rejse er altid hårdt

[Elena Marina Elton]

Elena ser på ham. Og ind i øjne og rykke mig tætter på giver ham et kys på hans kind, som han også havde da han gik fra hende da han spiste hende " godnat Demarcus sov godt" ser på ham. Hun ville gerne havde han blev hos hende delte sengen med hende, alså unde der skete andet ind deres tilstede værelse. Men han var som sagt gift. Han elskede vel sin kone hun havde meds lyst til at spørger ham om han gjore. Men det ville ikke ændre noget alligevel. Ser forsat på ham .

[Demarcus Lathan Gaetulicus]

At dele sengen med hende, var nok ikke ligefrem noget, som ville komme til at ske. Det var ikke den slags, som han gjorde sig i, kunne man sige. Hans blik faldt derfor tilbage til hende igen, og særligt, da hun denne gag valgte at.. kysse hans kind? Han smilede let for sig selv denne gang. "Sov godt, Elena.. Jeg vil være i nærheden, så kald hvis der er noget," bad han denne gang. At hvile, var noget, som hun efterhånden havde brug for. Det var vel helelr ikke underligt, var det da det?
Langsomt rejste Demarcus sig fra sengen denne gang. De var også ved at komme ud på åbent vand, så det var begyndt at vippe lidt. Lidt, men ikke meget. "Prøv at få dig noget søvn," sagde han denne gang, og med et smil på læben, inden han denne gang lod hende ligge. Han selv ville vende tilbage til arbejdet. Selvom han havde andre til at styre og kontrollere skibet for ham undervejs, var det ikke ensbetydende med, at han ikke havde noget at lave. Tvært imod, var der meget arbejde for ham, at give sig til.

[Elena Marina Elton]

Da Demarcus var gåt tog elena sin lille halv gemmensiktig nat kjole på . og lave sig, der gik en time og hun sov tunkt. Hun drømmte om hendes fortid, og hvad hun ikke selv viste var hun gik i søvne. Elena fik i søvn fundet døren og gik ud af døren. En gamle vise hun gik op på dækket, hun havde en meget smuk og rollig stemme på en folke vise agtig måde , hun begynde også og danse . i søvne sang hun og dansede rundt på skibs dækket.

[Demarcus Lathan Gaetulicus]

Det var ikke i lang tid, Demarcus havde ladet Elena være alene. Ikke af hvad han vidste om ikke andet, så han havde endnu ikke været nede for at kigge til hende. Han selv stod oppe ved roret, hvor han denne gang førte en samtale med hans styrmand. For nu, var der forholdsvis roligt ude på havet, så det var trods alt kun en god ting, og noget, som de uden tvivl skulle udnytte lidt.
Denne gang drejede han hovedet ved lyden af.. sang? Var det Elena? Han blinkede let med øjnene. Hvad var det helt præcist, hun havde gang i? "Elena..?" kaldte han denne gang forsigtigt. I forvejen vidste han jo, at besætningen, var meget påpasselig med, at skulle have en kvinde med ombord, selvom Demarcus nu ikke led af nogen former for overtro. Det var der vel heller ikke nogen grund til, var der? Han trådte denne gang væk fra roret, hvor han lod blikket følge hende. Hvad var det helt præcist, hun havde gang i?

[Elena Marina Elton]

Elena høret indte hun sang bare lystisk og dansede rundt. Hun samlede en vaske pind op og begynde og danse med den smukt og elegant, der udtrykkede virklig en fin dames holdning og styktur, det var måske også det eneste tidspunkt hun var en fin dame nu og den gang, når hun var til bal og skulle danse, ellers var der ikke meget fin dame over hende som så. Da hun vær færtig med at danse. Nekede hun pændt og elle elegant, hun faldt over noget på dækkede lanede med et bump men sov bæot hvider , hun kunne sove ekstamt tunkt .men hun havde eller ikke rigtig sovet eller spist de sisdte 2 dage .

[Demarcus Lathan Gaetulicus]

Demarcus vidste ikke rigtigt hvad han skulle sige.. Hvad var det hun havde gang i? Aldrig i hans liv, kunne han påstå, at han havde oplevet noget lignende, så det alene, var heller ikke noget, som sagde så lidt. Han skød undrende det ene bryn i vejret, mens han lod hovedet søge på sned. Armene lod han denne gang søge over kors i stedet for, inden han forsigtigt søgte tættere på. Hun nynnede og begyndte at danse..? Her på dækket? Det som han pludselig var mest bange for, var at hun skulle falde over bord, for det ønskede han jo heller ikke ligefrem skulle ske med hende!
"Elena..?" spurgte han denne gang, mens han stadig søgte det tættere på hende. Langsomt stoppede han op ved hende. Hun.. sov? Havde hun gået i søvne? Han burde få hende tilbage i seng. Dækket blev hurtigt koldt, og særligt her om natten. Desuden havde hun ikke det varmeste tøj på! Forsigtigt tog han fat om hende, efter at være gået ned i knæ, hvor han kunne føre hende med sig ned under dæk igen. Bar hende som en anden gentleman, men at lade hende ligge, det kunne han ikke. Her søgte han forsigtigt og med rolige skridt mod hendes kahyt igen. Skibet gyngede og vinden tog fat. Han forsøgte at gå, så han ikke slog hverken hendes ben eller hoved ind i noget på vejen.

