I'm still in pain.

[Deleted]

Carlisle havde måske bare ikke nogen anelse om, hvor stor betydning han egentlig havde for Aya? Han selv følte jo bare, at han var der. Særligt nu, hvor han også var forvist, og ikke havde noget fast sted at være, hvor han egentlig vandrede hvor han havde lyst til det, og det i sig selv, var jo heller ikke noget, som han var videre stolt af. Særligt ikke, som det var nu. Hans blik faldt til hendes. Han var virkelig glad for hende, og derfor ønskede han jo selvfølgelig også, at hun havde det godt. "Jeg kan love dig for, at jeg ikke går nogen steder," sagde han denne gang. Han sendte hende et stille smil, hvor han denne gang også trykkede hende mere tæt ind mod sin egen krop i stedet for. Det var nemlig der, han gerne ville have hende, og det var han nu heller ikke bange for at indrømme for hende. "Prøv at fortælle mig, hvor vigtig," opfordrede han denne gang. Han måtte jo sande, at han selv ikke gjorde særlig meget for hende, selvom det synes, at hun var af en helt anden mening.

Carlisle kunne ikke være i Procias, selvom han vidste, at han kun havde sig selv at takke for det, men hvad andet kunne han da gøre ved det nu? Han vidste, at skaden var sket, og han havde set sorgen i Angels øjne, da hun havde sendt ham ud permanent. Han havde jo trods alt kun sig selv at takke for det. Han rystede på hovedet. "Det er mere sikkert for dig der nu, end det er her, hvis der også er andre efter dig, Aya," forsøgte han denne gang igen. Det var vel heller ikke så svært at forstå, var det? Det andet var faktisk også med til at gøre ham en anelse trist. Han ønskede jo heller ikke ligefrem, at der skulle ske noget med hende. Tvært imod!

[Aya Keena]

Et sted så skulle der heller ikke meget til før man fik betydning for Aya. Hun var en pige som tog folk nær rigtig hurtigt og Carlisle især. Han fik hende virkelig til at føle på en måde som hun aldrig havde følt det før. Når hun var sammen med ham så følte hun virkelig at hun havde en værdi for nogen i denne verden og at hendes tilværelse ikke bare var meningsløs. Måske han ikke selv kunne se hvad han gav hende men hun vidste det med hver en fiber i hendes krop. Smilet blev på hendes læber ved hans ord og som han trykkede hende ind mod sig. Hun kunne virkelig godt lide at være ham så nær. Selvom hun et sted var begyndt at frygte den nærhed hos andre så ville det aldrig ændre sig med ham. Det var helt sikkert. Hans opfordring plantede et tænkende udtryk på hendes ansigt. Hun tænkte sig lidt om. Hvordan skulle hun dog beskrive det? "Det er svært at forklare. Når jeg er sammen med dig så føler jeg mig sikker og rolig, langt mere end ellers. Når du er her er der intet jeg hellere vil end at ligge tæt ved dig. Du får mit hjerte til at hamre blot ved at være mig nær. Hvis jeg mistede dig så ved jeg virkelig ikke hvad jeg ville gøre af mig selv. Jeg ville føle mig helt og aldeles fortabt" endte hun roligt. Stille lukkede hun øjnene og puttede sig ind mod hans skikkelse. Hun vidste virkelig ikke hvad alt disse følelser betød men hun vidste at han var hende vigtig, nok vigtigere end han selv vidste.

Aya kunne ikke lide tanken om at Carlisle ikke kunne komme med hende til Procias. Hun vidste ikke om hun turde være i det land, ikke efter hvad der var sket sidste gang og der var hun jo trods alt under Gabriels beskyttelse. Intet havde det hjulpet, nej hun ønskede bestemt ikke at tage tilbage uden ham! Hun sukkede stille og rystede på hovedet ved hans ord. "Sidste gang jeg befandt mig i det land var da jeg arbejde på slottet under Gabriel og jeg kan godt huske hvad der skete. Det er heller ikke sikkert for mig i Procias og jeg høre ikke til i himmeriget. Carlisle, jeg beder dig ... Du må ikke sende mig væk" bad hun stille og vendte blikket mod hans skikkelse. Tårerne var så små begyndt at melde sig i hendes øjne. Han måtte ikke sende hende dertil alene og væk fra ham. Det kunne hun slet ikke lide.

