I need you to do something for me..

[Jared Imaricha]

@valentina

---

Hallen stod i Flammer.. Det som den havde gjort igennem stort set hele den tid, hvor Jared havde været tilknyttet stedet her. Det løb vel efterhånden op i rigtig mange år? Valentina havde han ikke set, siden deres lille sammenstød i den underjordiske have. Hun var løbet, præcist som han havde sagt, at hun gerne ville. Nu havde han bare brug for hende, og hvis det var de rygter, som talte sandt, så var hun også lige præcis den kvinde, som han i øjeblikket skulle bruge.
Bud havde han derfor sendt efter hende, mens han selv stod med hænderne foldet over ryggen, i en afventende i position. Han forventede naturligvis, at hun ville komme, for ville hun ærlig talt turde at gøre noget andet? Faith var efterlyst, og selv han måtte jo sande, at han var bekymret. Det lignede hende nemlig ej, at glide sådan i skyggerne, og bare forsvinde på den måde, som hun nu havde gjort.

I dagens anledning havde Jared en mørk skjorte på, som komplimenterede hans krop perfekt, og et par mørke bukser. Umiddelbart nu, var han ved at finde ud af, hvordan han skulle gribe sagen an, så man skulle jo trods alt starte et sted, kunne man sige. Det havde Valentina været ham en meget stor hjælp med, og det var han hende evigt taknemmelig for.
Roligt trådte han frem i en rolig gang. Rastløs blev han jo trods alt, når han bare skulle gå og vente. Tålmodig var han heller ikke just, så derfor håbede han da også mere for Valentinas skyld, at hun meget snart ville dukke op. Hun var vel ikke blevet skræmt af hans lille nummer fra sidst, var hun?

[Deleted]

Ydmyget havde Valentina følt sig siden hendes forrige møde med sin nye leder. Han havde leget med hende.. og det havde været alt for let for ham! Han havde fået hende til at danse omkring, som var hun en eller anden tåbe! Pinligt var det.. mere end pinligt. Derfor havde hun heller ikke nævnt det for sin tvilling. Hun behøvede ikke at vide, at hun var blevet narret. Det eneste gode ved situationen var, at det havde givet hende et mål. Det skulle aldrig ske igen! Fra den dag af, havde hun besluttet sig for at være ekstra opmærksom, hvad angik sensueldæmoner! På den måde havde det været en lærerig lektie. Desværre havde hun bare lyst til at slå sig i hovedet, når hun mindede sig selv om, at hun havde kysset sin nye leder. Han måtte have leet af hende hele vejen tilbage til sit eget hjem.
I dag havde der desuden sket noget, som havde fået Valentina til at tænke sig om en ekstra gang. Tidligere var en ung pige kommet forbi hende og sagt, at hun skulle møde op i Hall of Flames, og at det var på Jared Imarichas bud. Nyheden havde uden tvivl gjort hendes mine det mere anstrengt. Hvorfor han havde sendt bud efter hende, havde hun dog spekuleret over.. Han ville vel ikke bare tale med hende om, hvor let hun havde været at narre? Lige meget hvad, havde hun dog ikke et valg. Hun var nødt til at svare på sin lederes bud.
Forberedt stod Valentina allerede i det lokale, som hun var blevet bedt om at møde op i. Hall of Flames.. hvor ironisk. Eftersigende indeholdt bålet Faith Jacelucks ånd. Deres tidligere leder. Pæn og legende måtte hun se ud, som hun afventede sin leder. Om overkroppen bar hun et sort korsage der indstrammede hendes liv, og fik hendes barm til at træde tydeligt frem. Til at dække benene bar hun et langt sort skørt, der næsten gjorde, at delene virkede påsyet. Dette var de dog ikke. Derudover hang hendes brune lokker hende kælent ned over skuldrer og ryg.

