A Night to Remember

[Jacqueline Isthar Demoniqz]

Jacqueline var vel betaget af Sorin, og mere end hvad hun burde. Hun nød, at han på trods af den modgang, som han havde følt og oplevet, og alligevel var i stand til at se forbi, og bare fortsætte, som var der overhovedet ikke sket noget som helst. Hun elskede det for pokker! Svagt stønnede hun igen. Dette føles fantastisk! Det var intenst, ømt, men det føles godt på samme tid, at hun ikke helt kunne finde ud af, hvilken følelse, som skulle tage over i første omgang.

Hovedet lagde Jacqueline ned. End ikke krofatteren, som kom med sine indvendinger, var noget som hun bed sig fast i, hvor alt hun mærkede og hørte, var det som måtte komme fra manden, som hun i øjeblikket, var tæt på. Selv på tross af, at hun var lille, og han så stor, så var det ikke umiddelbart et problem for hende, at rumme ham. Hun selv ønskede at nyde dette. Mændene holdt afstand ved Sorins tydelige handling, som tog han ejerskab over hende, og kunne hun undgå at nyde det!
Brystet skød Jacqueline en smule rem, som han tog omkring hendes hånd, og førte den op ved siden af hende, hvor han holdt den fast. Her lå hun mere fastklemt og fast under ham, men det føls slet ikke som nogen skidt ting. "I.. I må stoppe.. Omgående!" fortsatte krofatteren denne gang, da han trådte tættere på i stedet for. Sorin var stor, så hvordan stoppede man sådan en mand? Tempoet hævede Sorin, hvor han selv stødte dybt, og dette tvang de mere dybe og høje støn til at bryde hendes læber. Hun havde nemlig intet imod, at lade ham vide, hvad det her gjorde ved hende. Det føles virkelig fantastisk! Ikke at der skulle være nogen tvivl om det!
Det summede i hendes krop, og varmen var virkelig intens, men gud hvor var det godt. Det føles virkelig, virkelig godt! Kyssene var rare, hvor hun også blottede halsen for ham. "Stop!" sagde krofatteren denne gang, da han lagde hånden mod Sorins ene skulder. Han ville på ingen måder acceptere eller tillade, at det her skete på hans bardisk.

[Deleted]

Uanset hvor selvvisk og egenrådig Sorin end måtte være, handlede dette ikke blot om hans nydelse. Men også om hendes! Der var ingen sødere musik end en kvinde der lod sin nydelse tale for sig, og som ytrede sin basale trang til mere igennem nydende støn og hvin. Dette krævede to, som det mindste, og selv hvis han aldrig ville se hende igen efter denne nat; var hun en vigtig del af dette. Aftenens kronede ingrediens, og uden tvivl højdepunkt. Hvis ikke hans sans for union i situationer som denne, var hvad der drev ham til at provokere nydelse i hende; så skyldte han hende vel en smule, efter at have løsladt ham? Det var underligt... Han havde ønsket dette i noget tid, efterhånden. At forene sig med hende en lang nat, og ikke give hende hvile før han var helt og aldeles tilfredsstillet. I hvert fald for noget tid. Og nu hvor han endelig havde hende imellem sine hænder, var det netop hvad han havde tænkt sig at gøre!

