A Night to Remember

[Jacqueline Isthar Demoniqz]

Skulle Jacqueline virkelig bare.. tage hans blod, fordi hun gerne ville have det? "Hvad ville du gøre, hvis jeg gjorde det?" spurgte hun denne gang med et smil på sine læber. Hun var glad.. Underlig munter, i forhold til, hvad hun havde været for bare et øjeblik siden. Var det effekten af blodet? I det tilfælde, ville hun da godt nok være ked af, ikke at få mere, end hvad hun havde gjort frem til nu! Hun ville jo gerne.. gud hvor hun dog gerne ville! Der hvor hun vel nærmest glemte, at hun i øjeblikket, måtte stå foran en vampyr.. som ovenikøbet kunne gøre brug af magi. "Jeg går ikke ud fra, at du ville gøre, hvad du fandt nødvendigt, for at hindre mig?" spurgte hun denne gang.

For nu, var det ikke noget, som Jacqueline fandt tiden til at diskutere med ham om. Det handlede om at nyde denne tilværelse, og at de kunne nyde en aften sammen, for hun havde stadig rigtig mange ting, som hun agtet at finde ud af!
Døren slog hun op, til levende musik, og lidt for muntre og glade mennesker. Det var i hvert fald tydeligt at høre! Hun trak morende på smilebåndet. Det var næsten for lang tid siden, at hun havde været her. Sidst var hun jo blevet smidt ud!
Armen som han lagde omkring hendes liv, fik det tydeligt til at sitre i hendes krop. Hendes hjerte begyndte at galopere mod hendes bryst. Langsomt hævede hun blikket mod hans, da den fulde mand passerede dem. Han kunne da bare lære at se hvor han gik! "Hvilken god undskyldning, ikke sandt?" Hun vendte sig mod ham, hvor hun let klappede hånden mod hans bryst. Denne gang, var det nemlig hendes tur til at lege, og hun glædede sig virkelig også til at kunne gøre det! Skulle hjertet nu banke efter deres rytme? Et sted, kunne hun næsten fornemme, at han havde en eller anden skjult dagsorden?
Jacqueline var ikke bange for ham, hvor han derimod denne gang, formåede at vække en tydelig nysgerrighed i hendes krop og sind. Hans hvisken mod hendes øre, satte en tydelig sitren i hendes krop. Hun kunne i hvert fald ikke undgå, at lægge mærke til det. "Hvad mener du?" spurgte hun denne gang. Det gjorde hende virkelig, virkelig nysgerrig.

[Deleted]

Vampyrblod var en... djævelsk affære. Selv med overvejelserne på dets negative effekter, ville han dog ikke tøve med at lade hende tage noget mere. Hvis det i sandhed var hvad hun ville have. Den lille stemme af fornuft i hendes hoved, måtte være nok til at træffe hendes beslutning, ikke? Han var jo trods alt, ikke hendes far... "Jeg gør det måske lidt besværligt. Måske ikke.." Svarede han hende blot lidt tvetydigt, og kvitterede med et lille skummelt smil hendes vej. Intet i denne verden var gratis, trods alt. Blod havde han dog heldigvis nok af, og kunne sagtens få mere. Så var spørgsmålet vel blot, hvad hun ville gøre for at få fat i det? Stikke ham i halsen med en saks? Være snedig, og forsøge at narre ham? Han kunne næsten ikke vente!

Jacqueline var nu ganske underholdende, egentlig. Og ganske betagende, endda! "Jeg behøver ingen undskyldning." Lød det blot sikkert fra ham som han blinkede ned til hende. Hvis han lystede det. Ville han røre hende, som han ønskede. Så simpelt var det. Hans egen krop var måske lidt af et tempel til ham... hvis ikke et forskruet og mørkt tempel. Men ingen anden krop i dette univers, var udenfor hans rækkevidde. Ej heller hendes. Og Sorin nød tanken om at han til hver en tid, ville kunne række ud, og hive Jacqueline til sig. Men! Han havde nu endnu lidt andre planer, til hvad han ønskede at røre, og hvad han ønskede at se. En del planer faktisk. Og egentlig ikke så meget 'planer', men nok nærmere lyster. Små symptomer af hans udelængsel og hans mange trængsler. Som hun stod foran ham, smilte han og tog atter i hende. Med hænderne ved hendes sider, snurrede han hende rundt, så hun stod med ryggen til ham, og fronten ud mod festlighederne. Hænderne blev derefter blidt lagt mod hendes overarme og skuldre, og han sænkede sit hoved ned over hendes ene skulder og med hendes øre. "Hvad jeg mener, er; at vi vil gøre hvad end vi skulle have lyst til." ... "Og hvad jeg har lyst til, er at du viser mig præcist hvordan du slår dig løs. Vrist alle hæmningerne af dig." Sagde han ene smule lavmælt. Han behøvede ikke magi til at puffe hende i den rigtige retning. Noget sagde ham hun allerede var godt på vej. Ham selv, derimod.. "I mellemtiden, vil jeg tage mig en runde. Og så vil jeg finde dig om lidt igen.." Og ved de sidste ord, slap han hendes skuldre, og forsvandt fra hendes nærvær.

