Left of me..?

[Jason Elvana Nimanhra]

Hvorfor Jason sad med et brændende ønske om at hun skule tænke tingene igennem, og se, at Evan rent faktisk var en skidt mand for hende, vidste Jason ikke rigtigt. Han kunne i hvert fald kun se, at han fik hende til at tænke en ting eller to igennem, og det var noget, som han et sted havde det fint med. "Fra begge. Det er synd og skam, at han forsøger at forandre dig, og ikke burde han gøre det. Jeg ser en ung kvinde, gøre de samme fejl som sin moder, for at stille en mand tilfreds," sagde han blot. Selv havde han jo aldrig krævet at Lisa skulle ændre sig.. Men igen, så havde han også forandret sig for Procias' skyld. Alle havde de vel begået den fejl før eller siden? Grotesk som det end måtte lyde.
Jason ville skam ikke have noget imod at være omkring. At hun derimod gav udtryk for, at hun ville have det.. En smuk kvinde. Som rent faktisk ønskede hans selskab? Ja, blev det overhovedet bedre end det? Næppe! "I så fald, så skal det være mig en ære." Han nikkede kort i retningen af hende. Lille-manden talte jo desværre fra tid til anden. Det kunne han ikke benægte.

Jason var en mand af pur egoisme, og det havde han alle dage været. Skulle han lave sig om for en kvinde? Nej.. Det var nok også derfor, at han endnu var alene, efter hans tab af Lisa? "Det som hændte din moder, var ikke din skyld, Athena. Du har krav og ret på svar på dine spørgsmål." Det var bare ikke just de svar, som han kunne give hende. Han anså bare Evan som skidt for hende.
Jason fortsatte roligt sin vandring. Ikke havde han travlt, hvor han derimod kun ønskede at nyde dette. "Hvilken mand ville ikke ønske at stille sin kvinde i livet tilfreds? På må og få?" spurgte han denne gang henkastet. Om hun havde spørgsmål, havde hun krav og ret på sine svar.

[Athena Maloya Mathimæus]

Tankerne havde han skabt, også selvom det havde været undervejs længe. Det var svært at elske en mand som virkede så ligeglad, Athena vidste godt at han ikke var nogen dårlig mand, det var netop derfor det var svært for hende at give slip. Hun tvivlede på at hun nogensinde ville kunne finde nogen bedre for at være ærlig, og hvis hun gjorde var det ikke fortjent. "Nogle siger at der er en kvindes lod i livet.. at skulle stille sin mand tilfreds. Jeg har altid været modstander af det, men her er jeg.." hun trak på skuldrene og så lidt bedrøvet ud over horisonten. Valerio havde forsøgt at gøre hende til den kvinde, Evan skulle have reddet hende, men i virkeligheden havde han givet hende lyst til at gøre præcis det samme.
Hun nikkede tavst. Det var svært for hende at bede om hjælp, eller bede ham om at være omkring, men det var rart at der var en der så hende. Godt nok måtte hun også finde sig i hans åndssvage, perverse kommentarer, men det var bedre end ensomhed.

"Det var ude af kontrol, jeg bebrejder ikke mig selv så meget mere, for jeg er begyndt at forstå det nu, men det samme kunne ske igen, og jeg vil ikke gøre ham ondt" forklarede hun og trak sin kappe lidt mere omkring sig i aftenkulden. Evan havde opdaget at hendes sind var for skrøbeligt i forhold til den mængde magi der var i hendes indre, derfor ville det altid blive en kamp for hende at holde det inde. "Hvillen mand ville?" spurgte hun lidt omvendt og slog blikket op på hans skikkelse. Med hans egoisme tvivlede hun på at han ville.

[Jason Elvana Nimanhra]

Jason vidste ikke hvorfor han havde et nærmest desperat behov, for at ødelægge hendes forhold til Evan, og få hende til at indse, at det nok var mere smart for hende, at gå fra ham, forstod han ikke rigtigt, men nu var det der alligevel. Han ville ikke just sige, at det var deres primære opgave, at stille deres mand tilfreds, selvom lyden af det, lød skræmmende godt. Han rystede kort på hovedet. "Her er du ja.. Ulykkelig med manden, som du er sammen med," tilføjede han denne gang.

