A Night to Remember

[Deleted]

Reaktioner mod et vampyrbid, varierede selvfølgelig fra person til person, og ud fra hvilken situation man end befandt sig i. Ofte ville en vampyr klart kunne finde på at sætte tænderne i en person - eller et bytte - som ikke var villig. Men ofte var byttet skam ganske villigt. Sorin kunne ikke vide sig helt sikker på om hun i sandhed var villig til at blive bidt, eller ej. Men han var nu sikker på stemningen imellem dem! Han ville have hende! Hvilket, klart spillede en rolle. For det var ikke blot tænderne som var i hende. Men også hans læber som var mod hendes hud. Et bid gemt bag et sugende kys, nærmest. Et overgreb, såvel som et kærtegn. Han ville have hendes blod! Smage på det, nyde dets smag og fylde bag sine læber. Og han ville have hendes krop! Mærke det imellem sine fingre og mod hans egen. Men en ting af gangen... For selvom han ofte blot tog hvad han ville have, var der nu også en klar nydelse ved at tage sin tid.

At dræne hende, dog; var ikke blandt hans planer eller intentioner. Så Sorin sugede ikke mere end et par mundfulde til sig, inden han trak tænderne og hovedet til sig igen. Følelsen der i det samme indtraf, var euforisk! Langt bedre end det kedelige blod den kvindelige magiker havde tilbudt tidligere. Sorin lukkede sine øjne et øjeblik, og nød følelsen af hvorledes blodet løb igennem hans krop, og påvirkede enhver centimeter. Og i dette øjebliks ro, besluttede hans sig spontant, for at dansegulvet ikke længere var stedet de to burde være. Han åbnede derfor øjnene, og smilte til hende, inden han tog fat i hendes baller og øvre lår med begge sine hænder. Han løftede hende op, og begyndte at gå. Inden længe nåede de bardisken, og Sorin placerede Jacqueline på en barstol, med ryggen til disken. Han derefter tog det tomme glas han tidligere selv havde drukket af, og placerede sig ganske bestemt imellem hendes ben. "Din tur." Lød det fra ham som et par tænder afsløredes i et smil, og lige inden han bed i sit eget håndled. Den linde strøm af blod forlod såret, og ned i det tomme gals han holdte derunder. Vampyrblodet ville ikke ligefrem restaurere det blod han netop havde drukket af hende, men det ville dog heale enhver form for svimmelhed hun end måtte føle som resultat. Desuden... så havde hun jo opført sig ordenligt, ikke? Var en form for belønning så ikke på sin plads? Glasset blev halvt fyldt af blodet, og derefter rakt til hende. "For din optræden... indtil videre."

[Jacqueline Isthar Demoniqz]

Hvordan det var at blive bidt, var helt euforisk, og langt mere intenst, end hvad Jacqueline egentlig havde forestillet sig. Måske fordi at hun i forvejen var vant til en mere hårdhændet behandling, at det ikke decideret gjorde ondt, men at det derimod, havde overrasket hende, som et chok? Hendes hjerte hamrede som en sindssyg mod hendes bryst, i takt med, at han måtte tage for sig af hendes blod.. Et sted burde hun vel stoppe ham? Og et sted, så lystede hun det på ingen måde. Hvor var det dog.. Fantastisk. Det var en helt igennem fantastisk fornemmelse, som hun måtte sidde igen med, og selv hun, måtte jo finde det helt igennem fantastisk, at mærke det så tæt på sig, som det hun gjorde lige nu! Et svagt gisp brød hendes læber. Det summede i hendes ben, som selv var begyndt at ryste en anelse under hende. Behaget skyllede direkte ind over hende, og særligt, da han valgte at slippe, og hun denne gang faldt en smule mere ind mod ham.

Det stramme greb, som hun havde gjort om hans klæder, slap en anelse, da det begyndte at krampe i hendes fingre. Øjnene lukkede hun i et nydende øjeblik, da hun selv virkelig var betaget af det! At han løftede hende, ænsede hun knapt, før hun var blevet placeret i en barstol lige ved. Var vampyrblod, samt bid noget som man kunne blive afhængig af? Selv havde hun fået lidt blod tidligere, og nu var hun selv blevet bidt? Selv følte hun sig svimmel, men det var ikke på den skidte måde, men derimod på den behagende og meget betagende måde, og hun kunne jo godt lide det. Hun lukkede øjnene igen. "Min tur..?" Denne gang hævede hun blikket mod ham, kun for at tage i blik, hvad han egentlig havde gang i. Svagt trak hun på smilebåndet. Så hun fik hans blod nu? "Det er jo det jeg siger.. Jeg kan godt opføre mig." Hun tog imod blodet og glasset, hvor hun denne gang, uden at tøve, førte det til sine læber. Halvfuldt.. men hvad.. Det var virkelig godt! Smagen af jern, var det første, som mødte hendes tunge, men denne skyllede hun hurtigt væk med resten, hvor hun indenfor kort tid havde bundet glasset. Hun sukkede næsten nydende. Det tog selv hendes svimmelhed, og den summen, som hun havde i benene.. men dog bestemt ikke behaget, og den pludselige.. lyst, som hun var efterladt med. De mørke øjne faldt til hans. Hun smilede nærmest lokkende denne gang. "Fortæl mig.. Hvordan var verden dengang, du sidst havde smag på frihed," opfordrede hun denne gang. Han havde jo lovet, at besvare hendes spørgsmål, og nu var hun klar med dem.

[Deleted]

Sorin betragtede hende drikke blodet i glasset han havde skænket hende. Hun nød det, så meget var tydeligt. Og han kunne skam heller ikke andet end at smile en smule tilfreds ved synet. Hendes higen efter blodet måtte uden tvivl komme af noget. Om det var en favorisering af smagen, eller virkningen, var som regel det samme hos de fleste. Virkningen kunne være meget stærk, så meget vidste han. Han havde trods alt ikke selv været vampyr, alle sine dage. Og huskede derfor også selv hvorledes den første tår havde påvirket ham i sin tid, og ikke mindst hvordan han selv havde ønsket mere. Hun var en viljestærk ung kvinde, men det overraskede ham dog heller ikke at blodet skulle have en sådan virkning på hende. Om dette var et misbrug i opsejling, vidste han ikke. Og han tænkte egentlig heller ikke over det. Og derfor, bekymrede han sig heller ikke synderligt meget. "Og jeg holder altid hvad jeg lover." Bemærkede Sorin ligeledes med et lille smil. Han havde jo lovet hende mere, hvis hun havde opført sig ordenligt. Og ifølge hans bog, var det netop hvad hun havde gjort. Såret hvorfra han havde tappet blodet i glasset, var igen lukket, og Sorin kunne derfor vende sin udelte opmærksomhed imod Jacqueline.