[Jared Imaricha]

Jared havde ej grinet af Valentina, efter deres forrige møde, da han vidste, hvad han kunne, og hvad ha ikke kunne. For hans del, havde det et sted været en form for magtdemonstration fra hans side af, og det havde virket efter hensigten. Hun var vel ikke gået hen og blevet bange for ham, var hun? Han selv søgte ned mod Hall of Flames. Et sted, som var skabt til Faith, hvilket nok også var grunden til, at folk ikke søgte hertil. Eftersigende, skulle det have været her, hendes ånd i sin tid, havde været fanget.. Hendes tilknytning til Appolyon. Han foretrak nu at have hende på stedet her i sin fysiske form, fremfor den åndelige. Bålet brændte.. umulig at slukke. Det som i sin tid, uden tvivl hade været hendes påfund.
Valentina var allerede ankommet, da han tvang de store døre op. Han selv var langt mere rolig og fattet end sidst. Han havde fundet sig mere til rette i rollen som leder, og det var noget, som han selv var med til at takke Valentina for, da hun havde været med til at give ham en klarhed om hvor han skulle starte, og hvad han skulle gøre. "Jeg har en sjov fornemmelse af, at du forsøger at undgå mig, Valentina," begyndte han denne gang med en rolig stemme. Han foldede hænderne over ryggen, hvor han denne gang søgte mod hende med rolige og afmålte skridt. "Men du kom.. Perfekt," sagde han denne gang. Han stoppede op ganske tæt ved hendes skikkelse. Køn var hun. Havde hun gjort sig fin og fornem for hans skyld? Han havde da intet imod den tanke.

[Deleted]

Pænt blev Valentina stående, som Jared meldte sin ankomst i lokalet. Ej frygtede hun ham, men mere påpasselig var hun uden tvivl blevet omkring ham. Ikke skulle det ske igen, at han kørte omkring med hende! Sit skørt greb hun om med den ene hånd, som hun høfligt nejede for ham. Hun havde besluttet udelukket at være reserveret og professionel i dag. Den andet havde hun trods alt brændt sig på. ”At vi ej har set hinanden efter vores sidste møde, er hverken et tegn på, at jeg har undgået Dem eller søgt Dem, hr. Imaricha. Vi kommer ikke i de samme kredse, og derfor er et sammenstød naturligvis en sjældenhed,” sagde hun afmålt. Igen rettede hun sig op. Intet sagde hun til, at han kom tættere på, men hvis han forsøgte at lægge hånd på hende igen, ville hun nå at rykke sig, inden de kom i kontakt med hinanden. Den slags ville ikke ske igen. Han var halvt sensuel dæmon, og derfor skulle han tackles på en anden måde. ”Selvfølgelig,” sagde hun kortfattet. Han havde kaldt.. Hun var kommet.. Begge vidste de, at hun ikke havde haft et valg. Armene lod hun hænge ned langs sine sider. ”Fortæl mig, hvorfor De har spurgt efter mig, hr,” opfordrede hun direkte. Det var vel ikke bare for hyggesnak.. eller for at hovere? Hun ville i hvert fald ikke være ham et stykke legetøj. Det var ikke sådan, at hun skulle ses! Hun brugte måske andre efter sit eget forgodtbefindende, men den anden vej skulle det ikke gå! Høfligt blev hun stående. Ikke ville hun flirte med ham, som hun sidst havde gjort. Det havde hun jo ikke fået noget godt ud af sidst.

[Jared Imaricha]

Det var en helt anden kvinde Jared stod overfor i dag. Ikke at han havde noget imod det, da han faktisk godt kunne lide det. Hun havde vel også lært efter sidst? Og det passede ham egentlig ganske fint. Han var nemlig ikke den type mand, som man lagde sig i kamp og strid med, om man ellers kunne blive fri for dette. De kom måske ikke i de samme kredse, men han havde nu alligevel en meget sjov fornemmelse af, at hun gjorde, hvad hun kunne, for at undgå ham. "Piben har da fået en helt anden lyd siden sidst, må jeg sige," sagde han denne gang. Hun stod og nejede for ham og alt muligt? Han havde intet imod det, men det var overhovedet ikke sådan, at han ville have det.
Sensuel var hun, uden at have det i racen. Selv han måtte jo erkende, at han havde nydt deres kys.. selv de kærtegn, som hun havde skænket ham. Han kunne i hvert fald ikke vende ryggen til det. Overhovedet ikke! Han smilede let for sig selv. Han havde sendt bud efter hende, og det alene, var der nu også en ganske god grund til, hvilket han nu gerne stod fast ved. "Jeg har sendt bud efter dig, for en ganske særlig ting." Han fiskede et stykke pergament op af lommen. Faith var efterlyst.. Det var jo ikke nogen nyhed, kunne man sige. "Alle snakker om det. Det er almen kendt at Faith er som sunket i jorden, og jeg har hørt, at du skulle være den perfekte til jobbet. Jeg vil gerne have dig til at finde hende," sagde han denne gang. Han rakte hende pergamentet, så hun selv kunne læse efterlysningen igennem. Denne udstedt af Silia Diamaqima.

