Only one place left..

[Acacia De Lochèr Dex]

Et sted så lå de begge inden med lysten men ingen af dem gjorde noget. Hun ville heller ikke gøre noget med mindre han gjorde et ordenligt forsøg på hende. Dog ville dette nok ikke ske foreløbig. Han var jo en mand af stolthed som ikke lod sig bestemme over af en kvinde. Det måtte han vel selv om. Så kunne han jo bare gå der og lade være. Hun hyggede sig nu meget godt med ham alligevel. Selv hans udfordrende ord fik hende ikke til andet end at smile. Så han ville lege den leg? Det kunne hun sikker godt være med på. "Jeg tvivler fordi jeg kender dig, Decant" gav hun roligt igen med et lille smil. Om hun ønskede mere? Det vidste de vel godt begge to men ej var det en del af legen hvis hun blot sagde ja. "Jeg tror måske blodet faldet fra dit tykke hoved og ud gennem dine sår. Jeg har det fint med at du bare ligger der og drømmer om hvad der er under mit tøj" sagde hun drillende. Der var virkelig noget Kemi imellem dem, det kunne ingen vel benægte men legen var nu en gang som legen var og de var begge tog med på den. Det var sjovt og noget som Acacia virkelig godt kunne lide.
Hun gav ham et kækt spørgsmål som hun kunne se at han tyggede lidt på. Det fik hende til at smile ned mod urterne som hun var ved at blande. Sjovt var det nu en gang når han lå der og bare tænkte. Simple mænd, simple svar. Da hun var færdig gik hun roligt mod hans seng og ventede på hans svar. Han ville vente til morgendagen med badet? Det var nok også smartest. Hun nikkede blot og gik tilbage til bordet og hentede urter og bandager inden hun vendte tilbage til sengen. Hun satte det hele på gulvet og stillede sig let op foran ham. "Du skal op og stå sådan så jeg kan komme forbinding på dig bagefter" pointerede hun roligt og sendte ham et smil. Han havde også brug for hvilen for ligegyldigt hvor mandig og hård han var så skulle alle levende væsner bruge søvn. Det var en livs vigtig ting for kroppen. Hun ville ikke have noget imod at dele seng med ham. Det havde hun gjort før og gjorde det glædeligt igen men først skulle hans sår lige ordnes ellers ville hendes seng bare blive helt grisset hvilket ikke var noget hun ønskede. Roligt ventede hun på at han rejste sig.

[Deleted]

Fra starten, hvis man så bort fra hendes empatiske og hjælpsomme træk, havde hun altid slået Decant som en kvinde der forstod sig på at forføre mænd. En kvinde vant til beundrende blikke og mandlig opmærksomhed. Hvis hun sagde hun tvivlede på at han ville kunne overraske hende, troede han skam på hende. Men den slags påvirkede ham ikke. Han havde ingen intentioner om at kravle ved hendes fødder, som så mange mænd sikkert allerede havde gjort det. Nok var han i hendes hænder og subjekt for hendes pleje, men hun ville heller ikke få lov til at diktere det hele. Han kom til hende, men var dog ikke hende underordnet. I hvert fald ikke i hans øjne. "Med hvordan du ofte klæder dig, behøver jeg ikke at drømme." Svarede han hende og skævede mod hende med et udfordrende blik. Han klagede dog ikke. For det var ikke ofte hun efterlod noget til fantasien. Ikke andet end hvordan det ville føles med hans hænder over hendes krop. Og ligeledes, kunne han da more sig lidt ved tanken om, at hun nok også drømte lidt om det samme. Han havde lyst til at fortælle hende hvorledes han ikke ville blive ved med at drømme om den slags... men ingen grund til at advare hende for direkte. Hans blikke mod hende, burde tjene som 'advarsel' nok. Indtil øjeblikket kom, hvor hun ikke længere kunne vrikke sig væk med drillende kommentarer.
Som han sad på kanten af sengen, stillede hun sig foran ham. Hans blik faldt mod natkjolen, og den fristende krop den svagt forsøgte at skjule. Og som han derefter rejste sig op, gjorde han det roligt. Lænet en smule forover som han skubbede sig selv op og stå. Med et elevatorblik mod hende, indtil han var oppe og stå rank. Hvorefter de gyldne øjne hvilede mod hendes egne. Hovedet røg lidt på skrå, og hans arme hævede han en smule mod siden, så hun havde plads til at arbejde med hans sår og forbindingen derefter. "Jeg kan forestille mig at det må være besværligt" ... "Men prøv ikke at nyde det for meget." Lød det fra hans harske stemme, som han smilte lidt skævt. Well.. hun havde ham jo i bar overkrop. Med adgang til det hele, og et job der tilladte hende at røre, om ikke andet. Han ville ikke lade hende gå rundt og tro at hendes krop var det eneste værd at eftertragte i denne hytte. Og ej heller lade hende tro at hun kunne skjule hendes lyster. OM hun så var villig til at afsløre dem, var op til hende.