Først, bemærkede han det lokkende smil fra hendes læber. Og lokkende var det minsandten! Det drog i hvert fald hans opmærksomhed, som han hævede hagen en anelse med det ene bryn let hævet, og læber let adskilt i et smil. Så dette var sådan de sikkert mange spørgsmål ville begynde? En førstehånds beretning om verden under hans tid? Smilet blev bredere, og nogle tænder blev blottet. Lettere tænksomt, vendte han blikket nedad. Nedad hendes krop. Og placerede sig til rette imellem hendes ben som hun sad på barstolen. Hans hænder blev placeret på hvert af hendes lår, og blikket vendtes igen op mod hendes. "Som den er nu." Lagde han ud, og vendte hovedet lidt på skrå. "De samme skove. De samme bjerge. De samme floder og søer." Tilføjede han en anelse drilsk, men indså dog også at dette nok ikke ville være svar nok. Og han havde jo trods alt lovet hende at svare sandfærdigt, ikke? "Men dog meget anderledes, trods alt." ... "Dengang var der ikke blot fire store riger, men et dusin; nogle gange flere... Hvert regeret af fyrster og fyrstinder, konger og dronninger." Han kom lidt tættere på hende og barstolen. Og af og til, lokkedes hans blik til at søge andre steder hen på hendes krop, end blot hendes øjne. At fortælle historier om fortiden, var ikke ligefrem hvad han havde lyst til nu. Så de sanser og de kræfter han ikke brugte på det, blev i stedet vendt mod hende. "Men de var mere.. voldelige, tider. Man kendte ikke så meget til hinanden dengang, som man gør nu. Så... som altid; herskede frygten for det ukendte.. hvilket ledte til mange krige og slag. Ganske kedeligt, egentlig..."

[Jacqueline Isthar Demoniqz]

Effekten af blodet, kunne mærkes, og gud hvor Jacqueline nød det! Uden tvivl mere, end hvad godt var! Hun lukkede øjnene nydende, hvor hun nærmest klamrede sig til glasset. Den første smag var gyselig, men resten derimod, var helt fantastisk, og hun kunne jo heller ikke andet end at nyde det! Måske at hun bare skulle opføre sig derefter, for hun fik tydeligvis mere ud af det, end hvad godt var. Hun sænkede glasset en anelse. Effekten kunne mærkes. Det satte virkelig mange ting i hende.. En følelse af varme, og det vigtigste af alt: En følelse af uovervindelighed. Hun følte virkelig, at hun kunne klare hele verden lige nu! Hun trak vejret dybt. "Jeg elsker det her.." bemærkede hun denne gang. Andet kunne hun heller ikke sige til det, for det var jo helt igennem fantastisk! Ikke fandtes der ord, som kunne beskrive det bedre! Kunne det være, hun ville få mere? Hun følte jo nærmest ikke, at hun kunne få nok lige nu!

Jacqueline legede måske med ilden, men det var en af slagsen, som hun oprigtigt godt kunne lide at lege med. Hovedet lod hun søge på sned, hvor hun nærmest opfordrede ham til at komme tættere på. Dette var hendes verden, og det var det, som hun ville vise ham. At han kom så tæt, at han lod hænderne glide mod hendes lår, sagde hun intet til. Effekten af blodet, frarøvede hende den mulighed, såvel som den lyst for den sags skyld. Sorin var en virkelig spændende mand, og derfor ønskede hun ligeledes, at lære mere, end hvad hun havde gjort frem til nu. Den ene hånd hævede hun, hvor hun lod den stryge over hans kind. "Natur er natur.. Det var ikke det, jeg mente," sagde hun denne gang. Det lokkende smil fandt atter vejen frem til hendes læber. Hun kunne jo for pokker heller ikke lade være.
Benene spredte hun en anelse, hvor hun nærmest opfordrede ham til at komme tættere på. Lettere påvirket af blodet var hun vel også? Det gav hende lyster til ting, som hun slet ikke burde have lyster til. "Konger og dronninger? Fyrster og fyrstinder.. Tiderne skifter.. Jeg er kun glad for, at jeg kunne vise sig den," sagde hun denne gang, som hun lod hovedet søge mod den anden side. Dette blottede halse igen. Et sted, fordi hun ønskede at opleve det igen. Hvorvidt kroppen kunne holde til det eller ikke, var slet ikke en tanke, som slog hende i det hele taget. "Voldelige tider.. Det kan være godt og skidt.. Jeg kan nu lide en mand, som ikke er bange for at tage lidt fat.." Hånden førte hun til hans krave, hvor hun rev en smule til, for at få ham tættere på.

[Deleted]

Det var næsten underligt, egentlig. Han huskede det hele. Selv efter alle disse år i skikkelsen af en krage. Han huskede sin barndom, alle de mange år siden. Og huskede hvert et mindeværdigt øjeblik siden han blev født. Men han vidste at det var mange år, han havde levet hidtil. Og at der højest sandsynligt kun var få andre som havde levet lige så længe. Og dog; var han ikke grebet af tidens tyngde mod sine skuldre. I stedet følte han sig nærmest ung... Endnu frisk og stærk og med stor vilje. Det måtte uden tvivl være udødeligheden af hans vampyriske blod - som trods alt havde holdt hans krop ganske ung og stærk - selv i de år han havde været krage. Men han kunne da heller ikke andet end forestille sig, at hans egen vilje måtte være endnu en grund til hans tilsyneladende evige ungdommelighed.At han på en eller måde, mon havde set sig selv ung alle disse år, på trods af tidens trængsler?