Men, desværre, var der indvendinger fra en yderst plagsom person, i form af Krofatteren. Hans trodsige natur var årsagen til at Sorins indflydelse ikke virkede så stålfast på ham, og derved årsagen til at han protesterede mod Sorin og Jacquelines lille eskapade af nydelse på hans bardisk. Sorin ignorerede ham egentlig, og havde sin længselsfulde fokus mod Jacqueline. Hans hænder om hendes hofter, hans stød mod hendes underliv, hans store krop lænet ind over hendes, og ikke mindst hans læber mod hendes hals. Som krofatteren endnu lod sin utilfredshed lyde, førte Sorin sine læber mod Jacquelines læber, og pressede et grådigt kys mod dem. Det var dog først da krofatteren lagde en hånd mod hans skulder, at han afsluttede kysset, og ligeledes sine stød mod hende. "Et øjeblik, min kære.." Hviskede han sensuelt til Jacqueline. Han havde tydeligvis et problem at løse, men det ville da være en skam hvis han lod hende sidde på bardisken, uden lidt at holde på hende. Så som noget nær en afsluttende bemærkning, stødte Sorin så dybt i hende som han kunne på dette tidspunkt. "Hold den tanke.." Lød det en anelse frækt og kækt fra ham, som han så trak sig fra hende, og vendte sig mod krofatteren. Og som han efterlod hende siddende på bardisken, tog den nøgne Sorin et par skridt mod krofatteren, som i det samme tog et par skridt bagud. "Så så, min gode mand. Jeg forsøger blot at nyde denne unge dame.." Sorin var større og uden tvivl også mere faretruende. Med skarpe tænder blottet, og tydeligvis uhindret af hans nøgne fysiske stand, spændte han sin kæbe. En af de andre mænd nærmede sig Jacqueline... Og havde tydeligvis set sig sit snit til at tage hvad der denne nat, tilhørte Sorin. Jaloux var Sorin ikke, men han var ikke færdig med hende. Så Sorin reagerede ved at strække sin arm bagud mod de to mænd, stadig imens han holdte de gule øjne mod krofatteren, og knipsede en enkelt gang. I det samme kollapsede de to mænd, og faldt til jorden. Et syn, der skræmte nogle af de andre få nysgerrige tilskuere som var blevet draget til baren for at lade sig betage. Og det skræmte tydeligvis også Krofatteren. Sorin smilte skummelt, og lænede sin overkrop mod den aldrende herre. "Gå. Nu..." Var alt hvad han behøvede at sige, for at skræmme krofatteren ud i et baglokale, og sikkert på vej ud af bygningen. Med et tydeligt underlagt budskab, om hvorledes han ville rive den gode mand fra hinanden, hvis han afbrød mere.
Et sted, i Sorin, var der dog også en lille lyst til at sprede budskabet af denne nat, igennem en pålidelig kilde. Han ville have at de hørte om hvad der var sket på denne kro, og til dets gæster. Og hvem der havde været arkitekten. Om ikke andet, ville det da uden tvivl blive en god historie!

Med deres lille problem løst, tog det ikke længe før Sorin atter var tilbage til Jacqueline. Der var ingen grund til at lade hende vente længere, trods alt. "Så, hvor var vi?" Hvislede det fra hans buttede læber som han hurtigt kastede et blik over den betagende kvindekrop. Hans tunge kort kørte over en af hans skarpe tænder, inden han igen tog fat om Jacquelines hofter. Denne gang, dog, ikke for at komme hende nærmere, men for at trække hende nærmere. Med et bestemt tag i hende, løftede han hende derved ned fra bardisken. Og allerede inden hendes fødder mødte gulvet, vendte han hende rundt. Han måtte bøje sine knæ en smule for at højden skulle passe, inden han så atter forenede dem med et solidt stød. Og som han stødte første gang, tog hans hænder om hendes hofter, og løftede hendes underliv og bagdel op. Løftede hende, så hendes fødder ikke længere var mod gulvet, og så han ikke behøvede at bøje i knæene. Og i det samme derefter, begyndte han atter at støde næsten rytmisk. Dog, en anelse mere grådigt og intenst end han tidligere havde gjort. Han var langt fra færdig med hende, og måtte også selv adskille sine læber og halvt lukke sine øjne, i en nydende refleks. Hun var hans! Og han havde tænkt sig at gøre god brug af hende...

[Jacqueline Isthar Demoniqz]

At de absolut skulle forstyrres, var uden tvivl en tanke, som pissede Jacqueline af, for at sige det mildt! I forvejen, ar det en sjældenhed, at hun lod en mand komme hende så tæt på, og særligt en, som hun ikke havde den store kendskab til. Hun stønnede svagt, idet hun igen lod øjnene glide i. Snak om at være fanget i den store himmel, for det var hun da godt nok! Det her var nok noget af det mest fantastiske, som hun nogensinde havde oplevet!
Jo nærmere krofatteren kom, jo mere generet blev hun af hans tilstedeværelse. Kunne han ikke bare lade dem ligge! Ganske vidst gik hun meget op i, hvordan hun så ud, når hun var ude, men på den måde forfængelig, havde hun aldrig været. Hun var en smuk og flot kvinde, og hun havde uden tvivl tænkt sig, at leve på alle de fordele, som nu måtte være, i dette henseende. At han næsten så sig nødsaget til at stoppe, var næsten det, som generede hende mest. "D-det må du ikke.." endte hun denne gang. Det sidste dybe stød, tvang et dybt støn over hendes læber, i takt med, at den faste rødmen også fandt samme vej.

