home meetings and food

[Elena Marina Elton]

Elena ser på ham " det kommer an på hvad jeg skal love dem, for selvfølgelig vil jeg prøve og gøre alt for at holde mine lyfter men vis der er noget jeg ikke er. Sikke på jeg kan holde, ville jeg ikke love noget med ord, for vil ikke svigte dem ved. H ikke at kunne holde det" sagde hun fra hjerte hun gik op i man skulle holde vad man lovede men det ligsom hun viste nogen ting kunne man ikke med sikker hed holde eksempel hvis man skulle i krig kunne. Man ikke love 100% at man ville overleve og komme hjem, men man kunne kæmpe for det . hun brød sig slet ikke om tanke at skulle svigte ham og det var grunde. Til hun sagde sådan " men vad er det jeg skal prøve at love dig?"

[Demarcus Lathan Gaetulicus]

Demarcus sendte denne gang Elena et stille smil. Den kvinde forsøgte da virkelig at gøre alle glade og tilfredse, også selvom det ville gå op for hende, at det ville være helt og aldeles umuligt på sigt, desværre. Før eller siden, ville hun jo nok møde nogen, som ikke var nær så åben og nær så modtagelig for det. "Jeg sendte en kentaur til fastlandet, i håbet om, at hun skulle finde sin udkårne. Jeg ønsker, at disse findes, og bliver bragt tilbage til Tayevania igen," sagde han roligt. Hvorvidt om Elena var i stand til at finde dem, var måske for tidligt at sige, men man kunne da håbe.
"Skibet vil ligge til i Imandra.. Der satte jeg den kvindelige kentaur af. Hun går under navnet, Mydall," fortalte han denne gang. For ham, var det nemlig vigtigt, at dem, som holdt til her på øen, også kom tilbage igen, og forblev her. Han foldede hænderne foran sig. Han havde lovet at huse den kær Mydall, og hendes udkårne, såfremt, at de kom tilbage til øen her. Og derfor ønskede han selvfølgelig at få Mydall og Cale tilbage til øen, hvor de hørte hjemme.

[Elena Marina Elton]

Elena smillede " jeg vil gøre mit besdt for at få det til at lykkes " hun ville gene udrette noget, og af en eller ande undlige grund følte hun at hun næsten ville gøre alt for ham. Hun kigge ud af hendes lille vindu" humm det ved at være meget sent hvis de vil må de gerne sove her på sofan eller hvis det er kan de. Tage min seng og jeg sove på sofan" andre ikke om dette er klogt at forslå men hun har ikke rigtig lyst til han går fra hende. " jeg ved godt en sofa ikke er meget at tilbyde en mand i din betyden så for en gangs skuld kan jeg godt give mig for en andren. Til min seng" sagde hun og Smillede

[Demarcus Lathan Gaetulicus]

At Elena i det mindste ville forsøge, var en tanke, som kun glædede Demarcus, hvilket der nu heller ikke var nogen tvivl om. Dette derimod, betød faktisk meget for ham, for han havde jo heller ikke rigtigt lagt turen forbi fastlandet, siden han havde sat Mydall af der. "Det vil virkelig glæde mig," sagde han denne gang. Maden lod han stå, da den nok mere var glemt i alt den snak, som de nu havde haft, end hvad den var af noget andet.
At hun tilbød ham overnatning, var umådelig sødt gjort, men han ville nok foretrække at søge hjem. For ikke at glemme, at han havde lovet sin hustru, at han ville vende hjem igen, inden alt for lang tid. Han lod hovedet søge let på sned. "Jeg takker mange gange, for tilbuddet, Elena, men jeg er bange for, at jeg må søge hjem." Han selv foretrak uden tvivl også at sove i sin egen seng mere, end hvad han ville sove et andet sted.
Det var vel også på tide, at søge hjemover nu? Langsomt rejste Demarcus sig igen. "Så jeg vil søge hjem. Jeg vil takke rigtig mange gange, for din gæstfrihed," tilføjede han, hvor han denne gang sendte hende et varmt smil.

[Elena Marina Elton]

Elena smillede og skjulte sin tristhed " selvfølig nu skal jeg vise dem du " hun havde ønsket han ville blive men det var nok besdt han gik hvad tænkte hun også på manden var gift og blodt venlig og selvfølige ville han aldig se noget i hende på den måde, og sådan var det nok også besdt. Hun rejste. Oc smille lidt skævt til ham " dejligt de ville komme nu fok jo lavet lidt af en pland" smilede hun det var også det der var meningen det var ikke meningen der skulle idotiske følses indblandes i dette det ville aldrig havde vært hendes pland.

[Demarcus Lathan Gaetulicus]

Demarcus ville hellere end gerne blive, men nu havde han jo trods alt også en hustru, som ventede på ham derhjemme, og han ville jo nødigt have, at rygterne skulle begynde at gå. Det ønskede han ikke. Overhovedet ikke faktisk. "Det vil glæde mig," sagde han denne gang, hvor han gik med hende, så han kunne få sine sko på igen. Hesten stod jo også bare udenfor, og ventede på at han kom igen.
Igen vendte Demarcus blikket mod hende. Et smil passerede hans læber. Han havde uden tvivl hygget sig. Ikke at der herskede nogen tvivl om det. "Jeg har hygget mig Elena.. Som sagt, så skal jeg nok få gjort mit skib klar," sagde han denne gang, hvor han nikkede mod hende. Han lænede sig selv frem denne gang, hvor han plantede et dog venskabeligt kys mod hendes kind. En gestus, som han yderst sjældent gjorde sig, når han var omkring nogen, i frygten for at det kunne misforstås.
"Kom ned til havnen om 2 dage.. Så skal skibet være gjort klar," sagde han denne gang, inden han trak sig. "Jeg ønsker dig en god aften, Elena," afsluttede han denne gang, inden han vendte om, for derefter at søge hjemover.

//Out

[Petrus Nicolaus Amadeus]

Elena nikkede til alt det han sagde og smillede blot for at skule trisheden. Da han gik. Lukkede hun døren efter ham og stillede sig med rykke. Op af døren og sukkede " elena hvad er det de har gang i" sagde hun til sig selv. Det føste hun gjore var at gå ind og pakke så hun var klar til om to dage .
// out

[Elena Marina Elton]

((hov xD))