Jason havde ikke noget imod, at være omkring. Det var jo rart at vide, at han var ønsket et sted. Silia havde nu også Gabriel, så det hindrede også ham, i at komme æt på igen.. eller at finde en plads i det nye Dvasias. Og at det betød noget for hende, passede ham fint. Desuden.. en smuk kvinde? Han ville i hvert fald ikke sige nej, det var sikkert!
"Du fortjener bedre, end hvad han giver dig, Athena," sagde han denne gang. Han lagde hånden kort mod hendes hånd, som han klappede let. Hans form for omsorg. Han var jo ikke just god til den slags. Tvært imod. "Har du et sted at være for natten, Athena?" spurgte han denne gang. Umiddelbart, virkede det heller ikke til, at hun var mest fristet til at tage hjem, så det handlede vel lidt om at udnytte situationen bare en smule?

[Athena Maloya Mathimæus]

Enhver kunne se det fornuftige i at hun forlod Evan, men de havde været så meget igennem og hun elskede ham nok desværre lidt blindt. Jason havde dog formået at sætte nogle helt nye tanker i hende. Måske det ikke var hendes opgave udelukkende at tilfredsstille Evan som hun ellers lidt havde set på det indtil nu, men hun var nærmest opvokset med at se hvordan Diane gjorde alt for ham, og hun ville gerne være en endnu bedre hustru, hvilket det ikke engang lod til at han havde tænkt at gøre hende til. "Ulykkelig er meget sagt. Han gør mig lykkelig, jeg ville bare ønske at han.. så mig," hun trak på skuldrene.

Det kunne godt være at hun fortjente bedre, men i hendes øjne var der ikke noget bedre. Evan var det bedste af det bedste, han havde beskyttet hende igennem så lang tid. Smuk eller ej, hun ville bare have den gnist tilbage som de dengang havde haft. "Nej.. nej jeg kan ikke gøre bedre," hun så ned og stoppede op. Det var sent og hun burde komme hjem inden Evan blev bekymret.. hvis han da overhovedet lagde mærke til at hun var væk og havde været det længe. "Jeg har mit hjem.. min seng," hun sendte ham et lille smil. "Og det er på tide at vende hjem nu. Men jeg takker for snakken.. oprigtigt. Jeg håber vores veje mødes igen," denne gang var hun langt mere oprigtig end hun havde været med ham mens han stadig havde været i Strife Manor. Med et sidste smil nikkede hun som en afsluttende hilsen hvorefter hun drejede om på hælen og gik af samme vej som de lige havde gået for at komme hjem.

//Out

[Jason Elvana Nimanhra]

Jason forstod ikke hvorfor hun blev ved den mand. Det var muligt, at det var hans egen egoisme, som slog ind her, uden at han egentlig forstod hvorfor. Den mand som hun var sammen med, gjorde hende ikke lykkelig eller glad. Hvorfor det var en ting, som han pludselig vægtede, som han gjorde, kunne han ikke rigtigt finde ud af. "Men du er ikke glad med ham," skar han igennem, da han atter så mod hende. Intetsigende i blikket, men det hele var i tonen. Han var et væsen, som ikke var i stand til at føle meget. Det havde han faktisk aldrig rigtig været.

Jason havde ærlig talt ondt af hende og det liv, som hun levede. Hun mindede ham skræmmende meget om Elanya, og at se hendes datter falde ned i det samme mørke og dystre hul, var i hans øjne, grotesk. "Hvorfor skulle du ikke kunne det?" spurgte han denne gang. Hovedet lod han søge på sned. Han var nu kendt for at få folk til at himle med øjnene, eller rent faktisk tænke over, hvad han fortalte dem. Han kunne jo kun håbe på, at det måtte være andet alternativ i denne her omgang.
Denne gang ville hun gerne hjem. Han kunne mærke det på hende. Derfor stoppede han op og slap hende. Han nikkede denne gang. "Vores veje vil atter krydses.. På gensyn.. Og sov godt, Athena," sagde han denne gang. Han så efter hende. Modstod fristelsen til at løbe efter hende. Han bed tænderne kraftigt sammen, inden han denne gang søgte i modsat retning. Måske det bare var godt at få noget afstand?

//Out