Jacqueline satte sig op, og lagde hænderne ned foran sig. Mændene, som havde været en kende for tæt på, faldt først i hendes blik nu, hvor de stod helt oppe ved siden af hende! Hænderne satte hun hurtigt ned i bordet, som var hun klar til at springe ned, idet at Sorin tog sig af det i stedet for. De faldt til gulvet, hvilket hurtigt fik mange andre til at trække sig.
Skulle hun være bange og usikker? Et sted følte hun sig tryg og beskyttet. En tanke, som hun uden tvivl godt kunne lide. Et tilfredst smil passerede hendes læber, som hun denne gang vendte blikket mod ham igen. Så til, hvordan han på fredeligste vis, tog sig af krofatteren, som nærmest løb fra stedet, som havde han haft ild i enden. Hun grinte let for sig selv. Han kom atter tilbage til hende.. Endelig! "Det tror jeg nu godt, at du kan huske," hviskede hun denne gang, inden hun lod hænderne søge tilbage over hans faste og muskuløse bryst. Hun selv nød jo at røre ved ham.. Og den faste muskulatur som hun kunne mærke under hendes små fingerspidser.

Smilet bredte sig mere, da han atter trak hende mod sig, og løfte hende. Inden hun overhovedet nåede at se sig om, var hun vendt om, så hun denne gang stod med enden mod ham, og med ryggen mod hans bryst. Hun lagde sig denne gang mere ned over bordet, idet at han atter fandt vejen til hendes helligste.
Behaget skyllede voldsomt over hende igen. Et dybt støn brød hendes læber, som hun atter gled mere ind i sin egen verden igen. En verden, hvor der kun var plads til de to. Flere valgte at forlade stedet, mens andre betragtede dem, og deres gøren. Neglene rev Jacqueline henover bordet, hvor hun tydeligt efterlod sine mærker, som havde hun været et dyr. Hun missede med øjnene. Gud forbyde, at der kom flere forstyrrelser! Han løftede hende..Hun spændte derfor mere i kroppen. Gud hvor var det behageligt! Aldrig havde hun været ude for noget lignende! De faste støn tog ingen ende, og heller ikke varmen. Det her var en aften, som hun da sent ville glemme!

[Deleted]

De to ville ikke kunne blive ved som de gjorde det alt for længe. I hvert fald ikke dette sted. Men dog; selvom hvad de gjorde syntes grænseoverskridende for langt da fleste, var Sorin og Jacqueline dog ikke de eneste. Kaos og utilregnelighed var faldet over krostuen og dets gæster. Der var ikke længere nogen hæmninger. Gulvet var vådt af spildte væsker og drikke, og latter fyldte luften i takt med musik og støn. Sorin elskede hvert et sekund af dette. For første gang i lang tid havde han kunnet skille sig af med energien der boblede under hans hud. Ikke at det var tvungen... men netop fordi det var hvad han lystede! Han ønskede at se nogenlunde anstændige mennesker falde bytte til deres inderste lyster. Og han ikke mindst nød muligheden for at kunne lade sig selv falde bytte for de selv samme lyster. Takket være Jacqueline, som var til rådighed, om ikke andet.