Sorin snoede sig igennem masserne, udenfor hendes syn, men holdte dog hende indenfor sit eget. Han ville se hvad hun mon kunne finde på uden ham ved hendes side. Og i mellemtiden, ville han klargøre scenen. Han gik iblandt de mange folk og mennesker derinde. Hans fingre gled af og til over deres skuldre og rygge, hvorved de ville vende sig, og intet se. Dette var hans æble. Hans ét og alt, næsten. For ham, var dette næsten ritualistisk. Og magien og karismaen summede af ham, som han passerede igennem mængden af mennesker, og lod sin indflydelse falde over lokalet. Ærlig talt, gjorde hans magi ingen fortræd. Og ingen ikke engang ænsede den influere deres sind og tanker. Og et virvar af bittesmå illusioner og mørk magi, var han langsomt i færd med at ændre selve atmosfæren i denne lille uskyldige krostue. Til ham, syntes alt næsten i slowmotion. Som han elegant trådte forbi en enkelt væltet stol, og en mand der lå og rullede rundt på gulvet. Ud af øjenkrogen holdte han øje med Jacqueline med et lille smil. Betragtede hende tæt, og låste sig ved hendes duft. Men ligeledes ud af øjenkrogen spottede han en kvindelig skikkelse nærme sig ham... En kvindelig magiker. Langt fra alle var så nemme at omvende til løsrivelse. Og Sorin gættede at denne kvinde måtte have opfanget hvad det var han havde gang i. Men selvom hun nærmede sig med en hånd let hævet fra sit lår, klar til at angribe ham, smilte Sorin dog bare en smule. I ét spærrede kvinden øjnene op, og pludselig stod kvinden kilet mod en væg, med Sorins hænder mod hendes håndled, og hans læber mod hendes. Forståeligt nok, gjorde kvinden stor modstand, og forsøgte at rive sig fri fra Sorins noget så tilnærmende tilstedeværelse. Lige ved siden af de to, stod der et bord, hvorved der sad nogle lystige gæster. Men, underligt nok, reagerede de ikke rigtig. Til dem, måtte det enten ikke ske, eller det måtte virke så.. almindeligt og ligegyldigt? Den kvindelige magiker bed sågar i Sorins læbe, hvilket gav et lille snit, og nogle dråber blod begyndte at flyde. Sorin fortsatte dog blot med at presse sine læber mod kvindens i bølgende bevægelser, og ventede blot på det ene lille øjeblik han skulle bruge... Netop dét øjeblik, hvor kvinden i sin afmagt, ville tillade sig sig blot et sekunds nydelse. Selvfølgelig strittede hun imod. Men et eller anden sted, dybt i hende måske, var der en lille del af hende, der langsomt begyndte at nyde Sorins kærtegn. En svag og fjern nydelse, der fik resten af hendes krop og hendes fornuftige sind til at væmmes - men nydelse, ikke desto mindre. Det handlede ikke om at forføre kvinden, hvilket var umuligt på en sådan tvungen facon. Men det handlede derimod om, at få blot en lille del af hende, til at lukke blot en smule op for hans indflydelse. Og i dét øjeblik, så Sorin sit snit! I en hurtig bevægelse, trak han sine læber væk fra hendes, førte sin ene hånd op foran hendes ansigt, og knipsede med fingrene. Og i ét, gik hun koldt. Besvimede.. Sorin greb kvindens slappe krop, og spildte ingen tid, inden han så grådigt satte nogle tænder i hendes nakke, og tog for sig af blot nogle få mundfulde af hendes blod. "Mhm.. Herligt." Sagde han lidt for sig selv, efter at have trukket tænderne til sig igen, og ladet hende falde ned på gulvet. Og endnu, var der ikke en eneste sjæl iblandt dem, som havde reageret yderligere...
Efter hans lille eskapade, cirkulerede han et lille bord, imens han fra en god afstand, spejdede lidt efter Jacqueline. Nysgerrig efter at se, hvorledes hun fik tiden til at gå.

[Jacqueline Isthar Demoniqz]

Den lille stemme i Jacquelines hoved, fortalte hende, at det var dumt. Men lysten efter mere, var næsten øredøvende for hende, for hun ville gerne. Det havde jo været en helt igennem fantastisk effekt, som det havde efterladt hende med, og den alene, kunne hun heller ikke vende ryggen til! Uanset hvor meget hun ville ønske, at hun kunne! "Du gør det virkelig heller ikke nemt for mig," sagde hun denne gang, efterfulgt af rullende øjne, og et ryst på hovedet. Nuvel, så var det ikke noget, som skulle have lov til at ødelægge noget for dem i aften. Det var jo meningen, at de skulle more sig, i stedet for at diskutere hvorvidt om hun måtte få vampyrblod eller ikke. Desuden havde han jo lovet hende noget, dersom hun opførte sig pænt? Hvad hun dog ikke kunne garantere for, at hun kunne, men det var i hvert fald et forsøg på værd. På en eller anden underlig måde, så følte hun sig.. tættere forbundet med ham, med hans blod i sit system? Han var slet ikke så skræmmende, som han havde været hjemme i Strife Manor.

Sorin var en mand, som tog hvad han ville have. Var det underligt, at det var en tanke, som selv måtte falde i Jacquelines gode bog? Det var fandme rart med en, som turde tage fat, i stedet for det andet skravl, som man kunne siges, at være så vant til efterhånden. "Hvis ikke en undskyldning, så måske en tilladelse?" spurgte hun denne gang. Hun kunne nemlig ikke mindes, at hun havde givet ham lov til at røre ved hende på den måde.
Let vendte hun sig i hans arme, idet han lagde dem mod hendes skuldre, og lod hovedet søge til hendes øre. Det løb hende ned af ryggen, ved hans hvisken. Hun skulle bare slå sig løs? Det behøvede han så sandelig ikke sige to gange! Jo mere han sagde, jo mere måtte hun trække på smilebåndet. "Så må vi se, om du kan finde mig bagefter," sagde hun denne gang, inden hun let vred sig fri af hans greb.

Her lod Jacqueline ham gå og gøre, hvad han nu lystede. Bevidst, lod hun selv vejen finde ud på dansegulvet, hvor hun stilede sig. Her stillede hun sig også tæt op af en ung mand, hvor hun begyndte at danse til musikken. Her var hun ikke fin på den, hvor hun derimod bare slog sig løs og nød det på den selv samme måde, som hun ellers gjorde det, når hun var ude, og særligt her, hvor hun altid havde fundet det bedste selskab! Her dansede hun tæt op af ham, hvor han tydeligt også lod sig påvirke af, hvad hun gjorde. Hun gjorde brug af kroppen, og den kvindelige list, som hun var født med.. Mentaldæmonen sneg sig måske også ind her, for netop at give hende, hvad hun gerne ville have, og det passede hende mere end fint, for dumt, var andet nemlig, og særligt nu hvor hun havde fået frit slag!
Langsomt vendte hun blikket til at se Sorin i halsen på en anden kvinde. Dette fik hende dog til at stoppe op igen. Hun rystede på hovedet. Vampyr.. Hun skulle vænne sig til det. Hånden gled mere mod hendes egen hals. Tænk, hvis han kunne finde på, at gøre det ved hende? Nej.. Nu måtte hun stoppe! Hun vendte sig, hvor hun denne gang lod armene falde om den unge mands hals, hvor hun igen startede dansen tæt ind mod hans krop.

