It's here where you belong

[Theodore Jarvis Acheron]

Selvføglelig ønskede Theodore ikke, at lade denne sag ligge, for hvad ville han få ud af det? Han ønskede selvfølgelig at hun havde det godt, og det havde hun tydeligvis ikke. Og denne gang trak hun sig fra ham. Det var første gang, siden han havde fået hende hjem, at hun havde gjort det, og selvfølgelig kunne det også godt mærkes. Ikke at der herskede nogen tvivl om det. Han trak derfor begge hænderne til sig, hvor han denne gang blev siddende.. og stirrede direkte ind i hendes ryg. Han havde jo ikke rigtigt andet at kigge på i forvejen. "Noget må han have gjort," sagde han denne gang. Han havde lavendel i næsen, hvilket næsten fik ham til at slappe af i forvejen, uden at han behøvede at gøre noget yderligere. Desuden var det også umådelig rart at få varmen ordentlig i kroppen, nu hvor hun tilsyneladende ikke ville være ham så nær. Selvfølgelig var det en tanke, som gjorde ham trist, og irriteret, og særligt fordi at han ikke rigtigt kunne finde ud af det. Hvilket næsten var det værste af det hele. "Og hvad skulle det være?" spurgte han denne gang, som han lod hovedet søge en kende på sned. Han forstod det ikke.. Han forsøgte at finde ud af det. Han ville finde ud af det, og derfor nægtede han også at lade sagen ligge, nu hvor han kunne forsøge at finde ud af det. Han blev denne gang bare liggende ved kanten af karret. Hun ville jo tydeligvis ikke have ham tæt på lige nu, og derfor gjorde han vel også bedst i, at holde sig lidt på afstand? Selvom han ikke kunne lide den ændring, som stemningen pludselig havde taget.

[Jarniqa Dynithril]

Det nagede Jarniqa, at Theodore pludselig begyndte at presse hende. Selv ønskede hun nemlig bare, at han lod være. At han bare glemte det hele, og lod det foregå i fantasien i stedet. Det havde været langt lettere.. Det havde været lettere at være i en drøm med ham, frem for den virkelige verden. Det havde nemlig været en drøm, blot at se bort fra fakta, og lade sig rive med. At drømmen allerede skulle være slut, irriterede hende derfor. Hele tiden skulle hun føle sig ringe.. Aldrig skulle hun følte sig helt tilpas, og nu stoppede dette garanteret også. Afvisende rystede hun på hovedet af ham, som han holdt fast i, at tjeneren måtte have forskyldt noget. Det havde han oprigtigt ikke gjort, og derfor skulle han ikke klandres for det. Han havde blot … åbnet hendes øjne for drømmen. Hun prikkede let i vandet. Hvad hun snart skulle sige til ham, fik det hele til at knuge sammen i hende. ”At jeg blot er en elskerinde.. At jeg ikke er den man vælger, men den man fordriver tiden med,” sagde hun stille for sig. Hun følte sig ynkelig, som hun sagde det.. men eftersom det var sandheden, var hun i bund og grund måske også ynkelig? Hvor mange havde så meget uheld i posen med alle dem man mødte, som hende? Hun betragtede vandet i karret. Hvad han ville sige til det, vidste hun ikke, men benægte det kunne han ikke. Hun var trods alt en elskerinde fordi, at han var en gift mand, og hun var tidsfordriv fordi han sagde, at han havde Clemency, som han i bund og grund var glad for at have. Hånden trak hun igen til sig, som hun denne gang valgte at trække benene ind, så hun kunne holde om dem i stedet.

[Theodore Jarvis Acheron]

Ikke ville Theodore mene, at han pressede Jarniqa til noget, som hun ikke ville, men dette var også noget, som rørte ham, uden at han kunne gøre noget ved det, og særligt, hvis hun ikke ville snakke med ham om det. Derfor var det ne tanke, som ligeledes også gjorde ondt på ham. Og når det også påvirkede ham på den måde, så ville han da også mene, at det var hans ret, at han fandt ud af, hvorfor det gik hende sådan på. Han blev siddende, da han selv var blevet så voldsomt afvist. Alene det, var han jo vant til at Clemency også gjorde ved ham, når han forsøgte, og efterhånden vækkede det kun en større og større frustration.
Hvad hun dog måtte dele med ham, kunne han gøre høre, ikke just var en tanke, som faldt i hans gode bog.. En elskerinde? Var det hvad der var galt? Gift var han ja, men han gjorde jo intet sammen med Clemency, hvor hun jo egentlig bare var der.. Hun var jo en del af ham, ja, men hun.. var der jo bare. "Du er en man fordriver tiden med? Jeg er ikke med.." Denne gang, satte han sig en smule op, hvor han denne gang vendte blikket direkte mod hendes skikkelse igen. Han satte sig denne gang bag hende. Hænderne lagde han mod hendes skuldre. Han lystede at røre ved hende. Hun vækkede ting i ham, som end ikke Clemency formåede. "Og når jeg oprigtigt ønsker at dele det her med dig? Hvor du vækker ting i mig, som Clemency ikke formår?" spurgte han denne gang. Det forvirrede ham!