[Deleted]

Det vigtigste for Carlisle, var at Aya havde det godt, og med en mand efter hende her i Manjarno, så var det bare ikke det bedste sted for hende at være. Derfor ønskede han hende videre og gerne så hurtigt som muligt. Selvom han selv var ked af, at han ikke selv kunne søge efter, så måtte han jo bare gøre det, som han nu kunne. Desuden ville han stadig ikke høre, at han gav hende noget særligt, for det ville han bestemt ikke mene, at han gjorde. Han var der vel bare.. Havde fundet hende på et heldigt tidspunkt, nok til at kunne få hende derfra, så hun atter kunne komme godt fra det, i stedet for det andet i stedet for.
Et smil passerede hans læber. Umiddelbart lød det til, at hun var forelsket..? Ikke at han ville sige det højt, for det var ikke ord, som ville gavne nogen som helst, og derfor var det heller ikke noget, som han ønskede at sige højt, hvis det var noget ,som han ellers kunne blive fri for. "Det varmer mig, at høre dig bruge de ord om mig, Aya.. Jeg gør bare ikke noget særligt.. Du er mig en betydningsfuld kvinde, og din tryghed og sikkerhed, er alt for mig," sagde han denne gang. Hånden hævede han, og strøg den mod hendes kind.

Sendte han hende bort? Det ville Carlisle ikke mene, og det var ikke fair, at hun forsøgte at give ham dårlig samvittighed for det! Han gjorde det for hendes skyld, mere end det var for noget andet. Hans blik faldt denne gang direkte til hendes skikkelse igen. Det var på ingen måder fair at sige den slags. "Du må slet ikke sige sådan noget.." Han rynkede bekymret i panden denne gang. "Det er mere sikkert for dig der, end det er her.." fortsatte han. Han var jo desværre nødt til at forsøge. Det var bare svært, når hun ikke ville lytte.

[Aya Keena]

Aya vidste at Procias ville være mere sikkert men hun ville ikke være alene igen. Han så måske ikke hvor meget han tilføjede til hendes tilværelse men det kunne hun. Selvom han måske ikke ville høre det så ville hun blive ved med at fortælle ham det. Hun bed sig kort i læben og lod de blå øjne hvile på hans skikkelse. Dog ville hun ønske at han kunne komme med hende til Procias. Det ville absolut være det bedste. Måske hun kunne snakke med dronningen? Der måtte være sket en fejl. Aya kunne slet ikke tro at Carlisle ikke skulle have lov til at komme hjem igen.
Om hun var forelsket i ham anede hun ikke. Måske? Måske ikke. Hun elskede ham, ja. Han var den eneste hun havde tilbage i denne verden og hun ville gøre alt for at holde fast på ham. Han var hende vigtig også selvom han ikke selv kunne se det. ”Du er mig også vigtig, Carlisle. Selvom du ikke selv ser det eller tror på det så gør du mange ting for dig. Du har altid været der lige siden den første gang vi mødtes. Du fik mig til at indse at jeg er mere værd en blot en slave” forklarede hun roligt. Som han strøg hendes kind tiltede hun let hovedet mod hans hånd. Hun nød hans kærtegn.

Hun var måske ikke fair med hendes ord. Hun vidste det men det føltes næsten sådan når han insisterede på at hun skulle forlade ham for at tage til Procias. Hun sukkede stille. Han forstod det bare ikke. Hun endte, lidt besværet, med at sætte sig op på knæ og vendte sig mod hans skikkelse. Hun lod hænderne finde hans kinder og kiggede ham dybt i øjnene. ”Carlisle! Lyt til mig” sagde hun en smule bestemt. ”Hvis jeg tager til Procias kommer jeg til at være helt alene. Jeg ville være mutters alene og for mig, så er ensomheden værre end hvad jeg har været igennem de sidste par måneder. Jeg er bange for at være alene til et punkt hvor jeg hellere ville tilbage til Dragoss end jeg vil tilbage tid i Procias helt alene” afsluttede hun før hun slap ham. Hun ville virkede ikke være i Procias hvis han ikke kunne være der.