Hvis han kunne svede, ville han være begyndt. Hans fysiske styrke var mere end rigeligt til at holde hendes petit krop løftet, og nok til at støde mod hende samtidigt. Men han kunne dog ikke andet end at finde, hvad han kun kunne forklare som en tilfredsstillende anstrengelse, ved alt dette. En belønnende anstrengelse, ikke mindst! For selv kunne han mærke den svage men linde strøm af behag og nydelse skylle over hans krop. Og selv som han spændte sine muskler for at fortsætte rytmen, blev det kun bedre og bedre for hvert stød. Men ærlig talt, var dette barnemad... Han kunne løbe herfra og til det vestlige hav i ét stræk, og holde sig foran daggryet hele vejen. Og med blikket hvilende tilfreds mod den nøgne ryg foran ham, og de sensuelle kurver der formede hendes talje og hofter; bredte der sig et diskret smil ved hans ene mundvig... Måske han skulle give hende en undskyldning for at spænde som hun gjorde?
Så Sorin hankede en smule op i hendes underliv, og tog sig et fastere greb af hendes hofter, inden han så satte tempoet op. Et intenst tempo af stød der fik bordet til at ryste en smule under hende, og som fik deres bare hud til at klappe imod hinanden. Det fremskaffede endda også et tilfredsstillende suk fra hans læber, som han selv lagde hovedet tilbage og vendte nogle lukkede øjne mod loftet. Et glas faldt til gulvet og splitredes, men han var ligeglad, og holdte den umenneskelige intensitet, med en motorisk beslutsomhed om at høre de skønne lyde forlade hendes læber. Nogle få beundrende tilskuere betragtede det hele ske, kvinder såvel som mænd. Men de var ikke en del af billedet, på ingen måde. Deres eksistens var underlagt de to lystige elskere... Og såvel som Jacqueline snart måtte forstå hvad hun ville kunne få denne nat, ville de også kunne erkende hvad der ikke ville tilhøre dem denne nat. At de måtte være misundelige, på Jacqueline såvel som Sorin, var alligevel en tilfredsstillende tanke hos Sorin.

[Jacqueline Isthar Demoniqz]

Flere var tydeligt påvirket af, hvad der skete oppe ved bardisken. Jacqueline selv, var fuldstændig fanget og betaget af Sorin, og hvad han ellers var i stand til at udføre med hofterne, for det var fantastisk! Hvor betagende det end var.. smertefuldt et sted, så var det behageligt på samme tid. Hun kunne slet ikke beskrive det. En ting var dog sikkert: Det her, var slet ikke noget, som hun ønskede at dele med nogen som helst. Det her var hendes eneret.. Måske at det var hårdt og meget direkte at sige, men det var uden tvivl sådan, at hun havde det med dette.

Rundt omkring i salen, var selv andre så tydeligt påvirket af, hvad de gav hinanden, at de selv var begyndt. I den anden ende af lokalet, kunne Jacqueline da se, at der var andre, som også var gået igang. Ikke at det var noget som generede hende. Hun fik det bedste. Aldrig kunne hun sige, at have fået noget, som føles så godt, og som føles, så behageligt, som det Sorin måtte give hende.
Øjnene lod hun denne gang søge i, hvor de faste støn til tider måtte glide over i halvvejs skrig, da han satte tempoet mere op. Hun spændte i lårene. Ikke fordi at det gjorde ondt, men fordi at det føles fantastisk! Ikke fandtes der ord, som kunne beskrive, hvad de gjorde bedre end det. Han måtte ikke stoppe.. Gud forbyde det! Øjnene klemte hun sammen, hun selv forsøgte at finde ud af, hvor hun skulle placere sine hænder. Flere glas og flasker røg ned i samme omgang. Hun var fanget.. I sin egen verden, og tydeligt præget af det ekstreme behag, som han måtte sætte i hende. Det føles jo helt igennem fantastisk! Der fandtes bare ikke nogen former for ord, som beskrev det her bedre! "S-stop i-ikke." bad hun denne gang. At han satte tempoet op, gjorde også, at det hele samlede sig.. En følelse af varme, og den ekstremt kildende fornemmelse, som gjorde, at hendes støn gled mere over i skrig. Skrig af behag! Det hele føles som en kæmpe eksplosion i hendes indre, idet at hun nåede klimaks, og hvad kroppen i det hele taget kunne holde til. Hun skød ryg, hvor bene også forsøgt blev klemt sammen. Det føles godt. Det føles virkelig, virkelig godt!