[Jarniqa Dynithril]

"Du indrømmede det selv," påmindede Jarniqa ham ærligt. Han havde selv sagt det. Han ville ikke forlade Clemency, altså, han fordrev et par hyggelige stunder med hende i så fald. Hun var intet mere end det for nogen.. Hun var blot noget dejligt, som man kunne more sig med og dernæst smide væk igen. Hvorfor det var sådan, vidste hun ikke. Hvad gjorde hun forkert? Hvad gjorde andre korrekt? Øjnene lukkede hun kort i, som han holdt om hendes skuldre.
"Sandt er det måske, at jeg vækker ting i dig, som Clemency ikke gør, men faktum er, at du stadig ville vælge hende i din sidste ende.. Lucifer valgte dæmonerne over mig.. Min værge valgte min moder over mig.. Jeg ville ønske, at der var en der vil vælge mig," sagde hun dæmpet, som det var hårdt at sige højt, at hun altid var den der blev fravalgt blandt alle. Hvad hun helt præcist ønskede fra Theodore, viste hun ikke. Nyt var det jo, så ønskede hin virkelig at blive udskiftet med Clemency? Dog holdt hun fast i, at trekantsdramaet var usundt. Utroskab var en skidt ting, og det var skidt at være gift uden følelser. Selv ønskede hun bare, at der kom en og valgte hende. Måske var det tidligt for en ung kvinde at tænke således, men helt normal var hun ej heller. Hun var opfostret i isolation, og med kun en omkring sig der gav hende kærlighed.. Derfor ønskede hun nu selv en kærlighed for sig, som hun kunne slå sig ned med. Tidligere havde hun troet, at det var Lucifer hun ville ægte og få børn med, men det havde det bestemt ikke været. Og nu prøvede hun sig med en ... gift mand? Det var bestemt den forkerte type, som hun havde en hang til. Tam følte hun sig helt, som hun talte om de mange afvisninger? Det var vel også et turnoff for andre at vide, at ingen ønskede hende? Værre blev det også kun af, at hun både havde læst og hørt, at hendes moder havde været en af de mest ombejlede kvinder. Lige det gik i hvert fald ikke i arv.

[Theodore Jarvis Acheron]

"Jeg har ikke indrømmet noget som helst," fortalte Theodore denne gang, som han atter vendte blikket mod hende. Hvad havde han indrømmet, andet end at Clemency var en del af hans liv? For det var hun jo. De var gift, men det var bestemt ikke ensbetydende med, at det var lykkeligt eller godt for nogen af dem. Set i bagspejlet, kunne man sige, at han da kunne se, at dette havde resulteret i mange problematikker for begge parter. At høre hende sige, at hun var ked af, at der ikke var nogen, der valgte hende, og at det måtte være, hvad hun ville ønske.. Forstod han godt. Han stirrede direkte i hendes nakke, som han denne gang lod hænderne forblive hvilende mod hendes skuldre. Han ville jo ikke have, at hun skulle have det sådan. "Det gør dig ked af det, gør det ikke?" spurgte han. Det var efterhånden noget, som han kunne drage i form af en konklusion, alt efter hvordan hun egentlig havde det med tingene. Han kunne bare ikke lide, at hun havde det på den måde.. Og fordi, at det jo var tydeligt, at det måtte være hans skyld, at hun havde det på denne her måde. Han sænkede blikket kort, men tænksomt. Han forsøgte da i det mindste. De ting, kom heller ikke helt af sig selv. "Clemency giver mig det ikke, af grunde, som er mig ukendt.. eller som jeg ikke forstår. Det er anderledes sammen med dig. Du giver mig noget, som ingen andre har formået," sagde han denne gang. Han rykkede helt hen tæt ved hendes skikkelse, også for at mærke hende, men også for at give hende den følelse af nærhed, for hun fortjente den, og han ville gerne give hende den. "De kan ikke være god for dig, hvis de ikke vælger dig.." Et sted.. valgte han vel hende lige nu?

