Living my new life without you

[Tatiana Vanessë Móreadhiel]

En knægt var, hvad Lucifer var. Tatiana huskede nu, hvordan han havde pralet til hende, men intet havde været. Jovist han havde gjort noget interessant grundet, hvad han var, men ikke havde han været nogen interesseret. Blot en dæmon med en køn stamtavle. Det var dog ikke en stamtavle der passede Jarniqas, så derfor passede det hende udmærket, at kvinden også havde sagt fra. Desværre havde hun ikke sagt helt fra endnu. Det skulle Tatiana dog nok være behjælpelig med. Der var ikke den person, som hun ikke kunne afrette.. og til det havde hun brug for Lucifer. Den spinkle pisk lod hun omklamre hans ben, så han faldt omkuld. Nydeligt var det helt at se ham styrte i gruset under hendes hånd. I den kommende tid ville det også ske igen. ”Såsom at jage kvinder, der tydeligvis ikke deler den samme interesse?” kommenterede hun sigende. Han skulle nok få Jarniqa at se igen.. Bare ikke på den måde, som han regnede med. Hun så til, mens han fik vristet sine ben fri, og fik sig kæmpet tilbage på benene. Al den slid.. og det ville ikke være til nogen nytte. Carlisle havde hun ladt gå, men ikke denne mand. Carlisle havde hun ej heller haft brug for, men Lucifer derimod.. Lucifer var der pludselig en mening med, at hun tog til sig. ”I skal nok få hinanden at se igen.. Tro mig,” svarede hun køligt, inden hun igen slog ud med hånden. Hånden svang hun elegant. Denne gang styrede hun dog ikke pisken i hans bens retning. Denne her gang styrede hun den direkte imod hans hals. Forhåbentligt ville snøren ligge sig og kvæle fornuften ud af ham, så hun kunne nå at slå ham ud. Problematisk kunne han nemlig hurtigt vise sig at blive. Hun vidste nemlig, at han havde mentaldæmon i sig.

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

Lucifer ville bestemt ikke kalde sig noget så simpelt som en knægt, for det var han ikke mere. Nej, derimod var han vokset op, og han var blevet til en mand, og det skulle han nok vise denne kvinde! Hans opmærksomhed hvilede dog på noget ganske andet, end den smukke kvinde, som han netop havde passeret. Efter at have rystet piske af sig, vendte han sig denne gang i retningen af kvinden i stedet for. "Jeg har andet at give mig til, end at rende rundt her sammen med dig.. Tatiana," bed han af hende. Han kneb øjnene fast sammen. Igen lagde frosten sig på hans håndrygge.. Når han først blev vred, dukkede op i ham, og det var noget, som uden tvivl godt kunne mærkes.
Mere nåede Lucifer dog ikke at gøre, før hun igen havde svunget pisken, som denne gang lagde sig stramt og tæt omkring hans hals. Han hævede omgående hænderne, i et desperat forsøg på at løsne den. Han gispede svagt efter vejret, som selv var svær for ham, i det hele taget at til sig! Han vendte blikket direkte mod hende med en fast mine. Hænderne varmede han denne gang op med det samme, i et desperat forsøg på at brænde pisken over. Imellemtiden, søgte han direkte ind i hendes tanker, for at plante en smerte så intens, som det var ham overhovedet muligt! Benene sitrede under ham.. Han blev svimmel.. Det var uden tvivl frygtelig ubehageligt, at stå der!

[Tatiana Vanessë Móreadhiel]

”Heldigt for mig, vægter jeg mine planer højere end dine,” svarede Tatiana sandfærdigt igen. Han kunne have travlt med at vende hjem til sin syge moder, og hun ville være ligeglad. Hun havde nemlig en plan der vægtede højere end hans. Hun ville altid have en plan der vægtede højere end hans. Derfor tøvede hun ej heller med at angribe ham igen. Pisken svang hun, og dets sødmefulde smæk lød denne her gang om hans hals. Hun mærkede, hvordan linen blev stram, som den bandt sig om ham. Bestemt trak hun hårdt i den for at tvinge ham i knæ igen. Hun var færdig med hans julelege! Hun skulle også til at gå imod ham, som en voldsom smerte pludselig placerede sig i hendes sind. Hun tog sig til hovedet, som hun pludselig gispede. Det stak, som var det en syl i hendes hoved! Hun glippede med øjnene. Pokkers til bastard! Som han havde pisken om halsen, kunne hun dog mærke, at der var et hul i hans kontrol. Han følte den manglende ilt, og derfor kunne hun bevæge sig frem. Meget langsomt dog, og utroligt tvingende, som hun måtte overvinde sig selv for dette! Hun følte, hvordan verdenen omkring hende sejlede. Den bølgede.. Træerne dansede.. De blev større og mindre.. Hun gispede, som hun vaklede frem mod ham. Til sidst måtte hun nærmest falde ind i ham. Noget der fik hende til at gribe ham i armene, alt imens hun kaldte på sin egen kraft. Den der sugede hans energi. Den forpulede energi der jagede sig igennem hendes hoved! Han skulle slås ud, og han skulle straffes for denne ugerning! Hendes blik flakkede let, imens hun forsøgte at samle sig ved at stjæle den livskraft, som han besad. Ung og stærk var han heldigvis, så der var meget, som hun kunne stjæle.