[Deleted]

Piben havde fået en anden lyd, ja, men den havde også fået den rigtige lyd. Ikke ville Valentina lægge op til ham igen. Det havde hun skam lært af, og på den hårde måde endda. Grænseoverskridende havde det på alle måder været for hende! Derfor så hun ej heller på ham med nøddebrune øjne der strålede af noget specifikt. Ej heller smilte hun legende til ham, som hun blot holdt det hele ganske formelt. Afventende stod hun blot, som han sagde, at han havde hidkaldt hende af en bestemt årsag. Hun fulgte ham med blikket, som han fremdrog et stykke pergament. Faith var sunket i jorden.. Ja? Det vidste alle. Han ønskede at søge hende? Hvorfor..? Tavst tog hun imod pergamentet, hvor hun med det i hånden gik væk fra ham, så hun i stedet kunne stille sig over til de gnistrende flammer. På en måde havde han fundet frem til, hvad hun lavede, og med det ønskede han faktisk at bruge hende. Stolt og tilfredst var hun over det! Måske havde hun alligevel vundet ved deres sidste møde? Efterlysningen skimmede hun igennem. ”Hvis jeg skal tage denne opgave, har jeg et par spørgsmål,” sagde hun stilfærdigt og sænkede papiret igen. Ikke gik hun tilbage til ham, som hun var færdig med at læse, som hun i stedet valgte at gå tænksomt omkring i lokalet, og med hænderne foldet på ryggen. ”Hvad er Deres intention med at finde hende? Jeg er nødt til at vide, hvad baggrunden er. At der er en efterlysning på hende er ikke nok.. Derudover ønsker jeg at vide, hvad De specifikt ønsker af mig. Skal jeg udpege, hvor hun er? Skal jeg finde frem til nogle specifikke oplysninger og i så fald.. hvad er emnet? Og til sidst men ikke mindst,” sagde hun roligt og professionelt. ”Hvad er prisen? Dusøren på efterlysningen er en dusør, som dronningen har udlovet. Det repræsentere ikke, hvad De er villig til at betale.” Let viftede hun med ansøgningen, inden hun stoppede op og med fronten i hans retning.

[Jared Imaricha]

Piben havde fået en helt anden lyd, hvilket skam også var noget som passede Jared udmærket. Det var gået op for hende, at hun ikke kunne køre ham rundt i manegen, og det havde han det ganske fint med. Han var en hård mand, selvom han alt i alt, virkede ganske rolig og fattet. Det var også den mand, som han ønskede at være udadtil. Pergamentet fremdrog han af sin lomme, hvor han stod med en meget alvorlig mine. For ham, var det en personlig involvering i denne sag. Det lignede nemlig ej Faith bare at synke i jorden på den måde, og derfor følte han vel for, at undersøge sagen nærmere? Han kunne sagtens have gjort det selv, men han fandt det direkte dumt, at forlade Appolyon nu, mens han endnu var så ny i faget, så derfor var det vel bare på sin plads, at betale den rette for jobbet? Og lige der, var Valentinas rygte gået positivt for hende. Han rakte hende pergamentet.
"Fortæl mig hvor hun er, så jeg selv kan opsøge hende. Det eneste jeg kræver og forventer er, at hun forbliver uskadt for din hånd. Jeg ved ikke hvorfor hun er som sunket i jorden, eller hvad andet der kan ligge bag dette." Han lod hovedet søge på sned. Betaling? Selvfølgelig var det noget af det eneste, som hun ville tænke på. Dronningen havde udlovet 15 guldmønter.. I hans optik, var oplysninger om Faith betydeligt mere værd, og det var vel på grund af den personlige relation, som han måtte have sammen med hende? "Diamaqima-familien udlover 15 guldmønter.. I min optik er Faith mere værd.. Gang den pris med 3, hvis du er hurtig til at finde hende," endte han denne gang. Det gav vel bare en smule blod på tanden til at søge ud og finde en af verdens farligste kvinder?