[Deleted]

Han gjorde hvad han var nødt til, og tog hvad han havde lyst til. Sorin var ingen afholdsmand, og tillod hverken sig selv eller nogen anden, at pålægge ham lænker eller grænser. Det betød nødvendigvis ikke han havde bagtanker, eller at han konstant førte andre bag lyset. Han var, som sagt, på ingen måde bange for at ytre sine lyster og/eller intentioner. Dog kunne han til tider nyde godt af mystik, og andres usikkerhed samt tvivl omkring netop hans lyster og intentioner. Han var vant til en sådan måde at behandle sin omverden på. Men det handlede nu ikke så meget om at forføre og manipulere, som mange ville tro. Det handlede måske endda mere om at lukke op mulighederne, og finde de små revner i andres samvittighed og såkaldte fornuft; hvorfra hæmningerne kunne forlade dem. Med andre ord, var han til hver en tid, overbevist om at han gjorde netop hvad han ønskede ham at gøre. Sorin havde bedt hende om at være sig selv denne nat, og instrueret hende at slå sig løs. Han ville nødigt stå i vejen for netop det, så måske han havde en undskyldning for netop ikke at sætte sine hænder på hende hele tiden, frem for det modsatte? "Det kan meget vel komme endnu.." Hvis ikke i ord, så i handling. Man kunne aldrig være for sikker. Og at placere for megen stolthed i sig selv, var latterligt. Så det var da muligt det ikke ville ske. Men han fandt det dog alligevel forfriskende, at hun måske endda ville give ham denne åbenbare tilladelse, helt af sig selv. Og hvis ikke, måtte de begge vel nøjes uden.. Eller, han kunne blot gøre det alligevel..

Jacqueline var ikke svær at spotte og finde frem til. Dog, forblev Sorin endnu på afstand. Hendes blotte tilstedeværelse på dansegulvet, selv iblandt så mange andre, var... iøjnefaldende, som det mindste. Han smilte diskret for sig selv, imens han snoede sig igennem menneskerne, men dog stadig med blikket rettet mod hende. Et syn af en dansende ung kvinde, med armene om halsen på den heldige fyr; af og til afbrudt af andre skikkelser imellem Sorin og hans syn. Hendes skikkelse og aktiviteter, var måske det klare mål for hans blik, men endnu ikke for hans bevægelser. I stedet gik han til bardisken. Han tog blot for sig af en alkoholisk drink, i hænderne af en anden mand. Manden, dog, syntes underligt nok ikke at klage som Sorin snuppede den fra ham. Endnu var der en smule blod ved hans mundvig, og en løbende dråbe mod hans hage. En finger fra hans frie hånd strøg over hans læber og hage, og de resterende dråber af blod, blev derefter optaget endnu imellem læberne. Og Læberne vendte atter tilbage til deres grålige naturlige farve. Sorin lod sig ganske elegant og roligt, placere halvt på en høj barstol. Endnu med den ene fod placeret i gulvet, og sippede til den alkoholiske drik. Ikke hans favorit iblandt fyldige væsker, men ganske behagelig alligevel. Han tæmmede endnu sig selv, og lod sig selv frydes ved synet af Jacqueline der bevægede sig på dansegulvet. Han kunne høre hendes åndedrag fra hvor han sad, og som han blot holdte sin drink i den ene hånd, faldt et lille smil over hans lettere buttede læber... alt imens hans blot tog sig tid til at nyde showet.

[Jacqueline Isthar Demoniqz]

Sorin havde været fanget i en skikkelse, som krage i så mange år, så det at lade ham gøre lidt, hvad han havde lyst til, skulle vel bare mangle? Så lag tid, at hun kunne gøre det samme, så handlede det vel bare om at udnytte tiden? Og lige nu, virkede det også til at alle andre, også accepterede deres tilstedeværelse i den varme krostue. Tanken fik hende til at smile tydeligt for sig selv.
Musikken lød, og selv nød hun at være på dansegulvet. Det var nu et af de steder, som hun bedst kunne lide at opholde sig, og særligt nu, hvor hun også havde muligheden for det. Han holdt øje med hende. Det var umiddelbart den eneste tanke, som slog hende, og hvilken fantastisk følelse det efterlod hende med!

Armene gled omkring nakken på denne mand, som selv stirrede på hende, som var han nærmest.. i trance. Det passede hende fint. Så lang tid, at hun fik, hvad hun ville have, så var det fint for hende. Vampyrblodet løb rundt i hendes system, og hun var helt stemt til at more sig på den her måde! Det føles virkelig, virkelig godt! Hun kastede med sit lange hår, hvorefter hun denne gang vendte sig, så hun stod helt tæt på manden, hvor hendes ryg mødte hans bryst. Hans arme gled om hende, hvor hun denne gang vendte sin fulde opmærksomhed i retningen af Sorin i stedet for. Smilet bredte sig på hendes læber, idet hun lod hovedet søge på sned. Sad han bare der og drak? Det var i hendes øjne, bestemt ikke, at nyde livet! Eller nyde den aften, som de nu havde lovet hinanden at nyde! Hånden førte hun frem, hvor hun med pegefingeren forsøgte at kalde ham til sig. Han skulle da ikke bare sidde der. "Dans med mig.." Ordene blev ikke sagt, men nok mere mimet. Musikken var der, og derfor tvivlede hun da på, at han ville kunne høre hende, dersom hun ikke forsøgte med det. Manden bag hende, lænede sig ned, hvor han kyssede hendes hals. Det var en temmelig intens dans, men hun nød det jo! Det var rart endelig at komme ud, og bare nyde livet!