[Elena Marina Elton]

Elena var stadigvæk helt væk. Da Demarcus lyftde hende op i hans arme lage hun hovdet ind mod hans bryst i søvn. Hun spv tungt trykt og godt i hans arme, hun vejde heler ikke så meget . Elena talte også lidt i søvn blandt fortid og nu tid hun drømte hun talte med en eller andren " hvad mener du meget, at jeg bange for mine følsener Marvila var trolovet med en smuk prinsesse for alliance og fred skyld, pluds mig og marvila var blodt barndoms venner , pluds mine følser for ham ville altid bare være i almhemlighed det var det rigtig. Og Demarcus er gift en mand når jeg ser på ham ser jeg en mand der minder meget om Marvila en mand der elsker sit folk og kuk kæmper for det beste. Marvila og Demarcus er to mænd jeg altid vil havde i mit hjerte de begge elskværdig mand" mumlede hun i søvn. Når hun vågnede ville hun samaltid glemme dette .
4

[Demarcus Lathan Gaetulicus]

Demarcus søgte forsigtigt ned mod hendes kahyt, så han endnu en gang kunne få hende tilbage i seng, hvor hun burde ligge. Sjovt, at en levende død, kunne agere så voldsomt levende, når hun rent faktisk lå og sov? Det var næsten mærkværdigt! Han lyttede til hendes ord.. Det var en lang mumlen, måtte man sige, og... drømte hun om ham? Lignede han en gammel konge af fastlandet? Det var vel et kæmpe kompliment, at give nogen i det hele taget! Et kort smil passerede derfor hans læber, inden han forsøgte at åbne døren og få hende tilbage i seng.
Her lagde Demarcus hende forsigtigt i sengen, og lagde tæppet over hende, så hun kunne holde varmen. Frøs de levende øde i det hele taget? Han satte sig på sengekanten denne gang, mest for at sikre sig, at hun ville blive liggende denne gang. Sød som hun var, når hun lå der og sov.. Han var næsten fristet til at ligge sig ned ved siden af hende, men han vidste, at det var dumt. For nu lod han heller ikke ordene forlade hans læber, hvor han tog om tæppet igen, og pakkede det godt og trygt om hende. Det gyngede lidt, hvor han til tider kom til at lægge lidt for meget vægt over hende. Ikke at han gjorde det med vilje. Overhovedet ikke.

[Elena Marina Elton]

Elena vånget med et sæt da Demarcus næmest lænde faldt pver hende ved et uhel, føst kiggede hun forvirende rundt det tog hende noget tid at finde ud vor hun var,. Så så hun Demarcus hen over hende et vramt smil kunne ikke lade være med at komme over hendes læber " hvis de er så træt byde de gå i seng" hun køret en hån gemmen hans hår.

[Demarcus Lathan Gaetulicus]

At skibet gyngede, kunne Demarcus ikke gøre for, og derfor kom han også til at læne sig mere ind over hende, hvor vægten blev lagt over hende og hendes tæppe, som han havde forsøgt at lægge om hende. Det var jo overhovedet ikke hans mening, at hun skulle vågne af det! At hun jo så gjorde det, kunne han ikke rigtigt gøre noget for, af den grund. Et kort smil passerede hans læber.
Hånden som hun strøg over hans hår, fik det svagt til at sitre. Han vidste jo godt, at han slet ikke burde tage imod det, men det føles bare.. rart et eller andet sted. "Jeg burde måske komme i seng. Det har været en lang dag," sagde han denne gang. Det var også mørkt og stjerneklart udenfor nu.. Men at flytte sig? Hvis hun nu gik i søvne igen? "Du gik i søvne.." kommenterede han denne gang. Det var jo ikke fordi at han ville fremstille hende som dum eller noget lignende, for det var han overhovedet ikke ude på.. Men mere fordi at det havde forundret ham lidt.