[Deleted]

Aya var en fantastisk ung kvinde, som selv havde fået en meget dyb og vigtig betydning for Carlisle, og derfor var det vigtigt for ham, at hun var i trygge hænder, samt i sikkerhed. Det kunne han heller ikke ligefrem lægge skjul på mere. Han sendte hende denne gang et blidt og let smil. Var det overhovedet så underligt at forstå? Han blev liggende der sammen med hende.. kunne dufte hende. Selskabet var rart, men bestemt ikke, når det var på bekostning af hendes sikkerhed, tryghed og tilsyneladende også hendes liv! "Du har altid været mere end en slave," begyndte han denne gang. Slavehold var aldrig et begreb, som han havde forstået sig på, og det ville han nok heller aldrig nogensinde komme til. Et kort smil passerede denne gang hans læber. "Altid mere værd, end de mænd, som har gjort de ting mod dig," tilføjede han denne gang. Han mente det jo. At hun jo så derimod ikke selv havde været i stand til at se det, var jo næsten det mest forfærdelige. Det kunne han slet ikke forstå!

Grebet om hans kinder, fik ham til at stirre direkte i hendes øjne. Forstod hun ikke, at han forsøgte at passe på hende, i den forstand, at det var ham muligt? Han ville slet ikke se hende i nærheden af Dragoss igen! Han kneb øjnene svagt sammen. Han var vampyr.. en halv dvasianer, selvom han var opdraget anderledes. "Jeg ser dig hellere alene i den trygge tilværelse i Procias, end jeg ser dig i nærheden af den mand igen, Aya.. Jeg kan ikke beskytte dig her.. Jeg er selv udsat.. Nok mere end hvad du går og tror, grundet mit tilhørsforhold til Procias.. Jeg kan ikke komme hjem.. Men jeg kan gøre, hvad jeg kan for at holde dig sikker," forsatte han, hvorefter han tog omkring hendes hænder. Forstod hun ikke, at han gjorde det her udelukkende for hendes skyld?

[Aya Keena]

Carlisle var hende så vigtig. Hun vidste virkelig ikke hvad det betød men hun vidste at hun ikke ville miste ham. Det var ham hun havde tænkt på mens Dragoss havde tortureret hende og gjort andet ved hende. Carlisle havde holdt hende oppe også selvom han ikke fysisk havde været tilstede. Det var måske også derfor at han ikke kunne se hvor vigtig han egentlig var for hende. Hun sukkede smilende som hun lyttede til hans ord. Det var ord som var svære at forholde sig til selvom hun så småt var begyndt at indse dem. Hun nikkede stille. "Jeg er ikke bare en slave længere. Det har jeg blandt andet dig at takke for. Du fik mig til at indse det og tro på det. Det var også en af grundende til at Dragoss aldrig fik knækket mig. Dine ord redet mig i mørket også selvom du ikke var der til at skænke mig dem" sagde hun mildt og lod hovedet søge let på sned.

Hun kiggede ham dybt i øjnene. Han kunne ikke se det og ikke forstå det. Det gjorde hende ked af det men på den anden side kunne hun også godt se hans pointe. Dragoss ville nok ikke vove sig på den anden side af muren efter hende. Hans ord og hans greb om hendes hænder fik hendes blik til kort at falde før hun så vendte det tilbage mod hans øjne. "Jeg er bange for at være alene" hviskede hun stille. Det var jo sandheden. Hun var virkelig hunderæd for at være alene også på den anden side af muren.

[Deleted]

Hvor stor betydning Carlisle egentlig havde haft for hende, var fuldstændig ukendt for ham. Det eneste, som han i hans øjne havde gjort, var at overbevise hende om, at hun var mere værd, end så mange andre havde forsøgt at bilde hende ind. Nu ville han så dertil også bare gerne have lov til at beskytte hende, og passe på hende, og det var vel heller ikke så underligt, når hun var en kvinde, som faktisk havde en utrolig stor betydning for ham på sigt? Han ville bare gerne have lov, selvom han ikke havde muligheden for at gøre det på egen hånd. "Procias har stadig midler, som jeg ikke har, til at passe på dig, Aya. Du og dit lyse hjerte, er noget som skal bevares. Det er unikt og specielt.." Han sænkede hovedet denne gang. At hun så modsatte sig, var faktisk kun en tanke, som frustrerede ham.
Carlisle rystede denne gang en smule på hovedet. Mest af sig selv, men også den afmagt, som han følte, når hun blev stædig. For det var hun uden tvivl nu. "Du er virkelig for stædig nogle gange.." Et kort smil passerede denne gang hans læber.

