Alkymist
Leder af Dvasias
1,230
posts
0
likes
In peace - Children bury their fathers.. In war - Fathers bury their children
|
Post by Nathaniel Diamaqima on Dec 23, 2015 8:47:13 GMT 1
Nathaniel stirrede fast på denne kvinde. Han var en egocentrisk mand, som gjorde hvad han fandt nødvendigt, for at stille sin egen storslåede nysgerrighed, og nu hvor den for alvor var tricket igen, så måtte han jo gøre et eller andet ved det! Og derfor glædede det ham da, at se hende gå med til det, også selvom det var mere for Mattheus' skyld, end hvad det måtte være for hendes egen. Han trak kort på smilebåndet. "Jeg ved ikke, om det er gået op for dig, at du ikke er i nogen position, til at stille krav?" spurgte han denne gang. Nathaniel rettede sig denne gang op, hvor han fik nøglen tilbage på plads. Igen, så havde han under ingen omstændigheder tænkt sig, at lade hende gå nogen steder, og særligt, når han vidste, at hun var i besiddelse af noget, som han aldrig havde set før. Var det overhovedet underligt? For ham, var det en virkelig stor ting, som skulle undersøges, og denne kom jo heller ikke ligefrem af sig selv, kunne man da sige! Han trak kort på smilebåndet denne gang. "Men jeg kan love dig for, at det er hurtigt overstået, dersom du giver efter.. og indtager skikkelsen som dit kattevæsen igen, og lader mig gøre, hvad jeg skal," sagde han denne gang oprigtigt. Hvad 'hurtigt' var.. var jo til gengæld så et definitionsspørgsmål.
|
|