Irina Lucille Marvalo

[Irina Lucille Marvalo]

Irina | Lucille | Marvalo

Fulde navn: Irina Lucille Marvalo
Alder: Irina stoppede med at tælle for mange år siden dog ligner hun en midt i 40’erne.
Race: Warlock
Job: Bestyrer af Marvalo Bordel/Forretningskvinde
Status: Gift med Lionell Marvalo
Loyalitet: Marvalo-Slægten

Våben: Fysiske våben er klodsede og upassende for en kvinde at bærer. Derfor er Irinas primære våben hendes magi, som hun er yderst dygtig med. Som oldgammel warlock, er hun kendt med ret avanceret mørk magi, hvilket gør hende værd at frygte.
Derudover har hun sine gaver i orden, både i forhold til at tale, men hun er ligeså en velproportioneret kvinde, der kan imponere de fleste mænd trods hun er oppe i alderen.

Personlighed: Irina er en kvinde der sætter sin egen og familiens stolthed over alt andet. Hun er kold, reserveret og yderst arrogant og hun ved det. Hendes loyalitet er udelukkende forbundet med det slægtsnavn hun er blevet givet, og hendes største mål i livet er at bringe det stolthed, hvilket afspejles i hendes handlinger.
Eftersom familiens værdighed er i spil, er hun kræsen med hvem hun omgiver sig med og hun sætter nærmest en ære i at ydmyge dem som hun mener er under hendes stand. Hendes egen lykke er ingen høj prioritet, hvis det går imod slægtens værdighed og hendes egen, så fravælger hun det hellere for høj levestand. Bryder Irina sig ikke om nogen, er disse slet ikke i tvivl om det. Over for disse er hun direkte modbydeligt, mere end overfor alle andre.
Man skal ikke tage fejl af hendes temperament, nok råber hun sjældent men et blik eller en handling udtrykker det oftest i stedet. Derudover at hun frygtelig stædig og dygtig med ord, hvilket gør hende til en god forretningskvinde, særligt fordi det oftest indebærer mænd. Som den elegante kvinde hun er, ved hun præcis hvordan disse skal snoes rundt om hendes lillefinger og hun er ikke bange for at gøre brug af sin charme eller krop til at få det, dog så nærer hun stor respekt over for sin egen krop, derfor lader hun sjældent mænd besudle den ud over hendes mand vel og mærke.