[Jarniqa Dynithril]

”Du sagde måske ikke ordene direkte, men du refererede til det,” fastholdt Jarniqa. Hun havde jo ret. Hun var kun et tidsfordriv, eftersom hun ikke var typen, som man slog sig ned med. Hun var derimod typen, som var sjov at lege med. At hun så lod ham, måtte være hendes problem. Det var vel det, at det føltes bedre at være halvt ønsket end slet ikke. Om det gjorde hende ked af, altid at blive fravalgt? ”Selvfølgelig gør det mig ked af det kun at være god nok,” sukkede hun, og endnu mere ked af det blev hun af at tale om det. Det betød nemlig, at hun skulle stå ansigt til ansigt med problemet. Noget hun ikke nød. Det var nemlig ikke morsomt at tænke på, at hun i bund og grund måtte være en fiasko, siden ingen ville have hende i den sidste ende. Tænderne bed hun sammen. Jovist hun viste ham noget, som Clemency ikke havde vist ham, men det ændrede ikke på, at det stadig var Clemency han ville blive ved. Derfor måtte hun vel have noget, selvom hun sjældent så greveparret sammen? ”At jeg giver dig noget andet, ændrer ikke på, hvad jeg er for dig,” fastholdt hun stille. Som elskerinde var man noget, som man bare kunne smide ud, når man var træt af vedkommende.. Dette kunne man åbenbart også med plejebørn og kærester.. Det eneste der åbenbart skilte sig ud, var hvis man var ægtefolk. Det kunne hun jo høre på Theodore. Ham og Clemency havde måske intet sammen, men stadig kunne han ikke finde på at forlade hende. Øjnene lod hun glide i, som han rykkede sig helt tæt på hende. ”Det kan du jo spørge dig selv om,” sagde hun stille. Han var jo en af dem som ikke valgte hende, så han kunne bedst selv sige, om man kunne være glad for hende alligevel. Dog tænkte hun, at ordet glad nok skulle forstås som, at hun var interessant og spændende for øjeblikket, men intet der var værd at få længere ind på sig.

[Theodore Jarvis Acheron]

"Du forvirrer mig," sagde Theodore denne gang. Han kunne ikke se, hvad han skulle have gjort forkert. Ikke var det nogen hemmelighed, at Clemency var en del af ham, men det var bestemt ikke ensbetydende med, at det var for tid og evighed, og i særdelshed ikke, når hun heller ikke viste ham den interesse, som Jarniqa gjorde. Eller havde gjort.. Nu vidste han jo ikke, hvor de ville stå med det hele. Han blev denne gang bare siddende bag hende. Han kunne se og mærke på hende, at hun var ked af det, og han forsøgte at forstå hvorfor, men når han havde refereret til noget, som han slet ikke mente, at han havde refereret til, så var alt sammen, kun mere forvirrende, end hvad godt var i den anden ende, og så var det altså svært, at gøre noget som helst ved det. Svagt rystede han på hovedet igen. Han kunne ikke følge hende, men han ville jo heller ikke ligefrem gøre hende mere sur, end hvad hun måtte være i forvejen, for det var tydeligt for ham, at hun var temmelig utilfreds med.. et eller andet, som bare var det sværere for ham, at regne ud.
Havde han fremstillet hende som noget så simpelt som en elskerinde? Det begreb, var han derimod kendt med. Dog var det ikke, hvad han ville mene, at hun var for ham, dog selvom han var en gift mand. Han spurgte hende, fordi han ikke selv kunne se det, så at hun kastede tingene tilbage til ham, irriterede ham også et sted. Hans hænder slap grebet om hendes skuldre i stedet for. "Lige nu, vælger jeg jo dig," kommenterede han denne gang. Var det så enkelt, at kun han, var i stand til at se det?