[Elena Marina Elton]

Jan 20, 2016 21:02:02 GMT 1 Elena Marina Elton said:

dender på ham " jeg gik i søvne?" hun syndes det lød meget mærkeligt, men på den anden side når elena sov sov hun nærmest som en død, hun var helt væk det mesdte af tiden. Hun så på ham og syndes han så lidt træt eller blej ud om det var lyset fra månen elle om han var lidt blej viste hun ikke" er du ok Demarcus?" hun så ham i øjne og da han havde rykket sig og stadigvæk lå hen over hende, gjore hende også lidt bekømert ikke at hun havde noget i mod det tvært i mod, hun kunne godt lide det, men hun havde ikke lige forventede det og hun underede sig også over han rykket sig" har du over hovdet sovet rigtig de seneste dag" spurte hun ham bekømert hun srøj hånden gemmen hans hår endnu en gang .

[Demarcus Lathan Gaetulicus]

Nød Demarcus at have Elena tæt på sig? Ikke at det var meningen, at han skulle sidde hvor han gjorde, og ikke havde det været hans mening, at skulle vække hende, men det var nu sket alligevel. Forbandet være det hele. Det var også bare typisk til hans held, at det skulle være på denne her måde. "Du gik i søvne, ja," sagde han denne gang. Hvad andet skulle han sige? At hun alligevel havde været så levende, at hun rent faktisk gik i søvne, var virkelig kommet bag på ham. "Det troede jeg ikke, at din slags kunne," sagde han denne gang.
At hun spurgte ham, om han havde det godt, forundrede ham en smule? Lignede han ikke en, som havde det ganske udmærket? For det følte han sig. Han var nok bare lidt.. træt måske? Han trak sig tilbage på sengekanten, hvor han i stedet, lod blikket falde til hendes skikkelse. "Jeg burde nok bare få noget søvn.." sagde han denne gang, og i manglen på bedre. Han burde jo slet ikke nyde de kærtegn, som hun skænkede ham. Dog kunne han jo ikke lade være med det. Det føles jo utrolig rart.

[Elena Marina Elton]

Elena så på ham " ja jeg vil både levende og død, jeg dør ikke af sult eller søvn magel men jeg kan mærke at jeg bliver svæger uden," sagde hun " tro mig 14 dage uden søvn så er jeg ikke så meget vær måske lidt mere ind rigtig levende men eles ikke" sagde hun med et smil på munden" og jeg behøver ikke meget søvn, lidt levne må jeg jo være sinde jeg kan føle tænke tale, spise sove gå på wc, lave ting, så vorfor skulle jeg så ikke kunne få i søvne ?" sagde hun smillene hun satte sig oo og gjore nok noget udventede men hun lande sig frem mog ham og gav ham et kram holdt det " og så føler jeg din krops varme. Nok lige så meget som du mærke min krop i deyte kram" sagde hun

[Demarcus Lathan Gaetulicus]

Demarcus vidste vel generelt ikke særlig meget om det, at være en levende død? Og den uvidenhed, var han i forvejen ikke meget for, at reklamere med, selvom det nu og da, måtte ske alligevel. "Du lever med andre ord, som en i live? Altså.. forstået på den rette måde," sagde han denne gang. Her vidste han, at han kunne give slip på de mange finesser, som han gik med hver eneste dag, selvom det nu gjorde det underligt af den grund, hvilket der nu heller ikke herskede nogen tvivl om.
Krammet, som hun pludselig valgte at give ham, forundrede ham dog dybt. Her blev han bare siddende og stirrede let frem for sig. Et sted fordi ,at han ville mene, at det var højest upassende, og fordi at han ikke rigtigt kunne gøre noget ved det.. Og så var det rart på samme tid. Hvilket da kun for alvor var mega forvirrende. Han lukkede øjnene for et øjeblik, hvor han også tillod sig selv, at nyde det lidt. "Du er som enhver anden kvinde.. et levende væsen," konstaterede han denne gang. For ham, betød det nemlig utrolig meget. Han sendte hende et smil. "Dog mente jeg aldrig at vække dig.. Og du har ret.. Jeg burde selv komme i seng," sagde han denne gang. Han nød det her lidt for meget.. Han burde måske få lagt en smule afstand til?

[Elena Marina Elton]

Elena giver slip på krammer hun kæmper virklig imod hunnhar lyst til at kys ham lig med ham, så hun kunne putte ind til hans krop, afstan var nok best lige nu" på en måde og på en måde ikke. Selv jeg har ikke helt fattede den endnu" ssgde hun blidt og lænede sig tilbage så hun lå ned igen og putterde sig i det dejlige tæppe" gå i seng det en årder fra madammen her, og nu skal du ikke også glemme at du skal sove godt og drømme sødt for det en anden årder!" sagde hun skabt komendede lidt i sjovt men mest af alt kærligt ment et varmt smil. Gled på hendes læber " tak fordi du hjælp mig sikkert i seng i gen Demarcus"