Fortid: På en kold efterårsnat kom Irina til verden. Hendes mor Megara var en meget insisterende kvinde hvis højeste ønske var alt andet end at få et barn. I sin stædighed havde Megara insisteret på at rejse til Rimshia for forretning, men på vejen i kareten var fødslen gået i gang, og der var kun en kusk og en sølle slave til at hjælpe hende.
Endnu værre var det at hun var en kvinde og havde det ikke været på grund af familiens ry, så havde Megara skilt sig af med den lille pige i skoven den aften. Hjem kom hun dog. Hendes far hadede hende ikke ligeså meget som hans mor gjorde, i stedet ignorerede han hende fuldkommen.
Det var et ganske fornemt hjem at vokse op i. Hendes familie var forholdsvis velhavende, det betød dog også at meget af hendes opdragelse var overladt til kammerpiger, idet hendes mor knap ville vedkendes hende. Det var med en streng opdragelse. Magisk træning fik hun for at øge hendes værdi, og hun blev rustet til at gøre hendes forældre stolte. Alt leg var forbudt og samvær med andre børn under hendes stand var fuldkommen uaktuel, hvilket gav hende en meget ensom tilværelse. Megara tydeliggjorde oftest meget tydeligt hvor ubrugelige hendes datter var og hvor stor en byrde hun var for familien, kun en mund mere at mætte og fysisk afstraffelse var en naturlig del af hverdagen, så lang tid det ikke efterlod synlige mærker. Des mere had der opstod, des mere lukkede Irina sig inde rent følelsesmæssigt. Hun svor at hun aldrig ville blive det samme monster hendes mor var, og alligevel lignede hun hende mere og mere, dag for dag.
Forretningen begyndte at gå skidt, hvilket hendes forældre ligeså bebrejdede hende for, så for at sikre deres egen velstand, gav de hende bort til en kendt storfamilie, med store midler og ressourcer som kunne give stor stolthed til dem selv.
Blot i en alder af 15 år blev Irina således gift bort til Lionell Marvalo, en mand hun hadede ud over alle grænser. Hun kende sin pligt som hustru, og deltog derfor ved hans side, passede hans forretninger og hvad der ellers var påkrævet. Marvalo familien var om muligt mere hensynsløse end hendes egen havde været, Lionell særligt. Dog jo ældre hun blev, des mere lærte hun sit eget værd og hun udviklede mod nok til at turde sige ham imod, hvilket hun vandt en kende mere respekt på. Det var ingen hemmelighed at de to ikke elskede hinanden. For hver dag, voksede hadet sig større og større men skilsmisse kom aldrig på tale, da det ville skade deres navn og deres ry. Dog viste det sig hurtigt at Irina havde talenter inden for handel, derved blev hun hurtigt en del af Marvalos forhandlinger rundt omkring i Dvasias og deltog ligeså ved politiske arrangementer. Hele tiden var hun bevidst om at Lionell charmerede sig ind på alle kvinder han overhovedet kunne, men jalousi nagede hende aldrig, så lang tid han ikke skadede hendes ry.
Af forretningens veje mødte hun en mand. Theodore Archeron. Han gjorde stort indtryk på hende, både personligt og professionelt. For første gang nogensinde var Irina betaget af en mand og trods de begge var gift, førte forretning til noget mere intimt. Manden havde ingen sjæl, men trods hun havde, så var de på bølgelængde. Hendes kulde passede hans perfekt. Dog stoppede hun mod hans gode vilje, hvad de havde for ikke at skade hendes ægteskab og stand hun havde vundet.
Skæbnen ville at hun skulle føde et barn med sin mand. Ej var det på hendes ønske men det var hendes mulighed for at bringe større stolthed til Marvalo. Hun var endnu ikke gået i fødsel da Lionell efter måneders fravær dukkede op med to børn i sin favn, Kimeya og Lestat. Disse var født af lysets dronning og hun hadede dem fra det øjeblik de blev fragtet til hendes hjem.
For ikke at ydmyge sig selv, var Irina tvunget til at tage de to drengebørn til sig. Kort efter fødte hun yderligere en pige – Cressida. Udadtil havde hun givet sin mand drenge, men det var et personligt nederlag for hende, at hun ligesom sin mor ikke havde været i stand til at føde drenge.
Børnene blev primært hendes opgave, en som hun tog med hård hånd. Aldrig lagde hun skjul på hvor meget drengenes fortid generede hende og hvor meget hun afskyede dem. Alligevel opdrog hun dem som havde været hendes egne. Særligt den magiske træning satte hun stor fokus på, for engang skulle de blive til noget. Cressida blev mere overladt i andre hænder, da hun for hende var et symbol på alle hendes dårligdomme.
Da drengene igen fraflyttede og drog ud i verden, blev Irina igen politisk aktiv og engageret i handel. Sidenhen har Lionell sendt hende tilbage til Marvalo City for at tage sig af Le Marvalo Bordel, og den vej igennem inddrive indtægter.

Styrker:
* Veltrænet mørk magiker med stor styrke
* Formår at udnytte alle hendes fortrin
* Yderst ambitiøs, hun lader intet stå i vejen for at opnå hendes mål
* Yderst dygtig til at afløse kropssprog hvilket gør hende til en god menneskekender.

Svagheder:
- Stolthed blænder hende i visse situationer
- Hun er villig til at gå alt for langt for sin familie
- Tillader ikke sig selv at finde lykke
- Ensomhed præger hende ofte, men hun indrømmer det aldrig.
- Har kun ganske lidt kontakt med sine følelser

Kendetegn: Ravnsorte lokker til lænden, og prydes ofte af diverse smykker.

Tilholdssted: Dvasias

Andet? Nej

Signatur: Lana Parrilla

[Gabriel Maloya Nicomendes]

Godkendt!