[Deleted]

At gøre noget så tilsyneladende grænseoverskridende som dette, var underligt nok, ikke nyt for Sorin. Efter lige så mange år i denne verden som han havde været det, ville det da næsten være underligt, hvis han endnu fandt tilfredsstillelse i det trivielle og sædvanlige. Og dette var bestemt ikke sædvanligt. Ej heller var Jacqueline. Denne verden holdte på mange unikke og særskilte personligheder.. Men selvom han selv havde mødt ganske mange af denne slags personligheder, ville han dog alligevel turde at kalde hende noget nær unik. Men dog ikke til et fuldt potentiale. Måske kunne han en dag hjælpe hende med netop det?
Denne nat skulle dog ikke handle om hvad der lå længere fremme, men hellere den kvindelige krop hans hænder nu kunne nå. En krop tilhørende Jacqueline, men som dog alligevel var hans at gøre med som han lystede. Og han elskede det! Helt og aldeles elskede måden denne nat hidtil var gået! En nat som var startet med hans løsrivelse af sine magiske lænker, og som nu havde udviklet sig til hans hænder om hendes hofter, som han stødte mod hende. Udviklet var måske så meget sagt... Han havde trods alt være arkitekten af meget af hvad der var sket denne nat. Nærmest alt hvad der var sket, var noget han havde ønsket ville ske. Og måske endda også hændelser han selv havde fremprovokeret.

Fandtes der mon noget bedre end en kvinde der gav sig selv over til én? Selv Sorin ville have svært ved at pege på andet. Men der var nu ikke meget andet at tænke på, en den sitrende kvindekrop han var forenet med, og de støn og skrig hun lod falde fra hendes læber ved hans stød. Hans blik var faldet mod kurverne af hendes bløde krop, og et diskret tilfreds smil lå over hans læber som han holdte godt om hende. Hans sanser opfangede mange ting omkring dem, men han fokuserede dog kun på Jacqueline. Som tilmed også var ved at nå et klimaks. Han kunne mærke det, og ikke mindst høre det på hende. Og som hun spændtes i hvad der måtte være en indre eksplosion, sagtnede han farten, og tillod hende derved nogle få øjeblikke til at nyde det.
Lige så stille begyndte han at kunne høre aktivitet udenfor døren til krostuen. Sorin klaskede en flad hånd mod hendes ende, for derefter at støde et par gange mere, og derefter trække sig fra hende. Han fjernede sig dog ikke fra hende, men endte i stedet med at sænke hendes fødder til gulvet igen, og vende hende om. Således at hun stod med ryggen til disken, og fronten mod ham. I det samme trådte han helt tæt på hende. Med et ben imellem hendes, og plantede sine læber mod hendes læber. En hånd tog grådigt om hendes balle, imens den anden søgte om til hendes ryg. "Du har en fantastisk timing, min kære.." Lød det afbrudt fra hans læber, midt imellem de små hede kys han placerede mod hendes. Han trak hende tæt mod sin egen krop, og nægtede at fjerne hverken sin opmærksomhed eller sine hænder fra hendes krop. "Vi må gemme os." Lød det så lavmælt fra ham som han var begyndt at kysse hende ned ad halsen.

New Dales byvagter var uden tvivl blevet gjort opmærksomme på de vilde eskapader der fandt sted i krostuen denne nat. Sikkert fortalt af krofatteren Sorin havde ladet gå tidligere. Og ved hjælp af hans sanser, kunne Sorin høre vagterne samles udenfor døren; hvor de uden tvivl måtte gøre klar til at storme ind og genoprette kongens lov og orden. Med et lille smil, fastholdte Sorin sine hænders greb om Jacqueline, og førte hende hurtigt væk fra bardisken, og til garderobeskab, ikke langt derfra. Det var rummeligt, og til trods for klæderne der hang derinde, var der plads til dem begge. I mørket trak han hende med derind, og vendte atter på hende. Denne gang; således at hun stod med ryggen til ham, og så de begge stod med front mod skabets dør. "Shh.." Opfordrede han hviskede i hendes øre, som han placerede en hånd foran hendes mund, og en hånd på hendes mave. Han begyndte at mumle nogle lavmælte ord for sig selv, idet at døren til krostuen næsten fór af sine hængsler, og vagterne trådte ind for at sætte en stopper for det kaos der var hændt derinde.. Men... Sorin var endnu tændt, og med et lille smil, begyndte han atter at placere små blide kys mod hendes hals.