Han kunne lide hende. Ganske meget, endda. Måske var den unge kvinde foran ham, blot en anden version af hende; fremkaldt af blodet. Eller måske var dette den unge kvinde han altid havde kendt i disse år. Uanset hvad, var han skam ganske tilfreds med hvad han så og hvad han fornemmede. "Tiderne skifter, ja. Men nogle ting forbliver det samme." Hvad han som sådan omtalte, var usikkert. Men ordene blev ikke sagt uden et lille smil fra hans læber som han indså måden hvorpå hendes kropssprog drog ham nærmere. Måden hun spredte sine ben, blottede sin hals, og tog i hans krave. Han stod skam heller ikke imod, da hun syntes at ville have ham tættere. Han fjernede sine hænder fra hendes lår, og rakte dem i stedet forbi hende. Således endte han med at stå helt tæt på barstolen og ikke mindst hende, med hænderne omkring kanten af bardisken bag hende. "Jaså?" Han smilte, og selvom han stod tæt på hende nu, var hovedet alligevel holdt tilstrækkeligt tilbage, til at kunne betragte hende. "Hvis du kan lide sådanne mænd, tror jeg du måske du ville have syntes bedre om min broder..." Bemærkede han lavmælt som han lænede sit hoved ind imod hendes. Ansigtet passerede dog hendes, indtil læberne strejfede hendes ene øre. "Men som de fleste mænd; forstod min broder ikke, at dét man griber hårdt og bestemt, kan knuses..." ... "Jeg, derimod, forstår; at som du griber med den ene hånd, må du kærtegne med den anden. Det er den eneste måde hvorpå man i sandhed kan nyde hvad man har imellem fingrene." Han smilte lidt for sig selv, som han placerede et hurtigt lokkende kys mod huden under hendes øre. "Og jeg gør en vane ud af, at nyde alt imellem mine fingre.." Lød det videre fra ham, som hans læber og deres små kys, bevægede sig længere over hendes kæbe. Udfordrende, såvel som pirrende.

[Jacqueline Isthar Demoniqz]

Jacqueline følte et sted også bare, at hun var sig selv i øjeblikket. Hun nød sit liv, også selvom hun nok lagde mere op til Sorin, end hvad hun ville have gjort ellers, men hvad fanden. Han havde bedt hende om at nyde og leve livet, og hun havde ikke tænkt sig, at lade ham sige det to gange! Benene spredte hun en smule, kun for at hæve blikket mod ham. Hvordan verden engang havde været, var overhovedet ikke noget, som faldt i hendes interesse, hvor det derimod mere var, hvad hun kunne få ud af det hele her. Sorin viste hende, at det var okay, og at det var okay at gøre det, og han virkede jo heller ikke ligefrem til at have noget imod, at hun legede med ilden. "Et træ, er et træ, hvad end om det er i dag eller i morgen.. men noget andet, er det, når årstiderne skifter, og bladene gør lige så.. De falder af og kommer igen, men dog vil det altid være et træ," fortalte hun denne gang. Som han talte om natur, kunne hun gøre det samme.
Så blid og hård, som han var på en og samme tid, så var det en tanke, som hun virkelig godt kunne lide! Et svagt suk, brød denne gang hendes læber, som hun hævede blikket mod hans skikkelse igen. "Jeg har ikke lyst til at tænke på din broder, når det er dig, som jeg er sammen med." Hun ønskede nemlig mere. Meget mere, end dette!

Svagt skubbede Jacqueline sig tættere på ham. Kysset lige under hendes øre, satte en sitren i hende. Svagt lukkede hun øjnene, hvor hun lod sig selv nyde det lille øjeblik, som dette nu varede. Hun hævede hånden, som hun lagde tæt ved hans hjerte. Mon hans hjerte slog grundet den vampyr, som han havde i sig? Hun vidste det faktisk ikke helt.
Hun åndede tungt ud, idet at de mørke øjne endnu en gang kom til syne. "Fortæl mig mere.. Hvad kan dine fantastiske hænder gøre?" spurgte hun denne gang. At han skulle røre ved hende, var rart og behageligt.. For nu, handlede det udelukkende om at nyde det, mens hun havde tiden til det. Smilet passerede kort hendes læber denne gang. "Tingene skal nydes, men ikke er jeg en skrøbelig genstand. Jeg kan passe på mig selv.. men der findes ikke noget bedre end en mands hænder som beskyttelse.. og kærtegn," tilføjede hun denne gang. Et sted.. for at lokke.. og give ham lov til at røre mere ved hende, end hvad han havde gjort til nu.

[Deleted]

En latter forlod Sorins læber. Dog ikke for åbenlyst, men forsøgt skjult en smule. Hvorefter han så fjernede sin ene hånd fra kanten af disken, og placerede nogle få af dets fingre ved Jacquelines hage. "Det var ikke træer jeg hentydede til.." Svarede han hende, og afgav et lille smil. Alt imens han hævede hendes hage en smule, og betragtede ganske nysgerrigt hendes ansigt fra denne nye vinkel. Men han spildte dog ikke tiden på at betragte træk han allerede havde anset rigeligt, og lænede sig derefter ind mod hende igen. "Jeg talte om den menneskelige natur." ... "Dæmon, Warlock, Vampyr, Engel, Menneske eller Elver... Så er vi alle drevet af de samme ting og lyster. Så meget har ikke ændret sig, i det mindste." Han smilte for sig selv, og placerede endnu et kys mod hendes kæbeben. "Hvad jeg ønskede dengang, ønsker jeg stadig." Tilføjede han og sugede luft ind igennem sine næsebor, som han duftede en smule til hende. Skærpede sanser eller ej, så kunne han næsten lugte den lyst der fór fra hendes krop. Han kunne mærke selv de mindste vibrationer og fornemme selv de bedst skjulte sitrende sensationer fra hendes hud. Havde han været et rovdyr, og havde hun været et bytte... ville den ene have fortsat sin færden mæt, imens den anden ej havde fortsat.

