We meet again..

[Silia D. Diamaqima]

I Faith's øjne var den mand helt ekstremt sindssyg, hun vidste at han legede som han ønskede det, og det ikke var noget hun ville kunne stoppe uanset hvad hun sagde, ligenu var det hans leg og hun var bare en uheldig brik der intet forsvar havde mod ham, at han så måtte gøre hende svag før han kunne gøre noget som helst andet var det som et sted måtte more hende, at hyan var klar over hun ikke var den svageste man kunne komme i nærheden af, det var kun den blindhed som virkelig hindrede hende, og den som måtte irritere hende noget så grusomt, det var intet hun ville kunne leve med i længten, at leve uafbrudt i hendes frygt det var virkelig ikke behageligt. Måske Faith ikke vidste hvordan det stod til på slottet men enhver idiot vidste hvor lige gyldig Samuel i virkeligheden var, enhver vidste at det var Jaqia som fik alt den opmærksomhed han ønskede sig, det var hende som styrede det med hård hånd og han var bare skyggen af hendes succes, noget hun et sted virkelig fandt utroligt morsomt. Uden Kimeya, og uden synet såvar det virkelig umuligt for hende at skulle stå stærk overfor en mand som Samuel, det var helt sikkert, han var den som sad med den fulde skæbne, der var ingen til at redde hende og det som han så havde gang i nu det var virkelig mere end det som hun ville være med til. At han overhovedet kendte til hendes ene svage punkt, den krop hun var så pavestolt over at ingen ud over Kimeya frivilligt fik lov til at røre og selv i perioder fik end ikke han lov, det sagde vel en hel del hvor omtåelig hun i virkeligheden var overfor den? Dette var slet ikke en ting hun havde tænkt, hvorfor gå ud fra Samule ville lege med hende på den måde? Hun kunne virkelig ikke tillade det, gangen med Memphesto var en som havde sat i hendes sind lige siden, en som hun ikke kunne glemme og som hun aldrig nogensinde havde ekerndt overfor nogen var sket, det ramte virkelig hendes stolthed noget så frygteligt. Desværre var der til tider lidt for megen eventyr prinsesse hvilende i hende, til tider lidt for ustyrlig, gik de veje som passede hende uanset hvad Kimeya sagde, den mands meninger var ikke noget værd for hende ligenu, det var hende som sad hjemme mens han rendte rundt og havde sjovt. Han havde ret.. Den varme gnist i blikket var faldet bort til fordelen for kulde, og hun hadede det virkelig, at leve i et konstant mørke, det var som at leve i en evig tortur, før eller siden ville hun vel finde en udvej fra helvede? " Det er korrekt.. Men alle ved du blot er skyggen af hendes succ.." hendes sætning endte med at blive afbrudt af et støn bygget på den smerte, det at han blot tog fast til. Hun af alle vidste at voldtægt ikke handlede om en mands lyst til en kvinde, men om en mands lyst til at forvolde smerte, ren og skær vold "Du er på vej ud hvor du ikke længere bunder, Samuel" hviskede hun stille, lod øjnene knibes fast i, mere som for at holde smerten væk, den umattelse der fik hendes krop til at skrige etfer at få hvile, det som den langt fra ville få så længe han var så tæt på hende. Hans hånd mod hendes lår, som kun fortsatte mod hendes underliv, en sitren hun virkelig måtte forbande sig selv for at føle. Det gik op for hende hvor længe siden det var hun havde været så tæt på en mand, den sidste gang var jo dengang.. Hun var blevet gravid med deres lille ny, faktisk en savnet følelse, blot ikke når det var Samuel! Hun bed tænderne fast sammen, lysten som begyndte at hamre i takt med hjertet og den gnist som blev antændt der måtte farve hendes kinder rød, hun nægtede at nyde. Hun prøvede at skulle vride sig fri, kun for at skulle holde den fugt fra underlivet hun ville ikke have han skulle vide om den lyst som han tændte, igen det var om vold ikke om lyst. Hendes krop skreg, den nægtede hende mere eller mindre at lade hende bevæge sig, mest af alt med en lyst til at skulle kaste op, noget som hun kung jorde virkelig sjældent "Tro mig, Samuel.. Før eller siden vil de svide til dig selv hvis du ikke droppet den perverse leg du har gang i.. Bæst" ikke længere det rene hån, men ligeså meget det dryppende had som virkelig for alvor ende med at vise sig hos hende nu, det var virkelig grænsen. Hun vidste at han havde ret det var det som irriterede hende, hun kunne intet stille op mod ham, hun var for svag for tappet for alt "Stop det" hvæsede hun igen. Han legede virkelig med en ild han ikke ville kunne kontrollere.. Havde hans mor aldrig fortalt ham at det kunne fører til en våd seng?