[Deleted]

Dette sted var ganske anderledes fra hvad han ellers havde været vant til, i f.eks sin egen ungdom, eller for mange år siden. Musikken var ligeså, og de alkoholiske drikke var også. Og de hovedsageligt unge skikkelser derinde, klædte sig langt mere udfordrende, og ikke mindst sparsomt, end hvad han var vant til.  Meget af det var faktisk bedre, til ham. Men mange ting var skam også det samme. Menneskerne var de samme... eller i hvert fald deres lyster og drifter. Alkohol blev kastet ned i svælget, og spildte ellers ud over det hele som nogle hamrede knytnæver i bordene til rytmen af den levende musik. Overordnet, kunne han lide det! Og underligt nok, følte han sig ikke rigtig fejlplaceret, på trods af alt det nye. Han var derimod meget spændt på at opleve alt hvad han kunne opleve. Alle disse nye ting, og nye skikkelser! Så meget at sanse og prøve!
Som han sad halvt om halvt på barstolen, kunne han til nogen, dog godt virke ude af element. Han virkede næsten... overlegen? En mandlig skikkelse af hvidt hår og askegrå hud, der blot sad roligt med et glas imellem sine fingre, og nød alt hvad han så. Ganske rolig og fattet, betragtede han Jacqueline med et lille smil ved mundvigen af sine læber. De sorte pupiller af hans ellers gullige øjne var fæstnet mod hendes eget blik, og hendes skikkelse. Hun fortsatte med at bevæge sig, selvom hun tydeligvis havde fået øje på ham. Noget af dette måtte hun kunne lide... godt. Og han frydedes også en smule ved den mand hun havde udvalgt til hendes dansepartner. Han virkede en anelse sløv og samtidig besat. Intens og ivrig efter at berøre hende, og bevæge sig med hende. Nogle gange var blot dét at betragte, en nydelse i sig selv. Men hans smil blev dog alligevel en anelse mere tydeligt da Jacqueline viftede lokkende med sin finger. Det behøvede hun ikke lokke ham med to gange.

Sorin efterlod glasset tomt på bardisken, som han forlod sin stol, og nærmede sig Jacqueline på dansegulvet. Det ville være en skam at sige at Sorin var uden rytmik og bevægelse i sin krop. Og hans faldt allerede ganske godt ind i dansen, selv inden han var nået hende. Og pludselig, var han ved hende! Tæt ved hende. Men da man næsten skulle tro han ikke kunne komme tættere, gjorde han netop det; og vendte blikket ned mod hende. Sorin hverken jagede, drev, eller skræmte, den anden mand væk. Hvorfor skulle han dog det? Manden syntes alligevel ikke at ænse Sorin. Og derved, kunne Jacqueline få fornøjelsen af at bade i opmærksomheden af to mandlige skikkelser tæt ved hendes egen... og ikke mindst nu fire hænder, der placerede sig på hendes krop. Hver gang den anden mand trak hende blot en smule tættere mod sig, gjorde Sorin det samme hurtigt derefter. Og den tiltalende kvindelige krop imellem de to, næsten bølgede imellem de to mænd, som de nærmest syntes at konkurrere om hendes opmærksomhed. Sorin dog, havde endnu et ganske diskret og tilfreds smil over sine læber, som hans øjne konstant betragtede hende. Og hans egne hænder, fandt konstant frem til et nyt sted at glide over, eller placere sig kortvarigt. En smule anderledes, fra hvorledes han ellers havde danset oftest i sit lange liv... men ikke desto mindre herligt! Han elskede intensiteten, og ikke mindst de både lokkende, betagende, og næsten sensuelle bevægelser imellem dem.

[Jacqueline Isthar Demoniqz]

Stedet var som det plejede at være, men stemningen var langt mere.. besættende end hvad den plejede at være. Jacqueline havde nu ikke noget imod det, som hun oprigtigt godt kunne lide det. Musikken var intens, hvilket var noget af det, som hu bedst kunne lide. Det var også samtidig der, at hun var bedst til at lokke, og nu hvor hun stod med den unge mand, som slet ikke tøvede med at berøre hende på de steder, som hun gav ham lov til, så passede det ham jo mere end fint! Et kort, men tilfredst smil passerede hendes læber.. Hendes hjerte, var begyndt at hamre mod hendes bryst. Det her gav jo varmen, men det vækkede jo samtidig også de mange varme følelser i hende. Et smil passerede hendes læber, som Sorin også virkede til at følge hendes vink, da han satte sit glas fra sig og rejste sig. Dette var jo helt perfekt. Hun ville virkelig nyde at se hvad han kunne, også fordi at så tydeligt havde insisteret på, at få lov til at nyde denne aften, så var det også noget, som hun havde tænkt sig at gøre. Ikke nogen tvivl der!

Her kom han tæt på hende.. Men ikke skubbede han den unge mand væk, som stod bag hende. Et sted overraskede det hende, men ikke var det en tanke, som gjorde hende noget, da hun oprigtigt godt kunne lide det. Musikken var intens.. De dansede intenst. Det gav virkelig også varmen! Øjnene lukkede hun denne gang. Om det var blodet, eller om det var hende som person, kunne hun stadig ikke rigtigt finde ud af, men gud hvor det føles godt, at gøre det her sammen med ham!
Hænderne lagde hun mod hans sider. Han var stærk og muskuløs. Hun havde næsten glemt det syn, som havde mødt hende derhjemme, hvor hun her, levede i nuet, og hun agtede uden tvivl også at nyde det, mens hun nu havde muligheden for det! Smilet bredte sig på hendes læber, idet hun lænede hovedet tilbage, og mod den unge mands skulder bag hende. Her var det Sorin, som fangede hendes opmærksomhed. "Du nyder det," bemærkede hun denne gang, og med et kækt smil på læben. Hun nød uden tvivl selv det her, og sikkert også mere end hvad godt var i den anden ende. Den ene hånd strøg over hans mave og direkte videre til hans bryst. Han var en flot mand.. Skræmmende, intimiderende. Hun vidste det ikke. Det var en blanding af det hele, hvilket var noget, som hun i forvejen måtte anse som meget spændende.
Manden bag hende, fik mindre og mindre af hendes opmærksomhed, da hun trykkede sig mere og mere ind mod Sorin i stedet for. Hun bevægede sig til musikken. Det var måske ikke den verden, som han kunne huske, eller kendte, men det var nu den, som hun kunne introducere ham for. "Og jeg håber, at du kan lide det," tilføjede hun med en dæmpet hvisken.

[Deleted]

Til Sorin, var fortiden især en flygtig ting. Han gjorde helt klart praksis af at lægge den bag sig, og kun mindes hvad han kunne bruge af positive ting. At han havde været fanget i skikkelsen af en krage i så mange år, og været Jacquelines kæledyr, mere eller mindre - var næsten glemt. Ignoreret af hans sind, som ellers konstant søgte nye indtryk og nydelser. Han kendte den unge kvinde der bevægede sig tæt ved ham, men aldrig som han lærte hende at kende i disse øjeblikke. Det var måske forkert. Måske manipulerede han hende, eller måske hun gjorde det samme mod ham. Men i sidste ende var han ligeglad, og sådanne moralske detaljer spillede ingen rolle til ham overhoved. Dette handlede om én ting; at have det sjovt og nyde livet. At han så også tog sig tid til at nyde Jacqueline i sig selv, var en bonus til kvaliteten af denne aften og den nærtliggende nat. Han ville sørge for at hun ville huske denne nat resten af hendes liv. Og at hun ville huske ham, ikke mindst. Og ikke længere som hendes krage, men som den mand der nu havde sine hænder mod hendes krop, og som bevægede sig til musikken med hende.