Tanken havde været strejfende, men alligevel nok til at nævne det. Nemlig hans broder. Egentlig, også en nærmest perfekt modpart til hans egen natur. Men ja, hun havde ret. At tænke på ham, eller tale om ham, var ikke nær så underholdende eller tilfredsstillende; som blot at nyde hende. Sorin afbrød sine kys mod hendes kæbe, da hun spurgte ind til hans hænders kunnen. Og selvfølgelig med et diskret men selvsikkert smil, trak han hovedet lidt tilbage og betragtede hende. Men han fjernede sig dog ikke fra hende. Tillod især hende at trække sig tættere på. Selv havde han bestemt ingen forbehold med hvad hun gjorde med sine hænder. "Mine hænder gør hvad der er nødvendigt, for at bane vejen." Og deri, førte han hånden væk fra hendes hage, og længere op. En tommelfinger blev placeret mod hendes underlæbe, som han blidt trak lidt ned ved mundvigen. Ved synet og især følelsen af hendes bløde læbe mod sin finger, kunne han ikke modstå det! Så han lænede sig ind mod hende, og pressede let sine egne læber imod hendes. Dog ikke særligt længe, og det endte blot som et hurtigt kys. Hvor han derefter trak sine lettere buttede læber til sig selv, som var dette intet stort. "De baner vejen til hvad jeg ønsker mig. Fjerner forhindringer.." Han tog sig et øjeblik til at nærstudere hendes påklædning. Sikkert ude på at finde ud af den nemmeste måde hvorpå at klæde hende af, eller blot den nemmeste måde at trænge igennem, og nå ind til den bløde hud tøjet skjulte.. "Tøj, mennesker, og dets lige.." På en måde kunne han måske lide lyden af sin egen stemme. Men mest af alt kunne han lide måden hun reagerede mod hans ord. Måden hvorpå hun inspirerede og motiverede ham til at fortsætte. "De giver og tager. Giver dig hvad du vil have, og tager hvad jeg vil have." Og i en pludselig bevægelse, blev begge hans hænder ført ned til hendes hofter og baller, og han trak hende mod sig - så hun endte med at sidde med bagdelen mod kanten af barstolen. Nu med hendes ben godt spredt, og de to næsten så tætte som de kunne være. Den ene hånd blev ved hendes hofte, imens den anden gled rundt, og blev placeret med håndfladen og fingrene mod hendes mave; for derefter at bevæge sig opad. "Men i sidste ende kan jeg ikke fortælle dig hvad mine hænder kan gøre.. Det må du opleve, for at vide."

[Jacqueline Isthar Demoniqz]

Alt den poetiske snak, kedede Jacqueline! Hun var frisk, og hun var ung, og hun havde ting, som hun ønskede at opleve. Dertil kunne man jo sige, at det poetiske, nok var det sidste, som stod på denne liste. Lysterne var vel de samme, uanset om det var en magiker, dæmon, eller en vampyr man stod overfor? Det ville hun da umiddelbart mene, men hvad vidste hun.. Hun gjorde, hvad hun ville, og stadig havde meget at lære om at leve sit liv. For ikke at glemme, hvordan man skulle passe på det. "En lyst er en lyst.. som et hvert individ må føle," sagde hun denne gang. Hun var skam med. Et kort smil passerede hendes læber, som han kyssede hendes kæbe. Hvorfor følte hun end ikke, at det var tæt nok på hende? Dog var det ikke noget, som hun sagde for højt. Han skulle jo heller ikke have indtrykket af, at hun var fuldstændig naiv, og kun tænkte på den slags. Det måtte være blodet.. Blodet satte de brændende lyster i hende. "Så fortæl mig, hvad det er du ønsker, Sorin.. Hvordan har du tænkt dig, at udnytte den frihed, som jeg nu har skænket dig?" hviskede hun med en intens stemme, ikke så langt fra hans øre. Hun var fristet af ham.. Så høj, skummel og intimiderende, som han var. Hun elskede det jo!

Det pludselige greb om hendes bagparti, førte hende tættere på ham, og deraf også til, at hendes ben blev spredt det mere. Automatisk begyndte hendes hjerte at hamre. Kysset, som han skænkede hende, skuffede hende nærmest! At give hende forventninger om alt muligt, og så trække det til sig igen? Det kunne han da ikke være bekendt! Selv her, ønskede hun da heller ikke at tænke på hans broder, da det var ham, som hun var sammen med, og ikke en broder. "Og hvilke forhindringer, skulle de støde på, undervejs?" spurgte hun denne gang. Hans berøringer.. hans ord.. Det var jo med til at sætte en forventning i hende, som hun end ikke vidste, om han var i stand til at imødekomme!
Et svagt suk, brød denne gang hendes læber, hvor hun kort lukkede øjnene. Så fjern det.. Var tanken, der skød igennem hendes hoved. Det lignede dog heller ikke hende, at gøre sig de tanker, men han vækkede det i hende! Hun sukkede denne gang, hvor det nærmest var skuffelsen, som meldte sig. Hånden hævede hun selv denne gang.. strøg den over hans bryst.. Særligt i takt med, at hans egen hånd, langsomt bevægede sig samme vej. "Vis mig det," opfordrede hun. Det dunkede allerede i det nedre.. Han pirrede og tirrede hende, og hun fandt det på ingen måder retfærdigt!

[Deleted]

"Jeg har tænkt mig at udnytte den til at tilfredsstille hvad jeg så længe har måttet være foruden.." Svaret kom ganske hurtigt, men roligt og sikkert. Han vidste lige hvad han skulle sige, og parafraserede egentlig bare sine sande tanker og intentioner. "Heldigt, eller uheldigt, for dig..." ... "Så virker det til at du er den som skal hjælpe mig med dette." Tilføjede han, ligeledes i en lavmælt og lokkende tone. Også en anelse udfordrende. Han var ved at blive træt af de kryptiske og mystiske toner. Han behøvede vidst ikke forføre hende mere end han allerede havde? For i sandhed, så emmede hun af lyst og længsel. Han kunne høre hendes hjerte banke, trods alt. Kunne høre hvornår hendes vejrtrækning blev irregulært, hvis det gjorde... og kunne selv uden disse sanser, skam sagtens tænke sig til netop hvorfor, og hvad hun mon forventede. Han ville da nødigt skuffe hende! Men hvis alt skulle være alt... så var hendes skuffelse ikke han primære bekymring, og ej heller var hendes tilfredsstillelse. Han ønskede skam ikke at gøre noget med hende som ikke selv ønskede, og at tvinge hende til noget, var bare så ynkeligt. Men på trods af dette, var hun et middel. Og til trods for den personlighed og længsel efter egenrådighed han sådan beundrede i hende; så var hun et objekt.