[Deleted]

Valentina skulle altså bare finde Faiths spor, og finde en præcis location på kvinden? Det var noget af det mest simple man kunne bede hende om! Langt sværere var det at finde oplysninger, da det krævede, at man ikke røbede sig alt imens, at man skulle helt tæt på. Det skulle hun nok kunne klare. Det var hun vis på. Hvor Faith befandt sig, manglede hun blot at finde ud af. ”Opgave og pris accepterer jeg,” sagde hun stilfærdigt. 45 guldmønter! For kun at finde en person og intet andet! Det var uden tvivl lettjente penge.. Dog var det en betydningsfuld opgave. Den kom nemlig fra selveste lederen, og forhåbentligt betød det, at hans kreds ville få øjnene op for hende. Præcist, hvad hun ønskede sig. Dette var også noget hun kunne fortælle Ariana! Fra nu af ville det ikke hedde, at Jared Imaricha havde manipuleret hende og hun havde kysset ham. Det ville derimod hedde, at Jared Imaricha havde opsøgt hendes arbejdskræft. ”De mangler dog endnu at besvare et af mine spørgsmål.. Hvad er baggrunden for, at De vil finde Faith Jaceluck? Hendes forhenværende titel er ikke en legitim forklaring. Hvorfor har De brug for, at jeg skal finde hende?” fastholdt hun spørgsmålet. Han slap skam ikke. Hun havde en rutine at køre, når det gjaldt hendes arbejde, og det kunne han ikke få hende ud af. Roligt blev hun stående. Det passede hende udmærket, at de havde fået en god afstand mellem dem. Ikke stolede hun på hans nærhed efter, hvad han havde gjort ved hende, og kunne man bebrejde hende for det? Derfor ønskede hun slet ikke at udfordre ham på det punkt. Derfor så hun ej heller nydelig ud for hans skyld. Hun var nemlig ikke ude på at friste skæbnen med endnu en gentagelse.

[Jared Imaricha]

Jared vidste, at Faith ikke bare ville være at finde, og det var det, som han stod fuldkommen fast på i den anden ende. Der var en grund til at hun var sunket sådan i jorden. Det var der en grund til, og derfor vidste han godt, at det næppe ville blive nogen nem opgave. Så godt kendte han hende trods alt, og det var noget, som naturligvis godt kunne mærkes den dag i dag. "Jeg tvivler på, at den bliver så nem, som du giver udtryk for at den gør," sagde han denne gang. Hun tog opgaven? Det var jo helt perfekt! Og det passede ham mere end fint, hvilket han nu heller ikke lagde noget skjul på overhovedet!
Hænderne foldede han endnu en gang over ryggen. Hvorfor var grunden så vigtig for hende? Var det ikke nok at vide, at det var et personligt anliggende, som han bare ikke selv, kunne gøre noget ved? Uanset hvor meget han ville ønske, at han kunne gøre det? "Jeg kan ikke selv søge efter hende," begyndte han denne gang med en direkte stemme. "Jeg ønsker blot, at du tager ud, og finder ud af, hvor hun gemmer sig henne i den store verden. Hun kan være rigtig mange steder," afsluttede han. Han lod derfor hovedet søge en kende på sned. Der var vel ikke nogen grund til at rode yderligere rundt i det, var der? Det her var hendes mulighed, for at brilliere.. gøre noget ved sit liv, som ville sætte hende i en bedre position for fremtiden. Det ville være yderst dumt at ødelægge det.

[Deleted]

”Måske vil hun, måske vil hun ikke.. Tvivl dog ikke på, at jeg har gjort dette før. Der er trods alt også en årsag til, at De har valgt mig til denne opgave,” sagde Valentina stilfærdigt. Var en smule tillid for meget at forlange? Hvorfor havde han også valgt at hyre hende, hvis ikke han troede på, at hun kunne få opgaven løst? Hun skulle nok få den løst! Hun havde ikke svigtet indtil videre. Blikket holdt hun på ham. Han forsøgte at krybe uden om. Det var tydeligt for hende at se. Dæmpet slap hun et suk. ”Hvis jeg skal arbejde for Dem, skal jeg kende til motivet. Er det kærlighed? Er det had? Er det hævn? Er det arbejdet? De burde kende årsagen, hr,” lød det blot fra hende. Hun gav sig ikke. Hun ville vide, hvad hun var oppe imod. Faith Jaceluck var en farlig kvinde, hvis det forkerte skete, og derfor var hun nødsaget til at vide, hvad hun havde at gøre godt med. Det var trods alt hendes hoved det gjaldt. Ikke hans. Han ville ikke få skidt under neglene. Det ville hun derimod. ”..Og jeg skal nok søge ud efter den kære Faith, så snart jeg har de oplysninger, som jeg har brug for,” sagde hun direkte. Han lød snarere som en forelsket mand, så ivrig han var efter svar.. Var det sandheden? At han nærede varme følelser for den leder, som han havde været, og at han nød at manipulere yngre kvinder i fritiden? Selv tvivlede hun dog på, at Faith Jaceluck ville ham det mindste. Kvinden var en stædig og fyrig ræd. Det måtte man give hende. Hun ville næppe se mildt på ham, og det kunne man et sted kun beundre hende for.