[Jacqueline Isthar Demoniqz]

Under normale omstændigheder, var det her ikke noget, som Jacqueline ville have gjort, men nu skete det alligevel. Hendes hjerte hamrede mod hendes bryst, og varmen var så intens, at hun slet ikke kunne beskrive det! Hun var færdig.. og det var nok den mest fantastiske måde, hun nogensinde havde forestillet sig, at skulle nå et klimaks på!
Klasket mod hendes ende, fik et mindre gisp til at bryde hendes læber. En smerte, som straks blev overtaget af behaget. Her havde hun været tæt på en mand i det offentlige. Evan ville da uden tvivl ende med at slå hende ihjel, om han vidste, hvad hun havde lavet! Hun lukkede øjnene let. Dette var uden tvivl med til at køre hende træt.. Men hun var slet ikke træt nok til at falde i søvn! "D-du er fantastisk.." hviskede hun denne gang. At han kørte på hende det sidste, så han ligeledes blev færdig, gik et næsten halvkvalt skrig til at bryde hendes læber.. Det føles virkelig godt!

Jacqueline missede med øjnene, som han trak sig, og vendte hende om, så hun denne gang stod med fronten til ham. Et træt smil passerede denne gang hendes læber. Hun havde uden tvivl nydt dette, også selvom det var tydeligt, var noget, som ikke lige faldt i smagen udenfor. Var der nogen på vej? Blikket vendte hun mod døren. Typisk! Hvorfor skulle det absolut ske? "Jamen.. hvad gør vi nu?" endte hun denne gang. Hun ville jo ikke ligefrem arresteres, og særligt fordi at hun stod der i ingenting!
Her lod hun ham trække hende hen mod skabet, hvor hun vendte sig mod ham. Helt ærligt..? Et klædeskab? "Det mener du ikke.." sagde hun mere stramt, idet at hun alligevel lod ham placere hende i skabet. Hun trak vejret dybt. Var det krofatteren, som havde gjort det? Hun endte denne gang med ryggen mod Sorins bryst. De ville finde dem.. Det var hun sjovt nok slet ikke i tvivl om.

Døren fløj nærmest af sine hængsler, hvilket hurtigt fik Jacqueline til at stå stille. At han begyndte at kysse hendes hals, gjorde det heller ikke ligefrem nemt. Hånden endnu hvilende over hendes mund, var måske kun en god ting! Hun trak vejret dybt. Gud hvor føles det godt! "De er her.. Find dem!" sagde den ene vagt, hvor også krofatteren stillede sig i døren, mens flere byvagter var igang med at undersøge det hele nærmere. Dem som allerede var til stede i salen, blev også sendt ud og væk. Selv de havde jo været præget og påvirket af, hvad Jacqueline og Sorin havde lavet. Bukser og kjoler kom derfor hurtigt på plads igen, inden de forduftede. Vagterne fortsatte med at undersøge det hele. Borde og bardisken blev hurtigt gennemsøgt. Jacqueline lukkede øjnene. Tiggede og bad til at de ikke blev opdaget.. Her hævede hun også hånden, og lod den gribe omkring hans nedre, for selv at lege lidt med ham, som han nu også legede med hende!

[Deleted]

Sorin kunne ikke slippe tanken om hvor meget han endnu ønskede hende og hendes krop. På en hvilken som helst måde han endnu kunne have hende! Han var ikke færdig med hende. Og havde det ikke været for byvagterne der afbrød deres lille frække seance, ville han endnu have haft hende smidt over bardisken. Men ak ja, der ville altid være de som så skævt mod kaos og løsrivelse, og som for enhver pris ville værdsætte orden over alt andet. Sorin havde ikke ligefrem følt for at blotte sine tænder, og kaste sig i kødet på vagterne... Det havde syntes unødvendigt og overflødigt. Desuden var det da også lidt sjovere, og mere ungdommeligt, at adoptere en opfattelse af autoriteten som værende uantastelig. Hvilket også mindede ham en smule om hans egen ungdom. Hvor han havde gemt sig fra vagterne. At slå ihjel i koldt blod, var ikke at leve livet til dets fulde potentiale. Men at gribe enhver mulighed, var tvært imod den rette vej at tage. Så at slæbe den kære Jacqueline ind i et lidt trængt klædeskab, under den præmis at du skulle gemme sig, virkede som den mest underholdende mulighed.