[Deleted]

Efterhånden, så var Faith og Kimeyas svagheder næsten en almænd viden og Samuel var i den grad blandt dem som havde fået opfanget det hele efterhånden, det var der heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet. Han ville nyde dette så længe det ville vare og inden han ville være tvunget til at skulle tage tilbage til Jaqia. Hvordan det nu skulle gå mellem dem, vidste han virkelig ikke. Nu var det jo trods alt også ham, som havde valgt, at skulle holde sig på en afstand, selvom det nu end var en handling som hna havde valgt, at skulle gøre bevidst. Kærlighed var en svaghed og han vidste, at han stod på kanten til at skulle falde i fælden og han nægtet det virkelig! Forholdet mellem ham og Jaqia havde altid været noget særligt, men han havde virkelig lært den ene ting, at man ikke skulle tage noget for givet, når der var muligheder og alt det for andre ting. Han havde virkelig ikke tænkt over det, da han havde valgt, at lade de ord flyde over læberne, han havde end ikke tænkt over det, før det var for sent. Nok en dræber som måtte leve i sin søsters skygge, stå for alt det fysiske arbejde, hvor hun stod som hjernen bag. Et umådeligt stærkt makkerpar var de dog i den grad, det var der heller ikke nogen tvivl om, selvom det i den grad var besværligt nu om dage, at sige hvor de egentlig måtte stå. Han lagde mere i omgangene sammen med hende, end det som godt var og han kunne virkelig ikke styre det længere.. var han egentlig ved at miste kontrollen helt? Han slog tanken kraftigt ud af hovedet, og vendte atter blikket ned mod Faiths skikkelse under ham. Hans kælen for hende, valgte han bevidst at skulle fortsætte, ikke bare for hendes bryst, men for hendes underliv. At hun var meget ømfindtlig med sin krop, havde han i den grad fundet ud af.. det var vel et sted som kun Kimeya måtte komme til? Han var virkelig ligeglad, i hans øjne var grænserne til for at skulle overskrides og han var i den grad også fuldt ud klar over, at han overskred hendes for øjeblikket. Dette var i hans øjne, en glimrende måde, at skulle afreagere på, hvilke andre måder og metoder han havde, at skulle gøre brug af, vidste han heller ikke.. han angreb hellere fysisk og psykisk end verbalt og med trusler, det var noget som han kun måtte finde en tydelig glæde i. Eventyrprinsessen i hende skulle straffes..det var jo direkte tåbeligt, at rende rundt udenfor i hendes tilstand. Han lod tungen vandre over læberne og fangede lige vel det sidste blod som måtte hvile igen. Hendes krops reaktioner sagde ham meget.. det måtte være længe siden sidst.. Det var jo trods alt et sprog som han efterhånden var blevet så vant til at skulle læse, at det næsten måtte være helt uhyggeligt. "Jeg er halve hendes succes, Faith," afbrød han med en fast og kølig tone. At dette så tydeligt måtte påvirke hende, var så sandelig også noget som påvirkede ham. Han lod hovedet søge let på sned og med et køligt smil på læben. Han legede som han ville, der havde jo aldrig rigtigt været nogen som ville ligge på hans niveau eller over endnu og hende i hendes tilstand, var endnu bare et gment let offer som han kunne ramme som det var ham lystet, det var der heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet. Han smilede køligt. "Jeg er et bæst.. er det virkelig kun gået op for dig nu?" spurgte han videre roligt. Han var kendt med det, han vidste hvordan de mange rygter lød, ikke bare i Procias og Manjarno, men i den grad også i Dvasias. Han lod en hånd kæle direkte for hendes nedre læber, da han valgte, at skulle læne sig op mod hendes ansigt og mod hendes øre. "Man har kun den sjov som man selv finder på min kære Faith.. Passer du ikke på, vil det blive sidste gang du overhovedet får lov til at høre din egen baby.." Hendes blod havde været for afslørende. .Så sød ville den kun være hvis det var efter en graviditet og hun virkede trods alt ikke direkte som en som måtte sørge over et tab så ungen måtte vel være derude et sted? En tanke som i den grad måtte more ham. "Hvem er hjemme ved den lille? Er det Kimeya? Anden familie?" spurgte han videre. Hånden slap hendes bryst, tog fat i kjolen som han i et frygtelig fast ryk, næsten endte med at skulle rive den af hende ,og lod hende ligge der for hans blik. Hånden lod han vandre roligt og stille nedover hendes mave. "Giv mig en sølle grund til at skulle stoppe.." sagde han med en fast og intens stemme. Han lod sin kælen intensiveres og blive mere fast, hård og dominant.. Dette var i den grad et meget godt kendt område for hans vedkommende. Det var her han i den grad måtte stå som en ekspert.