I takt med de to, og især Sorin. Forvandledes krostuen og dets gæster. For hvert et lille skridt han tog imod en frigørelse fra sine egne små hæmninger, gjorde de andre det ligeså. Og de to var blandt andet langt fra de eneste der havde givet efter. Selv et sted som dette, måtte disse aktiviteter være langt fra acceptable og påskønnede. For Krostuen var et herligt kaos, efterhånden. Og alle deri, fandt sig selv i nåden af deres inderste lyster og trængsler. Alt hvad de længe havde ønsket at gøre, blev gjort! En mand slog sin kæreste ven bevidstløs for en forseelse, for længst glemt af det bevidste og fornuftige. En sky og type, luftede iltert sin frustration. Og beundrere, blev hurtigt til elskere. Dette kunne umuligt længere være den krostue som Jacqueline kendte så godt...
"Der er kun en forhindring nu, som irriterer dem." Lød det fra ham som han smilte lidt bredere, og sendte blikket ned ad hendes krop. Åh, som han dog ønskede sig den! Og som han ikke mindst ønskede at teste hvorvidt, hun i sandhed ikke var skrøbelig, som hun selv påstod det. Og at berøre hende igennem hendes klæder, var simpelthen for... kedeligt. Så da hun opfordrede ham til at vise hende, var det netop hvad han gjorde. Han skubbede hende, og barstolen hvorpå hun endnu halvt sad; mod disken, og med sine hænder, greb han grådigt og voldsomt om hendes nedringede krave, samt alt andet tøj eller kjole hun end måtte bære. I hans styrke og beslutsomhed, rev han det i stykker! Efterlod blot nærmest flænsede klæder hængende fra hendes skuldre... indtil næsten alt af hende var blottet. Bortset fra undertøjet hun end måtte bære.. Hvis der var noget overhoved. Som det var gjort, spildte han skam ikke sin tid. Hans ene hånd endte med at befamle hendes ene bryst, og derved også holde hende en anelse mod bardisken. Imens den anden hånd gled ned imellem hendes ben, og kransede hendes nedre. Han var beslutsom og uhæmmet, men endnu ikke voldelig i sine berøringer af hende. Han vidste præcist hvornår i berøringen af hende, han hellere måtte være blid, end voldsom. Og som hans hænder var mod hendes krop, lænede han sig frem, og pressede denne gang sine læber imod hendes i en langt mere grådig facon. Langt mere længselsfuldt og tørstigt, næsten.

[Jacqueline Isthar Demoniqz]

Umiddelbart, var der intet, der tydede på, at Sorin skulle være bange for at tvinge Jacqueline til noget, og ej heller, skulle han tigge og bede om at få lov. Han havde allerede formået at vække rigtig meget af det i hende. Han havde undvært det i mange år, hvor hun derimod heller ikke havde noget imod at give ham det, som hun selv gerne ville have det. "Selv en vampyr, kan føle lyst," sagde hun denne gang. Det vidste hun end ikke, at de kunne, så selv hun lærte noget nyt hver eneste dag. Nu havde Evan også været typen, som havde fremhævet dæmonerne, som det eneste rigtige.. Måske at det bare var på tide, at åbne lidt op for resten?
At hun skulle hjælpe ham med det, fik smilet til at passere hendes læber. Umiddelbart fremstillede han det jo næsten, som havde det været et problem, og det var det jo ikke. Ikke for hende i hvert fald. "Du får det næsten til at lyde, som det mest forfærdelige i den her verden," sagde hun denne gang. Hånden hævede hun denne gang til hans kind.. Hun kærtegnede det og videre over hans hage og kæbe. "Du har allerede sat det hele i gang, Sorin.." Hun rykkede denne gang tættere på ham. Mest for at komme bare en smule tætteer på.

Ikke var det krostuen som havde Jacquelines opmærksomhed, som han her, måtte have den til fulde. De mørke øjne stirrede på ham. Hun havde denne gang, selv opfordret ham til at tage den det stykke videre. Selvom hun vidste, at det var dumt, så agtet hun nu stadig at leve sit eget liv, og det alene, kunne hun heller ikke få nok af! Forventningsfuldt måtte hendes hjerte hamre og slå mod hendes bryst, som det aldrig havde gjort det før. Det her føles næsten som nyt.. Folk omkring dem, begyndte at reagere på det.. Var det hans gøremål?
Tanken slog hun ud af hovedet, hvor det var ham som fik hendes opmærksomhed igen. "Fjern det," hviskede hun denne gang. At han så brutalt måtte tage fat i hendes klæder, som var det den eneste udfordring og hindring som måtte være i vejen, fik det til at spjætte helt i hende. Ganske vidst, kunne hun lide en mand, som vidste, hvad de ville have, men aldrig havde hun oplevet det på denne måde. Svagt blinkede hun med øjnene, idet at hun brutalt blev skubbet bagud, og han straks søgte efter hendes bryst. Næsten automatisk, skød hun brystet frem og krummede i tæerne. Undertøj bar hun ikke. Det var ikke just naturligt for nogen at bære det under klæderne, kunne man sige. Hånden som søgte til hendes nedre, fik hende til at sprede benene mere for ham, hvor hun denne gang mødte ham i kysset. Den ene hånd hævede hun, hvor den straks tog fat om hans hår. Hun kunne følge ham, og hun skulle nok vise ham, at hun kunne følge ham i dette!
For selv at give lidt, lagde Jacqueline sig mere ned, ved at læne sig bagover og krumme let i ryggen. Med dette, skubbede hun sig også tættere på ham, men trak ham mere nedover sig. En fin prinsesse, var hun ikke, hvor hun også sagtens kunne tåle, at blive håndteret på en lidt hårdere måde, end hvad de fleste kunne. "M-mere.." hviskede hun næsten stakåndet mod hans øre. Håret slap hun ikke, hvor den anden hånd søgte mod hans bryst. Han kunne mere end det her.. Han måtte da kunne mere!

[Deleted]

Efter Sorins overbevisning, var han skam ikke den eneste der havde haft en finger med i spillet. "Det samme har du, min kære." Svarede han hende en anelse kækt som hun kærtegnede hans kind og hage. Han havde måske skubbet hende i retningen af morskaben. Men vampyrblod eller ej, så havde hun været ualmindeligt inviterende og lokkende! Hun havde været som... madding. Som lokkemad! Og det havde været som at vifte et bytte med fantastisk blod, foran en vampyr der ikke havde fodret sig selv i flere tusinde år. Og man kunne vidst let sige at hun havde viftet med sig selv, foran en mand der ikke havde kunnet nyde af de mere dyriske behov i lige så lang tid. Hun legede med ilden, ja. Og det havde hun gjort fra det øjeblik hun havde vist blot den mindste interesse og nysgerrighed i Sorin. Han vidste ikke om det var ren fascination og tiltrækning han inspirerede i en ung kvinde som hende, eller om der rent faktisk var en snert af tiltro blandet deri, ligeså. Ej heller vidste han om han var den rette person at stole på. Men han vidste dog, at selvom han kunne lyve og manipulere og forføre på livet løs, var han ikke typen der lagde skjul på noget. Derfor, måtte en del af hende også have vidst hans intentioner fra starten, måske? Og dog alligevel, havde hun fulgt ham. Han var måske ilden med hvilken hun legede... men mon det ville være forkert at antage, at hun havde startet den selv samme flamme?

