Post by Myia Destiny Flancker on Feb 29, 2016 20:01:23 GMT 1
Selvfølgelig havde Myia ventet på ham. Det kunne slet ikke falde hende ind, at skulle gøre noget andet, og særligt ikke på denne her måde. Hun ville derfor også samtidig elske, at få lov til at være omkring ham dagligt. Han var nemlig den mand, som havde den største betydning for hende, og det alene, var hun nu heller ikke bange for at indrømme for ham.
Derfor tøvede hun heller ikke med at lade ham føre hende væk fra alt af mennesker, hvor de kunne være lidt alene. Det var noget, som selv hun måtte erkende, at hun havde brug for. Alt for mange følte hun, stirrede efter hende i forvejen. "Det er jeg glad for at høre." I hendes øjne, lød det nemlig til at være en bekræftelse på, at han godt kunne lide at være omkring hende, hvilket da uden tvivl var det vigtigste for hende lige nu. Det var nemlig forbandet rart ikke at være alene om tingene.
Armene omkring hende, havde Myia virkelig intet imod. Her trådte hun glædeligt helt ind mod ham. Han kunne gå i solens lys.. Han havde det bankende hjerte, og han var varm. Han var.. levende igen, og det elskede hun! Hovedet og blikket hævede hun denne gang mod ham. Smilet forblev på hendes læber. Det var så naturligt for hende, at bære omkring ham. "Så.. lad os finde et sted.." opfordrede hun denne gang. Hun ville elske, at have noget fast med ham! Og kun ham!
Derfor tøvede hun heller ikke med at lade ham føre hende væk fra alt af mennesker, hvor de kunne være lidt alene. Det var noget, som selv hun måtte erkende, at hun havde brug for. Alt for mange følte hun, stirrede efter hende i forvejen. "Det er jeg glad for at høre." I hendes øjne, lød det nemlig til at være en bekræftelse på, at han godt kunne lide at være omkring hende, hvilket da uden tvivl var det vigtigste for hende lige nu. Det var nemlig forbandet rart ikke at være alene om tingene.
Armene omkring hende, havde Myia virkelig intet imod. Her trådte hun glædeligt helt ind mod ham. Han kunne gå i solens lys.. Han havde det bankende hjerte, og han var varm. Han var.. levende igen, og det elskede hun! Hovedet og blikket hævede hun denne gang mod ham. Smilet forblev på hendes læber. Det var så naturligt for hende, at bære omkring ham. "Så.. lad os finde et sted.." opfordrede hun denne gang. Hun ville elske, at have noget fast med ham! Og kun ham!