Det var vigtigt for Carlisle, at hun kom i tryghed i stedet for det modsatte. Det var vel heller ikke underligt, var det? Hans blik faldt derfor til hendes skikkelse igen. Han var slet ikke ude på at gøre hende ked af det, eller noget lignende. Han ville bare gerne have lov til at passe på. Han mødte hendes øjne. Hun var bange? Han bed tænderne svagt sammen. "Det ved jeg.. Jeg er bange for, at der skal ske dig noget her.." Hånden strøg han kort over hendes kind. "Men alt er bedre end her.. Du skal ikke blive her," sagde han denne gang. Forstod hun ikke, at han gjorde det for hendes skyld?

[Aya Keena]

Carlisle havde en voldsomt stor betydning for Aya. Det kunne hun virkelig ikke benægte og det ønskede hun heller ikke. Hun ville så gerne blive her ved ham også selvom det var farligt. Hun ønskede ikke at være alene og hun ønskede heller ikke at han var alene. Tanken om at de begge var alene og i fare kunne hun slet ikke forholde sig til så hvorfor ikke bare blive sammen? Dog lod det ikke til at det ville blive sådan. Nok var hun stædig eller var blevet det efter hun var begyndt at have sine egne holdninger men stadig så kunne hun godt overtales. Hun sukkede stille ved hans ord. "Jeg ved ikke ..." Det var tydeligt at hun stadig tøvede men dog at hun også var begyndt at give efter.
Hans kommentar fik hende til at smile en undskyldende smil. Hun kunne virkelig være forbandet stædig. Dette havde også været med til at holde hende i live. Hun havde nægtet at lade Dragoss vinde over hende. Det var også en af grundende til at hun var så medtaget nu. Hun havde nægtet at lystre ham.

Hun mødte hans blik selvom hun ikke kunne lide det. Et sted så begyndte hun at føle sig meget lille selvom hun godt vidste at Carlisle kunne ville hende det bedste. Hun vidste det jo godt men det gjorde hende alligevel ked af det. Hun ville bare så gerne blive her hvor hun havde noget at holde fast i men dog kunne hun godt se at dette ikke ville blive tilfældet. Svært var det for hende men hun kunne ikke andet end at give efter for ham. Det nyttede heller ikke noget at skændes. "Jeg ved godt du kun vil mig det bedste men jeg kan virkelig ikke lide det" hviskede hun svagt. Hånden mod hendes kind hjalp en smule men dog slet ikke så meget som hun måske kunne have håbet.

[Deleted]

Carlisle ønskede bare at passe på hende, og frygten for, at det ikke var noget, som han kunne gøre på denne side af grænsen, var da uden tvivl til stede. Han ville elske, at kunne tage med tilbage til Procias med hende, men det vidste han, at han ikke kunne, og han havde valgt at respektere sin straf, for den handling, som han havde begået. Uanset hvor hårdt det var, så var det jo bare frygtelig, frygtelig lidt, som han kunne gøre ved det, og han hadede det stadig! "For din egen skyld, beder jeg dig om at søge tilbage over grænsen, Aya.. En engel som dig, og af dit lyse hjerte, hører slet ikke til her," sagde han denne gang. Forstod hun det ikke? Det her, var udelukkende for hendes skyld. Det var hende, som han ønskede at passe på, og det var vel heller ikke underligt, var det?

Carlisle lukkede øjnene. Hun var da ved at give en smule efter, hvilket var lettende og betryggende et eller andet sted, også for ham. Han plantede denne gang et forsigtigt kys mod hendes varme pande. "Jeg ved det godt. Du vil være bedre sikker der, end du vil være nogen andre steder." fortsatte han. Han ville virkelig bare gerne have lov til at passe på hende, nu hvor der ikke var andre til at gøre det samme. Det var vel heller ikke så underligt igen, var det? Hans blik faldt til hendes, da han igen lod sin pande møde hendes. "Du er vigtig for mig," fortsatte han denne gang. Det var udelukkende for hendes skyld, det her.