Knipset han oftest benyttede, når han praktiserede magi, var lige dele flair, som det var projektering. Igennem et knips kunne han fokusere magien, og manifestere den så meget nemmere og med større magt. Men han var nu også en lettere teatralsk personlighed, og ville da nødigt efterlade sine tilskuere uden noget til at fængsle deres opmærksomhed. Men denne gang, behøvede han ikke knipset. Med sine læber imod hendes, og sine hænder ganske beskæftiget, begyndte tøjet han selv bar, at forsvinde. Brænde op blot en anelse, uden varme eller flamme - som et vissent blad hurtigt fortæret af en glød. Hvis hun ikke havde brug for sit tøj, havde han skam heller ikke. Og inden længe, stod han nøgen som han tidligere havde stået i hendes værelse. Inden i denne krostue bød dem nogen opmærksomhed alligevel. Og hvis der alligevel skulle være nysgerrige sjæle, måtte de være velkommen til at betragte, som Sorin fik sin vilje med Jacqueline.
Som hun bad om mere, begyndte han at kærtegne hende dybere og mere aktivt i hendes nedre, og tog sig endda også et øjeblik til at nippe til hendes underlæbe. En smule blod forlod hendes læbe, og da han forenede deres læber i et fortsat kys, smagte han ligeledes blodet. Med hendes krummede ryg mod bardisken bag hende, havde hun taget godt fat i hans hvide hår, og trukket ham ind over sig. Hvilket ikke gjorde ham noget overhoved, men bardisken var dog en smule høj, hvilket gjorde han han stod meget lænet over hendes overkrop, imens hendes underliv kun var adskilt fra hans krop af hånden derimellem. Han fik smag for hendes blod, endnu engang. Men ligeledes også for hendes krop. Som nu var blottet for ham. Heldigvis var hendes bløde læber blot en lille fraktion af hendes krop, så han adskilte sine egne fra dem; for derefter at lade små kys bane vejen ned over hendes kæbe og til hendes hals. Kys og sug, som dog ikke hvilede der, men i stedet fortsatte over hendes kraveben, og til hendes bryst. Hånden som tidligere havde været der, endte i stedet om hendes ene balle. Og som hans mund var mod hendes bryst, og begge hans hænder var under hendes liv, sparkede han til barstole under hende. Den væltede selvfølgelig, men ved hjælp af hans egen styrke holdte han hende præcis hvor hun ellers havde været. Hvilket egentlig ikke var nogen større bedrift... Han var trods alt vampyr, og hun var ikke videre tung overhoved.
Efter lidt tid, fortsatte hans læber fra hendes bryst og ned over hendes overkrop og mave. Han virkede en anelse ivrig, men tog sig dog tid som læberne bevægede sig. Og gav hende derved også tid til at give slip for hans hår. Og desto længere ned hans læber bevægede sig, desto mere løftede han hendes underliv. Det var lidt nemmere at løfte hende, frem for selv at bøje sine knæ, trods alt. Sorin fjernede efter et godt stykke tid, endelig sin hånd og fingrene fra hendes nedre, og lod den i stedet drage op mod hendes bryst. Og i det samme hånden blev fjernet, tog læberne dets plads. Men ikke længe... For inden længe, bevægede han sine læber mod hendes ene inderlår. Det ville nok ikke komme som en overraskelse for mange, at dette sted, var hvor han foretrak at sætte sine tænder i en kvinde..? Blodet flød mere frit, trods alt. Så derfor; kun med ånden mod hendes hud som en svag advarsel, satte han sine tænder i hendes bløde hud. Og med hendes underliv hævet - så hun egentlig lå helt ovenpå bardisken med ryggen - havde han sine ene hånd om hendes bagdel, imens den anden grådigt befamlede hendes bryst. Alt imens hans hoved var imellem hendes ben, og hans tænder punkterede den bløde hud af hendes inderlår. Hans hænder var en smule grove og beslutsomme, da de bestemt ikke virkede til at ville give slip, i deres lettere hårde masserende bevægelser. Men han drak ikke meget af hendes blod denne gang. Smagte blot på det igen, og tog sin tid med det, som han ligeledes smagte på hende som hun var. Der var så meget nydelse at have med denne unge kvinde, og han var langt fra færdig... knapt nok begyndt!

[Jacqueline Isthar Demoniqz]

At det var her, de skulle ende, var på ingen måder noget, som kom bag på Jacqueline. Måske at hun selv havde lagt op til rigtig meget af det, så var det heller ikke noget, som gjorde den store forskel for hende. Det hele handlede nemlig om,a t komme i mål med det, som man havde sat sig for, og det var hun målrettet nok til. Hans væsen fascinerede hende. "Så lad dig ikke stoppe af det," hviskede hun denne gang. De havde sat det hele igang ved hinanden, uden at det måske havde været meningen. I den forbindelse, kunne man vel snildt sige, at skaden allerede var sket.
Som et lyn sendt fra en klar himmel, begyndte selv Jacquelines hjerte, at hamre mod hendes bryst. Et sted af den forventning, som nu konstant måtte bygge sig op i hende, hvilket han skam også kun måtte takke sig selv for. De følelser og de tanker, som hun gjorde sig i øjeblikket, var i forvejen ekstreme, i forhold til, hvad der var naturligt for hende at gøre sig. Et sted, dybt i det indre, følte hun vel alligevel, at hun kendte ham? Hun havde jo trods alt huset ham igennem de mange år, som havde passeret, og delt virkelig mange af sine dybeste hemmeligheder og mange frustrationer. Nu var det i hendes øjne, på tide, at han gengældte den tjeneste.

