Change. For better or for worse?

[Myia Destiny Flancker]

Selv på trods af, hvad der var sket, så var Myia ikke bange for Derek. Hun mindes, at han var en god mand, og han havde jo været god ved hende, selvom han havde sat tænderne i hende. Igen, havde det jo været på hendes opfordring, så hvad havde hun egentlig regnet med? Et kort smil passerede derfor hendes læber, hvor hun blev liggende i sengen ved siden af ham. Han passede på hende. Det var nemlig også hendes indtryk af det hele. "Du har jo passet på mig, Derek," sagde hun denne gang. Blod kunne hun vel godt give ham? Desuden var der intet der indikerede, at han ville gøre hende noget, så hvorfor skulle hun være bange? Det var jo slet ikke noget, som hun havde nogen grund til, kunne man da sige.
Myia kunne lide det. Det havde været langt mere.. behageligt.. intenst, end hvad hun nogensinde havde regnet med! Hun vendte blikket en anelse ned. Hun nikkede. ".. Er det forkert?" spurgte hun denne gang, hvor hun atter vendte blikket op mod hans skikkelse.

Hvordan han mente sine ord, var uklart for hende. Hun kunne lide ham, og kunne godt lide at være omkring ham, og det lagde hun skam heller ikke skjul på. Et kort smil passerede hendes læber. "Det er nok dumt, at gå ud sådan her.. Men.. det må jeg tage, når solen står op," fortalte hun denne gang. "I mit sind, beder jeg for at du finder vejen tilbage til lyset, Derek.. Du fortjener det.." sagde hun denne gang. Hun greb ud efter hans hånd. Måske at det var helt hen i vejret, at hun skulle sige sådan noget.. men hvad pokker, hvad kunne hun da gøre? Hun kunne slet ikke lide, at se ham på denne her måde. Han fortjente da uden tvivl bedre!

[Deleted]

Han kunne mærke at hun ikke frygtede ham hvilket var ham noget af en lettelse. Smilet hvilede på hans læber mens de grønne øjne betragtede hende ligge der på sengen ved hans side. Det var nu meget rart ikke at være alene. Et sted så havde han glemt hvor dejligt det var at have nogen at snakke med og bare være sammen med. Han var glad for at han havde støt ind i hende på denne dag. Hvis han ikke havde var han slet ikke sikker på hvor han havde været endt. Han havde hende at takke for mange ting. "Og jeg vil fortsætte med at passe på dig så længe det er mig muligt" pointerede han roligt men ærligt. Han ønskede at hjælpe hende stadig. Dog var han glad for at hun havde fundet en som havde kunnet hjælpe hende tilbage til himlen. Hun fortjente det mere en nogen anden.
Han tænkte lidt over det. Tyggede på hendes ord. Om det var forkert? Nej det troede han ikke man han var ikke sikker. Dette var jo også nyt for ham og vampyrenes samfund var også så nyt. Han vidste det ærlig talt ikke. "Nej, det tror jeg ikke det er" endte han dog med at sige. Det var ikke noget han kunne sige med sikkerhed men dog gjorde han det alligevel.

Han lyttede til hendes ord. Han vidste ikke selv hvordan han skulle håndtere situationen. Det var ham helt underligt det her. Dog kunne han ikke lade være med at smile da han mærkede hendes hånd søge hans. Det var en ting som han virkelig godt kunne lide. Han tog forsigtigt om hendes hånd og gav den et lille klem mens han blot betragtede hende med et blidt blik. "Du skal i hvert fald hvile før du går nogen steder hen, kære Myia. Det er, som du selv sagde, ikke godt for dig at søge ud nu" pointerede han mildt. "Jeg er glad for at du har fundet din plads. Jeg ville ønske at jeg kunne tage med dig til lyset men det er en verden som jeg ikke kan være en del af længere." Det var lidt en trist tanke for ham men det var bare noget som han måtte lære at leve med nu. Andet var der vel ikke at gøre?

[Myia Destiny Flancker]

Myia havde ikke nogen grund til at være bange for Derek, havde hun? Han havde jo heller ikke gjort andet end at passe på hende. Selvom hun nu kunne mærke, hvordan trætheden meldte sig, men det var nok også kun fordi, at hun ikke havde nogen grund til at være påpasselig eller noget lignende, for hun vidste, at han ville være der. "Det er jeg glad for, at du siger," sagde hun denne gang med en glad stemme. For hende, var det nemlig noget, som passede hende mere end glædeligt!
Hvorvidt om det var en god eller en skidt ting, at hun havde nydt det, for det var sådan, at hun havde det. Et kort smil passerede hendes læber. "Godt.. for.. jeg fandt det umådelig rart," sagde hun denne gang. Smilet falmede på ingen måde, selv på trods af den træthed, som hun følte i kroppen. Det havde virkelig slået hende ud.

At han denne gang ikke afviste hendes greb om hans hånd, glædede hende. Hun faldt kun mere og mere slapt ned i sengen. "Jeg skal nok hvile først," sagde hun denne gang. Hun nikkede kort mod ham. "Vi skal nok finde lyset for dig igen, Derek.. Men først.. så må jeg hvile.. Jeg er virkelig, virkelig træt." endte hun denne gang med en mere undskyldende mine. Øjnene lod hun glide i, men uden at slippe grebet om hans hånd. Inden længe, gled hun hen i en form for søvn.

//out

[Deleted]

Derek kunne mærke hvordan Myia påvirkede ham på måder som han ikke havde oplevet det længe. Hun gjorde noget ved ham, noget som han godt kunne lide. Det var næsten som om han prøvede at blive en bedre person kun for hendes skyld. Det var en tanke som han godt kunne lide. Hun var fantastisk. Helt igennem fantastisk. Han smilede roligt til hende. Han kunne se hvor træt hun var og hvor meget hun kæmpede imod det. Hun burde blot ligge sig til at sove. han ville være her når hun vågnede næste gang. Det lovede han hende.
At hun fandt det så behageligt var underligt. Måske .. Nej, det kunne ikke være. Han sendte hende blot et smil. Han var glad for at det ikke havde været ubehageligt eller skræmmende for hende. Det ville han da slet ikke have kunnet holde ud hvis det havde været sådan.

Hendes tag om hans hånd var dejligt. Han vidste at han var kold men dog så så det ikke ud til at påvirke ham i denne stund hvilket var en dejlig tanke. Han smilede til hende som han bed mærke i at trætheden var ved at vinde kampen. Han nikkede roligt ved hendes ord. "Sov. jeg er her når du vågner" lød det blidt fra ham. Han betragtede hende som hun måtte falde hen i en søvn. Rolig blev han siddende ved hendes side. Da han var sikker på at hun sov bøjede han sig meget forsigtigt ned over hende og plantede et kys mod hendes pande. "Må lyset vogte over dig og give dig behagelige drømme" hviskede han blidt hvorefter han satte sig op igen. Selv havde han ikke brug for søvnen så han sad blot nu og ventede på at endnu en gang vågnede fra søvnen.

//OUT