[Jarniqa Dynithril]

Svært var det for Jarniqa, og ikke brød hun sig om den negative stemning, som konstant skulle hænge over hende. Konstant skulle hun løbe ind i problemer, og nu frygtede hun også, at dette problem ville ende med at koste hende sit hjem her. Enten fordi, at hun ville blive smidt ud af Clemency, eller fordi, at hun psykisk ikke kunne holde til at være en elskerinde i længden. Øjnene lod hun glide op, som han slap taget i hende. Et afsavn efter at blive rørt af ham meldte sig i hende. Skulle hun også tage det som en afvisning? At han slap hende som tegn på, at det nu var tid for hende at gå? ”Lige nu.. Lige nu, men ikke i det lange løb,” lød det fra hende, hvor hun faktisk kun brugte hans ord. Det var ikke noget, som hun fandt på, men derimod noget, som han sagde. Om hun ønskede at binde sig til ham på nuværende tidspunkt, kunne hun ikke sige, men ej heller var det aktuelt, da han ikke var ledig på markedet. Derudover havde hun kvaler med ideen om at være en elskerinde. Det var ikke hende at være.. Problemet var bare, at det jo føltes godt i stunderne, og det var også derfor, at hun havde ladt sig. Hun tog en indånding. ”Ønsker du, at jeg går?” spurgte hun ham stille. Selv vidste hun godt, hvad hun burde gøre. Hun burde gå, og altid være fuldt påklædt, når hun var med ham, samt forholde sig respektabel. Hun var jo hans elev, og han hendes lærer. Problemet var jo bare, at hun også nød dette.. Hun havde været ganske hurtig til at finde sig komfortabel med ham.

[Theodore Jarvis Acheron]

Ikke ønskede Theodore, at stemningen i huset skulle ødelægges, og da særligt ikke mellem dem. Uanset hvad denne tjener havde vist hende, havde det gjort noget ved hende, og ikke var det en tanke, som måtte falde i Theodores gode bog. Tvært imod faktisk. Hans blik faldt til hende, som han denne gang, valgte at slippe hende i stedet for. Han blinkede let med øjnene, idet han satte sig godt tilbage ved karrets kant, og med hænderne foldet let foran sig i stedet for. "Men dog, er mit valg faldt på dig." Hvad hun mente med i det lange forløb, vidste han ikke.. Han tænkte virkelig ikke i de baner, som hun gjorde. Var hun nu også typen, som tænkte for meget over det?
Ikke ønskede han, at hun skulle gå nogen steder. Dertil måtte han jo sige, at han havde gjort, hvad han kunne, for at understrege for hende, at det slet ikke var noget, som han ønskede hun gjorde. "Nej.. Jeg ønsker, at du skal blive," sagde han denne gang. Hvorfor alt dette påstyr? Det forvirrede ham kun mere, end hvad godt var. Hans blik faldt derfor til hendes skikkelse endnu en gang, hvor han lod hovedet søge på sned. "Jeg ønsker ikke at se dig ked af det," tilføjede han denne gang. Var det så forkert, det som de havde gjort, og hvorfor var det, at den tjener så pludselig og brutalt, havde fået hende til at indse det? Ikke at det gjorde det bedre for ham. Langt fra faktisk, som han jo havde nydt tiden med hende.. Og nu afviste hun ham bare?

[Jarniqa Dynithril]

Jarniqa sukkede denne her gang bare over hans ord. Han forstod det tydeligvis ikke, og ærligt … hun var ikke interesseret i at drøfte sagen videre. Den gjorde ondt, og når han ikke hørte, hvad hun egentligt sagde, gav det slet ikke mening for hende. Hun ville bare gerne lægge dilemmaet bag sig, og leve i fantasien så længe det varede. Sundt var det måske ikke, men bedre virkede det heller ikke at tænke på, at hun var kvinden der var stukket af hjemmefra, fra Maerimydra, og hende der højst sandsynligt måtte forlade Acheron Landsted grundet dette. Hun tog en indånding. Han ønskede, at hun blev. Det kunne hun godt klare. De skulle bare lade være med at snakke mere om det. At hun var ked af det, kunne hun ikke gøre for, men ligesom ham håbede hun da også, at det ville gå over. ”Jeg bliver.. Men lad os snakke om noget andet så,” endte hun afsluttende med at sige, som den sag ikke var længere end det. Som han trak sig tilbage mod karrets væg, søgte hun over til karrets modsatte ende, så hun kunne hvile mod den, og nu se i hans retning. Hun tog en dyb indånding, så alle lavendelduftende strømmede op i hendes næsebor. En anelse ned i vandet lod hun sig glide, så hendes nakke kunne hvile imod karrets kant. En ting var dog sikkert og det var, at det var et utroligt godt badekar. Desværre havde de bare ikke hygget sig i det endnu. Hendes smaragdgrønne øjne faldt på hans skikkelse. ”Fortæl mig om dit arbejde.. Hvad laver man helt præcist som greve,” endte hun med at spørge ham. Forhåbentligt ville det få dem begge på andre tanker. Det var, hvad hun håbede på. Han kunne måske fordybe sig i tanken om, hvad han lavede, og hun kunne lære noget nyt.