[Acacia De Lochèr Dex]

Acacia var ikke uvant blikke og sultne mænd. Hun var en køn pige og hun nød det. Og hvorfor ikke nyde det? Hun var fri som fuglen, ej bundet af en enkelt og som et hver andet menneske så havde hun jo også lyster. Mange af dem endda og hun skammede sig ikke. Dog var hun ikke en type der jagtede, hun vidste hvad hun ville have og blev det ikke tilbudt eller hendes tilbud blev afslået så var det bare sådan det var. Der var ingen grund til at græde over spildt mælk så at sige. Ej forventede hun eller ønskede hun at han skulle kravle for hendes fødder. Hvis han gjorde det ville charmen forsvinde. Hun hadet tiggeri og kravlen. Det her var meget sjovere. Deres leg, deres omgang med hinanden. Hun nød det! Om det blev til mere vidste hun ikke. Det ville tiden vise dem. Hun grinede mildt ved hans ord og sendte ham et forførende blik. "Det er kun i anledning af at du er her at jeg har så meget tøj på. Normalt sover jeg nøgen" lød det drillende fra hende. Jo hun nød virkelig denne her leg, det var der slet ingen tvivl om. Hun var interesseret i at finde ud af hvad han kunne gøre ved hende men ligeså vel som hun ikke kunne lide tiggeri så gjorde hun det heller ikke selv. Det var hun til. Hans øjne sagde det hele. Hun vidste at han en dag ville tage hende så indtil da gik hun blot og ventede på at han havde kræfter nok til det. Hun var ikke ligefrem en stille pige når det kom til sådan noget.
De grønne øjne hvilede på hans skikkelse mens hans blik studerede hendes krop. På mange måder kunne hun godt minde om en sensuel dæmon men ej var dette en race som hun bar på. Hun kunne bare godt lide mænd og hun vidste hvad hun ville have. Hans blik gled op af hende og hun slugte det uden problemer som han stillede sig rank foran hende. Han var højere end hende men aldrig havde hun følt sig lille overfor ham. Hun sendte ham et udfordrende blik. En hånd blev roligt lagt mod hans brystkasse inden hun langsomt gled ned i knæ for fødderne af ham sådan så hun kigge komme bedre til hans sår. Hendes nedringede natkjole efterlod som sagt ikke meget til fantasien og da slet ikke fra denne vinkel. Hendes ansigt var lige ud for hans sår. Smilet bredte sig på hendes læber ved hans ord og hun fjernede langsomt hånden fra hans bryst og greb ud efter urterne i skålen. "Jeg skal gøre mit bedste for ikke at nyde det" lød det fra hende og vendte blikket vende op mod hans ansigt. Hun blinkede kort til ham og vendte så opmærksomheden tilbage mod såret. De moste urter samlede hun en klump og så smurte hun ellers et tykt lag af det mod hans sår. Det var en healende og lindrende blanding som ville lukke det og rense såret helt igennem i løbet af natten og han skulle forhåbentlig være helt smertefri når de vågnede næste morgen. Da hun var færdig med at smøre blandingen på greb hun om bandagerne. Med roligt bevægelser fik hun forbundet det hele sådan så såret var beskyttet og der ikke kom urteblanding ud over det hele. "Så" lød det roligt fra hende. Hun lænede sig tættere ind mod ham mens hun stadig var på gulvet for lige at tjekke hendes forbinding. Med den ene hånd støtterede hun sig mod hans ben helt oppe i nærheden af lysken. Da hun endelige var tilfreds smilede hun og lænede sig helt tæt på og lod kort hendes læber mødes med hans varme hud lige hen over hans buksekant. Hun trak sig så og kom elegant på benene. Roligt bøjede hun sig ned og samlede skålen op og forsvandt så udenfor hytten endnu en gang. Da hun kom tilbage havde hun rene hænder igen så alt var som det skulle være.