Alle de mennesker som var omkring dem, var glemt for Jacqueline. Det var som, var hun gået i sin egen lille verden, hvor der kun var hende og ham. Det var sådan at hun ville have det.. Om andet, så skulle dem omkring dem, være jaloux på hvad de måtte dele, og selv her i detoffentlige rum! Hans hænder føles, som var de over det hele, og hun elskede det jo! Så hård og dominerende, og dog så.. blid på samme tid. Det var jo ikke fordi, at det var handlinger eller berøringer, som gjorde ondt på hende.
Forventningerne måtte derfor stige mere og mere i hendes krop og sind. Dette var helt igennem fantastisk, og hun kunne jo heller ikke undgå at nyde det. At hun endte på bardisken i stedet for.. Blottet, og så til, hvordan hans tøj næsten gik i opløsning.. Igen, måtte magien spille ind her.. Det var fascinerende et sted. Smilet bredte sig, hvor hun denne gang lagde sig ned, og lod ham komme til. Hans kys, som han bevægede nedover hendes krop, satte en sitren i hende. Det føles jo virkelig fantastisk, det som han gav hende! Svagt begyndte hun at stønne. Han vækkede det jo i hende!
Hans fantastiske fingre blev erstattet af hans tunge og læber, hvilket næsten fik hende til at gispe. Denne oplevelse var ny! Hun lagde hænderne bag hovedet, hvor hun lagde dem mod kanten af bardisken, bare for at have noget at holde fast i. Det var stimulerende, så det slet ikke kunne beskrives! Hun stønnede denne gang mere, end hvad hun havde gjort til nu. Kysset og den svage ånde mod hendes inderlår, satte en tydelig sitren i hende.. Han bed. Hendes øjne fór op. Smerten blev erstattet af behag, hvor hun igen bare gav sig helt hen til det. Øjnene lukkede hun igen. Flere var begyndt at vise interesse, for hvad de lavede. Selv nogen stykker, var kommet tætteer på, for at følge med.. Næsten, som var de interesseret i at tage del i det. En stillede sig på Jacquelines side af bardisken, og en anden stillede sig ved Sorin. Han lod hånden komme i kontakt med hendes ene ben. Benene havde hun jo spredt godt.. Hun ville mere, end hvad hun fik nu! End ikke de andre mænd, ænsede hun. Hendes fokus lå på, hvad Sorin gjorde ved hende.

[Deleted]

Der var en sans af styrke og magt ved noget så 'simpelt' som dette. I åsynet af andre, gjorde Sorin hvad han lystede ved Jacqueline, og kunne kun håbe det ville inspirere misundelse hos de som end skulle betragte nysgerrigt. For han var langt fra færdig med hende, og dette lille show imellem de to, kunne meget vel ende med at vare lang tid. Og han ville blot fortsætte med at tage skridt mod hvad han ønskede, eller hvad hun måske ønskede. Uden tvivl, ville der ende med at være de, som ønskede sig selv i deres sted. Mænd der beundrede den smukke sag på bardisken, eller kvinder der misundte den behandling hun fik. At der så var nogle få mænd som nysgerrigt og interesseret var kommet nærmere, rørte ikke rigtig Sorin. Jacqueline syntes heller ikke ligefrem irriteret over deres tilstedeværelse, så Sorin blot holdte fokus mod hende. Og holdte sine hænder mod hendes krop, frem for at bruge dem til at tvinge mændene væk.
Sorin holdte ingen pauser, og lod ikke sig selv hvile ved en situation, lille eller ej. Både hans hænder, og hans ganske væsen, syntes konstant at ville tage et videre skridt, frem for at dvæle ved en enkelt ting. Så derfor, slap hans tænder og læber inden længe hendes inderlår. Han havde fået rigeligt med blod... i hvert fald indtil videre. Så nu var det måske på tide at hun fik noget af hvad hun ville have?

Så Sorin fjernede både læber og fingre fra hendes nedre, og i stedet hævede han hende helt op og ligge på langs oppe på bardisken. I det samme dukkede han pludseligt op på den anden side af baren. Han kunne trods alt ikke tage hende på den høje bardisk. Men bag baren - hvor drinks blev blandet og glas blev renset - var en tilhørende disk, af en langt mere fordelagtig højde. Som sagt, spildte han ingen tid, og tog fat i hendes lår, for så at dreje hende rundt. Den anden hånd fjernede aggressivt alt hvad der end skulle stå på bordet foran ham, for derefter at tage om Jacqueline, og trække hende ned til det lavere niveau. I det samme som hendes bagdel dumpede derned, smilte han tilfreds. "Dette bliver en lang nat..." Hviskede han mod hendes øre idet han i det samme trak hende til sig. Nogle få længselsfulde kys blev placeret mod hendes hals, inden han så pressede sine læber mod hendes atter engang. Som hans læber var mod hendes i næsten bølgende bevægelser, stillede han sig an imellem hendes ben. Det nærmest dunkede og pulserede ved hans eget underliv. Og havde gjort således i noget tid efterhånden. Han var uden tvivl tændt til hvad der måtte ligne bristepunktet... Atter ignorerede han de to andre mænd, eller enhver anden, idet hans hænder bevægede sig over hendes krop. Den ene fandt hurtigt vej ned imellem deres underliv, imens den anden endnu havde et fast greb om hendes hofte. Han kunne kaste hende igennem lokalet, men valgte i stedet at bruge kræfterne på at holde hende mod sig - som han trængte sig på, og forenede dem.
Hænderne skiftede plads igen; da den som havde været imellem deres underliv, nu tog fat om hendes hofte, og den anden gled op bag hendes ryg, og tog i hendes skulder. Dette var langt fra nyt til en mand af hans støbning, og i tempoet af hans egne hofters bevægelser, tog han sig tid til at lade hende nyde det. Og derved, fjernede han ligeledes også sine læber fra hendes, for at lade hende trække vejret. Et hvert støn der end måtte forlade hendes læber, var som sød musik i hans ører.

