et himmelsk besøg ?

[Zarakiel Morin]

Angelique Amalani Darcy

Det var efterår roligt og køligt udenfor som vejret på denne tid nu måtte være, Zarakiel havde besluttet sig for at smide et lille besøg ved Procias slot en ting han havde villet længe.
Ordet om at en ny dronning var ankommet til Procias var nu også noget det meste af himmeriget og Zarakiel selv en ting som bestemt gjorde ham nysgerrig og han var nu ankommet hertil vagterne kikkede lidt og lukkede ham da også ind da det blev tydeligt hvem han var, de store sale og gange på dette sted var store og prægtige Zarakiel havde næsten glemt hvor længe siden han havde været her nede og nu hvor han kikkede her igen var det tydeligt hvor flot der egentlig var,
han vidste dog godt det ikke var smart bare og brase ind eller trænge sig på hos de adelige og besluttede sig for at stille sig i en af de store gange mens han ventede, en vagt bevægede sig nu fra sin plads for at finde dronningen så andet kunne han ikke gøre en og vente her og se om hun var i humør til et visit,
Zarakiel kikkede roligt rundt som han ventede og se hvad der ville ske det var spændene og han håbede på et venligt besøg en ting Procias jo var kendt for men med ny dronning ved styret kunne man jo aldrig være helt sikker,
tøjet var i det mindste iorden med de hvide bukser pyntet med guld mønstre en skjorte der passede og med en fin stor kåbe af silke ud over sig kunne det næsten ikke blive bedre,
De store sne hvide vinger lå ved hans ryg og hvilede mod ryggen som han stod op af væggen og afventede hvad der ville ske.

[Angelique Amalani Darcy]

For Angel var dagen gået som den nu gik. Alt kørte lige nu på skinner og folk passede sig selv. Stadig var hun ved at komme sig over den forkølelse som hærgede hendes krop så audienser var der ingen af i dag. Smilet hvilede på hendes læber som hun endnu en gang sad ved bordet i biblioteket. Dette var hendes fortrukne plads at arbejde på. Her var så stille og fredeligt, hun nød det. Dog varede freden hende ikke ved. En vagt kom hende i møde. Han stoppede roligt op og bukkede for hende før han fortalte hende at Englenes leder var på slottet. Der var ej en besked at han ønskede at tale med hende og dog så lod hun sig alligevel rejse og begyndte at søge mod den ene af hendes ledere. Aldrig havde hun mødt manden selvom hun havde været engel i en del år nu. Hun havde jo heller aldrig været i himmeriget så måske det ikke var så underligt igen? Med rolige skridt søgte hun ned gennem slottet. Hendes blonde hår flagerede let omkring hendes skuldre som hendes næsten svævende skridt bragte hende tættere på Zarakiel.
Roligt svingede hun om et hjørne sådan så hun var på samme gang som ham. De han kom til syne sendte ham hun et mildt smil. Dette skulle nok blive spændende. Indtil nu havde hun kun mødt Thranduil og han var en smule hård og højrøvet for at sige det mildt. Gad vide hvordan englenes leder var? Hun var nysgerrig. Hun bar en fin lyseblå kjole. Den havde en hjerteformet udskæring, ingen skulder men dog ærmer i alligevel. Den sad tæt til hendes krop og fremhævede hendes former på hendes overkrop og derefter flarede den en smule ud i bunden men dog var dette ej en balkjole. Den var meget simpel men yndig. Ej så hun sig nødsaget til at bære voldsomt fint tøj i dagligdagen. Hun stoppede op da hun nåede hen til engel for hendes blik. "Hvad skylder jeg æren, Zarakiel Morin?" spurgte hun med blid stemme og sendte ham et lille smil. Gad vide hvorfor han var kommet.

[Zarakiel Morin]

Som kvinden han måtte formode var dronningen her dukkede op bag hjørnet af væggen trådte han lidt væk og gengældte roligt med et buk som han kikkede på hende mens hun talte,
"jeg vil gætte på du er dronningen her omkring ? du må undskylde jeg har ikke været her så forfærdelig længe"
startede han roligt ud som han kikkede lidt rundt, "jeg følte det var på tide og give et besøg til jorden under mig igen jeg undskylder for ikke at have givet besked" fortsatte han som han gik lidt rundt og kikkede langs de store gange inden blikket atter faldt mod hende igen med et varmt smil,
"jeg skulle nok starte med og spørge efter dit navn frue ?" han havde jo aldrig fået navnet da han ikke havde været her længe så sådan et ville bestemt hjælpe en del bare så man vidste hvem der skulle siges under samtaler.
Som han fortsatte med og kikke rundt steg interessen da også for hvordan slottet mon så ud? havde det ændret sig siden han sidst var der?  han vidste da at de forrige konger og dronninger havde haft en interesse i og ændre udseendet til deres smag en ting han da også selv gjorde hvor han nu boede,
måske han kunne lokke hende til og vise ham lidt rundt her nede igen få noget ud af besøget og se hvordan det gik med hans kontakter her det var bestemt på tide og bruge mere tid her nede nu.