[Deleted]

Acacia var, meget, forførende... Næsten et under han endnu ikke havde kastet hende over bordet, og ladet sig selv tage af hende hvad han ville have. Delvist var det hans tilstand. Han var ofte svækket eller i dårligt humør når han var kommet til hende. Og ligeledes måtte det være hans stolthed. Det krævede ikke meget af hende for at tiltrække ham eller vække hans lyster. Men desto mere hun sendte hans vej, desto større ville hans lyst vokse sig. Og derved ville tilfredsstillelsen uden tvivl blive større, når han endelig skulle være ude af stand til at holde sig selv tilbage længere. "En skam.." Tonen var rolig, men blikket og det lille træk på mundvigen var mere.. udfordrende. Han ville da nødigt at hans tilstedeværelse skulle være en lænke om hendes fødder! Især ikke hvis friheden fra sådanne lænker kunne give ham en måske lidt mere... attraktiv, udsigt.
Blikket der blev ved hende var nok til at udtrykke hans tilfredsstillelse ved hendes opførsel. Hun virkede en anelse mere udfordrende end hun før havde været. Eller var det blot ham? Han betragtede hende som hun kom ned på knæ foran ham, på ingen måde med rene tanker, og alt imens han nød synet af hende. Hun var udfordrende og forførende. Sexet... Som han kunne lide det! Men ikke alt i denne verden skulle komme af sig selv. Der var en unægtelig tilfredsstillelse ved dét at tage ting for sig selv, uden at have fået det generøst tilbudt på forhånd. Man kunne vel tolke hendes adfærd som et tilbud i sig selv, og dog var hun svær at tolke. Men hun vidste uden tvivl hvilken dør hun var ved at åbne for... Og han blot nød det i stilhed, og med sit typisk gennemborende og dog interesserede blik. Man ville aldrig se ham hoppe og danse af glæde eller tilfredsstillelse, eller lignende. Efter hvad han havde oplevet i sit liv, var hjertevarme følelser svært tilgængelige til ham. Og der var ikke mange andre følelser for Acacia end en næsten kvælende lyst. En dyrisk og animalistisk trang der med sine kløer desperat søgte at trænge ud af ham, og efter hende. Men hun havde et job at gøre for ham... han havde brug for hende til andet end sin tilfredsstillelse i disse øjeblikke. Så han blev stående næsten som en statue. Med en krop der ikke viste megen reaktion på hendes berøringer eller hendes behandling af såret. Det var blot de gyldne øjne der fulgte hende, som hans brystkasse bevægede sig ved sine åndedrag. Blanding hun puttede i såret, gjorde som sådan ikke ondt, da det var godt renset. Men det var dog rart at få såret behandlet og ordnet professionelt. Hvis han havde været i vildmarken med dette sår, uden andre muligheder end at ordne det selv... havde hans metoder nok været langt mere smertefulde og simple. Han vidste at dette ville hjælpe langt bedre, og at han uden tvivl ville have det meget bedre næste dag.
Ikke engang hendes berøring af hans ben, eller hendes læber imod hans hud, avlede megen reaktion. Ikke andet end et lille træk på mundvigen. På trods af nydelsen der helt sikkert lå ved ham over sådanne berøringer, var hans hud og krop ikke længere så følsom som den måske havde været. Med alle de ar, og mange års liv i en ubarmhjertig natur. Samt hans praksis af farlig og stærk magi. Var hans hud blevet lysere, og mere ru. Som var hans smertefri. Det krævede kyndige hænder og tilfredsstillende behandling, før hans krop mærke sand nydelse. En sørgelig ting ved hans tilstand, og som havde ledt til en del frustration igennem årene.. Han sagde nednu ikke noget som hun samlede skålen op og gik udenfor. I mellemtiden vendtes hans opmærksomhed mod et stort gulvspejl, som han vendte sig imod. Han betragtede sin egen refleksion i spejlet. "Endnu én til samlingen..." Sagde han blot roligt for sig selv, og lod sig vænnes til forbindingen. Acacia havde i sandhed en gave for denne slags behandlinger. Uden tvivl kyndige hænder..