Sorin havde hvisket nogle lavmælte og utydelige ord, som han havde placeret kys mod hendes hals. En mindre besværgelse, der ville gøre de to usynlige. Så hvis en af vagterne skulle få den ide at åbne klædeskabet, ville de ikke blive spottet. Hvis en vagt derimod skulle få den idé at række en hånd derind, ville de to nok blive opdaget. Men Sorin var på ingen måde bekymret over at blive opdaget. Der var altid en udvej, og han omfavnede den spænding det gav at være så tæt på opdagelse. Men til stadighed, omfavnede han nu hellere spændingen ved at kunne røre ved Jacqueline, og vide at hun nød det. Ligeledes, sukkede han også en smule lavmælt og pludseligt mod hendes hud, da hun greb om hans nedre. Hånden der var ved hendes mave, blev ført op ad hendes krop, og greb grådigt om hendes bryst, imens han placerede sine læber ved hendes øre. "Sig hvor du vil hen, og vi vil være der i løbet af sekunder." Hviskede han, og kyssede endnu engang hendes hud. Ja, han kunne jo stadig slæbe hende igennem en portal mere, til hvor end hun ønskede at tage hen. Imens han ventede på at hun tog en beslutning, lyttede han til hvad vagterne lavede, såvel som lyden af hendes åndedrag. Han holdte hende endnu for munden, imens hans læber kærtegnede hendes hud, og hans anden hånd grådigt begramsede hende.

[Jacqueline Isthar Demoniqz]

Det nagede virkelig Jacqueline, at de var blevet afbrudt. Dog havde hun nået sit klimaks, og hvad hun kunne holde til, for en stund som ikke andet, men det var bestemt ikke ensbetydende med, at hun var færdig. Selvom Sorin alt i alt, var en ukendt og fremmed mand for hende, ændrede det overhovedet ikke på, at hun et sted følte en vis tillid til ham. Hendes hjerte bankede af spænding. Hun kunne høre dem sende folk ud, og gennemrode hele kroen. Var det underligt, hvis hun sagde, at det var en tanke, som virkelig frydede hende? At de havde fået banket lidt gang i det gamle sted, som ellers altid havde kørt rundt i den samme ting hele tiden? Smide folk ud.. lade nye komme ind, og lade dem drikke og have en fest, for så at gentage det hele dagen efter. Nu her i aften, var der da kommet nogen helt nye ting ind, som stedet, kunne være kendt for!

Øjnene lukkede Jacqueline let. For pokker, hvor han dog pirrede hende! Hun sank klumpen i halsen. At de var usynlige, om klædeskabet også blev gennemsøgt, var ikke en tanke som slog hende. Ville de blive fundet? Sorin virkede i hvert fald til at være helt tryg ved tanken om at stå i et klædeskab!
Med hånden over hendes mund, var det i forvejen meget begrænset, hvad hun kunne sige, og hvad hun kunne gøre. Øjnene forblev lukket. Hun lyttede i stedet. Hans kys over hendes hals, og med vagterne lige ude på den anden side. Det pirrede hende uden tvivl. Det var så spændende det hele!
"De er her. Jeg har ikke set dem løbe ud," fastholdt krofatteren. Alle borde og bænke blev endevendt, inden der stod en vagt tætteer ved klædeskabet. Jacqueline legede intenst med Sorins nedre, hvor hans grådige hånd mod hendes bryst, var en kamp, for ikke at lade ham høre, hvor meget hun nød det! Hånden slap hans nedre, for langsomt at glide bag hans nakke, hvor hun tog en tur henover håret, og lagde den tæt ved hans tinding. Mentalt skabte hun derfor en forbindelse. Det krævede virkelig også meget af hendes koncentration lige nu. #Lige hvor du vil hen,# lød stemmen i hans hoved. Klædeskabet blev denne gang brutalt revet op. Jacqueline stod fuldkommen stille, hvor det føles, som hendes hjerte nærmest sprang ud af hendes bryst. "De er her ikke," afsluttede vagten endeligt. Jacqueline blinkede med øjnene.. Sorins værk. Ingen tvivl!