[Jared Imaricha]

Valentina var uden tvivl en hård kvinde, at håndtere, og det alene, var jo heller ikke ligefrem nogen hemmelighed. Jared kneb øjnene en kende sammen. Det var bestemt ikke en tanke, som behagede ham på noget tidspunkt. Overhovedet faktisk. Han lod armene denne gang søge over kors. Han kendte Faith.. Der bukkede noget under, og hvis hun selv agtet at gå under jorden, så ville hun være så godt, som umulig at finde! "Jeg kender hende bedre end hvad de fleste. Der bukker noget under, og derfor kan jeg love dig for, at hun vil være svær at finde," fortalte han denne gang med en ganske så kortfattet stemme. Han stod fast på det.. Desuden kunne han ikke se, hvorfor det var så vigtigt for hende, at kende til hans motiver, da det for ham, var et meget privat anliggende, som intet havde med hende at gøre. Overhovedet faktisk.
"Hvorfor så nysgerrig på mine motiver?" spurgte han denne gang med en direkte og kortfattet stemme. Det var en tanke, som et sted måtte irritere ham, men det var derimod bare meget begrænset, hvad han kunne gøre ved det nu. Nu hvor hun agtet at stå fast ved det, så var det bare meget begrænset, hvad han kunne gøre ved det. Kort rystede han på hovedet. Kærlighed? "Jeg nærer de ikke den form for følelser for hende. Jeg finder hende brugbar i forbindelse med det arbejde, som jeg selv skal udføre, og derfor hellere ser hende her, end blandt så mange andre," sagde han denne gang. Var det muligt, at det var noget, som denne gang måtte stille hende tilfreds.

[Deleted]

”Og som sagt.. De ville næppe sende mig ud på denne mission, hvis De vidste, at den var umulig,” fastholdt Valentina stædigt.. eller det var selvfølgelig medmindre, at han ikke ønskede hende her i Appolyon. Hendes nøddebrune øjne stirrede på ham. Kunne det være det? Var det hans form for forvisning? Hun slog tanken bort. Umuligt! Det kunne ikke være det! ”Jeg har brug for at kende til Deres motiver, så jeg ved, hvad der muligvis ligger mig i vente. For eksempel.. En person der ønskes død eller fanget, lugter som regel lunten inden, at man når vedkommende. Et sådant motiv kan hurtigt ende skæbnesvangert for den person, der jager vedkommende. Derfor vil jeg vide, hvor påpasselig jeg behøver at være,” sagde hu direkte. Hvis motivet var et der kunne gøre Faith Jaceluck vred, ville hendes vrede nemlig gå ud over hende, og ikke Jared, da det var hende hun stod overfor. Tilfreds måtte hun derfor også se sig, som Jared indrømmede motivet. Skuffet føltes hun sig dog.. Særligt efter, at hun havde fortalt, hvilken mening hun havde omkring deres tidligere leder. Han havde brug for hjælp til lederrollen? Det betød jo kun, at han ikke var habil nok til selv at klare opgaven. Svans.. Det var den umiddelbare tanke der løb igennem hendes sind. Dog sagde hun intet. Hun stod blot høfligt og betragtede ham. ”Ønsker De, at jeg drager af sted nu?” spurgte hun ham. Han havde sagt, at opgaven skulle være færdigt hurtigst mulig. Derfor skulle hun vel blot ud i verden med det samme? Travlt havde hun, som hun skulle forhøre sig frem med dette. Der måtte være en, der sidst havde set den kvinde.. Selv tænkte hun, at hun ville starte det sted, hvor man generelt sidst havde set hende.