[Aya Keena]

Aya vidste at Carlisle bare ville beskytte hende men hun kunne virkelig ikke lide det. Hun ville ikke være alene i Procias. Det lød næsten som tortur for hende men dog begyndte hun at give efter. Hun kunne ikke kæmpe imod hans ønsker meget længere. Det var hårdt at kæmpe imod, især når han ikke helt forstod det. Det gjorde ondt men hun vidste også at han kun ville hjælpe og beskytte hende. ”Jeg ... Jeg er bange for at tage dertil alene. Jeg ville ønske du kunne tage med mig” hviskede hun stille. Hun forstod godt at det ville være mere sikkert for hende men hvorfor skulle hun leve alene? Det føltes heller ikke fair men hun ville ikke snakke mere om det med ham. Det lod ikke til at de ville blive enige.
Kysset mod hendes pande bragte en klar rødmen frem i hendes ansigt. Blikket hvilede på hans ansigt og et lille smil kom frem på hendes ansigt. Hun kunne jo ikke lade være. Hans pande sm han lod falde mod hendes fik hende til at lukke øjnene og sukke let. Hun lyttede til hans ord og lod sig hvile ind mod hans skikkelse. Det føltes rart at have denne form for nær kontakt. ”Du er mig også vigtig. Jeg ved godt at du bare vil beskytte mig” mumlede hun svag og nød bare at være ham nær på denne måde. Hun havde manglet det.

[Deleted]

Carlisle gjorde dette, udelukkende for at få lov til at beskytte og passe på hende, og oprigtigt, så kunne han ikke se det store problem i det. Hun ville være bedre sikker i Procias, end hvad hun ville være her, og det var også lidt det, som han ønskede at understrege for hende i den forstand, at det nu var ham menneskelig muligt. Forstod hun ikke, at han gjorde det for hendes skyld? Hånden fortsatte denne gang roligt over hendes kind. "Jeg ville ønske, at jeg kunne.. Men det kan jeg ikke.." endte han denne gang. Han lagde panden mod hendes. Han ønskede bare at passe på hende, og det var bare ikke noget, som han egentlig fik lov til, og det var efterhånden en tanke, som virkelig måtte frustrere ham forbandet meget!
Carlisle sukkede denne gang svagt. Øjnene lukkede han denne gang. Han ville bare gerne have lov. Og det gav ham samtidig muligheden, samt følelsen af, at det som han havde gjort, havde været rigtigt, og det var det, som han så desperat havde brug for efterhånden. "For en gangs skyld, ønsker jeg bare at føle, at det jeg har gjort, er det rette," sagde han denne gang. Han ville bare gerne have hende til at forstå. Det alene, var vel heller ikke noget, som måtte sige så lidt. Han selv følte det var frustrerende.. Rigtig meget endda. "Og så lang tid du ved det.. Så er jeg glad," sagde han denne gang. Det var egentlig det eneste, som betød noget.

[Aya Keena]

Aya vidste at han kun ønskede at passe på hende og et sted så gjorde det det kun værre. Hun ville ikke væk, hun ville ikke være alene men hun kunne se hvor meget han blot ønskede hende sikker og det ønskede hun heller ikke at tage fra ham. Hun sukkede stille og lod panden hvile mod hans som han kom hende tættere på. Det her var virkelig ikke let på nogen som helst måde. Han kunne ikke tage med hende, det vidste hun godt men hvor hun bare ønskede at det var anderledes. Hun ville gøre alt for at kunne få ham med til Procias. "Jeg ved det" sagde hun stille. Det var ikke en tanke som hun kunne lide overhovedet.
Hans ord gjorde næsten ondt på hende. Han gjorde mange ting rigtigt, ikke bare det her. Selvom hun stadig ønskede at modsige ham så kunne hun ikke mere. Hun ville ikke tage det her fra ham. Hun puttede sig ind til ham og rettede sig sådan så hun næsten kunne gemme hovedet ind mod hans ene skulder i stedet for at have det hvilende mod hans pande. Hun var ikke helt tilfreds med hvad pokker kunne hun da ellers gøre andet end at føje ham? ".... jeg skal nok tage til Procias" endte hun stille men dog med en tydelig trist stemme. Hun vidste godt at han ikke ønskede andet end at beskytte hende men stadig så kunne hun ikke lide det. Hun ville ikke være alene. Procias var hendes hjem men dog også et skræmmende sted. Der var sket hende mange gode såvel som dårlige ting her. Det var fustrerende men hun måtte vel bare bide det i sig.