Den unge mand der endnu var i deres selvskab på dansegulvet, ænsede Sorin egentlig ikke det store af. Med Sorins indflydelse i mandens hoved, var de to nærmere et partnerskab i denne dans med Jacqueline. Men så igen, Sorin ville nu alligevel ikke have noget imod at have hendes selvskab for sig selv. Dog, syntes hun at nyde det. Og hvorledes hun ville nyde det, ville derfor være hendes helt eget valg. Han betragtede hende som hun lænede hovedet tilbage, og gengældte det kække smil med sit eget lille smil. Først svarede han dog ikke, men fokuserede i stedet sine kræfter og sin opmærksomhed mod hende. Hans ene hånd var placeret ved hendes talje, og i takt med at hun kom nærmere ham frem for den unge mand, gled den anden hånd om til hendes ryg og til hendes lænd, som han sørgede for at hun forblev tæt. Hendes hånd mod hans bryst og mave, blev selvfølgelig ikke ignoreret, som hans blik forlod hendes ansigt, for i stedet at kigge ned imellem dem, og en smule opmærksomt følge hendes hænders bevægelser. Et smil afslørede et par af hans tænder, og han lænede sit hoved ned mod hendes ene øre. "Jeg gør altid hvad jeg kan for at nyde tilværelsen.." Som han talte lavmælt mod hendes øre, tog han sig et hiv ind af næseborene, og duftede til hende. Hans øjne var halvt lukket i, men endnu opmærksomme på hende. Hvilket hans bevægelser også var, idet han stadig bevægede sig til musikken, samt i takt med hende. Han rykkede sit hoved fra hendes ene øre, forbi hendes ansigt, og til den anden side af hovedet. Hans læber passerede tæt ved hendes pande, og som han fandt vej til hendes andet øre, kom læberne også nærmere hendes nakke og kraveben. "Jeg begynder at nyde denne nye verden, og min nye ven, mere og mere.." Han smilte som han hviskede ordene, og i et øjeblik gjorde han mine til at ville placere et kys mod hendes hals. Eller måske endda sætte tænderne i hende..?
Han lod dog hendes fantasi udtænkte hvad han ville have gjort, for han gjorde det ikke. I stedet lod han det hvile i luften som en pirrende svag ånde mod hendes hud, idet han tog om hendes liv, og snurrede hende rundt. Hun endte med ryggen til ham, og fronten mod resten af dansegulvet. Den anden unge mand, var væk. Måske skuffet over den mindskede opmærksomhed han fik fra sin dansepartner, eller måske sendt væk af Sorin? Sorin holdte sit ansigt og sine læber tæt ved hendes nakke, hals og kraveben. Hænderne havde ligeledes været hurtige til at skifte placering på hendes krop. Den ene var med håndfladen mod hendes mave, for at holde hende tæt, imens den anden hvilede mod hendes hud lige over hendes bryst, under hendes hals. "Og nyder du det?" Spurgte han denne gang med et lille måske skummelt smil. Ikke ude på at konkludere på hendes vegne; ville han nu hellere høre hende sige enten ja, eller nej. Samtidig, legede Sorin endnu med tanken om at sætte sine tænder i hende. Imens han lod duften af hendes hår og hals, samt følelsen af hendes krop tæt ved hans egen, spille hans sanser et puds..

[Jacqueline Isthar Demoniqz]

At Jacqueline i øjeblikket stod med den mand, som hun havde huset, som et kæledyr, var allerede en tanke glemt for hende. Det hele handlede næsten om at more sig, og nyde denne aften, inden hun atter ville være tvunget tilbage til Strife Manor igen. Hun hævede blikket mod ham. De manipulerede vel hinanden? Ikke at det var noget som gjorde hende noget, for hun elskede det jo! Han gav hende modspil og modstand, som hun i forvejen ikke var vant til at møde. Hun var slet ikke vant til, at nogen gjorde sig de tanker, og rent faktisk var med på den værste, og bare kom ud på dansegulvet, ene og alene på hendes opfordring! Det var hun jo overhovedet ikke vant til, skulle ske i det hele taget.
Han kendte hende betydeligt bedre end omvendt, hvilket nok var det, som generede Jacqueline mest, og særligt, som det var lige nu. Hun ville jo gerne lære ham at kende. Og nu hvor hun endelig havde muligheden for det, så tog hun den glædeligt! Desuden havde han lovet hende, at han ville give blod, hvis hun opførte sig pænt. Det havde hun da uden tvivl tænkt sig!

Manden bag hende, var overhovedet ikke en, som fangede hendes interesse i noget henseende, hvor det denne gang, var Sorin som havde det hele. Desuden havde de lovet hinanden, at nyde en aften sammen, så det var også det, som hun havde tænkt sig at gøre. Hun smilede tilfredst, som han lænede sig frem mod hende. Hans hvisken mod hendes øre, var intens. Det fik det atter til at løbe ned af hendes ryg, men det var med en spænding.. og et behag. Hun kunne ikke rigtigt beskrive, hvad det egentlig gjorde ved hende, men noget gjorde det, og det var i særdeleshed helt ubeskriveligt! "Du gør hvad du kan? Det burde komme til dig, langt mere naturligt," sagde hun denne gang.
Jacqueline trådte væk fra manden bag hende, og hen til Sorin. Det var ham, som fangede hendes interesse, og nu for alvor. Denne gang, havde han for alvor fat i den. Hun smilede let, inden hun denne gang vendte sig i hans arme. Hendes hjerte hamrede mod hendes bryst. Han var spændende! Og han var ny og fremmed.. En kombination, som hun i forvejen virkelig godt kunne lide!
Halsen blottede hun, ved at lægge hovedet en smule bagover, hvor hun lod ham komme til.. Næsten som hun håbede, at han ville.. kysse? Sætte tænderne i hende? Hun frygtede de tænder lidt, men hvad pokker kunne hun da gøre ved det? Hun sukkede dæmpet, inden hendes ene hånd lukkede hånden om hans klæder. Han pirrede hende, hvilket slet ikke var noget, som hun fandt retfærdigt!
Jacqueline drejede let om, så hun denne gang endte med ryggen mod hans faste bryst. Hånden tæt ved hendes bryst, var noget, som kraftigt efterlod hende med en tydelig sitren. Hun lukkede øjnene let for sig selv, hvor hun lagde hovedet bagover mod ham.. Og her blev halsen atter blottet for ham. Øjnene vendte hun langsomt mod ham. "Du er nu heller ikke så ringe et selskab, Sorin.. Jeg kan lide det.. Du pirrer min nysgerrighed," pointerede hun denne gang. Den ene arm hævede hun let, for langsomt at lægge hånden i hans nakke, som hun strøg let over. "Jeg nyder det.. Mere end du aner.." hviskede hun denne gang. Hun fortsatte sine bevægelser. Denne gang skubbede hun næsten drillende sin ende mod ham. Bare for også at pirre ham lidt.