[Deleted]

Svagt ønskede Sorin næsten at en af vagterne ville høre hendes små støn eller lyde af behag. Måske endda høre hans egne små suk som hun legede med hans nedre. Men det ville nok ikke ligefrem behjælpe hans sag, eller rettere, mission om at få mere af den betagende kvindekrop der var imellem hans hænder, og tæt ved hans krop. Og mere, ville han skam få! Om ikke tage! Det var blot et spørgsmål om tid. Og selv hvis han ikke ville få mere denne nat, var Sorins tørst uslukkelig. En tørst der i disse øjeblikke drog ham mod Jacqueline, og ikke mindst hvad hun kunne tilbyde ham. Og i en måske vis grad forfængelighed; ligeledes også hvad han kunne tilbyde hende. Det var vel trods alt hvad de sagde... At glæden ved at give, var størst?

Han kunne vel ikke bebrejde hende for ikke at kunne bestemme sig. Den kære Jacqueline måtte uden tvivl have mange ting at tænke på, i disse øjeblikke. Så tæt ved ham, igen. Hans hænder mod hendes krop, igen. Sorin blev også en anelse fascineret af forbindelsen hun skabte med hånden mod hans tinding. Selvom hun dog måtte fjerne den fra hans nedre for at gøre det.. De naturlige evner og kræfter af dæmoner, kunne ofte være svære at imitere, eller endda annullere. Så Sorin kunne skam heller ikke andet end at smile en smule, endnu med sine hænder mod henholdsvis hendes mund og hendes bryst.
Hans svar måtte dog vente et øjeblik, idet hans øjne blev vendt fra den fine vinkel af hendes krop, mod vagten der havde åbnet klædeskabet. #Betragt dette som din advarsel# Formulerede han i sit sind, og endnu imens vagten stod ved klædeskabet, tog Sorin godt fat i hendes krop. En hånd grådigt om hendes bryst, og den anden nu mod hendes mave, frem for hendes mund. Hans tanker havde hvilet for længe mod behaget af hende og hendes krop, og han måtte derfor hurtigt tage en dyb indånding. Og i ét, forsvandt de to i et grønligt skær der lyste ud af klædeskabet, og kort blændede vagten.

//Out

[Jacqueline Isthar Demoniqz]

Vagterne var overalt omkring dem lige i øjeblikket, og det var vel bare et spørgsmål om tid, inden de ville blive fundet i skabet? Det som i forvejen var et forbandet oplagt sted at gemme sig, siden de ikke var i resten af krostuen! Gæsterne som i forvejen var der, var blevet guidet ud af stedet, mens resten blev gennemsøgt. Hendes hjerte hamrede fast og kraftigt mod hendes bryst. Det her var fantastisk og spændende og gud hvor hun dog elskede det!
At forholde sig stille, var i forvejen utrolig svært, for det han gjorde ved hende, både med kys og med kærtegn, var heller ikke ting, som hun kunne fortsætte med at vende sig bort fra. Selv på trods af, hvad de havde oplevet, kunne hun ikke lade være med tavst at bede om mere. Det her var overhovedet ikke nok for hende, hvilket hun gerne indrømmede for ham.

Svagt lukkede hun øjnene, idet hun lod hånden søge til hans tinding. Hvor de skulle tage hen, ville hun herved også lade være op til ham. Det var noget, som hun i hvert fald ville have det fint med, alt taget i betragtning. Øjnene lukkede hun denne gang, idet hun lod sig trykke ind mod ham. Denne gang var hun også mere indstillet på, at skulle flyttes på magisk vis, så det kunne vel heller ikke være så slemt denne gang, kunne det?
Her blev hun stående fuldstændig stille, da skabsdøren brutalt blev revet op, og de stod blotlagt, men.. han så intet? Let blinkede hun med øjnene, hvor hun blev stående helt stille, idet at de forsvandt fra stedet. Lyset slog næsten vagten omkuld, da han intet havde set eller noget lignende. "De er her!" udbrød han. Selvom det dog allerede var for sent. Nu var de vel over alle bjerge, før de overhovedet ville opfange, hvad der lige var gået dem forbi.

//Out