[Theodore Jarvis Acheron]

Ikke forstod Theodore problematikken, for det gjorde selv ham forvirret, når hun sagde, at han havde sagt noget, som han slet ikke mente, at han havde sagt i det hele taget. Han lod blikket falde, hvor han alligevel valgte at blive siddende. Her ønskede han nemlig, at hun skulle blive, for han ville ikke sidde der selv. Hans blik faldt atter til hendes skikkelse. Hun ville virkelig ikke snakke om det, og det kunne han da godt mærke. Han blev dog bare siddende. "Okay.." sagde han denne gang. Hvad andet skulle han da kunne sige? Det ville jo ingen forskel gøre, vis han insisterede på at snakke om det, for han forstod det ikke, og hun gjorde det bare ikke ligefrem nemt for ham af den grund.
Theodore lod blikket følge hende, da hun satte sig ved den modsatte side af karret, end hvor han var. Dog måtte han jo sande, at han godt kunne lide, at sidde med hende, men det måtte han tydeligvis heller ikke mere. Hvad det indebar at være greve? Han lod hovedet søge på sned. Det var jo egentlig mange ting. Han var jo en mand, som faktisk havde rigtig mange bolde i luften. Desuden var det et arbejde, som han faktisk også var glad for, at han havde. "Jeg holder styr med meget af det magiske marked i Marvalo.. Tager mig meget af det økonomiske. Deltager i møder på Castle of Darkness," fortalte han. Han lavede faktisk rigtig mange ting. "Leder min egen lille hær, om det skulle være nødvendigt," tilføjede han denne gang. Hvorfor hun mon spurgte? Det var jo lige fra det ene og til det andet.

[Jarniqa Dynithril]

Træt var Jarniqa af at snakke om sin egen ulykkelighed, og derfor ønskede hun også blot at droppe emnet. Hvad var der desuden også at drøfte? Han kunne alligevel ikke lave om på, at hun følte sig som en to’er. Ikke så længe, at hun rent faktisk var en to’er. Derfor passede det hende udmærket, at han indvilligede i at lade det ligge. Dertil vendte hun sig også om, så de kunne sidde ansigt til ansigt med hinanden, imens de drøftede noget andet. For nu hans arbejde. ”Du holder styr på det i form af, at det foregår lovligt, samt hvem der kommer ind på markedet og sælger?” spurgte hun først ind til omkring det magiske marked. ”Hvilke møder er du med til på Castle of Darkness? Kommer du med forslag til, hvordan landet skal regeres?” spurgte hun dernæst ind til hans arbejde på kongehuset. ”Og hvorfor har du brug for din egen lille hær? Hvor holder den til henne? Hvor stor er den? Har du nogensinde brugt den?” spurgte hun til sidst omkring hans hær. Ja, hun havde altid været ganske nysgerrig af sig.. og hvor Valandil havde formanet hende om, at det ikke var kvindeligt at spørge ind til så meget, så vidste hun, at Theodore ville tage hendes spørgsmål til sig og besvare dem. Hendes hoved søgte på sned. ”Hvad skulle du have foretaget dig i dag?” spurgte hun ham nysgerrigt. Selv vidste hun, at det ikke havde været hensigten, at han skulle tage sig en fridag i dag.. men det havde hun fået ham til. Derfor havde han haft andet at lave, men så vigtigt havde det næppe kunnet være, siden hun havde kunnet få ham på andre tanker? Det tænkte hun i hvert fald.

[Theodore Jarvis Acheron]