[Deleted]

At kontrollere sig selv, at holde sig selv i kort snor, var ikke Sorins interesse. Ej heller hans plan. Men at pirre og måske drille hende en smule, kunne dog meget vel være en lille del af planen? Hvis, han altså havde en plan... Det var nok mere en nydelse af livet og denne aften i hendes selvskab. Natten var endnu langt fra ovre, og det ville da være en skam at smage til vinen, inden den havde fået lov til at blive iltet? Han ønskede at pirre hende. At tirre hende med viden om hvad der meget vel kunne være hans intentioner og lyster. Han forsøgte nu ikke at skjule noget, men hvor langt mon hans klare tiltrækning til hende nåede? Hvor langt var han mon villig til at gå, og hvad var han mon villig til at tage? At prikke til hendes krop med behag, og fylde hendes hoved med pirrende spørgsmål, fandt han ganske tilfredsstillende. Dog var Sorin den mand han nu engang var... Han kiggede på hende, og så klart noget han ønskede sig mere af. Hun var betagende og tiltrækkende. Smuk og livlig. En mørkhåret skønhed, der tydeligvis forstod sig på at drage hans opmærksomhed. Og hvis hun sådan gerne ville have hans opmærksomhed, ville han da nødigt skuffe hende.

Men selv med hænderne på hende i dansen, var det lidt lusket i mente at hun havde talt om tilladelse tidligere. Mon han skulle vente på en sådan tilladelse? Nej, så hellere blot tage hvad han ville have, og så spørge om tilladelse, hvis det ikke faldt i hendes smag. "Og er dét, det eneste jeg pirrer?" Spurgte han hende lavmælt og med et lille smil over læberne, som de endnu holdte sig tæt ved hendes hud. Da hendes hånd blev hævet om bag hans nakke, gled hans egen fra hendes mave og op langs hendes side. Indtil den greb let om hendes overarm. Et tydeligt åndedrag susede ind ad hans næsebor, som han endnu en gang lod sig nyde hendes duft. Et lidt bredt smil fulgte også over hans læber, som hun skubbede sin bagdel mod ham. I det samme hun gjorde det, forsvandt hånden fra over hendes bryst, og blev i stedet placeret mod hendes mave. Han holdte hende ind til sig, og førte læberne til hendes øre. "Jeg er allerede fristet.." Hviskede han, endnu i det brede smil. Hånden mod hendes overarm, bevægede sig også igen. Den gled fra armen, over hendes hud, og op til hendes hals. Med fingrene viklet derom, var tommelfingeren mod hendes hage. Hans greb var ikke hårdt, men han havde dog ingen intentioner om at lade hende adskille dem endnu.
For i den evigt lokkende fristelse hun præsenterede ham med... I de sensuelle bevægelser af deres dans, og nærheden af deres kroppe. Havde Sorin ikke længere intentioner om at modstå fristelsen. Endnu bevægende til hendes bevægelser, og til musikken, lod han derved sine læber berøre hendes hud; under hendes øre. Ikke et kys. Blot et strejf. Men for derefter at lade dem glide lidt længere ned, og denne gang placere et lettere langvarigt kys mod hendes hals. Det sitrede blot en smule i ham ved smagen af hendes bløde hud. Og han kunne ikke andet end at tænke; hvorledes hendes blod mon ville smage? Natten var endnu ung, men hun var simpelthen for fristende og lokkende til ikke at lade sig rive med blot en smule! Så det ene kys mod hendes hals, blev til det andet, og han fandt sig selv i en ganske tilfreds nydelse af alt hvad han nu kunne smage, mærke, og lugte af hende.. Men det ville dog ikke være tilstrækkeligt, meget længere..

[Jacqueline Isthar Demoniqz]

Kontrollen over sig selv, havde Jacqueline allerede nu, valgt at slippe. Hvorfor skulle hun da ellers være kedelig, og holde fast i det? Desuden skulle de nyde aftenen, og de skulle nyde livet, og det gjorde man ikke, ved at stille spørgsmål ved det hele. Manden som havde været ved dem, havde hun allerede glemt, som havde han slet ikke været til stede, nu hvor det var Sorin, som fangede hendes enestående interesse. Et kort, men let smil, passerede denne gang hendes læber, som hun lænede sig godt ind mod ham i stedet for. Hun lagde hånden roligt om hans nakke, hvor hun denne gang bevægede sig op af ham. Nok mere sensuelt, end hvad hun normalt ville have gjort. Vampyrblodet havde sin virkning på hende, men det føles godt. Hun undskyldte i hvert fald med det. For det gav hende mere ret til at gøre det, uden at hun skulle tænke yderligere over det, for det ønskede hun heller ikke. For nu, handlede det bare om at nyde det her, og det, som hun vidste, at hun kunne finde ud af.

