Post by Lidiya Naruneth Ancalimë on Oct 30, 2015 19:06:47 GMT 1
Lidiya | Naruneth | Ancalimë
Fulde navn: Lidiya Naruneth Ancalimë
Alder: Ung - ligner en på 18 år
Race: Mørkelver
Job: Bueskytte
Status: Single
Våben: Lidiya er en utrolig dygtig bueskytte, hvilket nok løber i årene på hendes familie. Mange mørkelvere behersker selvfølgelig buen, men Ancalimë har et vist talent for at ramme præcist hver gang og være hurtigere og mere snedig end sin modstander. Ligeså har hun de tydelig styrker og dermed våben fra mørkelveren: Dyrenes tale, sangens gave og den naturlige magi hvor hun kan manipulere med vand, jord og planter. Ligeså har hun den samme mørke som alle mørkelvere at kunne tappe alle livsformer for liv til de dør eller torturere dem til de bliver skøre.
Udseende og tøj: Lidiya har en usædvanlig hårfarve i forhold til at være mørkelver, hvilket er gener gået i arv fra hendes bedsteforældre. Hun har rødt hår, der krøller ustyrligt. Hun har mørke hasselbrune øjne og en let glød i øjnene, der er forholdsvist store og kan se ret vilde ud hvis hun spærre dem op. Hendes hår er langt og hænger altid løst ned omkring hendes skuldre. Hendes ører er selvfølgelig spidse og af og til kan de ses igennem hendes hår. Hun er meget adræt fra racens side og kan bevæge sig hurtigt gennem skoven. Hun er ligeså slank men ret muskuløs og stærk, da hun er meget aktiv i form af at gå på jagt. Hun går i kjoler og kapper samt praktiske læderstøvler, der er snøret godt til.
Personlighed: Som sin race, så bærer Lidiya også præg af at være super egoistisk, udspekuleret og mistroisk. Dog stoler hun selvfølgelig fuldt ud på sin egen race, men er meget fremmedhadsk, da hun ikke rigtigt ved hvad hun skal synes om dem og ligeledes mener, at de er langt under hendes standard. Men indenfor mørkelvernes trygge rammer er hun faktisk ganske venlig og kærlig, især overfor sin mor og sine veninder, der betyder meget for hende. Mændene siger hende ikke rigtig noget, da de jo er under hende, hvilket hun er blevet opfostret med fra barnsben af. Hun er ikke så god til autoriteter, men underordner sig bedst muligt.
Fortid: Det var ren lykke, da Lidiya kom til verden. Hendes forældre Eowyn og Thraniq var blevet velsignet med en pige for mange år siden, men endelig skete det også for dem. Før hende havde de fået to drenge - Maidhion og Valandil, der begge var blevet smidt ud for længe siden. Hun blev opvartet og passet på af Eowyn, der holdt hånden meget over hende de første år af hendes liv. Hun ved godt, at hun har to brødre, der er en del ældre end hende, men hun har aldrig mødt dem og hun er faktisk også ligeglad. To drenge, der har været så uværdige, at de end ikke har fået lov at blive til de blev myndige er en skændsel i hendes øjne.
Barndommen føltes dog brat som at slutte, da det var tid til at Lidiya skulle trænes. Hendes mor startede hendes træning med en frygtelig omgang af tortur, da Eowyn var kriger i mørkelvernes samfund, så hun var en hård kvinde. Den næste lange tid fulgte flere krigerkvinder, som var hendes mors søsterskab. Lidiya lærte hurtigt og allerede i en alder af 8 stod hun overfor sin endelige prøve. Hun skulle slå en af racens mænd ihjel. For Eowyn var dette dog ikke nok. Det skulle være hårdere og sværere. Derfor valgte Eowyn at ofre sin slave og mand, Thraniq til dette formål. Det skræmte Lidiya et kort sekund, for hun kunne jo egentligt godt lide sin far, der havde trænet bue og pil med hende fra hun kunne holde sin første bue. Men nådesløst sendte hun en bue i hjertet på Thraniq, der døde et sekund efter. Og Lidiya var nu en rigtig mørkelvisk kvinde.
Lidiya blev fortsat oplært af søsterskabet i bue og pil og de trænede også udholdenhed i forhold til at bruge den naturlige magi, da det tapper på kræfterne. I en alder af 10 år sang hun sig til sin første bue og pil, som var med hende de første mange år som teenager. Da hun blev 'myndig' formede hun sig eget søsterskab med 3 andre jævnaldrene mørkelvere, hvor de har indgået en pagt om at være med til at opfostre hinandens døtre for fremtiden. De er ligeledes hendes gode veninder og med-skytter, da de går på jagt sammen.
Som hun nu var 'voksen', så tog hun sig også sin første slave og hun nyder at være den magthavende. Denne slave var meget modsigende og i en kamp for magt, så ødelagde hendes slave hendes bue, så hun endte med at slå ham ihjel. Hun sang sig efter hans død til en smuk og endnu stærkere bue, fordi den bar præg af det nådeløse mord hun havde begået. Og det er denne bue hun har i dag.
Minder:
- Lykkelig barndom
- Træningen
- Drabet på hendes far
- Den fortsatte træning
- Selvdannelse af et søsterskab
- At tage sig en slave
- Buens sang
Styrker:
+ Stor udholdenhed
+ Fremragende bueskytte
Svagheder:
- Fremmedhadsk
- Ikke god til autoriteter
Kendetegn: Store mørke øjne og det ildrøde hår
Tilholdssted: Dvasias - Maerimydra
Andet? Lidiya er lillesøster til Valandil, som dog ikke ved, at hun eksistere. Hun blev først født efter han var blevet smidt ud hjemmefra.
Signatur: Amy Manson