ville han gøre det. Det gik vidst uden at sige det, at han nød hendes selvskab, og hendes krop, meget. Og hvad han måske nød mest af var; at hun på trods af hendes standhaftige og egenrådige natur, ikke havde benægtet ham eller forsømt ham af hans trængsler og lyster. På trods af legen der var forgået imellem dem i noget tid, havde hun nemlig ikke gjort sig selv mindre inviterende eller åben for hans omfavnelse. Og det var præcis som han ville have det! Sjældent stødte han på en ung kvinde som hende, og han kunne da kun prise sit eget valg af at hæfte sig ved hende, da han endnu var en krage. For første gang i lang tid, selvom det egentlig var iblandt de ting han havde ønsket sig, var han en anelse overrasket over måden hvorpå hun havde taget imod ham og hans natur.

Hans opfordring og mindre udfordring, var tydeligvis ikke gået ubemærket hen! Han sagtnede selv farten og intensiteten af stødene, for uden videre tøven, at give efter for hendes ønske. Han var så meget klar på mere! Og allerede i disse øjeblikke, kunne han mærke nydelsen sprede sig over kroppen. Mærke hvordan det påvirkede hans sanser og hans tanker. Hvordan det påvirkede hans krop, og hvordan det fik musklerne til at spændes. Han mærkede ikke varmen, og ingen svedperler formede sig over hans pande. Men nydelsen og det overbærende behag kunne han uden tvivl mærke! Hvis ikke, i højere grad end hvad så mange væsner ville mærke det. En sådan nydelse var trods alt en af hans naturligt mest stærke lyster.
Sorin gjorde som hun hentydede til, og adskilte sig fra hende, for så at rulle en halv omgang rundt, og ligge sig om på ryggen. Den bløde madras og de fine silkelagener mod ryggen og bagdelen, som hans blik nysgerrigt og fascineret holdte øje med hende. På trods af nydelsen, ville han ikke lukke sine øjne i. For ved hende var der så meget at se, og så meget skønt og lokkende at hvile sit blik mod. Og en anelse udfordrende og kækt, hævede han den ene hånd om bag sin hoved, og virkede ganske magelig med et lille smil, som han betragtede hende, og værnede sig selv mod hvad der mon ville ske.

[Jacqueline Isthar Demoniqz]

Jacqueline havde efterhånden nærmest glemt, at Sorin havde været en krage, som hun havde huset igennem de alt for mange år, som havde passeret. Det eneste, som hun så nu, var en mand. En fuldvoksen og vel udrustet mand, hvis hun selv skulle sige det. Udstyret fejlede bestemt ingenting! Hun prustede svagt i takt med de små støn, som denne gang, også måtte bryde hendes læber, for hun kunne jo heller ikke ligefrem lade være, når hun nu var igang! De små ord brød dog hendes læber, selvom det virkelig krævede forbandet meget af den koncentration, som hun hermed også kunne bære. Hun ville have, at han lagde sig. Så skulle hun nok personligt vise, hvad hun kunne, for hun var jo slet ikke kommet igang endnu!

Så langsomt som Sorin valgte at trække sig væk fra hende, var pirrende for Jacqueline. Svagt slog hun hovedet ned i sengen, og med et svagt suk. Han lagde sig ned.. Så langt så godt! Her satte hun sig op ved siden af ham. Et kort, men næsten lumsk smil passerede denne gang hendes læber, inden hun langsomt satte sig hen ved ham. Han troede vel ikke helt på, at hun rent faktisk kunne? Hånden søgte direkte til hans nedre. Her lukkede hun hånden om selve skaftet. Bange af sig, var hun ikke, og hun var skam heller ikke bange for at prøve sig frem, samt eksperimentere.
Jacqueline bevægede denne gang ansigtet mere ned mod hans nedre. Hun skulle nok vise ham. Ikke fordi, at hun følte, at hun havde noget at bevise, men derimod, fordi at det her var en kropslig nærkontakt, som hun faktisk godt kunne lide, og som hun et sted også følte, at hun havde brug for. Det føles godt. Der var jo ikke noget bedre, end en mand, som rent faktisk kunne tage vare på en. "En aften, som du sent vil glemme," endte hun denne gang. Langsomt førte hun sine læber nedover hans mave med rolige kys, inden hun forsigtigt fjernede sin hånd igen. Læberne lod hun denne gang omslutte sig hans nedre, hvor hun også lod øjnene glide i, mens hun lod læber og tunge kærtegne for ham. Ganske vidst ung, så havde hun været ude i rigtig mange situationer, hvor hun havde leget og eksperimenteret med forskellige ting, og her kom det da i hvert fald godt til gode!

[Deleted]

Hun var begyndt at vise mere beslutsomhed, og ikke mindst begyndt at bevise hun ikke var helt rundt på gulvet eller uerfaren. Hvilket var godt! For Sorin, ikke overraskende, fandtes der kun få ting i denne verden som var bedre, end en kvinde der forstod sig på at tilfredsstille en mand. Og da helst tilfredsstille ham, ikke mindst. Som Jacqueline satte sig til rette ved siden af ham, betragtede han hende endnu. Egentlig havde han forventet at hun ville sætte sig ovenpå ham, men hun havde tydeligvis andre ideer. Sorin vidste skam udmærket godt hvor dette var på vej hen, og da hendes hånd greb om skaftet, brød der et lille smil frem på hans læber. Og noget fantastisk skete... I et kort øjeblik, flygtigt, følte han sig, heldig? Det var overhoved ikke en følelse han var vandt til. Held var ikke en del af hans liv, da han altid priste sin egen opfindsomhed og standhaftighed for sine bedrifter. Så at en sådan følelse skulle hurtigt flyde over ham, var besynderligt. Men han havde overhoved ikke lyst til at dvæle ved tanken, da han i stedet lystede sin opmærksomhed rettet mod Jacqueline. Nysgerrig efter at se hvad hun ville gøre, selvom hendes små kys ned ad hans mave, da klart ledte op til en tydelig konklusion. En kropslig kontakt han var særligt glad for.

Sorin nåede at svare hendes ord, med et næsten skummelt blik og et diskret smil, vendt ned mod hende. Men da hendes læber så omfavnede og omsluttede hans nedre, lød der ikke mere fra ham. I det samme spændte hans baller og hans underliv som en næsten automatisk reaktion. Mavemusklerne spændtes derefter. Og alt sammen gjorde at han måtte fjerne sin hånd fra bag sit eget hoved, og i stedet strække den ud ved siden af sig selv. Endelig opdagede han et mindre brud af det løfte han egentlig havde givet sig selv, og åbnede igen øjnene for at vende ned mod hende igen. "Hvis du imponerer mere, bliver det næppe blot en enkelt nat." Fik han ytret, til trods for den næsten overvældende nydelse. Hun syntes tydeligvis erfaren, når det ankom at tilfredsstille en mand! Med alle de år i skikkelsen af en krage, havde han følt sig udsultet af en sådan opmærksomhed og nydelse. Og som nydelsen næsten pulserede igennem hans nedre, måtte han indse at der ikke længere var meget han kunne gøre for at holde sig selv i skak. Og måtte erkende for sig selv, at hvis hun blev ved i længere tid, ville han uden tvivl nå et klimaks.