Sandt at sige, at det ikke kun var nysgerrigheden, som blev pirret her, men for pokker.. Det var svært for hende, i det hele taget at gøre noget ved det! Svagt rystede hun denne gang på hovedet. "Langt fra. Det er ikke bare min nysgerrighed, men også.. meget andet," kommenterede hun denne gang, inden hun drillende skubbede enden mod ham. Mest for at se, hvordan han ville reagere på det. For hende, var det nemlig vigtigt, at det ikke bare var hende, som følte det, men at han skulle gøre det samme!
Det sitrede i hende, som han berørte hende, og flyttede sine hænder. Var det underligt, at hun ikke havde noget imod, at han rørte ved hende på den måde. Hovedet lod hun søge ind mod hans bryst, hvor halsen også blev blottet en anelse i stedet for. Hun smilede let for sig selv, hvor øjnene gled en smule i. "Det her.. Det er at nyde det," kommenterede hun denne gang, som hun hævede blikket mod hans skikkelse igen. Ikke umiddelbart en flot mand som sådan, men han var spændende, og han var ny, hvilket var noget, som hun i forvejen virkelig godt kunne lide.
Kysset som han skænkede hende, gjorde automatisk, at hun blottede halsen det mere. Det pirrede hende.. Det tirrede hende, hvilket slet ikke var fair overfor hende! "Det der er ikke fair," pointerede hun denne gang, og med blikket mod ham. De mere dybe kys, som han skænkede hende, fik et dæmpet suk til at bryde hendes læber. Hun lænede sig godt tilbage, hvor hun atter en gang, gav ham et mindre skub med enden. Hun kunne skam også godt drille ham!

[Deleted]

"Men det er hvad du ønsker, ikke?" Svarede han i en lavmælt tone til hendes ord. Nej, det var måske ikke fair, men det var fantastisk! Stemningen og ikke mindst hendes adfærd, havde gjort det umuligt for ham at modstå! Sorin var intet pragteksemplar på selvkontrol, langt fra! Og han var allerede godt påvirket af hendes nærvær og ikke mindst hendes sensuelle bevægelser. Bagdelen hun skubbede og pressede mod ham, pirrede ham, og tvang ham næsten til at tage et lille hurtigt åndedrag. Som altid endte med et ganske tilfreds lille smil. "Du vil gerne lege..?" Den var han så sandelig med på! Hun virkede villig til at blotte hendes hals, og læne sig mod ham, så endnu en gang bevægede hans hænder sig. Den ene hånd blev fjernet fra hendes overarm, og den anden blev fjernet fra hendes mave. I stedet, greb begge hænder om hendes hofte, og holdte hende mod sig, som han let skød sine egne hofter fremad. "Jeg kan spille med på denne leg, til mine dages ende.." ... "Om, og om igen.." Hviskede han mod hendes hals, som hans læber atter var let placeret mod hendes hud. Hans stigende lyst og nydelse var ingen hindring til ham. Han lod sig påvirke og omfavne af netop den lyst til at lege med. På den måde, kunne man vel sige, at et hvert af hendes små lokkende bevægelser og hentydninger, blot øgede til hans egen beslutsomhed.. og gav små sikkert gode konsekvenser mod hende.

Endnu med begge hænder om hendes hofte, og som hun lænede sig tilbage mod ham, stoppede han de små kys og smagsprøver mod hendes hals. I det samme snurrede han hende igen rundt, ganske hurtigt, så de atter engang stod med fronten mod hinanden. Han gav hende dog ikke muligheden for at skabe afstand imellem dem, og trak hende i stedet mod sig. Dansen og musikken var som sådan blevet mere og mere overflødigt til ham, og han fandt sig selv blot i færd med at følge hendes bevægelser. "Natten er endnu ung, og der er endnu meget sjov at have.." ... "Er der et sted du ønsker at se som det næste, eller noget andet du ønsker at lave?" Spurgte han lavmælt og smilte en anelse charmerende mod hende, i et smil der afslørede et par tænder. Hænderne gled fra hendes hofter, og længere om bag hende, med et par fingre fra hver hendes hånd, nede over hendes bagdel. Han placerede et ben imellem hendes, og lænede sig mod hendes øre igen. "Eller du er måske ganske tilfreds her?" Det ville være lidt af en skam, men dette var hendes aften. Nogle fortalte ham at hun behøvede mere end blot en almen bytur, og mere end blot en rebelsk handling. Lænkerne som bandt hende tilbage i Strife Mansion, var i sin essens ikke meget mere anderledes end de som havde bundet ham. Og nu, var de begge fri. En frihed de to kunne bruge til hvad som helst!

[Jacqueline Isthar Demoniqz]

Stemningen var intet mindre end fantastisk, og selv Jacqueline måtte nyde det mere end hvad godt var måske. Et kort, men tilfredst smil passerede denne gang hendes læber, som hun blev stående tæt ved ham. Han tirrede hende, og han pirrede hende, på andre måder, end hvad han måske burde, men det var nu heller ikke nogen skam. Ikke i hendes øjne. Han pirrede hendes krop på en måde, som hun selv fandt fantastisk og ubeskrivelig, så bedre end det, blev det trods alt heller ikke! "Som så mange andre har fået at vide: Du leger med ilden," endte hun denne gang med en næsten lokkende stemme, tæt ved hans øre.
Uden tvivl, var det her en situation, som skulle udnyttes og nydes i den forstand, at det var hende, som havde tænkt sig at gøre det. Et kort, men tilfredst smil passerede denne gang hendes læber, da han rykkede med hoften, og skød tættere på hende. Hun kunne jo heller ikke lade være! "Så er det jo godt, at jeg kan det samme.. Jeg elsker denne leg," hviskede hun denne gang, idet hun lænede sig godt ind mod ham i stedet for. Her stødte hun mod ham igen. Kun for at drille ham. Hun kunne uden tvivl godt være med her!

Smilet forblev tydeligt på hendes læber, idet at han vendte dem, så hun denne gang stod med fronten ind mod ham i stedet for. Hænderne strøg hun denne gang op over hans arme. Han var en stærk mand, hvilket var noget, som hun virkelig godt kunne lide. De var omkring mange mennesker, som slet ikke ænsede dem. Hun følte sig usynlig.. Normalt, var det her overhovedet ikke noget, som hun kunne have, men sammen med ham, så havde hun også så mange andre ting, at holde fokus på, så det passede hende jo mere end fint!
Ville Sorin videre? Selv havde Jacqueline ikke travlt. Hun mærkede sitren efter hans kys, hvor hun selv ikke var et sekund i tvivl om, at hun ønskede mere. Meget mere, end hvad hun allerede nu havde fået. Hovedet lod hun søge på skrå. "Keder jeg dig?" spurgte hun denne gang, hvor hun let betragtede sig af hans skikkelse. Smilet forblev denne gang hvilende på hendes læber. Hun kunne jo heller ikke ligefrem lade være. "Der er meget at opleve.. Og mange steder at være.. Men dog.. Jeg kan lide at være her," tilføjede hun denne gang, hvor hun lod to fingre vandre over hans bryst. Selv legede hun med ilden... Og hun brændte sig måske.. Men hvad.. Her handlede det udelukkende om at nyde det, mens tiden var!