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

Lucifer ville have svaret hende igen, hvis han kunne, men når man knapt kunne få luft, var det virkelig heller ikke nemt, når man skulle kæmpe for at få luft i det hele taget! Hans hænder brændte.. hans hænder blev røde, og det samme gjorde pisken omkring hans hals, som i forvejen næsten truet med at give efter for hans dæmoniske kræfter. Han kneb øjnene fast sammen, og vendte blikket denne gang i retningen af hendes skikkelse. Kunne han slå hende ihjel, så havde han gjort det nu!
Intenst søgte han derfor ind i hendes tanker og sind, hvor han plantede en så dræbende og intens en smerte, som han overhovedet kunne komme i nærheden af, selvom det var svært for ham i det hele taget, at håndtere det her. Hun faldt denne gang ind mod ham, hvor hans ben denne gang gav efter under ham. Han klemte øjnene sammen. Hans hænder lagde sig brændende mod hendes overarme, som han klemte fast omkring, inden han denne gang.. Gav efter. hun tog hans energi, og han kunne ikke få luft! Han gispede efter vejret. Som hun gjorde brug af sine mørkelviske kræfter, var det også meget lidt, som han kunne fortsætte med at gøre ved det. Det svimlede for hans blik, hvor han også begyndte at se sorte prikker.. Derfra vendte han det hvide ud af øjnene, hvor han denne gang gled tungt ned i skovbunden under sig. Han trak knapt vejret, men at holde sig vågen.. Det kunne han slet ikke længere.

//Out

[Tatiana Vanessë Móreadhiel]

Svært var det at fokusere, når Tatiana følte, at hun havde en syl i sin hjerne der gennemborede hende. Forfærdelig var smerten! Særligt fordi, at hun vidste, at den ikke var ægte. Han placerede den i hendes hoved med tankens kraft. Han havde jo ikke ramt hende med nogen genstand eller slået hende. Af den årsag måtte hun også overvinde ham! Besværligt var det, men hun fik kæmpet sig over til ham, hvor hun næsten væltede ind i hans krop, som benene truede med at knække under hende. Fingrene lukkede hun om hans arme, som hun begyndte at suge hans energi til sig. Dog måtte hun gispe og trække vejret i hurtige stød, som han nærmest truede med at brænde hendes arme væk samtidig! Heldigvis kunne han ikke direkte røre hendes hud. Langsomt begyndte det dog at stile af, og hun begyndte at kunne danne sig et overblik. Som han faldt omkuld i græsset, faldt hun ind over ham. Hun gispede efter vejret, hvor hun kæmpede sig tilbage på benene, som han var gået ud som et lys. Forpulede mand! Op på benene kom hun, inden hun placerede et spark direkte i hendes hoved. Om hun brækkede hans kæbe, flækkede hans læbe eller slog en af hans tænder ud, var hun ragende ligeglad med! Han skulle nok blive afrettet, og Jarniqa ville hun give den mest udbytterige træning. Hun tog en dyb indånding. Lucifer var besvimet.. for nu. Hun måtte hurtigst muligt få ham ind i sikker forvaring. En smuk melodi begyndte hun at fløjte. Helt, som havde hun været en sangfugl. Ikke mange sekunder efter begyndte mørkelvere at dukke op. ”Hjælp mig med at bære ham ind,” sagde hun på mørkelvisk. Selv hjalp hun naturligvis med, som hun tog en af Lucifers arme, hvor tre andre tog benene og den anden arm. Således bar de den bevidstløse Lucifer ind i Maerimydra.

// Out