Det var en helt anden stemning, som havde lagt sig over dem, og det alene, var heller ikke en tanke, som han brød sig om. Hans blik faldt derfor mod hendes skikkelse igen. Det var virkelig mange spørgsmål at stille på meget kort tid, og selv forstod han ikke rigtigt, hvad hun ville med det, og hvor hun ville hen med det. Han lod hovedet søge en kende på sned. "Hver en sælger, bliver grundigt tjekket, inden de får lov til at stille deres boder op. Desuden er det vigtigt, at det er ægte varer, og ikke falske, som i det tilfælde, kan udnyttes på forkert grundlag," forklarede han. Det var faktisk et hårdt og tungt arbejde, og det var heller ikke ligefrem en sag, som blev meget nemmere af den grund. Han rystede svagt på hovedet. Så mange spørgsmål! "Vi bliver budt op, og kan komme med vores. Hver adelig familie har fået deres ansvarsområde," forklarede han. Det var ved at være lang tid siden, for ikke at glemme, at han jo længe havde været tæt og nær af Jaqia. Ikke at det var noget, som han synes, han skulle reklamere for meget med nu.
Hæren Theodore havde, var ikke særlig stor, og det var hans eget valg. Han skulle ikke stå som en anden hærfører. "Foruden mine egne evner, huser jeg 2 dusin mand, som holdes til i det afliggende hus på min grund," forklarede han denne gang. Til tider, kunne det være nødvendigt at gribe ind i sager, som ramte markedet, og der var han jo den som var tættest på. Han sukkede let. "Jeg har flere som ønsker sig ind på det magiske marked. Jeg sidder med en del dokumentation, som skal læses og tjekkes," tilføjede han. Denne gang flyttede han sig, for at komme det tættere på hende. Han ville jo så gerne.

[Jarniqa Dynithril]

”Jeg har før været på markedet, samt hørt en del rygter om det.. Mange siger, at der er mange falske varer, så er det ens betydning med at folk lyver, eller at der sælgere der smutter forbi dig?” spurgte Jarniqa uddybende, som hun alligevel måtte forholde sig kritisk over, om han lige præcis gjorde den del rigtigt. Dog havde hun ikke den største erfaring med det magiske marked. I Marvalo city havde hun nemlig altid primært holdt sig ved Acheron Landsted. Dette var skyldtes dog også primært, at warlockerne ikke var kendt for deres racevenlighed. De var ikke som Theodore, der altid havde været åbensindet over for hende. Nysgerrigt betragtede hun ham. ”Hvad er dit ansvarsområde?” spurgte hun nysgerrigt. Han kunne ikke bare sige, at alle adelige havde hvert deres ansvarsområde, men så holde det skjult, hvad hans var. Det gik ikke! Hvordan han egentligt havde det med kongehuset nu, vidste hun ikke. Hun vidste nemlig, at ham og Jaqia havde haft en form for alliance eller venskab, så hvordan han havde det med den nye regering, vidste hun ikke.. og dog.. han måtte vel have det fint med det, siden han intet sagde? Hun tænkte lidt over det, som han sagde omkring sin hær. ”Du glemte at fortælle, om du nogensinde havde brugt din hær,” pointerede hun. At han rykkede tættere på hende, sagde hun intet til. Det var trods alt rart at have ham der. At han havde dokumenter der skulle læses igennem og tjekkes, var hvad det var. Så vigtigt kunne det vel heller ikke være igen, siden han kunne lægge arbejdet fra sig i dag? I hvert fald ikke vigtigere, end at det kunne vente til i morgen. I morgen kunne hun derfor også påbegynde sit projekt. Efter, at de havde trænet, og han havde påbegyndt sit arbejde.

[Theodore Jarvis Acheron]

"Selvom jeg er så regelret, som jeg er, så er det ikke ensbetydende med, at alle er af den samme mening," sagde Theodore direkte, som han atter vendte blikket mod hende. Mange søgte til markedet og satte boderne op, uden at han havde givet dem tilladelse til dette. Det var også særligt den slags ting, at den lille hær, som han havde, tog sig af. Han sendte jo ofte en håndfuld af sted af gangen. Hvorfor hun dog pludselig viste den interesse, vidste han ikke, men han havde nu ikke noget imod, at tage sig af det. "Handel på kryds og tværs af grænserne. Jeg tester hvad der kommer ind over muren, i det royale perspektiv," fortalte han denne gang.
Theodore rykkede blot stille og roligt tættere på hende, hvor han denne gang placerede sig ved hendes side i stedet for. Nu hvor hun ikke ville komme til ham, så måtte han jo trods alt komme til hende. I og med, at han denne gang rent faktisk valgte hende, for det var jo trods alt, hvad han gjorde. I hans øjne om ikke andet. "Det har jeg. De bliver ikke brugt i krig og strid, men for at håndhæve ro og orden på markedet, når de særligt ulovlige varer dukker op," sagde han denne gang. Ulovlige og særligt i dvasianske øjemed, så var det meget begrænset, og yderst farlige ting, som stadig fra tid til anden, fandt vejen til markedet, og derfor skulle stoppes. Markedet var jo ligesom hans arbejde og hans ansvar, og derfor var det vigtigt for ham, at det blev gjort ordentligt. Fejlede han der, så plettede han sit navn, og det ønskede han slet ikke!