[Jared Imaricha]

"Og dog kender jeg Faith, nok til at vide det. Ønsker hun ikke at blive set, er hun så godt som umulig at finde," fortalte han kort for hovedet. Det var muligt, at Valentina var dygtig. Det var det, som han havde hør, og det var derfor, at det var hende, som han havde valgt at betro denne opgave til, for han havde ikke selv tid til at søge ud i verden, og søge efter hende. Det ville han intet få ud af. Og for ham, var det tid, som han havde brug for at bruge det, på at søge efter hende, når han vidste, at hun kunne være stort set alle vegne! Armene lod han denne gang falde over kors.
Nysgerrig som Valentina end var, så morede det kun Jared, for han havde ikke tænkt sig, at fortælle helt præcist hvad han skulle bruge hende til. For ham, var hun brugbar, og selv tvivlede han på at Faith frivilligt lod sig føre med, af en kvidne som Valentina.. Men detville de jo alt sammen finde ud af. "Ikke ønsker jeg at slå hende ihjel. Men jeg kan dertil love dig for, at det ingen forskel vil gøre, for du får hende nok ikke med ddig. Det eneste jeg kræver og forventer af dig, er at du finder ud af, nogenlunde hvor hun holder til.. bringer mig nyheden, og så tager jeg selv dertil," fortalte han denne gang. Hovedet lod han søge en kende på sned, som smilet kort bredte sig på hans læber. Hun ville videre, og det forstod han. "Jeg afventer en snarlig rapport," endte han kort for hovedet. Hun havde vel fået nu, hvad hun ville have, og hvad hun havde brug for?

[Deleted]

Irriterende var han.. Han sendte hende ud på en mission, men spildte ej tiden med at sige, at hun nok ikke ville kunne klare den. Hvor nævenyttigt var det ikke lige? Ja, Valentinas gode mening om ham havde i hvert fald sunket dybt. Var gode ledere virkelig så svære at finde? Problematisk var det, når hun selv brændte for dæmonerne, men samtidig syntes at have en uoverensstemmelse med alle lederne. På det punkt ærgrede det hende, at Lucifer Jaceluck aldrig var kommet til magten.. og måske ærgrede det hende alligevel ikke. Da de havde talt, havde han holdt og helligt prist dæmonerne og det rene blod.. og nu vidste alle, at han havde hygget sig med en varyl, der end ikke havde haft dæmon i sin blanding. Høfligt nejede hun for ham, skønt bevægelsen for hende nærmere syntes at føles sarkastisk. ”Jeg vil finde vor tidligere leder for Dem, hr. Imaricha, og når jeg kender til hendes tilflugtssted, vil jeg bringe nyheden til Dem. Forhåbentligt vil jeg være tilbage igen på et anstændigt tidspunkt,” sagde hun formelt, inden hun rejste sig igen. Mænd.. Det kunne umuligt være til nogen undring, at hun havde faldet for en kvinde, og ikke en af disse. Et imponerende syn var de i hvert fald ikke. Af ydre måske, men bestemt ikke af indre. Et yderligere blik sendte hun ham ikke. Det var ikke nødvendigt. Efterlysningen holdt hun endnu knyttet i sin hånd, som hun gik forbi ham. Måske den ville blive hende en hjælp? Tavst forlod hun rummet, hvor hun lod Jared alene tilbage i det.

// Out

[Jared Imaricha]

Ikke så Jared nogen grund til at skulle fortælle Valentina om en grund. En grund, som for ham, var meget personlig. Han stirrede fast på hende, og med en ganske alvorlig og fast mine. Han havde håbet om at hun kunne finde Faith, men han vidste derimod også, at det ville blive svært.. Forbandet svært, og det kunne han sige, kun fordi at han kendte hende.
"Udmærket. Jeg vil afvente rapporten," sagde han denne gang. Skuffet, som hun end kunne være, så havde hun vel ikke regnet med, at han ville rose hende til skyerne? Det var det sidste, som han havde tænkt sig, at gøre, og særligt, som det var lige nu. Han selv var nødt til at vise sig, som en fast og hård mand, og dette havde han uden tvivl også tænkt sig, at vise hende, og særligt, hvis han kunne få muligheden for det. "Og pas på dig selv." Han så denne gang efter hende, da hun søgte væk fra ham. Det var hendes mulighed for at brillere ganske vidst. Det var det uden tvivl. Igen foldede han hænderne over ryggen. Så professionelt, som hun kunne tage det, kunne han uden tvivl godt gøre det samme. Han rystede kort på hovedet. Om hun ville finde Faith? Han håbede da. Den kvinde var nemlig betydningsfuld for hans egen fremtid som leder. Han var nemlig langt fra færdig med hende endnu.

//Out