[Angelique Amalani Darcy]

Som hun nærmede sig Zarakiel kunne hun ikke lade være med at smile. Det lå indprintet i hendes natur at smile og være venlig mod andre. Og han var bestemt ikke anderledes i den forstand. Hun stoppede op nær ham og foldede roligt hænderne foran sig. Hun måtte dog erkende at hun blev en smule overrasket over hans måde at tale til hende på. En mand af hans statur som ej kendte hendes navn og som ej tiltalte hende royalt? Det havde hun alligevel ikke troet. Ikke at det gjorde hende noget nu hvor de var alene men det kunne for andre se ud som om han ej bar en respekt overfor landets regent.
"De har ret. Jeg er den Procianske dronning" sagde hun roligt og bøjede hovedet respektfuldt for ham. Hun var ej hævet over den respekt som han fortjente som leder, heller ikke selvom hun var hans dronning. Han havde tilbragt meget tid i himmeriget havde hun fået af vide. Dette var ej underligt. De fleste engle nød sig godt af himmeriget men selv havde hun aldrig sat en fod der. Hun vidste ikke hvorfor men hun havde aldrig haft lysten til det. "Alt forladt. Jeg kunne blot have sendt bud efter Dem med der har været meget at se til. Jeg har ikke kunnet nå at mødes med alle lederne af landet endnu" forklarede hun roligt. At han kaldte hende frue var dog ikke ligefrem noget der gav ham plus point. Hvor gammel troede han lige at hun var?? "Frøken ... Og mit navn er Angelique Amalani Darcy" præsenterede hun sig pænt. Det var virkelig underligt for hende at der var kommet en her for at se hende men som ej kendte hendes navn eller vidste hvordan man skulle ergere overfor en royal. Det var virkelig underligt men også umådelig morsomt. Gad vide om han havde et mål med mødet her eller om han bare var kommet for at sige hej.

[Zarakiel Morin]

Som hendes tone ændrede sig gik det op for ham hvordan hans tale lød, da det meste af hans liv var tilbragt på jorden blandt det normale folk noget der tydeligt kunne høres i hans måde og tale på.
"jeg forstår det må være et hårdt arbejde for tid til anden, holde styr på et land det ser ud til du gør det godt" begyndte han og forklare denne gang i en langt mere rolig og høflig tone, det var nok bedst det blev gjort på denne måde han måtte jo prøve og huske hvor han var selvom dette ikke var svært som han var vokset op,
"jeg undskylder" lød det stille og oprigtigt fra ham da hun fik anmærket at hun vist var ældre en hvad det så ud til men som engel var det vel heller ikke noget stor overraskelse han var ikke god til det her men det skadet jo ikke og prøve,
som de stod og talte begyndte han da og blive mere og mere nysgerrig i hvoradn det gik her nede hvordan slottet så ud og hvad der gik for sig,
han var en meget nysgerrig mand og det kunne mærkes på ham som han kikkede hende i øjnene og talte videre,
"du må undskylde min uvidenhed jeg har ikke haft megen kontakt til jorden under mig ej lagt mærke til hvad nyheder der måtte være om nye ledelser har haft meget og se til," forklarede han og bukkede let i respekt.
nok var han leder men dog kun af et enkelt folk hvad angik hende var der vist en del mere og se til så den respekt måtte hun da få.
han vendte blikket rundt på synet om ham inden han fortsatte, "som sagt har jeg ikke været her nede længe det er vel ikke muligt og få en rundvisning her det ville glæde mig at se hvordan det står til her nede hvordan stedet ser ud nu der må være sket nogle ting mens jeg har været væk" forklarede han som lyset stod i hans øjne mens han kikkede mod hende.