[Deleted]

Ingen andre ænsede de to, ud over dem selv. Som var lokalet og dets mennesker i et loop af løsrivende hensigter og handlinger. Hvor ellers almindelige individer, gjorde hvad de ellers aldrig ville gøre. Delte hensigter, som ændrede atmosfæren. De fleste derinde var ganske almindelige mennesker. De var de menneske at påvirke på en sådan måde som Sorin gjorde det. Andre racer var langt mere besværlige. Mennesker var... dyriske. De havde naturlige trængsler og lyster som af og til styrede deres hverdag og handlinger. Lyster og trængsler som kun blev intensiveret når man var vampyr. Noget Sorin klart kunne mærke på sig selv. Men han kunne dog godt kontrollere sig selv, hvis man lystede. Blot så længe han fik sig selv tilfredsstillet fra tid til anden. Eller, egentlig så ofte som han kunne og ville.
"Tværtimod." Svarede han hende blot, og tilbød hende ikke en videre uddybelse efter hendes spørgsmål. Nej, han kedede sig bestemt ikke. Men han var en rastløs sjæl. Og lidt efter lidt, havde han kunnet mærke trangen til mere. Måske mere af hende, eller blot mere af noget andet. Og snart, ville han ikke længere være villig til at vente. Muligheder, såvel som hun, var simpelthen for gode til at lade passere som resultat af inaktivitet og ubeslutsomhed. Men han fandt dog sig selv ganske tilfreds, og fangede sig selv i at nyde det som det var nu. Med sine hænder mod hendes krop, hendes hænder mod hans. Og tilgengæld deres kroppe mod hinanden i lokkende bevægelser.

Langsomt, gled hans ene hånd ned og tog godt fat i hendes ene balle. Den anden hånd gled længere op, indtil den nåede ryggen mellem hendes skulderblade. Selv som hendes fingre gled over hans brystkasse, trak han hende ind til sig ganske beslutsomt. Hendes bryst imod hans, og hendes mave mod hans. Og i ét, blottede han sine skarpe tænder med let adskilte læber. "Og det er lige her, jeg vil have dig." Svarede han hviskende, med ansigtet ved siden af hendes eget, og munden tæt ved hendes nedre hals. Måske, hvis han bed hende, ville hun ønske at være et andet sted? Måske hun ville trække sig væk og afvise ham? Eller måske hun blot ville have mere? Men på trods af overvejelserne i hans hoved, var det kun hans egne lyster han reagere på og handlede ud fra. Og efter at have åndet let mod hendes bare hud, satte Sorin tænderne i Jacquelines hals. Stak blot tænderne ind, som var de kanyler. Hendes blod smagte... godt! Et måske fattigt ord, men som han indtog de første små smagsprøver, kunne han ikke finde et andet ord at beskrive det med. Blod var i høj grad en repræsentant af hvad dets beholder var. Hendes blod var koldt, såvel som varmt. En behagelige kølig smag, hurtigt erstattet af en velkommen varme. Og smagen var... tilfredsstillende! I en sådan grad, at han tog endnu en lille slurk, og sugede let mod hendes hud, for at hjælpe hjertets bankende rytme, i at sende mere blod imod hans mund. En af de første gange i 30.000 år, hvor han endelig havde kunnet følt sig selv tilfredsstillet af blodet! Hans hænder endnu holdte hende fast, men ikke mod hans tænder, men nærmere mod hans krop. Han havde så mange lyster og trængsler, at han fandt det svært ikke at reagere på dem alle... på samme tid.

[Jacqueline Isthar Demoniqz]

Ikke ænsede Jacqueline meget andet, end det, som egentlig var lige foran hende - Hvilket ville sige Sorin. Andre væsner måtte befinde sig omkring dem, ænsede dem end ikke, hvor de var optaget af deres egne ting, eller måske de ting, som Sorin havde sat dem til? Noget havde han nemlig gjort ved dem, hvor hun heller ikke ønskede at vide helt præcist hvad, og mere ligeglad end det, kunne hun bestemt heller ikke blive. Et kort, men tilfredst smil, måtte finde vejen frem til hendes læber, som hun hævede blikket mod ham. Vigtigt var det nemlig for hende, at han ikke kedede sig, men at han derimod kunne hygge sig, ligesom hun gjorde det, for det gjorde hun da godt nok! Han var en mand, som da alligevel forstod sig på, at hygge sig, og for hende, var det også meget vigtigt! Tilfredst måtte hun derfor trække på smilebåndet. "Godt," sagde hun denne gang, hvor hun let nikkede. Halsen sikrede hun sig stadig, var blevet blotlagt for ham.

Hånden som gled ned mod hendes balle, fik hende til at trykke sig tæt ind mod ham. Hun nød det. Hun nød den intense spænding, som hun følte ved det her, for det ville aldrig nogensinde ændres.. Det fik hun slet ikke lov til! Han ville have hende.. Han ville have hende! "Så vis mig det," hviskede hun denne gang lokkende, mens hun lod hånden stryge nedover hans bryst. Han var en fast og flot mand under. Det herskede der jo heller ikke nogen tvivl om. Det næste som skete, var da hans tænder gled direkte i hendes hals. Hendes pupiller trak sig denne gang helt sammen, hvor hun slap et forskrækket gisp. Dette havde hun bestemt ikke været forberedt på! Øjnene lukkede hun derfor, hvor hendes næver lukkede sig omkring hans tøj. Bare for at have noget, som hun følte, at hun kunne klamre sig til i stedet for. Svagt rev hun i det.. mest for ikke, at skulle gøre modstand. Det var en blanding af smerte, men også.. intensitet og behag, hvilket var noget, som hun et sted godt kunne lide! Som han fyldte munden mere med den ellers så dyrebare væske, slap hun et svagt gisp mere. Det sitrede i kroppen.. Næsten, som var det noget, som gjorde hende svimmel. Det føles dog godt. Aldrig havde hun nogensinde været udsat for noget lignende.