[Jacqueline Isthar Demoniqz]

De mænd, som selv var kommet dem i møde, var slet ikke noget, som rørte Jacqueline det mindste. Hendes fokus var fuldstændig optaget af hvad Sorin gjorde ved hende. Som var hun fanget i en eller anden boble, hvor der kun var plads til hende og ham. Hun stønnede svagt, og lagde hovedet tilbage, selv da den anden mand kom i kontakt og berøring af hendes ben. Det var nok ikke, hvad man typisk gjorde over disken på stedet her, men hvad.. Med ham omkring sig, blev hun vel heller ikke smidt ud, som hun ellers typisk oplevede, når hun endelig var her, og havde fået for meget at drikke. Blev man fuld af vampyrblod? Næppe.. Hun følte sig beruset af alt mulig andet, og det var helt ubeskriveligt!

I takt med, at Sorin forlod hende og dukkede op på den anden side, hvor han drejede hende, så han selv havde bedre udsyn og kunne nå det hele, tvang også mændene til at trække sig lidt. Selv krofatteren vidste ikke, hvordan han skulle håndtere denne situation. De gjorde det jo midt på bardisken, hvor folk drak og spiste! Hvorfor var det, at det var en tanke, som kun vækkede en kæmpe tilfredsstillelse ved hende? "Jeg har alt den tid, som skal bruges.." hviskede hun denne gang, idet at hun selv rev ham det tættere på sig.
Kys og kærtegn, var noget som Jacqueline tog mere end glædeligt imod. I hendes hoved, var de i et personligt og privat rum, hvor ingen burde tage sig af dem! Selv det, at de var på vej, opstemte andre, som selv var begyndt i den anden ende af lokalet, hvilket gjorde krofatteren fuldstændig forfærdet! "Nu har jeg aldrig..!" begyndte han denne gang.
Jacqueline hørte ham knapt, idet at hun selv blev ført direkte i stilling ved ham. Forventningen var stor. Han kunne lige vove på, at stoppe nu! Armen gled omkring hans nakke, hvor hun denne gang trykkede ham helt tæt til sig. Benene slog hun omkring hans hofter, idet at han forenede dem. Det store behag, var det første, som ramte hende, idet at et svagt støn brød hendes læber, selvom dette druknede mod hans egne læber, som var helt tæt ved hendes. Selvom han var stor i forhold til hende, så rørte det hende virkelig ikke. Hovedet slog hun tilbage, hvor hun gav ham frit udsyn til hende. De små støn brød fast hendes læber. Hun var ikke den stille type, hvor hun derimod elskede at lade folk vide, hvordan hun havde det med alt dette. Hovedet slog hun ordentlig tilbage, hvor hun svagt spændte i kroppen. Ryggen krummede hun, for at kunne mærke ham ordentlig tæt på sig, og særligt med hans greb om hendes skulder og hofte.. Svagt mærkede hun smerten ved hans stød.. men veludrustet var han vel også i forhold til, hvad der var typisk hende at opleve, men derfor handlede det også om at nyde det, mens man nu havde muligheden for at gøre det.

[Deleted]

Sorin var oftest en personlighed der havde svært ved at tage ting seriøst. Som havde svært ved at indrømme alvor i alverdens ting. Han havde spenderet tusindvis af år som krage? Intet problem! En gruppe Warlocks havde forrådt ham og forbandt ham? Ingen grund til bekymring! Der var kun én vej; og det var fremad. Og det var enten helhjertet og med en støvsky bag sig, eller i sneglefart og uden fremskridt. Og der var vidst ingen tvivl om hvilken af de to han foretrak. Dog... Kunne han alligevel ikke dy sig fra at stoppe op fra tid til anden, og tage stør nydelse fra sine omgivelser. Nyde syn og sanseindtryk. I dette tilfælde, var Jacqueline objekt for denne basale trang til nydelse, uden tvivl! Mildt sagt; så havde han lidt der skulle indhentes. Og selvom han måske virkede en smule hastet i sin måde at tage hende på bardisken, i disse omgivelser, havde han skam alle intentioner om at tage sig god tid. God tid til at nyde hende, og alt hun kunne give ham. Og ikke mindst hvad han kunne give hende. At Krofatteren dertil tydeligvis syntes at have nogle indvendinger, forstyrrede ikke rigtig Sorin. Disse simple dødelige ville aldrig kunne forstå præcis hvor meget han ønskede dette, og hvilken lille chance de havde for at stoppe ham.

Han vidste der var en hårfin grænse imellem hvad der var smertefuldt, og hvad der var fantastisk. Selvom han som sådan var en anelse ivrig, tog han sig dog alligevel tid til at bevæge sine hofter i glidende og lettere nænsomme bevægelser. Hun var ikke et stykke porcelæn, men hun skulle da helst kunne holde lidt længe. Ellers ville det jo ikke være meget sjovt, vel? Hans ene hånd blev fjernet fra hendes skulder, hvorefter begge hænder tog om hendes hofter. Han havde ikke brug for at trække vejret, men gjorde det dog alligevel. Så med let adskilte læber der blottede et sæt skarpe tænder, betragtede han den yndige kvindelige skikkelse. Intensiteten forblev som den var, men dybden af hans stød skruede han dog lidt op for. Nok en smule for at udfordre hende og presse flere støn ud af hendes læber. Hendes ben var trods alt viklet om hans hofter, hvilket til tider kunne gøre hans bevægelser begrænsede. Men nu var det ikke længere op til hende... Og han skulle nok selv finde ud af hvordan han ville begrænses.
Selv med fokus på hende, var Sorin dog opmærksom på omgivelserne. Krofatteren var tydeligt ilderedt, og vidste nok ikke hvad han skulle gøre. Imens de to andre mænd ved bardisken, klart syntes at vide hvad de havde lyst til. Men tiden til at dele hende, var begrænset til dansegulvet! Han rullede sine mavemuskler og brugte de bølgende bevægelser til stødene han forenede dem med. Og imens han endnu stødte, lænede han sig ind over hende igen. Læberne strøg mod hendes kraveben, og hans ene hånd tog fat i en af hendes hænder. Hånden blev ført mod bordet, hvor han holdte den fast, for at begrænse hendes bevægelighed en smule. Et grådigt kys blev plantet mod hendes blottede hals, og hurtigt derefter, vendte hans hoved mod de to mænd ved bardisken. Hans tænder var blottet, og blikket var hånligt. Denne udsøgte lille sag, denne pragtfulde kvindekrop, var hans at nyde! Og de to kunne lige vove at komme nærmere, eller forsøge sig med noget. Og da han var overbevist om at de havde fattet den stille besked iblandt de mange støn fra Jacqueline, vendte han atter læberne mod hendes hals.