[Angelique Amalani Darcy]

Angel betragtede englen foran hende som var tydeligt bedre klædt på end hende selv. Ikke nok med at hun ikke havde ventet besøg på denne dag så gik hun bare mere ydmygt klædt medmindre der var en voldsomt speciel begivenhed. Aldrig havde hun været til de pæne kjoler med guld pynt, heller ikke den gang hun havde været grevedatter. Det var bare ikke hende og nu var hun i en position hvor hun var nødsaget til at bruge dem oftere. "De har ret. Det er svært at holde styr på et helt land. Især når man ej har nogen erfaring med hverken det eller denne verden" pointerede hun roligt. Ej var det nogen hemmelighed at hun ikke have nogen erfaring med det arbejde hun fortog sig. Dog vidste de fleste folk også at hun ikke var født engel og havde været død i mange tusinder af år så denne verden var hende endnu meget ny. Hans undskylning fik hende blot til at sende ham et tilgivende smil. Der var ingen grund til at undskylde. Hun var ikke en kvinde som bar nag på den måde overhovedet.
Det var tydeligt for hende at mærke at han ikke var vant til at være meget nede på jorden. Det var en sjov tanke for hende selv, som engel, havde aldrig sat foden i himmeriget og kunne ikke forstille sig ikke at være hernede. Det var en sjov tanke. Hun lyttede roligt til hans ord og nikkede. "De må have meget at se til i Himmeriget er jeg sikker på. Selv har jeg aldrig været der så jeg har ingen anelse om hvordan tingene forgår deroppe" indrømmede hun ærligt og vendte blikket ud af et nærliggende vindue. Måske hun skulle tage sig sammen og få kigget derop en gang? Carlisle havde jo fortalt hende at det var et smukt sted men så alligevel. Hun følte bare ikke at hun hørte til deroppe. At han ønskede en rundvisning kunne hun sagtens klare. "Lad mig vise Dem rundt så. I hvert fald blot her på slottet" sagde hun med et lille smil og gjorde tegn til at han skulle følge med hende.

[Zarakiel Morin]

Han smilte roligt som hun snakkede, han var vist ikke den eneste som var nyt til alt det her men han var blevet meget nysgerrig på det sidste om at se verdenen uden for himlen, han måtte give hende ret i det ikke var nemt at styre et land især hvis man var ny til det, selv for ham som havde et mindre område at håndtere var det stadig ikke en nem ting,
"jeg kan forestille mig det, personligt har jeg ikke været i styre blandt vores folk længe et par tusinde år hvis jeg husker rigtig og det kan da til tider være en del at sørge for folk er glade og holde et styre igang," forklarede han nu med en varm og rolig stemme.
Han kikkede lidt rundt og vendte blikket mod hende igen som hun sagde at hun da godt kunne vise ham lidt rundt, det blev han bestemt glad for det ville være rart og se hvordan der var nu.
Han fulgte roligt med hende med spænding i hvad han ville kunne se her,
"hvis det er kan jeg altid vise dig vores hjem en dag skulle lysten være der himmeriget er blevet et godt sted især her på det sidste," sagde han roligt og varmt, som leder af et folk var det en nem sag at tage folk med sit der op en ting der normalt ville kræve tilladelse fra de højere autoriteter, en bekymring han som sagt ikke havde.

[Angelique Amalani Darcy]

Hun vidste at Zarakiel ikke havde siddet på lederstillingen i mange år, eller i relativt mange år. Stadig så var ’et par tusinde’ mange år for hende selv da hun jo kun havde levet i sammenlagt 28. Det var stadig helt underligt for hende selvom det ikke var noget hun snakkede højt om. Roligt lyttede hun til hans ord og hovedet søgte let på sned. ”Det er et svært men berigende arbejde. Jeg nyder at kunne være der og hjælpe folket. Det er spændende men dog kan jeg ikke lade være med at frygte at jeg gør det forkert” indrømmede hun med et lille undskyldende smil. Hun burde vel være mere selvsikker efterhånden men stadig så var hun bare bange for at hun ikke var god nok og at hun nok aldrig ville blive det.
Hun førte an for at vise ham rundt på slottet. Det var stort og meget lyst. Stenene var blanke og smukt dekoreret. De havde virkelig gjort det godt dem som havde genopbygget det. Selv havde hun ikke været til stede den gang det var blevet jævnet med jorden men det så nu meget godt ud nu. Hans ord omkring det at vise hende himmeriget fik hende til at stoppe op ved et vindue. Hendes blik gled ud og op mod himlen, op mod himmeriget. Hun sukkede med et lille smil og vendte så blikket tilbage mod Zarakiel. ”Tak men ej tror jeg at jeg ville finde mig til rette deroppe. Jeg er ej født som engel, jeg er blot et menneske. Jeg ville ikke passe ind i lyset der” pointerede hun roligt og sendte ham et smil. Som engel havde hun retten til at tage der til som hun havde lyst til. Det var hendes nuværendes races hjem men ej havde hun opsøgt stedet. Hun følte ikke at hun ville passe ind og da slet ikke med hendes historie.