[Deleted]

Carlisle gjorde dette, udelukkende for Ayas skyld, mere ned det måtte vær for hans egen. Det var vigtigt for ham, at hun vidste, at han gjorde det for hendes skyld, og det var i sig selv, et sted en skræmmende tanke. Der var to kvinder i hans liv, som havde den form for magt over ham - Aya og Angel. Det var helt forfærdeligt, hvor meget han egentlig var villig til at gøre for deres skyld, og det var uden tøven eller omsvøb. Han holdt forbandet meget af dem begge. "Lad mig i det mindste passe på sig, på den måde, som nu er mig mulig," sagde han denne gang.
At Aya lagde sig mere ind mod ham denne gang, havde han slet ikke noget imod. At hun denne gang indvilget i at tage til Procias, glædede og gjorde ham ked af det på samme tid. Det var faktisk ikke helt til at finde ud af. Armen lod han denne gang søge omkring hendes skikkelse, hvor han trykkede hende let ind mod sig i stedet for. "Det.. det er jeg glad for." sagde han denne gang. Ord, som han oprigtigt mente, for han ville bare gerne have, at hun havde det godt. Var det overhovedet så underligt, når det var ting, som for ham var så vigtig? Som hendes velbefindende. "Så.. lad mig føre dig til muren i morgen," sagde han denne gang. Han ville bare gerne se hende have det godt.. Og det vidste han, ikke var sammen med ham.

[Aya Keena]

Aya vidste godt at han gjorde dette for hendes skyld. Hun var egentlig slet ikke i tvivl. Stadig ville hun bare ønske at det kunne være anderledes. Hun ville ikke være alene længere. Stille lukkede hun øjnene og søgte bare mere og mere ind mod hans skikkelse. Det var her hun følte sig tryg og her hun følte sig rolig. Det var svært for hende at acceptere at tage til Procias alene og dog så kunne hun ikke blive ved med at nægte ham det. Tydeligt var det at se hvor meget dette betød for ham. Hvis det kunne lette ham lidt at hun indviglede så ville hun gøre det. Hun nikkede stille ved hans ord. "Okay. Jeg ville bare ønske at det kunne være anderledes. Jeg ville ønske at det hele kunne være anderledes" mumlede hun stille. At han holdt hende tættere ind til sig gjorde hende ikke noget. Hun ville til en hver tid langt hellere være ham tæt end at være ham væk. Hun åbnede øjnene igen og kiggede på ham. Han ville følge hende til muren men hun ønskede virkelig ikke at være til besvær. Hun rystede stille på hovedet og sendte ham et stille smil. "Du behøver ikke følge mig. Jeg skal bare have noget mere hvile så er jeg klar til at tage afsted. Jeg vil ikke bebyrde dig for meget heller. Du har allerede gjort mere end rigeligt og det er jeg dig evigt taknemmelig overfor" sagde hun med et lille smil og tildelte hans kind endnu et lille kys.

[Deleted]

For Carlisle var det vigtigt, at Aya havde det godt. Selvom han forsøgte at værne om de væsner, som var omkring ham, så var det bare heller ikke altid lige til, og særligt, når det fungerede som det nu gjorde. Han var vel dybest set en kriminel.. en som skulle straffes for en handling, som han jo egentlig kun havde gjort ud af sit nok lidt for gode hjerte. Han forsøgte da om ikke andet.. havde ladet sig overtale af en mørkelver, og nu sad han her. Selskabet fejlede ingenting. Det var omstændighederne, som generede ham mest. "Det samme vil jeg, men det er bare ikke aktuelt i denne tid," sagde han denne gang. Hvor han dog ville ønske, at han kunne tage med mod Procias og bare vende hjem, og lade som om, at ingenting var sket.. Det var bare ikke noget som han kunne, uanset hvor meget han ville ønske, at han kunne. Det var vel også ved at gå op for hende nu?
Kysset mod hans kind, tog han mere end vel imod, hvor et smil nu heller ikke kunne skjules på hans læber. Han ville jo gerne føre hende på vej, også mest for sin egen skyld. Hans blik faldt derfor mod hendes skikkelse igen. Hun ville ikke have, at han skulle følge hende på vej? "Jeg har jo intet at foretage mig alligevel.. Og jeg vil gerne sikre mig, at du kommer godt af sted," sagde han denne gang. Han hævede hånden og lagde den mod hendes kind. "Og sikre mig, at der intet kommer til at ske med dig," tilføjede han denne gang med et svagt smil på sine læber.